Fra forskning ved vi, at det ufødte barn allerede kan høre lyde og mærke stemninger (sin mors) mens det ligger i maven. Så hvorfor ikke udnytte din graviditet ved tiltrængte pauser med afslappende musik, som din baby kan genkende og finde ro ved når det er født?

Er du gravid, så er her alle tiders mulighed for at deltage i et søvnprojekt, der kan optimere din nattesøvn, når dit barn er født. Søvnprojektet er ledet af Carsten Sommerskov fra Glade Børn. Du er i gode hænder, for han har over 35 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med en god søvn.

Forfatter og foredragsholder Carsten Sommerskov har beskæftiget sig med at løse børn- og voksnes søvnproblemer i over 35 år. Han er kendt som grundlæggeren af mentaltræningshistorier, der styrker børns selvværd og selvtillid, og hans teknikker bruges med succes verden over. Nu søger Carsten Sommerskov gravide til et nyt søvnprojekt, der skal gøre det lettere for spædbørn og babyer, at overgive sig til søvnen ved hjælp af afspændingsmusik som barnet har hørt allerede inde i sin mors mave. 

Carsten siger om projektet:
 - Jeg arbejder på et projekt med at få 0-6 måneder gamle babyer til at sove når moderen har brug for det (altså om natten). For at det skal kunne lade sig gøre skal moderen høre en afspænding og noget musik, mens hun er gravid i mindst en måned inden fødslen og gerne meget før. Alle materialer er gratis blot jeg får feedback på virkningen.
 - Det skal pointeres, at babyer har brug for mad og ikke kan sove igennem. Metoden er ingen trylleformular og ingen erstatning for den vigtige nærhed, tryghed og kropskontakt, som alle babyer og børn har brug for.
Metoden er optimal i forhold til, at få barnet til at falde i søvn hurtigere end ellers, og kan også bruges når moderen har brug for en pause i løbet af dagen og ikke mindst når barnet i øvrigt er ked af det.
Metoden kan med andre ord bruges som et beroligende og givtigt supplement til nærhed, tryghed og omsorg.

Tilmelding: Tilmeld dig søvnprojektet helt gratis og få alle matrialer tilsendt her

Optimer dit barns søvn: Ekspertråd fra Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen om den gode putning og natlige opvågninger.

Revolutionér dit barns søvn med en dybdegående video fra Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen, der deler værdifulde indsigter om at etablere sunde søvnvaner for dine børn. I denne vejledende video besvarer hun de mest almindelige spørgsmål, som forældre står overfor, når det drejer sig om børns søvn.

Få kontrol over sovevanerne med ekspertvejledning

Sovecoach Jeanette Wegge-Larsen guider dig i denne video til at optimere dine børns søvnvaner baseret på de oftest stillede spørgsmål fra forældre. Disse spørgsmål afspejler de udfordringer, som mange småbørnsfamilier står over for i dag.

Videoguiden fokuserer især på de afgørende aspekter af putningen:

• Hvordan opnår vi Den Gode Putning?
• Hvordan implementerer vi de gode putteritualer?
• Hvad gør jeg, når mit barn har svært ved at falde i søvn?

Se videoen her og få svarene: 

Skab klarhed og tryghed i putte-tiden

Jeanette deler indsigt i vigtigheden af klare retningslinjer for barnet ved at etablere tydelige regler for sengetid og for, hvad der er tilladt. En vellykket putning indebærer at have et velstruktureret putteritual før sengetid, hvor I sammen deltager i genkendelige og hyggelige aktiviteter. Et tre-trins putteritual bestående af en beroligende bog, en afslappende sang og en blid trykmassage kan skabe de optimale forudsætninger for en rolig søvn.

For mere indsigt i trykmassagens potentiale, se videoen:

Opdag hvordan trykmassage kan skabe ro ved sengetid for dit barn (video)

Begge videoer i denne artikel er lavet af sovecoach Jeanette Wegge-Larsen fra www.sovecoach.dk, (i dag drevet og ejet af sovecoach Joan Flak) som også har rettighederne til videoerne.

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på egen værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.

Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.

 

Derfor vil dit barn gerne sove sammen med dig

For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt. 

For det andet er dit barn ”hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene - især når det er mørkt.

Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.

Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.

Læs også: Sådan forlænger du dit barns korte lure

En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores ”nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.

Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.

Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.

Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.

Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange at døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.

Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.

Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt. 

Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.

Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende.

Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.

Læs også: Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten

Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.

Man kan stille en seng til barnet ved siden at ens egen seng eller en madras på gulvet eller lave en stor seng. I vores familie har vi lagt to 140×200 madrasser på gulvet, der gør, at der er rigeligt plads til os alle tre. Dog vågner jeg altid op med en lille trold tæt op ad mig til trods for, at han startede natten helt over i den anden side med en fuldvoksen mand imellem. De ved, hvad de vil have, de kære unger - og de går målrettet efter det! 

Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse.
Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie.

Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.

Sikkerhed og samsovning

Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:

1. Lad barnet sove på ryggen
2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når hun sover
3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholder kvælningsrisiko
5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur
6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover meget tungt)
7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (evt. put i en vugge eller tremmeseng og så løft baby op når i selv går i seng)
8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød
    
    

Du kan læse meget mere om søvn og meget andet via min side Harmoniske Unger og du kan ligeledes finde mere viden i min bog Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær

Du kan også købe netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bog Børn og Søvn

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

Gør sengetid til en problemfri oplevelse! Lær hvordan konsekvente putteritualer kan skabe ro og tryghed for dit barn og sikre en bedre nats søvn for hele familien.

Søvn er fundamentalt for alle, men for børn spiller det en særlig afgørende rolle i forhold til deres vækst og udvikling. Så hvordan sikrer man, at overgangen fra en aktiv dag til en rolig nattesøvn forløber så godt som muligt?
Putteritualer kan være nøglen. I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor disse rutiner er så vigtige, hvornår man med  fordel kan starte med dem, og hvordan man kan skabe de mest optimale putteritualer for sit barn.

Hvorfor er putteritualer vigtige?

Et fast putteritual giver barnet en følelse af tryghed og forudsigelighed. Når barnet ved, hvad der kommer til at ske, kan det hjælpe med at mindske uvilje og usikkerhed omkring det at skulle sove.
Børn trives med gentagelse og forudsigelighed; det giver dem en følelse af sikkerhed, at de kan være være med i processen. 

Ved at skabe en stabil aftenrutine hjælper du dit barn med at indse, at det snart er sovetid. Efter en aktiv dag kan et putteritual hjælpe barnet med at slappe af mentalt.
Rutiner som at læse en bog eller høre blid musik kan signalere til barnets hjerne, at det er tid til at gå ned i gear.
Putteritualer har derfor en beroligende virkning, og det giver de mest optimale betingelser for, at barnet er afslappet og klar til at sove, når det tidspunkt kommer.

Puttetiden kan være en speciel stund mellem dig og dit barn, hvor I kan forbinde jer på et dybere plan. Læsning, sang eller blid berøring kan styrke båndet og give gode minder. 

Introduktion til putteritualer

Nyfødte sover typisk efter et måltid, og de har oftest ikke brug for særlige rutiner, andet en måske en tryg favn, en tur i barnevognen eller noget hvidt støj, og så kommer søvnen helt af sig selv. 
Derimod  kan det være en god idé så småt at indføre putteritualer, når barnet er omkring 5-6 måneder gammelt. Det kan starte enkelt, som at skifte ble og synge en godnatsang. Som barnet vokser og bliver mere bevidst, vil det lægge mere vægt på aftenrutinen.

Når man tidligt begynder med ritualer som at synge en vuggevise, massere eller læse højt, skaber man nærvær og en dybere forbindelse mellem forælder og barn.
Sovecoachingens putte-magi: Hvis du ikke har set søvncoach Jeanette Wegge-Larsen's video om nogle af putningens gode rutiner, kan du se videoen her: Den gode putning

 

Kendetegn ved et effektivt putteritual

Et godt putteritual behøver ikke at tage lang tid - omkring ti minutter kan være tilstrækkeligt. Det vigtigste er at være kærligt konsekvent, så barnet føler sig trygt og genkender rutinen. Denne rutine skal hjælpe barnet med at slappe af, så det involverer aktiviteter som at skrue ned for lys og lyd, og sørge for at aktivitetsniveauet falder.

Typiske elementer i et putteritual kan være:
(Vilkårlig rækkefølge)

• At få natdragt på
• Børstning af tænder
• Skift af ble
• Læsning af en godnathistorie i sengen
• Amning eller flaske
• Slappe af i sofaen
• Sige godnat til familiemedlemmer
• Et aftenbad
• Drikke vand
• Synge en godnatsang
• Trykmassage For mere indsigt i trykmassagens potentiale, se videoen:

  Opdag hvordan trykmassage kan skabe ro ved sengetid for dit barn (video)

• Sige godnat til bamser
• Tænde en hyggelig natlampe
  
  

Vedholdenhed og samme rækkefølge er nøglen

For at rutinen skal virke effektivt, er det vigtigt at gentage de samme trin i samme rækkefølge hver aften. Børnene bør have en fast sengetid hver dag, inklusive weekender. For eksempel: først legetid, derefter tandbørstning, tisse af, godnathistorie, og til sidst sovetid. 

Børns trivsel og god søvn hænger tæt sammen med rutiner og forudsigelighed. Ved at fastholde og respektere disse putteritualer ikke bare styrker du båndet mellem dig og dit barn, men du giver også barnet de bedste forudsætninger for en rolig og genopbyggende søvn.

Som småbørnsforælder sover man som sine børn, og for mange er det ensbetydende med afbrudt og dårlig søvn. Selvfølgelig vil der være lange perioder, hvor dét at skulle op om natten hører med. Men der er flere ting vi kan gøre for at hjælpe den gode nats søvn på vej.

Hvem elsker ikke at kunne sove lidt ekstra længe og få tanket godt op på søvnkontoen, - og den dejlige følelse af udhvilethed når man vågner efter en god nats søvn?? - Klar til at nyde en ny dag med overskud. Og ikke nok med at det er skønt, så er det også vigtigt for immunforsvaret, for børns vækst, for humøret og meget mere. 

Er en god nats søvn en by i Rusland for dig og din familie? Så vil jeg rigtigt gerne dele et par tip, som har hjulpet rigtigt mange familier til få mere rolig søvn. 


Læs også: Sådan forlænger du dit barns korte lure

Sove-mineralet magnesium

Et af mineralerne i vores krop har stor betydning for søvnen. Både for at kunne falde i søvn og for at sove godt og tungt hele natten. Det er magnesium. Magnesium virker nemlig beroligende både på musklerne og nervesystemet. Og undersøgelser har vist, at et tilskud af magnesium virker styrkede på søvnen. 

Det smarte er, at magnesium optages bedst gennem huden, så man behøver ikke sluge piller eller kapsler eller pulver eller andet. Man kan bare smøre det på huden.

Der findes magnesium-olie, men det har tenden til at svie noget. Så det er jo ikke så optimalt til børn. Heldigvis findes der også magnesium lotion, som ikke svier. Denne indeholder 180 mg magnesium i en teskefuld. Smør dit barn hver aften inden sengetid.

Børn 6-12 mdr.: ½ tsk. Børn under 3 år: ca. 1 tsk. Børn over 3 år: 1-2 tsk. Store børn og voksne: 2-4 tsk. 

 
Magnesium ophobes ikke i kroppen, men evt. ekstra magnesium tisses ud. Så med mindre der er nyresygdomme i familien, skal du ikke være bekymret for det.

Magnesium har haft en fantastisk effekt på søvnen for mange familier. Børn, der plejer at bruge timer om at falde i søvn.... som nu sover på 15 minutter. Børn, der plejer at vågne mange gange.... som nu sover roligt hele natten.

Nu vil jeg dele endnu et super-søvn-tip, som rigtigt mange familier har oplevet stor glæde af. Og som kan supplere virkningen af magnesium rigtig godt. 

Et stabilt blodsukker har stor betydning for søvnen!

Når hjernen hele tiden har nem adgang til det brændstof (glukose) i blodet, som den har brug for, så fungerer alle dens funktioner bedst.

Den løber selvfølgelig ikke helt tør, selvom blodsukkeret i kroppen svinger. Vi har bl.a. vores lever til at sørge for, at der hele tiden er nok sukker i blodbanen. Men der er bare mere ro på kroppen, når blodsukkeret ikke svinger unødigt. 

Hvis du gerne vil opleve, at dit barn sover tungt og roligt hele natten, så prøv at give det lidt at spise inden sengetid.

Det skal være et lille måltid, der indeholder noget sundt fedt og/eller protein.

Hvis du gerne vil give søvnen et ekstra skud, så er det også en god idé, at det indeholder fødevarer med tryptofan, da tryptofan er nødvendig for at danne søvn-hormonet melatonin. Græskarkerner er meget rige på tryptofan - og husk at de kan males/kværnes så de også kan bruges til små børn. 

Kanel virker stabiliserende på blodsukkeret, så det er også en god idé at få det puttet ind i måltidet. Husk at vælge "ægte kanel" så det ikke belaster leveren. 

 
Ideer til et "sov-godt-måltid" kunne f.eks. være:

• En lille portion havregrød el. lign. med en god klat økologisk smør eller koldpresset planteolie. Drysset med lidt kanel og kværnede græskarkerner (og evt. andre nødder/frø/kerner). 
• En lille smoothie af banan, lidt bær, kogte hvide bønner, ½ tsk ægte kanel og en god skefuld koldpresset olie. Evt. med lidt kværnede græskarkerner drysset ovenpå.
• ½ skive rugbrød med æg og lidt økologisk majonæse
• Rester fra aftensmaden.
• Hvis dit barn bliver ammet udelukkende, så kan du som mor tænkte på at holde dit eget blodsukker så stabilt som muligt. Det vil påvirke din ammemælk og dermed dit barn. 

Med et godt "sov-godt-målid" og lidt magnesium lotion er I allerede rigtig godt på vej til en dejlig rolig søvn for hele familien.

Få flere gode råd i bogen Naturligt Sunde Børn 

Læs også hvordan du med Epsom salt kan give dit barn en god nat søvn

 

Sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng-Hansen har allerede 9 skønne bøger om familie-, baby og børneliv bag sig. Det er i hendes store forfatterskab, man som forælder finder grundige og kærlige råd og vejledninger om alt fra pottetræning, amning og institutionsstart til babymos og feberkramper.

Nu har Helen Lyng-Hansen genudgivet sin bestseller-bibel om børn og søvn, og i den forbindelse har hun udvidet bogen med den nyeste viden om børns søvn samt spritnye kapitler om tvillinger samt det der med at sove lur, når man er lille. Bogen har fulgt med tiden og indeholder også viden om de moderne slyngevugger, babykøjer og hængevugger.

Inden man bliver forælder, aner man jo intet om, hvilken tortur, der muligvis venter rundt om hjørnet i forhold til søvn. Rigtig mange forældre oplever på et eller andet tidspunkt i deres barns tidlige år at det der med at putte-sove bliver til noget frygteligt renderi med gråd og elendige nætter til følge. Når man har et lille barn, er det næsten 100% sikkert, at man har prøvet at stå kl 4.45 og messe “Solen er så rød, Mor”, mens ungen holder fest i tremmesengen. Dagen efter står man og slås med kaffemaskinen med rander om øjnene, så man ligner en panda. Hvorfor nød man ikke at sove igennem, mens man kunne? 

Så er det, at du ikke skal fortvivle. Helen Lyng-Hansen er kvinden bag den meget succesrige side www.netsundhedsplejersken.dk og hjulpet talrige forældre til bedre søvn for hele familien. Der findes mange forskellige tilgange til børns søvn, og Helens er af den kærlige salgs. Børn skal ikke græde sig i søvn, men skal opleve trygge rammer, goder rutiner og rolige, varme hænder. 

Giv bogen i barselgave eller køb den til dig selv, hvis du har et lille barn. Og sov så rigtig godt.
Du kan bestille bogen BØRN OG SØVN her

Ny forskning peger på at en fast sengetid hver dag spiller den vigtigste rolle når man kigger på førskolebørns generelle udvikling og indlæringsevne. Det viser en meget omfattende amerikansk undersøgelse med 8000 børn.

De børn der kom tidligt i seng, og desuden havde ret faste rutiner omkring sengetiden, så som f.eks børnetv, aftensmad, bad, tandbørstning, godnatlæsning, flaske og andre små faste rutiner før sengetid, klarede sig bedst i test omkring sprogbrug, tidlig matematikforståelse og ordforståelse. 
Når børn tidligt lærer gode søvnvaner, og får støtte fra de voksne til at holde fast i dem, mens de vokser op, er der stor sandsynlighed for, at børnene fortsætter med rutinerne, når de selv skal tage ansvar for søvnvanerne. Det er derfor på flere områder en god og langsigtet investering.

Som forælder kan du allerede fra spædbarnsperioden skabe rutiner for dit barns søvnvaner.

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden.

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider. Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt.

Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie.

Under den aktive søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen. Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til enten at vågne ordentligt eller glide ind i en ny runde med dyb søvn.

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

 

Det er en uvurderlig stor fordel for samspillet mellem dig og dit spædbarn, at du kan aflæse dit barns bevidshedstilstand. 

At kunne se, hvilken bevidsthedstilstand dit barn befinder sig i sikrer en mere positiv kommunikation og giver større chance for, at du ikke overskrider barnets grænser for kommunikation. Men det sikrer også en bedre søvn, da du bedre vil kunne aflæse hvornår barnet har brug for søvn.

Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.

Stille årvågenhed

Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.

Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.

Aktiv årvågenhed

Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.

Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.

Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.

Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli. 

 

Gråden

Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.

Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.

Døsighed

Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.

Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.

Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.

Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.

 

Aktiv og rolig søvn

I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.

I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.

Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt. 

Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.

REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

 

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

 

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

 

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.