Sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng-Hansen har allerede 9 skønne bøger om familie-, baby og børneliv bag sig. Det er i hendes store forfatterskab, man som forælder finder grundige og kærlige råd og vejledninger om alt fra pottetræning, amning og institutionsstart til babymos og feberkramper.
Nu har Helen Lyng-Hansen genudgivet sin bestseller-bibel om børn og søvn, og i den forbindelse har hun udvidet bogen med den nyeste viden om børns søvn samt spritnye kapitler om tvillinger samt det der med at sove lur, når man er lille. Bogen har fulgt med tiden og indeholder også viden om de moderne slyngevugger, babykøjer og hængevugger.
Inden man bliver forælder, aner man jo intet om, hvilken tortur, der muligvis venter rundt om hjørnet i forhold til søvn. Rigtig mange forældre oplever på et eller andet tidspunkt i deres barns tidlige år at det der med at putte-sove bliver til noget frygteligt renderi med gråd og elendige nætter til følge. Når man har et lille barn, er det næsten 100% sikkert, at man har prøvet at stå kl 4.45 og messe “Solen er så rød, Mor”, mens ungen holder fest i tremmesengen. Dagen efter står man og slås med kaffemaskinen med rander om øjnene, så man ligner en panda. Hvorfor nød man ikke at sove igennem, mens man kunne?
Så er det, at du ikke skal fortvivle. Helen Lyng-Hansen er kvinden bag den meget succesrige side www.netsundhedsplejersken.dk og hjulpet talrige forældre til bedre søvn for hele familien. Der findes mange forskellige tilgange til børns søvn, og Helens er af den kærlige salgs. Børn skal ikke græde sig i søvn, men skal opleve trygge rammer, goder rutiner og rolige, varme hænder.
Giv bogen i barselgave eller køb den til dig selv, hvis du har et lille barn. Og sov så rigtig godt.
Du kan bestille bogen BØRN OG SØVN her
Vidste du, at din babys hjerte slår meget hurtigere, hvis din baby ikke sover i samme seng som dig?
Når hjertet slår hurtigere betyder det, at barnet bliver lettere stresset og får en dårligere søvn, end ved samsovning. Forskning viser også, at det går ud over forælder-barn tilknytningen når forældre og små børn sover hver for sig, og, at mødre har sværere ved at knytte sig til sit barn, hvis de ikke sover sammen.
Det er børnelægen Nils Bergmann fra Cape Town Universitet i Sydafrika, som for et par år tilbage kom frem til det opsigtsvækkende resultat, efter, at han havde studeret søvnmønsteret hos 16 spædbørn.
Dr. Nils Bergmann kom frem til, at spædbørns hjerterytme var signifikant hurtigere og, at de små hjerter var udsat for tre gange så meget stress, hvis de sov alene i en seng eller vugge, sammenlignet med, hvis de sov tæt på deres mor. Ændringer i hjernen forårsaget af stresshormonet, vil blandt andet gøre der sværere for børnene at skabe positive forhold til andre senere i livet, påstår Dr. Bergman.
Nils Bergmann mener, at små børn bør dele seng med deres mor, til de er tre år.
Mange forældre er bange for at samsovning kan forårsage vuggedød, og denne frygt er muligvis blevet forstærket af, at et engelsk studie for nylig har vist, at to tredjedele af alle engelske tilfælde af vuggedød var sket, når børnene lå i forældrenes seng. Men ifølge den sydafrikanske læge skyldes den slags vuggedød ikke forældrenes tilstedeværelse i sengen, men i stedet cigaretrøg, forældrenes alkoholforbrug, stofmisbrug, store puder eller legetøj i sengen og lignende.
Kilde: Telegraph.uk: Babies should sleep in mother's bed until age three
Læs mere om samsovning og få gode råd til samsovning i artiklen Dit barn elsker at sove sammen med dig af Mette Schatter Carendi fra Harmoniske unger
Hvis nu mit barn sover 4 timer til middag, så kan det da ikke sove i nat, kan det?? Jo! For søvn avler søvn lyder det fra læge Vibeke Mannicke. Det er en myte, at middagsluren ødelægger nattesøvnen. Tværtimod, lyder det fra lægen.
Men faktisk forholder det sig omvendt. Middagsluren er faktisk en forudsætning for, at barnet sover godt om natten. Det mener i hvert fald læge og forfatter Vibeke Mannicke der har forfattet bogen Børns søvn – din lille sovetryne.
Hvis ikke barnet får sovet tilstrækkeligt til middag, så når det at blive overtræt om eftermiddagen og om aftenen og det stresser kroppen. Når stresshormonet kortisol stiger, betyder det, at barnet har endnu sværere ved at falde i søvn.
Men det drejer sig også om at se på barnets samlede søvnbehov på et døgn, mener Vibeke Mannicke. Hun mener, at mange forældre undervurderer barnets søvnbehov og at rigtig mange børn er i kronisk søvnunderskud.
Barnet har ofte brug for langt mere søvn, end det i virkeligheden får. For et barn på 1-6 måneder drejer det sig om 14-15 timers søvn i døgnet. For det 6-12 måneder gamle barn drejer det sig om ca. 14-15 timer, og for det 1-3 årige barn; 12-14 timer. Middagsluren skal være en del af det samlede søvnregnskab.
Små børn, og nogle børn helt op til 5 års alderen, har brug for en middagslur, men også brug for ikke at blive vækket af deres middagslur lyder det fra Vibeke Manniche. Dette gælder ikke mindst når de er i institution, hvor børnenes søvn af og til giver anledning til uoverensstemmelser mellem forældre og personalet fordi forældrene gerne vil have middagsluren afkortet.
Men problemet er, at hvis barnet eksempelvis bliver vækket efter en times søvn, vil barnet typisk være midt i den dybe søvn, og derfor vil barnet højst sandsynlig være mere pyldret om eftermiddagen og om aftenen end hvis det havde fået sin søvn, og med det resultat til følge, at barnet bliver overtræt og har endnu sværere ved at falde i søvn om aftenen.
Langt de fleste institutioner har dog en klar søvnpolitik, hvor de er helt tydelige om ikke at ville vække børnene. Vibeke Manniche sammenligner dét at bede pædagogerne om at vække børnene midt i en nødvendig middagslur med at bede dem om at give barnet halvt så meget mad, som det har brug for. Eller værre endnu; slet ingen.
Søvnen er nødvendig for barnets samlede søvnbehov, men den er også en nødvendig pause i en travl og krævende hverdag – og derfor skal den hverken skippes eller forkortes, mener hun.
Du kan købe Vibeke Mannickes bog om børns søvn her
Kilde: Livsstil TV2.dk: Læge: Du skal ikke afbryde dit barns middagslur
Hvis du gerne vil vide mere, kan du blive ekspert på dit barns immunforsvar ved at læse min bog: Naturligt Sunde Børn. Du kan købe den i boghandlen, i helsekostbutikker eller direkte hos mig.
Det første råd handler om, at du først og fremmest skal have styr på dit barns fordøjelse – og i særdeleshed på alle de gode bakterier, der skal være dernede. Mindst 70 % af immunforsvaret sidder nemlig i dit barns fordøjelse og derfor er fordøjelsen en afgørende nøgle, hvis I vil slippe for snot, feber og øreproblemer.
Læs også: Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem
Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.
I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.
Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider. Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt.
Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn.
Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie.
Under den aktive søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen. Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.
Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til enten at vågne ordentligt eller glide ind i en ny runde med dyb søvn.
Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.
Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.
Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.
Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på egen værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.
Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.
For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt.
For det andet er dit barn ”hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene - især når det er mørkt.
Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.
Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.
Læs også: Sådan forlænger du dit barns korte lure
En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores ”nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.
Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.
Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.
Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.
Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange at døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.
Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.
Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt.
Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.
Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende.
Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.
Læs også: Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten
Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.
Man kan stille en seng til barnet ved siden at ens egen seng eller en madras på gulvet eller lave en stor seng. I vores familie har vi lagt to 140×200 madrasser på gulvet, der gør, at der er rigeligt plads til os alle tre. Dog vågner jeg altid op med en lille trold tæt op ad mig til trods for, at han startede natten helt over i den anden side med en fuldvoksen mand imellem. De ved, hvad de vil have, de kære unger - og de går målrettet efter det!
Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse.
Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie.
Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.
Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:
Du kan læse meget mere om søvn og meget andet via min side Harmoniske Unger og du kan ligeledes finde mere viden i min bog Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær
Du kan også købe netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bog Børn og Søvn
Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn
Epsom-salt, der er et magnesiumsulfat har nemlig først og fremmest en særdeles god og beroligende effekt på dit nervesystem, det får musklerne til at slappe af og så har det en gavnlig effekt på PMS og generel irritabilitet og uligevægt. Herudover er Epsom-salt både blødgørende, fugtgivende og udrensende for din hud og dit bindevæv samtidig med at det reducerer hævelser.
Magnesium kan selfølgelig fås som kosttilskud i pilleform, det fås også som magnesium-olie, som du kan smøre dig ind i, denne er god, men kan ikke anbefales til børn, da den svider på huden i nogle sekunder efter påførelsen, og endelig kan du få magnesium i form af sulfat som Epsom-salt, som du kan putte i et kar- eller fodbad.
Mens du sidder i badet kan du tage en håndfuld epsom-salt mere og skruppe ansigtet og kroppen med det, så du får gang i blodcirkulationen. Når du står op af badet, behøver du ikke skylle din krop. Du kan nu øge optagelsen af det beroligende magnesium ved at pakke dig varmt ind i et tæppe eller en dyne mens din hud stadig er fugtig.
Du kan også blande lidt Epsom-salt i din natcreme.
Tør hud og eksemerSom alle andre naturprodukter bør Epsom-salt kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Vær desuden opmærksom på at Epsom-salt er dehydrerende, så tilbyd godt med væske inden og efter badet.
Ny forskning peger på at en fast sengetid hver dag spiller den vigtigste rolle når man kigger på førskolebørns generelle udvikling og indlæringsevne. Det viser en meget omfattende amerikansk undersøgelse med 8000 børn.
De børn der kom tidligt i seng, og desuden havde ret faste rutiner omkring sengetiden, så som f.eks børnetv, aftensmad, bad, tandbørstning, godnatlæsning, flaske og andre små faste rutiner før sengetid, klarede sig bedst i test omkring sprogbrug, tidlig matematikforståelse og ordforståelse.
Når børn tidligt lærer gode søvnvaner, og får støtte fra de voksne til at holde fast i dem, mens de vokser op, er der stor sandsynlighed for, at børnene fortsætter med rutinerne, når de selv skal tage ansvar for søvnvanerne. Det er derfor på flere områder en god og langsigtet investering.
Som forælder kan du allerede fra spædbarnsperioden skabe rutiner for dit barns søvnvaner.
Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet
Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.
I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.
Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.
Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn.
Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.
Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn
Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.
Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske.
Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.
Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.
Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.
Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
Du skal være særlig påpasselig, hvis dit barn skal sove middagslur udenfor i bidende kulde.
Især børn under et år - og specielt spædbørn, er særligt sårbare over for kulden, da de ikke er i stand til at melde sig i tide, når de fryser. Det betyder, at kropstemperaturen falder til under de normale 37 grader, - og det kan være livstruende.
Men også for tidligt fødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller en hjertesygdom, er særligt udsatte og bør ikke sove ude i koldt, tåget vejr.
Kuldegrænsen for hvornår det er forsvarligt at lade sit barn sove ude er -10 grader, men du skal også vurdere barnevognens placering: Der skal nemlig være læ og ly for blæst, regn og rimnedfald.
Barnevognen skal selvfølgelig også være vand- og vindtæt til alle sider (f.eks i form af et vindtæt regnslag) og der skal være isolering i bunden (f.eks. en skumgummimadras).
Barnet skal være iklædt hue og være anbragt i en varm sovepose som giver god ekstra beskyttelse til hoved og hænder. Barnet skal desuden være iklædt uldtøj eller kunststof med tilsvarende gode varmeisolationsevne.
Barnet skal tilses! Er det rigtig koldt og er barnet ikke ret gammelt skal det tilses hyppigt. Du kan mærke om barnet har en tilpas temperatur ved at mærke det i nakken, hvor huden skal føles tilpas varm.
Hvis barnets nakke ikke føles tilstrækkeligt varm bør du selvfølgelig straks tage barnet med ind. Føles barnets nakke fugtig-varm, har barnet det for varmt og du kan løsne lidt på påklædningen og se om det hjælper, ellers må du ligeledes tage barnet med ind og afmontere noget af tøjet.
Læs også: Beskyt barnets hud i kulden
Kilde: TV2: Sundhedsplejerskens råd når dit barn skal sove ude i frosten