Mavemusklerne mødes alle i et bindevævs flag, en aponeurose som kan ses som et intrikat vævet netværk af bindevæv i mavens midtlinje. Dette bindevæv sørger for at der kan stabiliseres imod et øget bugtryk ved en belastning som f.eks. løft eller løb, og beskytter dermed både tarme, rygsøjle og bækken.

En vigtig del af dette bindevæv kaldes Linea Alba og findes i mavens midtlinje fra brystben til kønsben. Det er designet til at kunne give sig i længderetning (en bagovebøjning), men ikke i bredden (som elastikken i dine børns bukser).

I graviditeten bliver mavens bindevæv i midtlinjen udsat for så store indre kræfter der udvider den i bredden, at 27 % af alle kvinder har en Rectus Diastase i 2. trimester og 100 % har en Rectus Disastase 3. trimester.

Hvad er Retus Diastase?

Rectus diastase er en unaturlig afstand mellem højre og venstre muskelbug i midtlinjen af din mave, altså i din Rectus Abdominis, eller six-pack.

Unaturlig afstand er den rigtige benævnelse fordi – din Rectus Abdominis aldrig har været samlet, men dannes af et muskelpar bestående af højre og venstre muskelbug – som bliver holdt sammen af bindevæv – kaldt Linea Alba. Det er altså ikke din muskel der har delt sig, men en svaghed i bindevævet.

                                                          

Denne svaghed gør, at maven stabiliserer dårligere mod øget bugtryk og belastning, og det er det der f.eks. sidst i graviditeten giver maven den karakteristiske toublerone-form, hvis du f.eks. løfter hovedet i rygliggende.

Ofte ses den unaturlige afstand (RD) mest omkring navleområdet, andre gange ses den længere oppe mod brystbens spidsten, eller under navlen, og nogle gange er der også et brok. (En RD kan også skyldes at det kun er den enes sides muskelbug der trækkes væk fra midtlinjen, og ikke den anden.)

Man kan godt have en Rectus Diastase mange år efter man har været gravid.

Selv om det ofte ses efter en graviditet, er tilstanden dog ikke begrænset tilkvinder der har født. Det ses også hos mænd og andre kvinder – ofte som et symptom på uhensigtsmæssig belastning gennem den måde man bevæger sig på, eller har trænet.

Det er normalt at have en Rectus Diastase i 3. trimester og lige efter en fødsel.

Hos de fleste vil maven i løbet af de første 8 uger efter fødselen spontant finde tilbage til sin oprindelige form, og Rectus Diastasen vil hele med tiden som hjælp. Men hvis der stadigvæk er en Rectus Diastase 8 uger efter fødsel, kan det være et tegn på, at maven ikke selv finder tilbage til sin oprindelige form og styrke, men skal have hjælp.

Symptomerne kan være en mave der bliver ved med at se gravid ud til trods for at ellers være slank, især om aftenen eller efter et måltid. Der kan også være lænde- og bækkensmerter, påvirket fordøjelse eller symptomer på dysfunktionel bækkenbund, f.eks. urinlækage. Det kan også genere hvis bukser eller stramme elastikker presser mod maven.

 

Mavebøjninger er ikke løsningen – og for hård træning kan gøre det værre

Den første indskydelse mange måske får når maven ikke bliver flad hurtigt nok er, at der skal laves flere mavebøjninger. Men det er faktisk noget der kan gøre det værre! Det er ikke fordi du ikke må træne maven når du har en Rectus Diastase. Men det er vigtigt at undgå de belastninger der gør det værre, og finde de øvelser og bevægelser der støtter helingen i bindevævet.

Det der kan forværre en Rectus Diastase:

Hvis en øvelse eller belastning overskrider bindevævets belastningstolerance, eller øger bugtrykket samtidigt med at kræfterne trækker diastasen mere åben, vil den ikke gøre din mave stærker eller fladere, og det er det der f.eks. sker ved en traditionel mavebøjning, eller curl-up.

Hvis du har en Rectus Diastase skal du undgå disse øvelser indtil du er stabil igen: 

• Mavebøjninger, også dem hvor du træner de skrå mavemuskler
• Planke-øvelser
• Push-ups
• Strakte benløft, evt. også benløft med bøjede knæ
• Andre øvelser, f.eks. yogaøvelser som bagoverbøjninger, hvor du oplever at du ikke formår at stabilisere i maven. Det kan du se hvis maven indtager en toublerone-form, eller fransbrødsform under belastningen, evt. at din mave står mere udad efter belastningen.
  
  
   
   

Dette skal du fokusere på i din træning hvis du har en Rectus Diastase

• F.eks. når du løfter dit barn, gynger dit barn eller gør rent. 
  
  
  

Sådan checker du om du har en Rectus Diastase

 

Det skal du gøre hvis du har en Rectus Diastase

Hvis du skal fikse din Rectus Diastase er du nødt til at holde op med tro på, at det er træning og øvelser alene der fikser den– og i stedet begynde at se øvelserne som et middel til at også bevæge dig mere hensigtsmæssigt i din hverdag.

Stimuli der giver spænding og styrke til dette bindevæv i dine vågne timer, gennem mere hensigtsmæssig belastning af din kerne, er en forudsætning for, at det nytter noget at lave dine øvelser.

Prøv dette næste gang du løfter noget tungt, eller skubber dit barn på gyngen:

Ånd ud når belastningen er størst, mens du aktiverer din bækkenbund og lader bækken og rygsøjle beholde sin neutrale stilling – mærk at du kan holde rygsøjle og bækken stabilt og stærk.

Næste gang du rejser dig fra liggende til siddende:

Rul over på siden, ånd ud og aktiver samtidigt bækkenbunden mens du skubber dig op til siddende ved hjælp af armene.

Læs mere på www.elinsolheim.dk om at have en stærk krop til livet med børn  

 

Få kontrol over veerne med Det Firkantede Åndedræt: Dit hemmelige våben til en nemmere fødsel. 

Forbered dig på en nemmere og mere kontrolleret fødselsoplevelse med den enkle, men effektive teknik, der i yogaens verden er kendt som Det Firkantede Åndedræt.

Her lærer du hvordan denne åndedrætsøvelse kan hjælpe dig med at bevare fatningen, forsyne din krop med ilt og give dig kontrol over veerne.

Det Firkantede Åndedræt er en effektiv metode der hjælper dig med at tage kontrol over din fødsel og skabe ro under ve-arbejdet. Metoden kan med fordel øves dagligt frem til fødslen. 

Tegn firkanter for dit indre

Metoden Det Firkantede Åndedræt er lige så effektiv som den er simpel. Her er fremgangsmåden:

1) Luk øjenene.

2) Forestil dig, at du tegner firkanter i luften i takt med, at du ånder ind, holder vejret, ånder ud og holder vejret.

• Du tager en langsom indånding mens du tæller til f.eks. 5 sekunder (hvis det tager dig 5 sekunder at lave en dyb indånding når du er afslappet).
• Så holder du vejret inde, også mens du tæller til 5 sekunder.
• Herefter ånder du ud, mens du igen tæller til 5 sekunder,
• Og endelig holder du vejret på en udånding, mens du tæller til 5 sekunder, og firkanten er sluttet.

Så såre simpel er øvelsen. Fortsæt sådan et par minutter.

Når du har trænet denne øvelse kan du med fordel lave den under fødslen, når du har en ve.

Metoden giver dig kontrol, en følelse af mestring og meget mere

Der er nogle betydelige fordele ved Det Firkantede Åndedræt, der gør metoden velegnet til brug under fødsel:

1) Metoden giver en følelse af kontrol og mestring:
2) Metoden sikrer, at du er koncentreret og dermed bevarer fatningen. 
3) Metoden gør, at du tilfører din og babys krop en optimal portion ilt
4) Metoden sikrer dig et roligere og kontrolleret åndedræt (du undgår hyperventilation som er ukontrolleret).
5) Et kontrolleret åndedræt er afgørende for din evne til at kunne slappe af så du hurtigere -og faktisk mindre smertefuldt, kan udvide dig.
6) Metoden giver dig optimal ilttilførsel hvilket giver kroppen energi til at fortsætte.

Læs også: Yoga for gravide - den bedste fødselsforberedelse

 
Sådan bruger du metoden under en ve

En ve varer ca. 1 minut, når veen er ovre er smerten ovre, og du skal bruge de smertefri perioder mellem veerne på at slappe fuldstændig af. Når veen kommer igen starter du så igen med at lave dine firkanter.

Det er ikke sikkert, at du er 5x4 sekunder om at lave en firkant når du har veer, fordi din vejrtrækning er hurtigere når du arbejder hårdt, men det kan være at du kan tælle til 3x4 eller 4x4.

Lad os sige, at du tæller til 4, så skal du lave fire firkanter for hver ve. Når du er indstillet på at veen varer ca fire firkanter, kan du bedre overskue veerne, og du har mulighed for at have ligeså meget kontrol over veerne som de har over dig.

Øvelse gør mester

Endelig er det en rigtig god måde dagligt at få iltet din krop igennem, til stor gavn for din krop og din baby.

Du kan med fordel også dagligt lytte til en afslappende hypnose i tiden op til din fødsel og også under din fødsel. Her er en effektiv hypnose lavet af psykolog Ane Katrine Beck: https://www.youtube.com/watch?v=ZWNgTaM6FSw&list=PLvflUh1jsNciBg9-YphemLKmHhN1vscSf&ab_channel=Min-Barsel.dk

 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yoga øvelser

 

Er spændinger, forkortet vejrtrækning og tankemylder noget du oplever ofte? Eller er du kort for hovedet, irriteret og let at slå ud af kurs? - Så kan det være, at mængden af stresshormoner i din krop er for høj.

Hver eneste gang du bliver stresset producerer kroppen stresshormoner. Det er helt fint og er en naturlig proces, som kroppen er designet til at varetage. 

Problemet opstår først, når du oplever stress så ofte, at kroppen ikke kan nå at skille sig af med de allerede eksisterende stresshormoner og derved ophober for stor en mængde i din krop.

Når det sker, vil du begynde at mærke en række symptomer på, at du er stresset.

Af stresssymptomer kan nævnes: 

Hjertebanken, åndenød, forhøjet tissetrang, øget svedtendens, irritation, tankemylder og rastløshed m.fl.
Du kan på en nem måde hjælpe dit parasympatiske nervesystem med at få stresshormonerne ud af kroppen og som det bedste kvitterer nervesystemet med, at du bliver mere afspændt rolig og energifyldt. 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. er du en af dem?

Sådan gør du (læs instruktionen igennem inden du går i gang):

• Sæt dig på en stol, på gulvet eller stå op. Luk gerne øjnene.
• Læg højre hånd på maven og venstre hånd på brystkassen. Træk vejret roligt og naturligt 10-15 vejrtrækninger.
• Bliv herefter mere bevidst om din vejrtrækning ved at tage 10 indåndinger helt ned i maven, så du mærker, at din højre hånd bevæger sig udad på indåndingerne og indad på udåndingerne. Lad brystkassen være stille.
• Byt nu rundt så maven er stille og brystkassen bevæger sig. Tag 10 indåndinger i brystkassen, så du mærker at brystkassen bevæger sig op og lidt udad.
• Herefter skaber du bevægelse i både maven og brystkassen ved at trække luften dybt ned i maven, så højre hånd bevæger sig udad og herefter lader du luften stige så også brystkassen og venstre hånd bevæger sig.
• Sid her 10 vejrtrækninger eller så længe du har lyst til. 
• Lad altid udåndingerne være lange og rolige
  
  

Du kan gentage øvelsen så ofte du har brug for det.

Er du meget anspændt og stresset vil du muligvis synes, at det er svært at sidde og trække vejret dybt end i maven. Giv øvelsen tid, så vil du i løbet af en lille uges tid kunne mærke en forskel. 

Åndedrættet er et værktøj du har med dig hvor som helst du befinder dig og du kan til hver en tid berolige dig selv og dit nervesystem ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.

Mine egne favorittidspunkter til dybe vejrtrækninger er når jeg står i kø i Netto og når jeg kører bil.

God fornøjelse, Mie

Du kan med fordel også dagligt lytte til en afslappende hypnose i tiden op til din fødsel og også under din fødsel. Her er en effektiv hypnose lavet af psykolog Ane Katrine Beck: https://www.youtube.com/watch?v=ZWNgTaM6FSw&list=PLvflUh1jsNciBg9-YphemLKmHhN1vscSf&ab_channel=Min-Barsel.dk

 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yogaøvelser

Når bækkenbunden ikke fungerer:
- Et almindeligt, men overset problem hos op til hver 4. kvinde.

Vi har i høj grad med en skjult lidelse at gøre, og undersøgelser viser, at 92 % af kvinder der oplever inkontinens 12 uger efter en fødsel, stadigvæk har generne 5 år senere. Andre undersøgelser viser, at tæt på 45 % er inkontinente så sent som 5-7 år efter en fødsel.

Det betyder at inkontinens for mange er et problem på et tidspunkt hvor vi ellers i livet stadigvæk forventer meget af vores krop, og slet ikke er i barselsmode. 
Måske er der endeligt blevet tid til overs til at træne og være fysisk aktiv. Mange tænker ”nu skal der ske noget”; de sidste kilo skal smides og måske skal der oveni købet løbes et maraton, eller maven skal tones. 

Virker bækkenbunden ikke, hænger det ofte sammen med det der ellers foregår i din krop. 
Hvordan du sidder, står, går og bevæger dig både i hverdagen og til træning kan være afgørende for, om du har en bækkenbund der holder til sit job.
F.eks. kan man se sammenhænge mellem ryg- og bækkensmerter og inkontinens, og at måden du står på kan øge det nedadgående tryk på bækkenbunden.

Hvis du vil have en bækkenbund der fungerer godt, skal du stoppe med at se den som en muskel der bærer vægten af din blære, livmoder og tarme alene.
Du skal i stedet træne den i samspil med resten af kernen, som støtter dynamisk fra alle sider, og i bevægelser hvor du bruger hele kroppen - både i hverdagen og til træning.

Du behøver ikke have travlt på dit barns vegne med at få det op at gå, for jo længere tid dit barn kravler, jo bedre er det faktisk. Man ved i dag, at det har stor betydning for barnets indlæring, at det kan kravle. 

Det der gør det fordelagtigt, at barnet er længst muligt på kravlestadiet, er at barnet bliver trænet i at kryds-koordinere sine bevægelser.

Når børn kravler bruger de skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ben, højre arm og venstre ben, og denne krydskoordinerings bevægelse, betyder at barnets to hjernehalvdele arbejder godt sammen.

At barnets hjernehalvdele kan samarbejde, har blandt andet betydning for, om barnet kan skelne bogstaver og tal, at det kan se forskel på f.eks. p og q eller b og d, eller om det står 9 eller 6 og lignende.

Hvis du har et barn der har sprunget kravlestadiet over skal du derfor være opmærksom på, at barnet skal lære at lave krydskoordinerende bevægelser inden skolestart. 

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

 

Få gang i balancecenteret

Du kan hjælpe dit barn med at styrke de motoriske evner ved at stimulere balancecenteret.

Det gøres helt enkelt ved, at barnet bliver trillet, vugget, vippet, gynget, vendt på hovedet og snurret rundt. Sørg for at barnet bliver bevæget i alle retninger. Jo mere bevægelse, jo bedre motorik.

Blot er det vigtigt, at du går forsigtigt frem, og ikke overskrider barnets grænse for hvad der er rart. Hold øje med barnets signaler. Efterhånden vil du kunne få lov til at gøre det vildere, og der er barnets motorik allerede forbedret.

Læs også: Barnet skal om på maven

 

Hvis der er noget, vi alle er enige om, så er det, at vi gerne vil gøre det bedste for vores børn og deres opvækst.

Vi gør os mange tanker om hvad der er godt og hvad der er skidt for børnene, og langt de fleste af os tager mange gode beslutninger om, hvordan vi gerne vil være som forældre.

Måske betyder det for dig, at du har valgt at bruge andre redskaber end skæld ud, når du sætter rammer for dit barn.
Måske vægter du bevidst, på flere områder af dit liv, at være et godt forbillede.
Måske gør du en ekstra indsats for at sundhed bliver en naturlig del af dit barns liv.

Uanset hvor dine fokusområder er, så tror jeg, at vores fælles mission er at styrke vores børns evne til at stole på og elske sig selv, så meget som overhovedet muligt.

Vi vil gerne rumme dem, og vi vil gerne støtte dem, som de fantastiske mennesker, de allerede er.
Nogle dage er det let og dejligt, men der er andre dage, hvor vi løber ind i situationer, der gør, at det kan føles rigtig svært.
For uanset hvor meget vi knuselsker vores børn, så ér der tidspunkter, hvor det, de gør, kan ramme noget i os. Noget, som får os til at glemme den bevidsthed og den kerne, vi helst vil komme fra. Vi kan, selvom vi er de bedste forældre i verden, løbe ind i situationer, hvor det stikker af for os. Situationer, vi ville ønske, vi havde været foruden.

Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?

Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.

Benene op ad væggen

Denne nemme restorative yogastilling beroliger sindet og nervesystemet. Den er god at lave, når du trænger til at slappe af, da den bl.a. lindrer på trætte ben og fødder, og giver et blidt stræk af kroppen.

Har du problemer med at sove, er den især god at lave inden sengetid, fordi den virker så beroligende. Når du smækker benene op ad væggen ryger blodet nemlig mod hjernen, og det gør at dit parasympatiske nervesystem sætter igang, så kroppen slapper mere af...

Stillingen kan også hjælpe dig mod hovedpine, migræne, menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Sådan gør du:

Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.

 

 

Understøttet bagoverbøjning:

Denne stilling er fantastisk til at slappe fuldstændigt af i. I denne stilling bygger du nogle puder op, som du læner dig hen over, så du er godt understøttet og kan slippe spændinger i kroppen. Den kan også hjælpe dig af med spændinger i underlivet. Når du giver kroppen og nervesystemet ro på denne måde, kan din krop restituere og heale sig selv.

Sådan gør du:

Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.

Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)

Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.

 

 

Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.

Rigtig god fornøjelse med øvelserne!

 

Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

 

 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?

Læs også: Find roen på et øjeblik

Hvis du er mor eller far til et spædbarn, kender du måske vigtigheden af, at dit barn ligger mest muligt på maven når det er vågent, for at få trænet sin ryg.

Alligevel kan det være, at du ikke får lagt dit barn på maven, så meget som du måske kunne tænke dig. - Sikkert fordi du allerede har skabt nogle rutiner der ikke indebærer mavestillingen.

Så kan det være en god idé at sætte rygtræning på dagsordenen.

Lav et ugeskema

Lav et ugeskema og notér hver gang dit barn ligger på maven, hvor mange sekunder eller minutter det ligger der. Når du har et ugeskema, vil du hurtigt kunne se hvor mange minutter din baby reelt ligger på maven i løbet af et døgn, men også hvor hurtigt, din baby gør fremskridt. 

Du vil blive overrasket over hvor hurtigt dit barn vil gøre fremskridt, når blot det får lov at ligge på maven. Sammenlign evt. med børnene i din mødregruppe, - der må gerne gå lidt konkurrence i netop det.

Bliv hos barnet

Indtil dit barn mestrer at ligge på maven uden anstrængelse, er det vigtigt, at du ikke forlader dit barn mens det ligger på maven. Det kan give barnet en følelse af at blive kvalt i underlaget, når det ikke har muskelkraft til at holde hovedet længere.

Vær i stedet hos barnet, - i øjenhøjde og vær opmuntrende! Kig på noget sammen med barnet og hav en hyggelig stund sammen.

Det tæller også når barnet ligger på maven på dit bryst eller når du bærer dit barn rundt på din underarm. Her skal du huske at skifte arm. Hvis du altid bærer barnet til samme side, vil barnet have risiko for at blive skæv i kroppen.

Hvis du vil have et aktivitetstæppe til dit barn, sørg for at aktivitetstæppet er beregnet til at have baby liggende på maven og ikke passivt på ryggen. 

For ideer til hvordan man kan lave øvelser der decideret træner din babys ryg læs også: Barnet skal om på maven

 

Når du venter barn, er det en rigtig god idé, at være opmærksom på din vejrtrækning, specielt i de sidste måneder af graviditeten, når maven bliver større og det kræver mere af dig, at få luft ned i bunden af lungerne.

Vejrtrækningen bliver på grund af den mindre plads ofte meget overfladisk, og kan i visse tilfælde minde om hyperventilation. Jo bedre vejrtrækning des bedre iltes og renses kroppen. Både for dig og dit barn.

Fordele ved dybe vejrtrækninger

En dybere og mere kontrolleret vejrtrækning vil give mere overskud, ro og en dybere søvn, og vil forebygge hovedpine, svimmelhed og træthed.

Sørg for altid at trække vejret gennem næsen, det giver den bedste iltoptagelse. Det er mindre vigtigt om du ånder ud gennem næsen eller munden. 

Hver gang du kommer i tanke om det; tag nogle dybe åndedrag, eller hold vejret i nogle sekunder. Herudover kan du lave decideret vejrtrækningsøvelser som følger dit almindelige åndedræt, yoga-vejrtrækning, eller beroligende afspændings-vejrtrækning.

   

Vejrtrækningsøvelser til fødslen

Vejrtrækningsøvelser er også vigtige i forbindelse med dit barns fødsel. 

Du kan under graviditeten med fordel forberede dig til fødslen ved hjælp af vejrtrækningsøvelser.

Læs eventuelt artiklen omkring det firkantede åndedræt. Det er en særdeles effektiv og gavnlig øvelse både under graviditeten og under selve fødslen.

Du kan finde foredrag, kurser, CD'er, DVD'er eller bøger om emnet. For eksempel har fridykkeren Stig Åvall Severinsen skrevet om emnet i sin bog Træk vejret - mere energi minde stress.

Du kan også melde dig til et yogahold for gravide, som har fokus på vejrtrækningen.