Min Barsel

Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere
Du er her:min barsel»Artikler»Barnets udvikling»Sæt rygtræning på dagsordenen

Sæt rygtræning på dagsordenen

Skrevet af 

Hvis du er mor eller far til et spædbarn, kender du måske vigtigheden af, at dit barn ligger mest muligt på maven når det er vågent, for at få trænet sin ryg.

Alligevel kan det være, at du ikke får lagt dit barn på maven, så meget som du måske kunne tænke dig. - Sikkert fordi du allerede har skabt nogle rutiner der ikke indebærer mavestillingen.

Så kan det være en god idé at sætte rygtræning på dagsordenen.

Lav et ugeskema

Lav et ugeskema og notér hver gang dit barn ligger på maven, hvor mange sekunder eller minutter det ligger der. Når du har et ugeskema, vil du hurtigt kunne se hvor mange minutter din baby reelt ligger på maven i løbet af et døgn, men også hvor hurtigt, din baby gør fremskridt. 

Du vil blive overrasket over hvor hurtigt dit barn vil gøre fremskridt, når blot det får lov at ligge på maven. Sammenlign evt. med børnene i din mødregruppe, - der må gerne gå lidt konkurrence i netop det.

Bliv hos barnet

Indtil dit barn mestrer at ligge på maven uden anstrængelse, er det vigtigt, at du ikke forlader dit barn mens det ligger på maven. Det kan give barnet en følelse af at blive kvalt i underlaget, når det ikke har muskelkraft til at holde hovedet længere.

Vær i stedet hos barnet, - i øjenhøjde og vær opmuntrende! Kig på noget sammen med barnet og hav en hyggelig stund sammen.

Det tæller også når barnet ligger på maven på dit bryst eller når du bærer dit barn rundt på din underarm. Her skal du huske at skifte arm. Hvis du altid bærer barnet til samme side, vil barnet have risiko for at blive skæv i kroppen.

Hvis du vil have et aktivitetstæppe til dit barn, sørg for at aktivitetstæppet er beregnet til at have baby liggende på maven og ikke passivt på ryggen. 

For ideer til hvordan man kan lave øvelser der decideret træner din babys ryg læs også: Barnet skal om på maven

 
 
Skrevet af 



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL