Du er her:min barsel»Artikler»Motion»kejsersnit | min barsel
onsdag, 20 april 2022 07:03

Mere hjælp til de kejsersnitfødende

 

Denne måned er det cesarean awareness month, altså en måned med særligt internationalt fokus på kejsersnit. Men hos foreningen Forældre og Fødsel mener de, at der ikke er fokus nok på kejsersnit i Danmark, ikke generelt og heller ikke i denne awareness måned.

Vidste du, at ca. 20% af alle fødsler i Danmark foregår ved kejsersnit? Kejsersnit er en stor operation for den fødende, som kræver omsorg, healing og genoptræning. Men hver 5. fødende i Danmark er helt overladt til sig selv efter et kejsersnit. Det svarer årligt til ca. 12.000 kvinder, der selv må finde genoptræningstilbud og evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit og arpleje, for der findes ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit, ligesom det for eksempel tilbydes efter en knæoperation.

Formand for foreningen Forældre og Fødsel Mie Ryborg-Larsen udtalte sidste år til Politiken, da avisen havde fokus på kejsersnit, kejsersnitsproblematikker og genoptræning:

 - Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden. I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund.

Det viste sig, at flere politikere var enige i Mie Ryborg-Larsens udtalelser, og i en opfølgende artikel udtalte sundhedsordførere fra både DF, Konservative, SF og Enhedslisten, at genoptræning, - eller som minimum en fysioterapeutisk vurdering, burde være et tilbud til alle, der har født ved kejsersnit. Pernille Skipper (EL) udtalte, at det burde blive et selvstændigt spor i forhandlingerne om rettigheder til fødende. Forhandlinger, som vi endnu ikke har set resultatet af.

Læs også: Dit sensitive kejsersnitsbarn

Der hvor der særligt er brug for mere støtte til de kejsersnitfødende er ifølge Forældre og Fødsel:
 - At kejsersnitmødre oplyses om evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit, arpleje og genoptræning.
 - At der tilbydes tilsyn fra fysioterapeut med speciale i gynækologi/obstetrik i forhold til en individuel vurdering af behovet for genoptræning.

 - Hvis behovet er der: En Henvisning til fysioterapeutisk genoptræning i offentligt regi.

Ydermere mener foreningen, at den almindelige forældre- og fødselsforberedelse bør indeholde en generel information om planlagte og akutte kejsersnit, med øje for, at andelen af kejsersnit tæller 20 %. 

Læs her

Kilde: Forældre og Fødsel/facebook/post

 
Udgivet i NYHEDER

I Danmark kommer ca. hvert 5. barn til verden ved hjælp af kejsersnit. Selv om et kejsersnit er en omfattende operation findes der ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit. Nu mener flere af Folketingets sundhedsordførere, at der skal indføres offentligt finansieret genoptræning til kejsersnitsmødre.


Et kejsersnit er en omfattende operation. Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen for at komme ind til barnet; nemlig huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden.

"Det er paradoksalt, at nybagte mødre efter så stor en operation bliver udskrevet uden anden vejledning end en formaning om ikke at løfte for tungt i x antal uger. Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden". Sådan siger Mie Ryborg-Larsen, der er presseansvarlig i foreningen Forældre og Fødsel, som  blandt andet står bag et borgerforslag, der går ud på at sikre fødendes rettigheder. 

Ifølge Mie Ryborg Larsen er det foreningens klare opfattelse at det er decideret organiseret genoptræning på hold, - gerne i kommunalt regi, der er vejen frem.

"I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund", siger Mie Ryborg-Larsen.


Som det er nu, beslutter hvert enkelt fødested selv, hvordan det tilrettelægger sit tilbud for fødende, uanset om kvinderne har født vaginalt eller ved kejsersnit og her er det, at foreningen Forældre og Fødsel håber, at det kan blive en del af de rettigheder, som politikerne nu er i gang med at forhandle om det konkrete indhold og finansieringen af. 

Kommunernes Landsforening henviser til, at alle mødre der har været igennem et kejsersnit, akut eller planlagt, kan blive henvist til kommunal genoptræning gennem lægen, men de vil ikke udtale sig om genoptræningshold for kejsersnitsmødre kunne være en del af en fremtidig kommunal opgave. 

Kilde: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art8273839/Kejsersnitsm%C3%B8dre-f%C3%A5r-ingen-genoptr%C3%A6ning 

 
Udgivet i NYHEDER
lørdag, 01 januar 2022 09:07

Kejsersnit: Er dit barn en af de fem?

Hver femte barn fødes ved kejsersnit, så måske din lille trold kom til verden på denne måde?


Der er flere ting, jeg tænker, kan være relevant for dig at vide ift. kejsersnit, viden som mange desværre ikke får med hjem fra hospitalet.

Et kejsersnit, uanset om det er akut eller planlagt, kan ikke undgås at opleves som et følelsesmæssigt chok for vores børn. Den noget længere rejse, som barnet oplever ved en vaginal fødsel, har sin helt egen unikke betydning og er med til at forberede barnet på at gå fra "vand til luft".

Ved et kejsersnit oplever barnet det ene sekund at være i mors mave, for dernæst i det næste sekund at være i en fuldstændig anden verden. Det er en big deal for sådan et lille væsen. Og vores fødselskultur er desværre stadig langt fra, hvor kan den være, ift. at tage hensyn til barnets behov og meget sensitive sanser. 

Det skarpe lys, de fremmede maskerede ansigter, den kolde luft og de mange maskiner er rædselsvækkende for dette lille væsen.

Så derfor skal vi arbejde på at lave vores fødselskultur om.

Hurtigst muligt. 

Og nej det betyder ikke, at vi aldrig skal lave kejsersnit.

Men det betyder, at vi skal ændrer, hvordan vi gør det og også sørge for, at vi får bragt antallet af kejsersnit ned.

Men imens vi arbejder på det, så må vi forholde os til den virkelighed, der eksisterer lige nu. Og her må vi sikre, at forældrene har de bedste redskaber ift.  at støtte deres barns såvel som deres egen healing efter sådan en omgang.

Derfor har jeg samlet alt det bedste til de af jer, der har været (eller som måske kommer) i denne situation.


Og det kommer her:
 
  • Et barn, der fødes vaginalt, vil opleve den store sansemæssige stimuli, som veerne skaber (veer er muskelsammentrækninger), som hjælper barnet med fysisk at "lande" i sin krop i den nye, ydre verden.
    Dette oplever KS (kejsersnit) børn ikke, så derfor har de rigtig meget brug for hjælp til at få en fornemmelse af deres egen krop. Dette kan I gøre ved masser af blid babymassage, og ved blidt at trykke på alle barnets led over hele kroppen. Når barnet bliver ældre, kan det gøres via mosle-lege og masser og masser af fysisk kontakt.
     
  • Det følelsesmæssige chok, som barnet unægteligt vil opleve, lagrer sig i kroppen og påvirker nervesystemet. Jo tidligere vi sætter ind ift. at støtte healingen, jo større chance for at få harmoniseret nervesystemet, hvilket er uhyre vigtigt. Et stresset nervesystem svækker immunforsvaret, kan vanskeliggøre søvn, skabe uro, resultere i koliksymptomer mm.
    Healing kan støttes via Aware Parenting tilgangen (især kærlig støtte ift. følelsesmæssig selvregulering), kropsterapi - især zoneterapi & Kranio Sekral Terapi og osteopati er fantastiske tilgange, da de alle er blide. Og masser og masser af kropskontakt. Bær meget gerne baby i dagtimerne i slynge eller vikle og sov meget gerne med baby om natten. Det er ikke muligt at give dit barn for meget kropskontakt i denne tid, vi kan kun give det for lidt.
     
  • Noget af det vigtigste ift. vores sundhed generelt, er vores immunforsvar, som er et utrolig fascinerende og komplekst system. Kejsersnit giver immunforsvaret nogle tidlige udfordringer, som er rigtig gode at være opmærksomme på. Det første er det følelsesmæssige chok, som omtalt i det ovenstående.
    Det skaber et eleveret stressniveau, som over tid kan svække immunforsvaret.
    Yderligere vil alle former for medicin og bedøvelse påvirke immunforsvaret negativt, og barnet får desværre ej heller tarmflora med fra moderen, da dette kun kan finde sted via vaginal fødsel.
    Så for at booste og redde bod på dette, så er amning virkelig guld værd og meget gerne så længe du orker. Probiotika til baby er en anden ting, som kan være super godt ift. at få styr på den vigtige tarmflora. Det vil være godt for både mor og barn. Det kan du læse mere om her
     
  • Fortæl dit barn dets historie. Vores børn husker deres fødsel (og det samme gælder for os), da den del af hjerne, som håndterer følelser, er udviklet ved fødslen.
    Barnet er endnu ikke i stand til kognitivt at forstå og integrere oplevelsen, da det kræver en udviklet hippocampus, som først sker senere. Men det er fuld ud i stand til at mærke og registrere, alt der sker, og denne hukommelse lagrer sig. Det kan være yderst healende for barnet at få fortalt dets historie, hvilket I kan få hjælp til via en spædbarnsterapeut, hvis I oplever at have brug for støtte.
     
  • Tillad dig selv at sørge over, at din fødsel endte i et kejsersnit, hvis du oplever behov for det. Også selvom det måske var et bevidst planlagt valg. Vores kroppe reagerer lige som barnets på den meget hurtige forvandling fra gravid til ikke-gravid, og det er lige så stort et chok for os, som for vores børn.
    Også vi har brug for grådens healende virkning og et kærligt lyttende øre. Mange kvinder beskriver det som at de i månedsvis (måske årevis) går rundt med følelsen af at "mangle at føde". Det er kroppens måde at fortælle os på, at den ikke fik tid til at være med i processen. Her kan blide kropsterapier så som KST og osteopati også være rigtig gode.


Jeg håber dette kan give lidt inspiration, som du kan tage med hjem til dine kære. 

Jeg vil også virkelig anbefale Anne Ruby & Heidi Holm, der samme har www.kejserinderne.dk, hvor du får yderst kompetent og kærlig støtte  ift. at støtte din krop og sjæl efter operationen.


Artiklen er oprindelig bragt på Harmoniskeunger.dk








 

 

Udgivet i FØDSEL
Efter de nye forskningsresultater om kejsersnit ligger klar, skal de kejsersnit som ikke er lægeligt begrundet, vurderes nøje. Det mener overlæge og forsker.

Knap 20 procent af alle fødsler i Danmark er et kejsersnit og ser man globalt er kejsersnit den mest almindelige større operation. Men et kejsersnit er ikke uden følgevirkninger eller risici og kan forårsage flere komplikationer af forskellig art. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital, som netop er bragt i det medicinske tidsskrift JAMA Surgery, viser, at kvinder, som har gennemgået et kejsersnit, også har øget risiko for komplikationer. 

Det gælder både komplikationer på den korte bane, altså umiddeltbart efter et kejsersnit, hvor der er en øget risiko for infektioner, forsinkelse af mælketilstrømningen samt længere hospitalsindlæggelser, men det gælder også på længere sigt. Simpelthen fordi tidligere operationer øger risikoen for komplikationer senere i livet. 

Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn

Der findes ifølge Thomas Larsen, som er ledende overlæge ved Gynækologi, Graviditet og Fødsel på Aalborg Universitetshospital, endnu ingen store studier, som har forsket i de mere langsigtede konsekvenser af lige netop kejsersnit. Men man ved med sikkerhed, at hvis kvinden, der har fået foretaget et kejsersnit på et tidspunkt senere i livet skal have fjernet livmoderen, er der en større risiko for komplikationer. 

Thomas Larsen fandt frem til denne konklusion, da han i et omfattende studie, sammen med forskere fra Harvard University i USA og Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi ved Aalborg Universitet, undersøgte data fra danske registre over alle førstegangsfødende kvinder, som fødte i årene 1993- 2012 og som har gennemgået en godartet fjernelse af livmoderen i årene 1996- 2012. 

Studiet, som omfatter 7.685 kvinder, viser, at omkring 22 procent har fået ét kejsersnit og mere end ni procent har fået foretaget to kejsersnit eller flere. 

Studiet fandt, at der hyppigere opstår komplikationer hos kvinder som tidligere har fået foretaget kejsersnit, og hvis man sammenligner tallet med kvinder, som udelukkende har født vaginalt, har kvinderne som har fået kejsersnit 31 procent øget risiko for at blive opereret igen efter en godartet fjernelse af livmoderen, fortæller Thomas Larsen.

Hvis man har fået mere end ét kejsersnit, stiger risikoen yderligere og kvinder der har fået to eller flere kejsersnit har 35 procent øget risiko for reoperation. Samtidig med er kvinder der har født ved kejsersnit, næsten dobbelt så disponerede for at modtage blodtransfusion. 

Overlægen mener, at der skal arbejdes for at nedbringe antallet af de kejsersnit som ikke er lægeligt begrundet, og håber, at resultaterne kan være medvirkende til at sætte fokus på, at kejsersnit dels ikke er en ufarlig operation, dels at kejsersnit kan have vidtrækkende konsekvenser.

Kilde: Tv2 NORD: Forsker: antallet af kejsersnit skal ned
Udgivet i NYHEDER

Igangsættelser og kejsersnit er ikke sjældne indgreb i dagens Damnark. Men mange af disse indgreb er slet ikke nødvendige, mener lektor fra jordemoderuddannelsen Eva Rydahl. I december måned modtog hun Hanne Kjærgaards mindelegat for sin forskning i emnet. 

”Primum non nocere - above all, do no harm!”. Disse ord pryder forordet til jordemoder og lektor Eva Rydahls forskningsprojekt, som hun i december måned 2016 modtog Hanne Kjærgaards mindelegat for. Den dybere mening bag ordene i denne sammenhæng, er at det kan være bedre ikke at gribe ind i et ellers naturligt fødselsforløb, frem for at risikere at gøre mere skade end gavn. 

Der er da heller intet sundhedssystem i Norden, der anvender igangsættelse af fødslen så ofte, som det danske sundhedsvæsen gør. Hver fjerde fødsel sættes i gang, og tallet stiger og stiger. Risikoen for kejsersnit stiger, når man vælger at sætte fødslen i gang, og Danmark ligger da også på en førsteplads i Norden med hensyn til antal af kejsersnit.

Siden Eva Rydahl modtog mindelegatet har hendes forskning vakt stor interesse i faglige kredse. Legatet, som selvfølgelig er en stor ære for Rydahl, medfører ikke bare national anerkendelse, men muliggør også et længe ønsket forskningsophold i USA.

Stigende antal igangsættelser i Danmark bekymrer

Jordemoder og lektor Eva Rydahl forsker lige nu i, hvorfor så mange fødsler sættes i gang. Hun startede i 2016 på et 3-årigt forskningsprojekt i denne meget aktuelle problemstilling.

Det er et stort problem med de mange igangsættelser, fordi det er et meget alvorligt indgreb i fødslens forløb, som kan have mange negative og risikofyldte konsekvenser. Herunder risikoen for, at et kejsersnit bliver nødvendigt i et fødselsforløb, som ellers har været ukompliceret, og som muligvis kunne have været endt helt uden indgreb, hvis man blot havde undladt at sætte fødslen i gang.

Læs også: Igangsættelse. Skal jeg det?

Rydahls pointe er selvfølgelig, at vi bør undlade at sætte så mange fødsler i gang. De mange igangsættelser og kejsersnit forklares ofte med, at de fødende fx. bliver ældre og mere overvægtige og derfor har sværere ved at føde uden indgreb. Men det viser sig, at også kvinder, der ikke vejer for meget og er yngre også i stigende grad sættes i gang.

Måske skyldes dette, at kvinderne i hele den måde, den danske model for svangreomsorg er organiseret på, ikke støttes i at tro på sig selv. De lærer i stedet, at graviditet og fødsel er noget farligt og risikofyldt.

Rydahl mener, at de fødende i højere grad bør bakkes op i, at en naturlig fødsel er en reel mulighed, og at indgreb har bivirkninger og medfører øget risiko for yderligere indgreb.

Læs mere om naturlige fødsler og hvad du selv kan gøre

Kilde:Metropol: Igangsættelser kan føre til andet end en fødsel

Udgivet i NYHEDER
Skal du have foretaget et kejsersnit eller har du fået foretaget et kejsersnit, så er der stor chance for, at du døjer med forstoppelse i mild eller svær grad. Her kan du læse om, hvordan et par helt naturlige fif kan hjælpe dig til at få gang i maven igen.

Fødsel ved kejsersnit er en udbredt operation verden over. Danmark ligger i toppen af de skandinaviske lande med en frekvens på 21%, men på verdensplan er det faktisk de sydamerikanske lande, der topper med næsten 50% af alle fødsler.

Efter et kejsersnit er der nogle helt almindelige hensyn, der skal tages – det har hospitalet helt styr på at informere dig om. Du skal hovedsageligt forholde dig som efter enhver anden operation, nemlig i ro og med fokus på at give syningen og din krop den ro til at hele, som den har brug for. Navnlig belastning skal du passe på med, og derfor anbefales det fra lægelig side, at du ikke bærer på noget tungere end din lille baby.

Forstoppelse efter kejsersnit

Mange kvinder døjer i dagene efter et kejsersnit med forstoppelse. Det er meget ubehageligt, og når man lige er kommet hjem fra hospitalet og gerne vil nyde den nye familieforøgelse, så er det ikke ligefrem forstoppelse, man har lyst til at bekymre sig om, vel? Det er dog svært at undgå, for din krop reagerer både hormonelt, fysisk og følelsesmæssigt på fødslen på måder, der kan gøre det vanskeligt at komme på toilettet.

 


Den hormonelle påvirkning laver rod i tarmen, og du har ofte væskeunderskud, hvilket også giver hård mave. Dine mavemuskler er sat ud af spil, narkosemedicinen kan også betyde hård mave, og du er nok nervøs for at presse nedad på grund af syningen.

Hvad kan du selv gøre?

Tips til at få gang i maven igen

I gamle dage var det standard at inkludere sveskejuice i diæten til nybagte mødre, fordi svesker sætter gang i maven. I dag udskriver mange læger medicin, der blødgør afføringen, hvis du har problemer. Men der er dog mere naturlige måder at afhjælpe problemerne på. Her får du nogle tips til, hvordan du på naturlig vis kan få maven til at komme i gang igen.

 
 


1: Spis rigtigt. Svesker eller sveskejuice er godt, fordi de indeholder fibre og et naturligt og ufordøjeligt plantesukker kaldet sorbitol. Begge dele trækker vand ind i afføringen og blødgør den. I din kost efter fødslen skal der være masser af fibre fra grønsager og groft brød samt mad med højt jernindhold.

Spiser du jernholdig mad, kan du skrue ned for jerntilskuddene, som ofte giver svær forstoppelse. Men i og med at du anbefales jerntilskud efter fødslen, bør du vælge et præparat der ikke giver forstoppelse. Det kan feks være Floradix Krâuterblut Urte-jern mikstur som du måske kender fra din graviditet. Floradix Kräuterblut er et godt jernsupplement, som kan bruges af alle. Det gælder især børn i voksealderen, kvinder i den fertile alder, gravide, idrætsudøvere eller folk, der har mistet blod under f.eks. en operation. Du kan tage miksturen op til 8 uger efter fødslen.

Produktet er baseret på blomster, frugter og bær og indeholder udover jern en lang række urteudtræk og frugtkoncentrater, samt B- og C-vitamin og er helt fri for farvestoffer, alkohol, konserveringsmidler samt kunstige sødestoffer.

2: Bevæg dig. Det er en skrøne, at gravide og nybagte mødre skal blive i sengen i dagevis. Du skal ikke gå i fitness center, støvsuge eller løbe på trapper, men du skal stå op, gå rundt, strække dig og bevæge dig for at få blodcirkulationen i gang. Der skal renses ud i systemet efter en fødsel, og det kan du hjælpe i gang ved at bevæge dig.

3: Tag det roligt. Du skal ikke sidde musestille, men både fysisk og psykisk tage den med ro. Du har lige været igennem en lang graviditet, og derefter en større operation. Stress og nervøsitet kan give forstoppelse. Så prøv at puste ud, trække vejret dybt og fokuser på dit lille barn og jeres ”babyboble”.

 
 


Kilde: Healthline.com: Constipation after c-section 
Kilde: Dr.dk: Så mange føder ved kejsersnit verden over 
Kilde: Sundhed.dk: Kejsersnit 
Kilde: Klogkost.dk: 5 madråd - sådan kan du undgå forstoppelse

Udgivet i FØDSEL
søndag, 06 marts 2016 12:17

Kejsersnit kan skade senere i livet

Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.

Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.

Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.

Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.

Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.

Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.

Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide. 

 Læs også; 
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned

 

Udgivet i NYHEDER
mandag, 01 august 2022 10:56

Undgå dette - og optimer din ammestart

"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)

Morfin som smertelindring

Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.

Planlagt kejsersnit

Hormonet oxytocin er en vigtig faktor i mange forhold bl.a. i mor-barn-tilknytning og i amning. Naturlig oxytocin er nærmest ikke til stede ved planlagt kejsersnit, fordi kvindens krop ikke selv laver veer og dermed ikke danner hormonet.

Epidural- eller spinal-blokade (smertelindring under fødslen)

Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:

-  Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.

-  Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.

Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.

 
 

Mor har mindre ondt – barnet har mere ondt

Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.


Early feeding – Modermælkserstatning som tilskud lige efter fødslen

Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.

Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.

Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.

Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.

Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.

 
 

En traumatisk fødsel

33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.

Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.

Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.

Læs også: En god ammestart

Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Udgivet i AMNING
mandag, 06 februar 2023 00:00

Dit sensitive kejsersnitbarn

Har du født dit barn ved kejsersnit? Oplever du, at barnet er sensitivt, uroligt, svært at trøste? Læs med her – der er en helt naturlig forklaring – og også en masse du selv kan gøre for at hjælpe dit barn!
 
Børn født ved kejsersnit, kommer til verden lidt mindre forberedte end børn født vaginalt. De børn der har været i en livmoder der har haft veer i mange timer, er bedre forberedt end de der f.eks kommer til verden ved et planlagt kejsersnit uden en eneste ve. 
 
Men hvad mener jeg så med forberedt? Jeg mener bl.a. at barnets lunger er begyndt at forberede sig til livet udenfor livmoderen i det veerne presser lungerne sammen og skubber lidt af det fostervand ud, som barnet har i lungere fordi det har ”øvet” sig i vejrtrækningsbevægelser inde i maven. 
 
Det betyder at børn født ved kejsersnit oftere har brug for at komme en tur omkring børneafdelingen for at få støtte til vejrtrækningen end vaginalfødte børn. 

MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv. 

 

Skævheder og spændinger 

Kejsersnitbørn har lidt hyppigere end andre børn langvarige grædeture og der er også en lille øget forekomst af kolik. Det kan være en god ide at få barnet set af en Kranio Sakral Terapeut eller en Osteopat med speciale i spædbørn. 
 
Både den måde de har ligget i maven på, og den måde de er forløst, kan resultere i skævheder og spændinger i det lille system. 
 
Ved hjælp af superblide behandlinger, kan terapeuten hjælpe med at bringe barnets system tilbage i balance, noget der kan have positiv effekt på både amning, søvn, og evnen til selvregulering ifht gråd. 

Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.

 
 

Støt immunforsvaret

Fra naturens side er det tænkt, at baby skal have kickstartet sit immunsystem ved at fødes gennem moderens skede, der er fuld af mælkesyrebakterier. Barnet i maven har et sterilt tarmsystem og ved denne ’podning’ ned gennem vaginalkanalen, sættes tarmene i gang med at danne deres egen sunde bakterieflora. Så hvad så med børn der er kommet ud gennem en sprække i maven i stedet for?
 
Der er to ting du selv kan gøre. Det ene er at amme. Når baby sutter på mors bryst får det ligeledes mælkesyrebakterier indenbords og råmælken indeholder også store mængder. Det andet er at tage en probiotikakur (en kur med gode mælkesyrebakterier, f.eks som pulver du opløser i vand).
 
En probiotikakur vil gavne dit eget system efter operationen og være gavnligt efter antibiotika og graviditetspåvirkninger. Har baby maveproblemer kan det være en god ide, at give bakterierne direkte til ham eller hende i form af dråber (fx Biogaia).

Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.

Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika

 
 

Støt nervesystemet

Fordi børn født ved kejsersnit har oplevet fødslen som ”en overraskelse” kan disse børn have særlig god glæde af tiltag som babymassage, hud mod hudkontakt og at blive båret i slynge.
 
Den tætte kontakt med mor eller far, beroliger barnets sarte nervesystem og hjælper hjernen til at ”forstå tyngdekraften”.
 
Børn som er blevet forløst ud gennem maveskindet, har ikke den samme sanselige oplevelse af at komme fra livmoderens vægtløse univers og blive mere og mere påvirket af tyngdekraften ud gennem fødselskanalen. De har en oplevelse af at gå fra ”vægtløs i vand” til ”vægtløs på land” idet de løftes direkte op i luften af en læge. Først når de lander på mors bryst (eller fars!), sanses egen vægt og forskellen i gravitation.

Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.

Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar

Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn

 

Udgivet i FØDSEL
torsdag, 31 marts 2022 00:00

Førstehjælp til dit kejsersnit ar

Når du som mor føder dit barn ved et kejsersnit, efterlader det dig med et 12-15 cm. langt minde på kroppen. Et minde som du skal leve med resten af livet, både fysisk og mentalt. Rent æstetisk, så er du sikkert interesseret i at få et pænt ar, som med tiden næsten ikke ses. På det fysiske plan, handler det om at arret bliver smidigt, og ikke ender med at give dig begrænsninger i forhold til bevægelser helt generelt, eller for den sags skyld bliver grund til, at du ender med noget, der ligner en ”mavepølse” lige ovenfor. 

 

Det mentale ar

Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.

 
 
Men det er ikke kun et ar på huden, der er også arvæv i de underliggende lag. Ja, faktisk er der op til 8 lag, som har været åbnet og nu skal hele. Mange af de lag er bindevæv (det man kalder fascier), som er en slags ”støttestrømpe” inde i kroppen. De holder os sammen, og vi er alle ”spundet” ind i fascie fra top til tå, på kryds og på tværs. Man taler om et dybt liggende lag af bindevæv og et mere overfladisk lag, og i denne sammenhæng er de begge vigtige at se på.
 
Hvis du har haft et helt ukompliceret helingsforløb, så er alle lag i din mave helet og har nogenlunde normal brudstyrke igen, efter ca. 8 uger. Og med mindre du har haft et meget kompliceret helingsforløb med evt. infektion, eller re-operation, så er arret (hos de fleste) lidt lyserødt, men ellers ganske pænt.
 
Nu kigger du måske i spejlet og ser et ar, der ligner en glad mund, rutchebanen i Tivoli eller en tydelig ”tråd” der ligger ovenpå huden. Der er ikke to ar der er ens! Nogen danner mere arvæv end andre, så lad være med at sammenligne dit ar med andres ar.
 
Uanset hvordan det ser ud, så har kroppen brug for at få arret ”tilbage på landkortet” oppe i hjernen. Forestil dig at din hjerne har et kort over din krop, og dermed også over din hud. Da du var gravid, kendte din hjerne kortet tydeligt  – og nu bagefter, så har den svært ved at genkende hudområdet omkring arret, fordi det ”ser anderledes ud”.
 
Tænk på det sådan her: Du har et gammeldags Kraks-kort over Danmark (det svarer til din krop), men Fyn er meget utydelig, fordi nogen har spildt kaffe på kortet. Det svarer til området omkring arret. Så det gælder om at få ”vasket Fyn ren”, så hjerne igen kan se dig som en helhed (Danmark).
 
For at få et pænt, smidigt og velfungerende ar, som hjernen kender, er det vigtigt at arbejde med det. Dvs. du skal i gang med at behandle det (eller få nogen til det, hvis du ikke er klar til at gøre det selv).

Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv. 

 
 


Tre trin til at komme i gang

Trin 1: (fra 4 uger efter fødslen, eller så snart såret er helet)
Du skal starte med at nusse huden blidt og kærligt. Hvis du endnu ikke er så vild med at røre ved det, så gør det udenpå tøjet. Det er meget almindeligt, at huden på og omkring arret er føleforstyrret i kortere eller længere tid efter. Føleforstyrrelse kan både betyde følelsesløst, sviende, prikkende eller ekstra sensitivt. 
 
Nus huden mange gange om dagen af ca. 5-10 sekunders varighed. Vil du gøre lidt ekstra for at hjælpe hjernen med at ”kende” området igen, som en del af din krop, så nus huden på hele kroppen (alle steder du kan nå). Bare gør det udenpå tøjet!
 

Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.

Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)

Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!

Dette kan du med fordel gøre 2-3 gange om ugen, af ca. 5 min. varighed.
 

Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.

 
Trin 3: (fra ca. 10-12 uger efter fødslen)
Nu har vævet sin normale brudstyrke igen, og derfor kan det være ok at lave små forsigtige træk i arret, eller rettere i vævet under arret.
 
Du starter i den ene ende og trykker lidt ned i arret med to fingre (brug blommen, IKKE fingerspidserne). Nu holder du det lille tryk, og så trækker du ganske lidt til den ene side og holder det 5-6 sek., mens du trækker vejret roligt ind og ud. Dette kan gøres til både højre og venstre, hele vejen hen ad arret.
 

Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.

 
 

Hvis det svier meget, er det fordi du kun hiver i huden. Det er ikke fedt! Fingrene skal IKKE glide eller trække hen af huden, de skal faktisk trække i/glide på det væv der ligger UNDER huden. Det kan godt føles lidt ubehageligt for nogen i starten, men det er ikke farligt. Dette kan du gøre 1 gang om ugen.
Oplever du kraftige smerter, andre symptomer eller ikke føler dig tryg, i forbindelse med at du har behandlet dit ar, så få fat i en fysioterapeut eller osteopat, som har erfaringer med at behandle arvæv. For nogen er det MEGET grænseoverskridende at røre ved arret selv, men bedre hvis det er en professionel der gør det. Mærk efter, hvad der er bedst for dig.
 

Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.

Hvis du har et ældre ar

Hvis du har et gammelt kejsersnit ar, er det sådan set det samme du skal gøre, for selvom det er længe siden, så kan hjernen stadig være på "vagt" og derfor er det fint at starte blidt og trappe op. Men med "gamle" kejserinder er det ofte nødvendigt at få hjælp af en professionel. Min anbefaling er ligeledes her en fysioterapeut eller osteopat (med speciale i arvæv).
 

Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn 

Creme mod ar og strækmærker

 
Udgivet i FØDSEL
Side 1 ud af 2



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL