Vidste du, at ca. 20% af alle fødsler i Danmark foregår ved kejsersnit? Kejsersnit er en stor operation for den fødende, som kræver omsorg, healing og genoptræning. Men hver 5. fødende i Danmark er helt overladt til sig selv efter et kejsersnit. Det svarer årligt til ca. 12.000 kvinder, der selv må finde genoptræningstilbud og evidensbaserede anbefalinger omkring bækkenbundsproblematikker, fødselsskader, kejsersnit og arpleje, for der findes ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit, ligesom det for eksempel tilbydes efter en knæoperation.
Formand for foreningen Forældre og Fødsel Mie Ryborg-Larsen udtalte sidste år til Politiken, da avisen havde fokus på kejsersnit, kejsersnitsproblematikker og genoptræning:
- Ved andre større operationer bliver folk udskrevet med en genoptræningsplan og tilbud om fysioterapi. Kvinder, der har fået kejsersnit, bliver bare overladt til sig selv. Det er ikke i orden. I dag må kvinderne selv finde vej i junglen af private genoptræningstilbud, og det er ikke alle, der har økonomiske ressourcer eller mentalt overskud til at komme i gang med genoptræning, når de selv skal stå for det. Det skaber en ulighed, som vi ikke kan være bekendt i det danske velfærdssamfund.
Det viste sig, at flere politikere var enige i Mie Ryborg-Larsens udtalelser, og i en opfølgende artikel udtalte sundhedsordførere fra både DF, Konservative, SF og Enhedslisten, at genoptræning, - eller som minimum en fysioterapeutisk vurdering, burde være et tilbud til alle, der har født ved kejsersnit. Pernille Skipper (EL) udtalte, at det burde blive et selvstændigt spor i forhandlingerne om rettigheder til fødende. Forhandlinger, som vi endnu ikke har set resultatet af.
Læs også: Dit sensitive kejsersnitsbarn
- Hvis behovet er der: En Henvisning til fysioterapeutisk genoptræning i offentligt regi.
Ydermere mener foreningen, at den almindelige forældre- og fødselsforberedelse bør indeholde en generel information om planlagte og akutte kejsersnit, med øje for, at andelen af kejsersnit tæller 20 %.
Læs her
Kilde: Forældre og Fødsel/facebook/post
Et kejsersnit er en omfattende operation. Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen for at komme ind til barnet; nemlig huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden.
Som det er nu, beslutter hvert enkelt fødested selv, hvordan det tilrettelægger sit tilbud for fødende, uanset om kvinderne har født vaginalt eller ved kejsersnit og her er det, at foreningen Forældre og Fødsel håber, at det kan blive en del af de rettigheder, som politikerne nu er i gang med at forhandle om det konkrete indhold og finansieringen af.
Kommunernes Landsforening henviser til, at alle mødre der har været igennem et kejsersnit, akut eller planlagt, kan blive henvist til kommunal genoptræning gennem lægen, men de vil ikke udtale sig om genoptræningshold for kejsersnitsmødre kunne være en del af en fremtidig kommunal opgave.
Hver femte barn fødes ved kejsersnit, så måske din lille trold kom til verden på denne måde?
Jeg håber dette kan give lidt inspiration, som du kan tage med hjem til dine kære.
Jeg vil også virkelig anbefale Anne Ruby & Heidi Holm, der samme har www.kejserinderne.dk, hvor du får yderst kompetent og kærlig støtte ift. at støtte din krop og sjæl efter operationen.
Artiklen er oprindelig bragt på Harmoniskeunger.dk
Igangsættelser og kejsersnit er ikke sjældne indgreb i dagens Damnark. Men mange af disse indgreb er slet ikke nødvendige, mener lektor fra jordemoderuddannelsen Eva Rydahl. I december måned modtog hun Hanne Kjærgaards mindelegat for sin forskning i emnet.
”Primum non nocere - above all, do no harm!”. Disse ord pryder forordet til jordemoder og lektor Eva Rydahls forskningsprojekt, som hun i december måned 2016 modtog Hanne Kjærgaards mindelegat for. Den dybere mening bag ordene i denne sammenhæng, er at det kan være bedre ikke at gribe ind i et ellers naturligt fødselsforløb, frem for at risikere at gøre mere skade end gavn.
Der er da heller intet sundhedssystem i Norden, der anvender igangsættelse af fødslen så ofte, som det danske sundhedsvæsen gør. Hver fjerde fødsel sættes i gang, og tallet stiger og stiger. Risikoen for kejsersnit stiger, når man vælger at sætte fødslen i gang, og Danmark ligger da også på en førsteplads i Norden med hensyn til antal af kejsersnit.
Siden Eva Rydahl modtog mindelegatet har hendes forskning vakt stor interesse i faglige kredse. Legatet, som selvfølgelig er en stor ære for Rydahl, medfører ikke bare national anerkendelse, men muliggør også et længe ønsket forskningsophold i USA.
Jordemoder og lektor Eva Rydahl forsker lige nu i, hvorfor så mange fødsler sættes i gang. Hun startede i 2016 på et 3-årigt forskningsprojekt i denne meget aktuelle problemstilling.
Det er et stort problem med de mange igangsættelser, fordi det er et meget alvorligt indgreb i fødslens forløb, som kan have mange negative og risikofyldte konsekvenser. Herunder risikoen for, at et kejsersnit bliver nødvendigt i et fødselsforløb, som ellers har været ukompliceret, og som muligvis kunne have været endt helt uden indgreb, hvis man blot havde undladt at sætte fødslen i gang.
Læs også: Igangsættelse. Skal jeg det?
Rydahls pointe er selvfølgelig, at vi bør undlade at sætte så mange fødsler i gang. De mange igangsættelser og kejsersnit forklares ofte med, at de fødende fx. bliver ældre og mere overvægtige og derfor har sværere ved at føde uden indgreb. Men det viser sig, at også kvinder, der ikke vejer for meget og er yngre også i stigende grad sættes i gang.
Måske skyldes dette, at kvinderne i hele den måde, den danske model for svangreomsorg er organiseret på, ikke støttes i at tro på sig selv. De lærer i stedet, at graviditet og fødsel er noget farligt og risikofyldt.
Rydahl mener, at de fødende i højere grad bør bakkes op i, at en naturlig fødsel er en reel mulighed, og at indgreb har bivirkninger og medfører øget risiko for yderligere indgreb.
Læs mere om naturlige fødsler og hvad du selv kan gøre
Kilde:Metropol: Igangsættelser kan føre til andet end en fødsel
Fødsel ved kejsersnit er en udbredt operation verden over. Danmark ligger i toppen af de skandinaviske lande med en frekvens på 21%, men på verdensplan er det faktisk de sydamerikanske lande, der topper med næsten 50% af alle fødsler.
Efter et kejsersnit er der nogle helt almindelige hensyn, der skal tages – det har hospitalet helt styr på at informere dig om. Du skal hovedsageligt forholde dig som efter enhver anden operation, nemlig i ro og med fokus på at give syningen og din krop den ro til at hele, som den har brug for. Navnlig belastning skal du passe på med, og derfor anbefales det fra lægelig side, at du ikke bærer på noget tungere end din lille baby.
Mange kvinder døjer i dagene efter et kejsersnit med forstoppelse. Det er meget ubehageligt, og når man lige er kommet hjem fra hospitalet og gerne vil nyde den nye familieforøgelse, så er det ikke ligefrem forstoppelse, man har lyst til at bekymre sig om, vel? Det er dog svært at undgå, for din krop reagerer både hormonelt, fysisk og følelsesmæssigt på fødslen på måder, der kan gøre det vanskeligt at komme på toilettet.
Den hormonelle påvirkning laver rod i tarmen, og du har ofte væskeunderskud, hvilket også giver hård mave. Dine mavemuskler er sat ud af spil, narkosemedicinen kan også betyde hård mave, og du er nok nervøs for at presse nedad på grund af syningen.
Hvad kan du selv gøre?
I gamle dage var det standard at inkludere sveskejuice i diæten til nybagte mødre, fordi svesker sætter gang i maven. I dag udskriver mange læger medicin, der blødgør afføringen, hvis du har problemer. Men der er dog mere naturlige måder at afhjælpe problemerne på. Her får du nogle tips til, hvordan du på naturlig vis kan få maven til at komme i gang igen.
Spiser du jernholdig mad, kan du skrue ned for jerntilskuddene, som ofte giver svær forstoppelse. Men i og med at du anbefales jerntilskud efter fødslen, bør du vælge et præparat der ikke giver forstoppelse. Det kan feks være Floradix Krâuterblut Urte-jern mikstur som du måske kender fra din graviditet. Floradix Kräuterblut er et godt jernsupplement, som kan bruges af alle. Det gælder især børn i voksealderen, kvinder i den fertile alder, gravide, idrætsudøvere eller folk, der har mistet blod under f.eks. en operation. Du kan tage miksturen op til 8 uger efter fødslen.
Produktet er baseret på blomster, frugter og bær og indeholder udover jern en lang række urteudtræk og frugtkoncentrater, samt B- og C-vitamin og er helt fri for farvestoffer, alkohol, konserveringsmidler samt kunstige sødestoffer.
2: Bevæg dig. Det er en skrøne, at gravide og nybagte mødre skal blive i sengen i dagevis. Du skal ikke gå i fitness center, støvsuge eller løbe på trapper, men du skal stå op, gå rundt, strække dig og bevæge dig for at få blodcirkulationen i gang. Der skal renses ud i systemet efter en fødsel, og det kan du hjælpe i gang ved at bevæge dig.
3: Tag det roligt. Du skal ikke sidde musestille, men både fysisk og psykisk tage den med ro. Du har lige været igennem en lang graviditet, og derefter en større operation. Stress og nervøsitet kan give forstoppelse. Så prøv at puste ud, trække vejret dybt og fokuser på dit lille barn og jeres ”babyboble”.
Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.
Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.
Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.
Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.
Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.
Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.
Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide.
Læs også;
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned
"Vi har rigeligt med litteratur om både vildtlevende og tilfangetagede dyr og deres fødsler. I al den litteratur er det gentagne budskab: "Bland dig så vidt muligt uden om!" (Frit oversat fra Smith L, Kroeger M: Impact of Birthing Practices on Breastfeeding, Jones and Bartlett Publishers; 2010 s. 1)
Hvis en kvinde under fødslen får morfin som smertelindring, kan barnets suttereflekser bliver hæmmet i op til 24 timer efter injektionen. Den lille ligger på mors mave, men i stedet for at kravle og søge efter brystet, vil den ligge lige så stille og kigge og måske endda sove
LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh.
Epidural- eller spinal-blokade har to store og hæmmende påvirkninger på amning:
- Epidural- eller spinal-blokade er kendt for at hæmme kvindens egen produktion af vehormonet oxytocin, hvilket kan forlænge fødslens sidste fase - hvilket igen medfører vestimulation med det kunstige hormon syntocinon, som igen yderligere hæmmer kvindens egen produktion af oxytocin. Det har vist sig, at kvinder, der er blevet vestimuleret med kunstigt oxytocin, først har samme niveau af oxytocin i kroppen som kvinder, der ikke er blevet stimuleret, to måneder efter fødslen - og det endda kun, hvis hun har fået en fuld amning til at fungere.
- Kvinder, der ikke får epidural- eller spinal-blokade, danner selv det smertestillende hormon – endorfin - hvilket barnet også nyder godt af. Hvis en fødende smertelindres med epidural- eller spinal-blokade, bliver de fleste så godt smertedækket, at de kan lægge sig til at sove.
Ingen smerte - ingen endorfin, heller ikke til barnet, der stadig skal ud af fødselskanalen.
Det viser sig, at børn født af mødre med epidural- eller spinal-blokade, er mindre interesseret i brystet lige efter fødslen - de har mere ondt og er mere stressede, hvilket kan aflæses på deres adfærd og ses i blodprøver, hvor børn født af kvinder med epidural- eller spinal-blokade, har mere af stresshormonet cortisol blodet.
Nogle børn, bliver så medtaget af fødslen, at lægerne vurderer, at barnet umiddelbart efter fødslen har bug for mad. Nogle sygehuse griber ikke ind, hvis barnet selv begynder at sutte effektivt inden for den første halve time og andre giver modermælkserstatning.
Alt andet lige ved vi, at tilskud med mælkeerstatning efter fødslen har indflydelse på amme-opstarten, og langt de fleste kvinder, hvis børn får tilskud, kommer som minimum til at skulle udmalke for at stimulere mælkeproduktionen.
Men det er en hårfin balancegang, om man skal giver tilskud eller ej. Hvis barnet har brugt alle sine ressourcer, inden det når at få næring fra moderen, er det heller ikke godt for barnet.
Et reelt alternativ er at håndudmalke den første råmælk på ske og give barnet early feeding på ske i stedet.
Hvis udmalket råmælk ikke er muligt lige efter fødslen, kan modermælkserstatning gives i meget små mængder, indtil indtag af råmælk (enten ved amning eller udmalket på ske) kan lade sig gøre.Udmalkning af selv få drabber råmælk, stimulerer moderens mælkeproduktionen, mens tilskud med modermælkserstatning ikke stimulerer moderens mælkeproduktion, samt forsinker barnets interesse i brystet.
33% kvinder oplever et traumatisk fødselsforløb, og hen ved 70% af dem har udfordringer med amningen.
Det, der kendetegner dårlige fødselsforløb, er dårlig kommunikation mellem den fødende og hendes partner og fødsels-personalet.
Så det er altid en god idé at forholde sig til fødslen allerede i graviditeten; lære fødselsteknikker, øve fødestillinger, forholde sig til fødestedets smertelindringsmuligheder og skrive en ønskeliste til fødestedet - og ikke mindst at tale med partneren om sine forestillinger og ønsker til fødslen, så han kan være med til at formidle videre, hvad den gravide gerne vil have. For sjældent er en fødende kvinde i stand til at gå ind i en længere dialog om forestillinger og ønsker.
Læs også: En god ammestart
Læs mere om amning i bogen: Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.
MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv.
Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.
Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.
Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika
Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.
Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar
Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn
Mentalt handler det om at forene dig med den historie der hænger sammen med arret, fødslen, så den ikke ”spænder ben” for glæden ved at være blevet mor.
Du kan starte ganske blidt efter ca. 4 uger, eller når der ikke er sår på længere, og de fleste har behov for at fortsætte selvbehandlingen fra 3-8 mdr., alt efter om du har dannet lidt, eller meget arvæv.
Det er en god idé at begynde at smøre arret med en E-vitamin creme/salve/olie, til at hjælpe hudens heling. Hertil er E-vitamin rigtig godt. Dette skal bare gøres en gang om dagen.
Trin 2: (fra 6-8 efter fødslen)
Nu kan du begynde at lave BLID massage af arret, med små, lette, cirkelformede bevægelser. Masser i retning med uret. Gør det forsigtigt, hele vejen hen ad arret. Det er vigtigt at du ikke trykker for hårdt, men vær ganske rolig, det giver helt sig selv!
Nogen gange bliver hjernen lidt overrasket over at der pludselig bliver ”arbejdet” med området, og begynder at ”brokke sig”, i form af svie eller lettere smerter. Det er IKKE nødvendigvis ensbetydende med, at du gør noget forkert, men at det er for meget eller for ofte. I så fald går du tilbage til ”trin 1” i et par dage, så der kommer ro på igen.
Det er vigtigt at du IKKE trykker ekstra mens du ”trækker”, prøv evt. at gøre det på din underarm FØR du gør det på arret, så du ved hvordan det føles.
Ligesom med knibeøvelser, så er behandlingen af arvævet noget, du har glæde af at gøre 3-6 måneder, for at få et godt resultat. For nogen er 3 måneder nok, det er individuelt.
Læs også: Dit sensitive kejsersnitbarn