Homøopati har været brugt i omkring 200 år. I Europa er homøopatien særlig udbredt i Tyskland, England og Frankrig. De seneste opgørelser fra udlandet viser, at ca. 75% af alle tyske læger og 70% af alle franske læger jævnligt ordinerer homøopatiske lægemidler og, at det 2. mest solgte lægemiddel i Frankrig er et homøopatisk middel. 

I dag anvendes homøopati over store dele af verden af både læger, naturlæger og dyrelæger og mest af alt anvendes homøopati i de små hjem, da flere og flere får øjnene op for de fine dråbers særlige effektivitet. Samtidig har dråberne ingen bivirkninger.

Homøopatisk medicin er lægemidler fra mineral-, plante,- og dyreriget, som ved hjælp af en særlig metode, der kaldes potensering, bliver stærkt fortyndede. Ved indtagelse af disse stærkt fortyndede dråber gives der en medicinsk impuls til kroppens immunforsvar. 

Der er meget vi kan gøre selv - uden årelange uddannelser og dyre kurser

Feber er for eksempel noget de fleste får på et tidspunkt og det er en naturlig del af vores immunforsvar. Med et homøopatisk middel kan vi gøre feberen mere lempelig og harmonisk, samtidig med, at vi forbygger feberkramper.

Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.

Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden? 

Ikke hvis du spørger Mary Shetreat-Klein, som er børne-neurolog og mor til 3. Hun har nemlig udgivet flere bøger om, hvordan vi kan forbedre børns sundhed markant ved at droppe snavse-hysteriet og udsætte vores børn for langt flere forskellige bakterier, end vi moderne hygiejne-fikserede forældre måske har lyst til.

Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.

Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige. 

At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders. 

Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.

  

Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.

Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.

Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk

Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt

Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller

 

Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.

Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.

Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.

Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.

Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.

Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.

Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide. 

 Læs også; 
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned

 

Har mælk dårlig indflydelse på ørerne, eller ikke? Det er der forskellige meninger om, men hvis du spørger naturlæge Carsten Vagn-Hansen, er der en hel klar sammenhæng.

Klorvand og tobaksrøg øger desuden risikoen for mellemørebetændelse. 

 

Hold pause med mælken

De fleste spædbørn har ikke brug for anden ernæring de første 6 måneder end modermælk. Modermælk er den bedste ernæring for dit spædbarn, da mælken indeholder en enestående sammensætning af næringsstoffer som er tilpasset dit barns behov i takt med at barnet vokser.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Mælkens indholdsstoffer varierer afhængig af tidspunkt på dagen, f.eks. er mælken mere koncentreret om aftenen, hvilket giver barnet en større mæthed og dermed en bedre søvn. Mælken indeholder antistoffer som beskytter dit barn mod infektioner. Der er utallige undersøgelser der bekræfter, at modermælken styrker banets immunforsvar. Amning mindsker i høj grad barnets risiko for mellemørebetændelse, lungebetændelse og mave- og urinvejsinfektion.

Modermælken formodes også at have en positiv indvirkning på hjernens udvikling.

Mindre risiko for allergi

Desuden er der mindre risiko for udviklingen af visse allergier, især  for de børn der i forvejen er disponeret.

Det gælder for eksempel børneeksem, astma, astmatisk bronchitis og komælksallergi. Dette, hvis barnet samtidig undgår komælks- og soyabaserede modermælkserstatninger og undgår overgangskost de første 4 måneder.

Færre livsstilssygdomme

Herudover tyder meget på, at børn der er blevet ammet er beskyttet mod svær overvægt, visse former for kræft, inflamatoriske tarmsygdomme og beskyttet mod udviklingen af sukkersyge som ikke er insulin krævende(type 1 diabetes). 

For kvinden betyder amningen, at hendes risiko for udviklingen af ikke-insulin krævende sukkersyge nedsættes og at risikoen for blandt andet kræft i æggestokkene samt brystkræft nedsættes.

Mælken er lige ved hånden. Det er praktisk at amme sit barn, da mælken altid er tilgængelig, og mælken altid har den rette temperatur. Når barnet ligger ved dit bryst, får det samtidig opfyldt et stort tryghedsbehov.

Ikke for enhver pris

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke skal amme for enhver pris. Det kan være, at der er så store problemer med amningen, at en flaske vil være et bedre alternativ. Det vigtigste, i længden, er, at barnet er mæt og mor har overskud.

Giv amningen en chance, aftal eventuelt med din kæreste en tidsfrist for hvor længe I vil give amning et forsøg, og lad din kæreste bakke dig op og aflaste dig.

Mange spædbørn trives også godt ved, at de først bliver ammet, og så suppleret op med flaske, enten efter hvert måltid, eller med en flaske om aftenen. Så det behøves ikke at være enten eller.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Flere og flere børn får allergi.

Ved børneeksem, høfeber, astma og mælkeallergi har man fundet en arvelig tendens, hvor man har særlig risiko for at blive ramt, hvis forældre eller søskende har en allergisk sygdom.

Det behøver ikke at være den samme allergi, barnet udvikler. 

Du kan nedsætte risikoen for at dit barn får allergi ved at:

•  barnet udelukkende får modermælk eller modermælkserstatning i de første  6 måneder.
•  barnet ikke udsættes for passiv rygning.
•  barnet ikke udsættes for dyr med pels i det første leveår.
•  barnet lever i et godt indeklima.
•  lufte ud 3x10 minutter hver dag.
•  tage dynen af sengen, og lade sengen køle af, når I har sovet.
•  undgå polstrede møbler og tykke og langhårede tæpper i boligen.
•  vaske sengetøjet 2 gange om måneden ved min. 60 grader.
•  vaske puder, dyner og rullemadras 6 gange årligt.
•  sørge for grundig rengøring af boligen, især hvad angår støv.

Det anbefales, at børn der ikke kan ammes, og er særligt udsatte for allergi, får specielle modermælkserstatninger som f.eks. Nutramigen eller Profylac.

 

Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn? 

Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål

 

 

Forstoppelse og eksem hos børn – en holistisk tilgang til behandling

Mange babyer og små børn oplever problemer som forstoppelse og eksem – selv når forældrene gør alt det rigtige i forhold til kost, søvn og pleje. Ifølge homøopat Mette Mitchell bør vi se holistisk på barnet og dets symptomer for at finde den egentlige årsag frem for blot at symptombehandle.

Når vi udelukkende dæmper symptomer, undertrykker vi kroppens naturlige signaler. Disse signaler vil ofte finde nye udtryk og kan føre til andre – og i mange tilfælde værre – symptomer. For eksempel ses det ofte, at børn med ubehandlet eksem senere udvikler astma.

Mette Mitchell har hjulpet mange børn med eksem og forstoppelse gennem homøopati, en behandlingsform der arbejder med kroppens naturlige balance og ikke medfører bivirkninger. Jo tidligere vi sætter ind, desto nemmere er det at støtte barnets krop i at genfinde sin naturlige sundhed.

🔹 Se videoen her: 

Se også: https://min-barsel.dk/sundhed/forstoppelse-og-ondt-i-maven-forstehjaelp-til-baby-video

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Bakterier er FARLIGE... De skal bekæmpes med vand, sæbe og sprit!
Er det det, du har lært? Så læs nøje med her. 

Gode bakterier er med til at holde dit barn sund og rask. Sådan er det. 

Du har nu læst flere gange, at nøglen til dit barns immunforsvar ligger i fordøjelsen. Og netop der er det så vigtigt, at dit barns tarmsystem er fyldt med gode og gavnlige bakterier i hundredvis af forskellige stammer - og i milliarder i antal. 

Med det i mente, så er mit svar til dette spørgsmål, som jeg ofte får, ikke så overraskende:

"Anette, hvad er det vigtigste jeg kan gøre for at styrke mit barns immunforsvar? "

Mit svar: Få styr på dit barns bakterie-sammensætning i fordøjelsen!

Hvis du spritter, vasker og rengør dit barn og miljøet omkring dit barn hele tiden, så bliver dit barns indre miljø også bakteriefattigt. Det duer ikke, hvis dit barns immunforsvar skal virke optimalt. Gavlige bakterierne sørger nemlig for, at immunforsvaret fungerer, som det skal. 

Så slap lidt af med hygiejnen, når I er hjemme i jeres egne omgivelser og når alle er raske. 

Det er selvfølgelig noget andet, hvis I er sammen med syge eller sårbare mennesker. Så er hygiejne en vigtig måde at bryde smitten på. Men husk at slippe bakterie-forskrækkelsen igen, når I kommer hjem. 

Nogle steder, du måske kan skrue lidt ned: 

• Brug ikke sprit som standard - heller ikke efter bleskift. Håndvask med mild sæbe er nok.
• Sutten behøver ikke blive skoldet, hver gang den har været på gulvet derhjemme. Du må gerne sutte den af selv. Skold evt. 1-2 gange om dagen. 
• Dine børn behøver ikke som standard vaske hænder inden spisetid.
• Dine børn behøver ikke komme i bad hver dag. En gang om ugen kan være rigeligt. 
• Du behøver ikke vaske håndklæder og sengetøj og viskestykker ved 90 grader, hvis de kun er almindeligt snavsede. 

Få helt styr på de vigtige bakterier og hvordan du sørger for at fylde dit barns bakterieflora i tarmene optimalt i Klub Æblebørn. 

Der finder du temaer og inspiration om netop dit barns immunforsvar og andre vigtige emner ift dit barns sundhed og trivsel.  

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet