Bakterier er FARLIGE... De skal bekæmpes med vand, sæbe og sprit!
Er det det, du har lært? Så læs nøje med her.
Gode bakterier er med til at holde dit barn sund og rask. Sådan er det.
Du har nu læst flere gange, at nøglen til dit barns immunforsvar ligger i fordøjelsen. Og netop der er det så vigtigt, at dit barns tarmsystem er fyldt med gode og gavnlige bakterier i hundredvis af forskellige stammer - og i milliarder i antal.
Med det i mente, så er mit svar til dette spørgsmål, som jeg ofte får, ikke så overraskende:
"Anette, hvad er det vigtigste jeg kan gøre for at styrke mit barns immunforsvar? "
Mit svar: Få styr på dit barns bakterie-sammensætning i fordøjelsen!
Hvis du spritter, vasker og rengør dit barn og miljøet omkring dit barn hele tiden, så bliver dit barns indre miljø også bakteriefattigt. Det duer ikke, hvis dit barns immunforsvar skal virke optimalt. Gavlige bakterierne sørger nemlig for, at immunforsvaret fungerer, som det skal.
Så slap lidt af med hygiejnen, når I er hjemme i jeres egne omgivelser og når alle er raske.
Det er selvfølgelig noget andet, hvis I er sammen med syge eller sårbare mennesker. Så er hygiejne en vigtig måde at bryde smitten på. Men husk at slippe bakterie-forskrækkelsen igen, når I kommer hjem.
Nogle steder, du måske kan skrue lidt ned:
- Brug ikke sprit som standard - heller ikke efter bleskift. Håndvask med mild sæbe er nok.
- Sutten behøver ikke blive skoldet, hver gang den har været på gulvet derhjemme. Du må gerne sutte den af selv. Skold evt. 1-2 gange om dagen.
- Dine børn behøver ikke som standard vaske hænder inden spisetid.
- Dine børn behøver ikke komme i bad hver dag. En gang om ugen kan være rigeligt.
- Du behøver ikke vaske håndklæder og sengetøj og viskestykker ved 90 grader, hvis de kun er almindeligt snavsede.
Få helt styr på de vigtige bakterier og hvordan du sørger for at fylde dit barns bakterieflora i tarmene optimalt i Klub Æblebørn.
Der finder du temaer og inspiration om netop dit barns immunforsvar og andre vigtige emner ift dit barns sundhed og trivsel.