Bakterier er FARLIGE... De skal bekæmpes med vand, sæbe og sprit!
Er det det, du har lært? Så læs nøje med her. 

Gode bakterier er med til at holde dit barn sund og rask. Sådan er det. 

Du har nu læst flere gange, at nøglen til dit barns immunforsvar ligger i fordøjelsen. Og netop der er det så vigtigt, at dit barns tarmsystem er fyldt med gode og gavnlige bakterier i hundredvis af forskellige stammer - og i milliarder i antal. 

Med det i mente, så er mit svar til dette spørgsmål, som jeg ofte får, ikke så overraskende:

"Anette, hvad er det vigtigste jeg kan gøre for at styrke mit barns immunforsvar? "

Mit svar: Få styr på dit barns bakterie-sammensætning i fordøjelsen!

Hvis du spritter, vasker og rengør dit barn og miljøet omkring dit barn hele tiden, så bliver dit barns indre miljø også bakteriefattigt. Det duer ikke, hvis dit barns immunforsvar skal virke optimalt. Gavlige bakterierne sørger nemlig for, at immunforsvaret fungerer, som det skal. 

Så slap lidt af med hygiejnen, når I er hjemme i jeres egne omgivelser og når alle er raske. 

Det er selvfølgelig noget andet, hvis I er sammen med syge eller sårbare mennesker. Så er hygiejne en vigtig måde at bryde smitten på. Men husk at slippe bakterie-forskrækkelsen igen, når I kommer hjem. 

Nogle steder, du måske kan skrue lidt ned: 

• Brug ikke sprit som standard - heller ikke efter bleskift. Håndvask med mild sæbe er nok.
• Sutten behøver ikke blive skoldet, hver gang den har været på gulvet derhjemme. Du må gerne sutte den af selv. Skold evt. 1-2 gange om dagen. 
• Dine børn behøver ikke som standard vaske hænder inden spisetid.
• Dine børn behøver ikke komme i bad hver dag. En gang om ugen kan være rigeligt. 
• Du behøver ikke vaske håndklæder og sengetøj og viskestykker ved 90 grader, hvis de kun er almindeligt snavsede. 

Få helt styr på de vigtige bakterier og hvordan du sørger for at fylde dit barns bakterieflora i tarmene optimalt i Klub Æblebørn. 

Der finder du temaer og inspiration om netop dit barns immunforsvar og andre vigtige emner ift dit barns sundhed og trivsel.  

Børneeksem (atopisk eksem) er en hudlidelse, som specielt rammer småbørn ofte i 4-5 månedersalderen. De mest almindelige årsager kan findes i kosten. 

Hvis barnet kun får modermælk, når eksemen bryder ud, må moderen være opmærksom på den kost, hun spiser. Syntetiske stoffer, sæbe, vaskepulver samt dyrehår kan også være udløsende faktorer.

Børneeksem kan have en sammenhæng med høfeber eller astma. Ofte har en af forældrene også eksem. 

Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

Eksem giver rød, kløende, tør, skællende hud, hævelser, revner og evt. dannelse af små væskefyldte blærer. Hos børn sidder symptomerne i albueled, knæled, hånd- og forled. Der er hyppigt bedring i sommermånederne, da luft, sol og varme virker lindrende. 

Giv barnet bomuldstøj inderst på kroppen, da det generer mindst. 

Kosten: Spis meget grønt og lidt frugt (begge dele basedannende) og rugbrød. 
Syndere kan være mælkeprodukter, æg, gluten, fisk, kød, tomat, jordbær, citrusfrugt, når det handler om børneeksem. Undgå også farvestoffer og konserveringsmidler, mættede fedtstoffer, sukker og selvfølgelig eventuelle synlige allergener. 

Væske: Meget vand. Stedmoderblomstte. Kamillete. 

Tilskud:  Flerumættede fedtsyrer er meget vigtige. Mælkesyrebakterier (probiotika) C-vitamin. Zink. 

Homøopati: Cichorium cum stanno. Solidago comp. Sulfur D6/ Sulfur D12/ Sulfur D 30

Andre råd: OBS for nikkelallergi (undersøges hos lægen)

Bad med stedmoderblomst- eller morgenfrueudtræk. Smør med mogenfruesalve (lav-selv opskrift her) eller Fidesan salve

Hvis problemet er meget slemt og intet synes at hjælpe, kan det være en idé, at få lavet en fødevaretest ud fra barnets blod, i USA. Den formidles gennem firmaet Nordic Clinic i København, men skal gå gennem en alternativ læge eller behandler. 
Den fortæller hvor overfølsomheden ligger blandt 115 forskellige fødeemner og deres familier. 

Få flere gode råd om behandling med kost og homøopati i Helle Kofoeds bog Børn på naturlig vej - 100 gode råd til forebyggelse, lindring og helbredelse

Bogen kan købes her

Et stort antal af babyer og små børn lider af forstoppelse og eksem. Også børn hvis forældre gør ”alt det rigtige”.

Ifølge homøopat Mette Mitchell bør vi kigge holistisk på barnet. Det vil sige vi bør kigge på alt omkring barnet lige fra humør og energi til kost, søvn osv.


Når vi symptombehandler undertrykker vi kroppens signaler. Undertrykte symptomer vil flytte sig rundt i kroppen for derefter at dukke op som andre og ofte værre symptomer.

Børn der lider af eksem, og som ikke får det årsagsbehandlet, udvikler eksempelvis ofte astma.


Mette Mitchell behandler med succes mange børn med eksem og forstoppelse.

Jo tidligere vi sætter ind, jo nemmere er det at hjælpe vores børn.

Homøopatien arbejder på årsagsplanet og er uden bivirkninger.



Se med her:

Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.

Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden? 

Ikke hvis du spørger Mary Shetreat-Klein, som er børne-neurolog og mor til 3. Hun har nemlig udgivet flere bøger om, hvordan vi kan forbedre børns sundhed markant ved at droppe snavse-hysteriet og udsætte vores børn for langt flere forskellige bakterier, end vi moderne hygiejne-fikserede forældre måske har lyst til.

Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.

Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem

 

Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige. 

At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders. 

Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.

   

Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.

Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.

Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk

Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt

Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller

 

I Danmark foretages der over 160.000 vaccinationer om året med den stærkt omdiskuterede vaccine Di-Te-Ki-Pol-Hib. Patienterstatningen oplyser til Berlingske Tidende i en artikel fra 12. april, at der nu er 373 mennesker, der har fået eller får økonomisk kompensation pga. allergiske reaktioner efter vaccinationen. 

Det er ikke særlig sjovt at blive vaccineret. Mange børn har tappert siddet og ømmet sig efter deres Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn får. Vaccinen gives ved 3 mdr., 5 mdr. og sidste gang ved 12 mdr og igen når barnet bliver 5 år. 

Men nogle børn er så uheldige at opleve udslet, kløende knuder og andre gener efter vaccinen. For de fleste forsvinder symptomerne indenfor 5 år, fortæller Karen-Inger Bast, som er direktør i Patienterstatningen. Der er dog enkelte tilfælde, hvor de allergiske reaktioner er mere alvorlige og medfører store gener for børnene.

Men kan der ikke gøres noget ved vaccinen, så vi undgår allergi?

Desværre ikke lige nu, for der forskes ikke i alternativer til det aluminium i vaccinen, som er årsag til de allergiske reaktioner.

Nils Strandberg Pedersen, administrerende direktør for Statens Serum Institut, som producerer vaccinen, fortæller til Berlingske, at aluminiums rolle som hjælpestof ikke kan erstattes af andre hjælpestoffer. Andre stoffer er ikke nær så effektive og har flere bivirkninger, og der foregår pt. ikke forskning i udskiftning af aluminium i Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen.

Artiklen fortæller ikke over hvor mange år, de 373 personers sager fordeler sig på – men med 160.000 årlige vacciner, så er 373 ikke et overvældende antal, mener Nils Strandberg Petersen.

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet

 

 

Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.

Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.

Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.

Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.

Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.

Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.

Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide. 

 Læs også; 
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned

 

Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.

Atopiske sygdomme

Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse. 

Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer. 


Kodeordet er IMMUNFORSVAR.

Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
 

Sterilt miljø – stop overforbrug af håndsprit og tag på bondegårdsbesøg!

Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.

Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.

Tarmflora – tag tilskud af gavnlige tarmbakterier og fermenterede fødevarer!

Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier. 

Giftstoffer fra omgivelserne hæmmer både tarmflora og immunforsvar

For tidlig introduktion af mad til babyer under 6 mdr. 

De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet. 
 

Gluten og mælk trigger immunforsvaret

Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger. 

Højt blodsukker hæmmer optagelsen af C-vitamin

Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
 

Mangel på D-vitamin øger risikoen for atopisk sygdom

Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre. 
 

Mangel på sunde fedtstoffer skaber inflammation

Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.

Kosttilskud til forebyggelse af eksem, astma og allergi allerede i graviditeten

• Probiotika (gode tarmbakterier) – jeg anbefaler denne
• Supplér meget gerne med fermenterede grøntsager, der indeholder masser af gavnlige bakterier til tarmfloraen.
• Multivitamin, så dit og dit barns immunforsvar er godt dækket ind med vitaminer og mineraler – jeg anbefaler denne, som indeholder alle de nødvendige vitaminer og mineraler i optimale doser.
• D-vitamin – 2000 i.u. (38 mcg) dagligt – jeg anbefaler D-pearls
• C-vitamin - 3000-5000mg dagligt. Kan købes i helsekosten.
  
  

Kosttilskud til din baby under 1 år med en atopisk sygdom

Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!) 

• Prosymbioflor dråber – 6 dråber dagligt fordelt over dagen (kan dryppes på brystvorten inden barnet sutter eller i flasken). Kan købes her
• Bifidobacterium infantis – følg dosis på pakken. Kan købes her
• BioGaia – følg dosis på pakken. Kan købes i helsekosten eller på apoteket.
• D-vitamin – 1200 i.u. (30mcg) – køb fx D-Pearls eller Solarays D-vitamin (den er på 30mcg) i helsekosten. Prik hul på kapslen og giv indholdet på en ske til din baby. Indholdet kan også dryppes på brystvorten, sutteflasken eller en finger, så din baby kan sutte det af.
• C-vitamin – 1g dagligt fordelt på 2-3 doser i løbet af dagen – jeg anbefaler denne. Denne form for liposomalt c-vitamin har meget høj optagelighed og er pakket i små pakninger med 1g i hver. Det er i form af gelé og kan gives ved at putte lidt på brystvorten, sutteflasken eller fingeren og lade din baby sutte det af. Du kan også give det i en lille engangssprøjte.
• Cod Liver Oil (omega 3)  – ½ tsk. dagligt på en ske eller i sutteflasken. 
  
  

Kosttilskud til dit barn over 1 år med en atopisk sygdom

• Multivitamin – jeg anbefaler denne
• Probiotika (gode tarmbakterier) – jeg anbefaler denne
• D-vitamin – 1200 i.u. (30mcg) – køb fx D-pearls eller Solarays D-vitamin (den er på 30mcg) i helsekosten
• C-vitamin – 500mg-3000mg dagligt. Kan købes i helsekosten.
• Zink – 10-15mg dagligt - Kan købes her
• Omega-3 olie eller Cod Liver oil fra Nordic Naturals. 1 tsk. dagligt. Kan købes i helsekosten.
• GLA i form af kæmpenatlysolie. ½ spsk. dagligt. Kan købes i helsekosten.
  
  

 

Homøopati har været brugt i omkring 200 år. I Europa er homøopatien særlig udbredt i Tyskland, England og Frankrig. De seneste opgørelser fra udlandet viser, at ca. 75% af alle tyske læger og 70% af alle franske læger jævnligt ordinerer homøopatiske lægemidler og, at det 2. mest solgte lægemiddel i Frankrig er et homøopatisk middel. 

I dag anvendes homøopati over store dele af verden af både læger, naturlæger og dyrelæger og mest af alt anvendes homøopati i de små hjem, da flere og flere får øjnene op for de fine dråbers særlige effektivitet. Samtidig har dråberne ingen bivirkninger.

Homøopatisk medicin er lægemidler fra mineral-, plante,- og dyreriget, som ved hjælp af en særlig metode, der kaldes potensering, bliver stærkt fortyndede. Ved indtagelse af disse stærkt fortyndede dråber gives der en medicinsk impuls til kroppens immunforsvar. 

Der er meget vi kan gøre selv - uden årelange uddannelser og dyre kurser

Feber er for eksempel noget de fleste får på et tidspunkt og det er en naturlig del af vores immunforsvar. Med et homøopatisk middel kan vi gøre feberen mere lempelig og harmonisk, samtidig med, at vi forbygger feberkramper.