Du er her:min barsel»Nyheder»Småbørnsforældre savner alternativ til komælkproduceret modermælks-erstatning
mandag, 14 marts 2016

Småbørnsforældre savner alternativ til komælkproduceret modermælks-erstatning

Skrevet af 

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

På landets apoteker kan man købe modermælkserstatningerne Nutramigen, Profylac, Althera og Pepticate(de to sidstnævnte indeholder laktose), de er stadig produceret på komælk, men produkterne er især produceret til spædbørn som er særlig disponeret for allergi, og der er gjort meget for, at proteinerne er lettere at nedbryde og fordøje.

Et alternativ til modermælkserstatninger fremstillet på komælk er en modermælkserstatning som er fremstillet af gedemælk. Gedemælk er generelt lettere at fordøje end komælk, da gedemælk opbygningsmæssigt har en profil der ligger tættere op af modermælk end komælk.

Modermælkserstatninger, lavet på gedemælk, som f.eks. Nanny Care, kan købes via internettet fra Tyskland eller England. (Min-barsel.dk har ingen økonomisk interesse).

Læs også: Sundhedsstyrelsen fraråder komælk til spædbørn