Du er her:min barsel»Artikler»Øvelser»stress | min barsel
torsdag, 23 april 2015 00:00

At vælge en livsvej

Jeg møder mange mennesker, som er nået til et sted i tilværelsen, hvor livet er kommet bag på dem. Det, de troede, de skulle være som mennesker, og det, de troede, de skulle fylde livet med, viser sig ikke at være det, de havde håbet på. Det var heller ikke sandheden. Så sidder de midt i livet og føler sig frustrerede og forvirrede.

Gassen går af livets ballon

For mange føles det næsten som en fysisk mavepuster, fordi gassen går af livets ballon, når mennesker ikke længere tror på den retning, de har valgt i livet. De bliver rådvilde og famlende.

De kan mærke at noget ikke er, som det kunne være, eller måske burde være. Men det er ligesom, når det klør på ryggen – det kan være svært at nå det sted, hvor det præcis klør. Der er en sten i skoen, men stenen er ikke til at finde. Og det virker uoverskueligt og krævende overhovedet at gå i gang med at lede.

I stedet venter vi på at ankommer til det sted i livet, hvor tilværelsen kan begynde for alvor. Men hvad hvis den dag aldrig kommer? Hvad hvis du aldrig kommer til at tro på dig selv på præcis den måde, du forestiller dig, at du skal? Hvad hvis du altid kommer til at skubbe den dag, hvor du tager dig selv alvorligt, foran dig?
 
Det er vanvittigt at skabe et liv, som vi ikke ønsker os. Alligevel er det det, mange af os gør. Tænk på, hvor mange mennesker du kender, i al fald dem, som du har lidt dybere samtaler med, der dybest set drømmer om noget andet end det liv, de har lige nu.
 
Du har måske venner, som du flere gange har talt med om, at de ville gøre noget ganske andet med deres liv, hvis de vandt i Lotto eller kunne starte forfra eller havde bedre tid, eller hvad deres undskyldning end er. Men tiden er der, hvis vi vælger noget andet fra – nattesøvn, parmiddage, hjemmelavede boller eller Disney Sjov fredag aften.
Udgivet i SELVUDVIKLING

Stress rammer oftere kvinder, ca. 16-18 % af kvinder mellem 25 og 44 år bliver ramt af alvorlig stress. Og du opdager det ikke, fordi stress kommer snigende. Det er derfor, at man kan falde om af stress, eller pludselig bryder sammen i gråd, uden at man forstår hvorfor.


Stress er en tavs indtrænger, der ofte går ubemærket hen, indtil den tager over og forvandler vores liv. Det påvirker os på måder, vi måske ikke engang er klar over. Dette gælder især for mødre, der jonglerer mellem arbejde, huslige pligter og børneopdragelse.

 

Stressens snigende angreb: Opdag tegnene tidligt

Stress kan snige sig ind i vores dagligdag og påvirke vores evne til at være nærværende og glade overfor vores børn. I denne artikel vil vi udforske stressens farlige greb om forældreskabet og dele, hvordan du kan beskytte dig selv og din familie fra dens indflydelse.


Når først stressen bliver alvorlig og du opdager, at nu er den helt gal, så er du ikke i stand til at stoppe, fordi stress ødelægger din bremse. Og så er det, at stressen kører dig ud over kanten, og du bryder sammen. Så der er al mulig grund til, at du sætter dig ind i, hvordan du opdager stress i tide, for når du først går ned med stress, kan du ikke undgå, at det går ud over dine børn. 

 Stress påvirker dig nemlig på den måde, at dit overskud til dine børn forsvinder og du er ikke istand til at være nærværende og nyde dem. 

Stress stjæler din energi og din evne til at være overbærende, og din evne til at være tålmodig og tælle til ti forsvinder.

 
Først er det vigtigt, at kende symptomerne på stress, og det du skal holde øje med er: 
At du begyndet at være træt om morgenen, selvom du sover hele natten, eller du får problemer med at sove.
At du mærker indre uro og angst
At du har svært ved at tage dig sammen til almindelige gøremål
At din arbejdsglæde forsvinder
At du falder i søvn på sofaen om aftenen
At du har trang til sukker eller drikker meget kaffe eller cola
At du begynder at glemme ting
At du hele tiden tænker på vasketøj og aftensmad, når du er sammen med dine børn.
At du ofte går rundt og er irriteret og frustreret 
 
Jamen er det ikke meget almindeligt, at være stresset, når man har børn og fuldtidsjob?

Jo det kan godt være, at det er meget almindeligt, men det er ikke sundt, og det går ud over dine børn, hvilket giver dig dårlig samvittighed, og du begynder at kritisere dig selv for, at du er en dårlig mor, hvilket gør dig ked af det, og så kan du meget nemt blive fanget ind i stressens uhyggelige favntag.


Flinkeskole og dets pris: Når over-venlighed fører til stress og udmattelse

De fleste af de kvinder der henvender sig til mig med stress, har gået alt for længe i flinkeskolen. 
De får dårlig samvittighed, hvis børn, mand, kolleger eller andre rundt om dem, ikke er glade.
Så snart dine børn siger: Jeg er sulten, så smider du alt du har i hænderne og løber ud og laver mad, selvom du er træt og har lyst til at hvile på sofaen.
 
Men når du hele tiden føler, at du skal være flink og du hopper og danser for dine børn og andre, så løber du selv tør for energi. 
 

Tænk på en hjemmegående husmor i gamle dage. Hun stryger sin mands tøj, stopper sine børns sokker, smører madpakker, sørger for at huset er rent og pænt og ryddeligt.

Hun hjælper børnene med lektier og sørger for at de ser ordentlige ud i tøjet. Hun står for indkøb og madlavning og sørger for at maden er færdig kl. 18.00 hver dag. 

Hun sørger for at børnene er glade og hun vil give sit liv for at nå det hele. Det er vigtigt for hende, at naboen ser hende som en flittig hustru, som har rene og artige børn, og styr på alt. Altid flink, altid smilende, altid fuld af overskud. 
 
Hvis mand og børn har det dårligt, får hun det selv dårligt. Hvis mand og børn er glade, er hun selv glad.  Hvis mand eller børn ikke trives, tager hun det fulde ansvar på sig, og er sikker på, at hun har fejlet et sted. Hun vil rette bebrejdelser mod sig selv, og gøre alt for at gøre mand og børn tilfredse igen. 
 
På overfladen får hun det til at se ud som om alt er i orden, for facaden skal holdes, uanset omkostninger. Det er meget vigtigt for hende, at andre tænker, at hun er dygtig og altid gør det rigtige.
 
Det er godt, at det ikke længere er sådan, ikke sandt? Eller hvad? 

Test her, om du stadig går i flinkeskole:
Siger du tit ja, selvom du har lyst til at sige nej? 
Er det vigtigt for dig, at andre tænker noget pænt om dig?
Vil du hellere tilpasse dig, end at nogen bliver vrede på dig?
Prøver du at gøre alle i din familie glade og tilfredse?
Sætter du tit børn, mand, kolleger før dig selv?
Kan du godt lide, at være den, der klarer det hele?
 
Det kan godt være, at flinkeskolen var okay i gamle dage, men den trives desværre stadig i bedste velgående. Nu har vi kvinder bare fuldtidsarbejde oveni. 
 
Der er ikke noget galt i, at være flink og hjælpe andre. Det er også helt okay at tænke på at være der for dine børn. Vel og mærke hvis du har masser af energi og overskud, at give ud af. Problemet er, at flinkeskole hver dag sender rigtig mange kvinder ned med stress, angst og depression. 
 
7 løgne du tror, er sandhed:
Du kan kun være glad, når dine børn er glade.
Du kan først slappe af, når der er rent og ryddeligt.
Du har ansvaret for andres følelser.
Du skal kunne klare alt.
Du skal overhøre dine egne behov, frem for andres.
Du skal sætte dig selv i sidste række.
Du er en dårlig mor, hustru, kollega, veninde, hvis du siger nej.
 
Måske er det ikke bevidst, du tænker ovenstående, men hvis du lider af dårlig samvittighed og bekymrer dig meget, så er du fanget ind af flinkeskolen.
 
Stop med at bruge al din energi på at gøre dine børn og alle andre glade og tilfredse. 
 

Flinkeskole har den bivirkning, at når du bruger al din energi på at please andre, så løber du selv tør for energi. Når du hele tiden gør det, der gør andre glade, slipper din egen glæde op. Når du hele tiden skal have gjort en hel masse, før du kan slappe af, er energien væk, så du aldrig når det, du selv har lyst til. 

Så hvordan slipper du så af med den der flinkeskole?

Hvis du er træt og mangler energi, og aldrig har overskud til dig selv, og dèt du har lyst til, og du lider af dårlig samvittighed uanset, hvor meget du gør for dine børn, så er det på tide, at du melder dig ud af flinkeskolen. 
 
Det er da vigtigt, at du har et godt helbred, er det ikke?
 
Jamen, hvis jeg ikke hjælper mine børn, er jeg en dårlig mor. Hvis jeg ikke hjælper mine kolleger, er jeg en dårlig kollega. 
 
Nej, det er lige omvendt. Hvis du ikke siger nej til dine børn, når du selv er træt og mangler energi, så er du en dårlig mor. Fordi du giver flinkeskolen videre til dine børn. Så lærer du dine børn, at de skal sætte sig selv i sidste række, og altid bare tage sig sammen uanset, hvor trætte de er. 


Det du skal vide om børn, det er, at:
Dine børn gør ikke det, du siger, de skal gøre.
Dine børn gør det, du gør.
 
Hvis du lider af flinkeskole og dårlig samvittighed, kommer dine børn også til at gøre det, når de bliver voksne.
 
Hvis du ikke siger nej til at hjælpe dine kolleger, når du har travlt med dit eget arbejde, er du en dårlig kollega, fordi du er i risiko for at blive langtidssygemeldt med stress, så dine kolleger skal lave dit arbejde imens. Det kan godt være, at du får respekt ud af at foregive, at du kan klare alt, men så bliver nederlaget også det større for dig, den dag du bliver sygemeldt.
 
Hvis du går ned med stress, hvem skal så tage sig af dine børn? Hvem skal tage sig af din mand? Din syge mor? Dit arbejde? 
 

Flinkeskolen gør ikke noget godt for dig mere, hvis den nogensinde har gjort det. Hvis du skal overleve i en travl og stresset hverdag med hus og familie og fuldtidsjob, så skal du begynde at være flink ved dig selv. 


Prioriter dig selv for en glad familie: Sådan melder du dig ud af flinkeskolen og undgår stress 

Tænk på, at du er den vigtigste person i dit liv. Du er den vigtigste person i dine børns liv. Du er den vigtigste person for din mand. Du er den vigtigste person på dit arbejde, til at udføre dit arbejde. 
 
Er du opmærksom på, at de relationer du har i dit liv, ser dig som en vigtig person i deres liv?
Det er derfor, at det er vigtigt, at du også ser dig selv som vigtig, som værdifuld. Du skal værdsætte dig selv og være flink overfor dig selv. Først. For så får du overskud til at være der for dine børn.
 
Det værste for et barn, er en mor, der er stresset og sur og irriteret. Det værste for en mand er, at hans kone er stresset og sur og irriteret. Det værste for dig er, at du er stresset og sur og irriteret.
 
Det er i alles interesse, at du er glad. Ikke flink. Basta.
 
Derfor er den bedste gave, du kan give dig selv og din familie (og din arbejdsgiver) at du er glad. Når du er glad, lader du op og får energi. 
 

Tænk hvis du kun skulle gøre det, der gør dig glad, i stedet for at gøre det, der gør alle andre glade. Ville det ikke være en befrielse? 


Læs også: Ved du hvilken indflydelse stress har på dine muligheder for at blive gravid?

 
Du er da interesseret i at blive mere glad, er du ikke?
 
Det kan godt være, at det er nyt for dig at tænke sådan, men det virker. Det kan godt være, at dine børn vil gøre modstand og bliver sure på dig, fordi du ikke længere servicerer dem, men når først de finder ud af, hvor dejligt det er, at du er glad, så bliver de også glade. 
 
Jo før du begynder at være flink ved dig selv, jo før bliver du glad og får en glad familie.
 

Skriv en liste med alt det, der gør dig glad

Udfør mindst èn af tingene fra listen hver dag, helst resten af dit liv.
Eksempel: læse en god bog, gå en tur i naturen, sove ud, motionere, se en god film osv.
Der skal helst stå 25 ting og gerne 100. 
 
Du kan også øve dig i at lave sætninger, der gør dig glad, 
som du læser hver morgen og aften:
 
”Nu vil jeg kun gøre det, der gør mig glad.”
”Nu vil jeg slappe af, før jeg gør rent” 
”Nu vil jeg begynde at sige nej, når jeg er træt”
 
Og nej du er ikke egoistisk, doven og en dårlig mor, ved at tænke sådan.
 
Du bliver en glad mor, kone, kvinde, søster, veninde, medarbejder, chef osv.
 

Hvis du vil vide mere om, hvordan du opdager stress i tide, så du kan blive den glade og positive kvinde og mor, du inderst inde godt ved, du er, så kan du downloade lydbogen Stress af af Malte Lange


Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 

 
Læs også: Find roen på et øjeblik

Udgivet i SELVUDVIKLING
lørdag, 13 februar 2016 00:00

Dit overskud starter indefra

Han var træt – virkelig træt. Fortalte mig, at den 5 årige havde haft fødselsdag og at hans kone, der i parentes bemærket stadig var på barsel med nr. 3, havde været projektleder på projekt ”Perfekt fødselsdag” de sidste 14 dage.

Det indebar mange ting som blandt andet en perfekt morgen med hjemmebagte, langtidshævede surdejsboller, flag, vækning af fødselsdagsbarnet med sang og gaver, besøg af børnehaven, der skulle have en ret indviklet form for ”frugttapas” osv. osv. 

Jeg blev også træt bare af at høre på det og specielt på fortsættelsen, fordi alt – har næsten lyst til at skrive selvfølgelig – overhovedet ikke var gået som planlagt. Et fødselsdagsbarn, der vågnede før alle andre og selv stod op. En nyfødt, der ville ammes ”i utide”, børn der ikke ville spise de sunde boller, en træt og ked af det mor, hyl og skrig … fortsæt selv. ”Og hvad er der egentlig galt med boller fra Koberg?” sluttede min ven sin fortælling af med at spørge med et stort suk.


Vi kender det godt 

Man kan næsten ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet; måske mest af alt fordi vi alle sammen godt kender det. 
At tingene ikke lige går som du har planlagt og drømmer om, og at du bliver meget mere træt, trist, sur end du har lyst til at være. For træt til det, du synes er det vigtigste. For træt til at være den mor, du allerhelst vil være. Du mangler overskud. 

 

Du kan også få mere overskud

Men livet kan være anderledes. Det er faktisk muligt at lære at slippe irritationen, presset, utilfredsheden. At få mere overskud også som mor. At få en hverdag med meget mere nærvær, glæde og overskud. 
I artiklen her vil jeg give dig mine bedste råd. De tager først og fremmest udgangspunkt i at dit overskud starter indefra. At du bliver nødt til at arbejde med dit eget mindset.  Så lad os starte der. Med dine egne tanker. 

 

Accept – af dine egne tanker

Den positive psykologi har vist det igen og igen. Dine egne tanker har en kæmpe stor indflydelse på dit overskud og din trivsel. 
Derfor er mit første råd til dig, at du skal arbejde med dit eget mindset og acceptere din situation, som den er lige nu. Se den i øjnene og lad være med at have modstand på virkeligheden. 

Både din tid og dit overskud er begrænset med et lille barn og alt det, det medfører. Det er det vigtigste. Måske tænker du ”Ja, ja …. det ved jeg godt”. Men det er vigtigt, at du får det helt frem i bevidstheden. Accepterer at sådan er det lige nu. 

Når den accept er på plads, er det langt nemmere at prioritere i hverdagen. Ingen projekt ”perfekt fødselsdagsmorgen”  osv. osv. - droppe perfektionismen og ordensmennesket og skabe plads til det vigtigste. 

 

Positive tanker giver dig overskud

I samme boldgade er mit næste råd, der handler om at huske det positive. Vores hjerner er skruet sådan sammen at det negative, problemerne, automatisk kommer til os.
Det gælder ikke det positive. Det skal vi aktivt sørge for at have fokus på. 

 

  

Og hvorfor er det så, så vigtigt? 

Det er det, fordi når du husker det positive – altså loader dig selv med masser af positive tanker og følelser, så hjælper det dig et stort skridt på vej mod mere overskud. 

Undersøgelser fra den positive psykologi har på smukkeste vis bekræftet, at positive tanker giver ændringer i din hjerne, så du bl.a. bliver bedre til at løse problemer, får flere gode ideer, bliver bedre til at rumme andre mennesker og bliver bedre til at klare forandringer (og livet som nybagt mor er jo netop en kæmpe forandring. Nok en af de største vi kommer ud for i livet). 

Alt det får du med som bonus, hvis du bliver bedre til at fokusere på det dejlige og skønne, der er i dit liv. Husker at lægge mærke til og ligefrem dyrke de skønne øjeblikke og ikke lade alle bekymringerne og problemerne tage over. 
 
Misforså det ikke – det handle ikke om at verden nu kun må ses gennem de lyserøde briller og alt lige pludseligt SKAL være fantastisk. Det ved både du og jeg godt ikke er sandheden. 
Men det handler altså om OGSÅ at huske og fokusere på det gode, skønne og dejlige, fordi det vil hjælpe dig med at få mere overskud og med at løse problemerne. 

 

Søvn skal der til

Uden søvn går det ikke. Det har du sikkert allerede erfaret. Manglende søvn tærer i den grad på overskuddet, energien, glæden. Derfor, og af en lang række andre årsager, er søvn vigtigt for dig. 
Hvordan får man så det, når der er en lille guldklump, der vågner hver 3-4 timer og skal have mad? 
Her kommer mine råd, der i meget høj grad handler om én ting – meget bevidst at få prioriteret den søvn, der er så vigtig for dig og dit overskud: 
 
Det første du skal vide er, at dit søvnmønster ændre sig, så du faktisk har en bedre søvnkvalitet, end før du fødte. Du falder hurtigere i søvn og får mere af den dybe søvn. Så du får altså groft sagt mere søvnkvalitet på færre timer. 
 
- Snak med din mand og læg en plan for, hvordan I begge får mest mulig søvn. 
 
- Tag i mod hjælp. Sig ja tak, når bedsteforældre eller andre tilbyder at trille en tur med barnevognen, så du kan tage en lur.
 
- Sov når dit barn sover. Lad vasketøj være vasktøj, lad rod være rod og snup en lur, når dit barn sover. 
 
- Gå tidligt i seng – ja, det går i en periode ud over jeres voksentid, men uden søvn er der intet overskud til noget som helst andet.

  

Tid til dig

Hvis du skal bevare overskuddet til at være noget for andre inkl. dit barn, så bliver du nødt til også at prioritere dig selv. Alternativet er, at du meget hurtigt løber tør for energi og ender med at være træt, trist og sur og ikke have overskud til det, der er vigtigst for dig. 
Derfor bliver du nødt til at få hældt energi på dit eget system. Nødt til at tænke over og prioritere det, der giver dig energi. Nødt til at sætte dig selv øverst. 

Det kan være meget forskelligt – småt som stort, hvad der giver dig energi.  Fra et fodbad, til 1 time for dig selv måske på cafe med en veninde, måske tid til at læse i en bog eller til at gå en tur ved vandet (uden barnevogn). 

Så en opfordring herfra til at sætte dig ned og lave en liste over det, der fylder dig op, det der gør dig glad, det der giver dig energi. 
 
Næste punkt er så at skaffe tiden. Her skal du lære to ting: 
1. Bliv god til at be’ om hjælp. Mange vil rigtigt gerne hjælpe, så ræk hånden frem og tag imod! Det er ikke nogen falliterklæring; tværtimod!
 
2. Bliv god til at sige fra. Mærk efter, tag stilling og sig ikke bare ja til det hele af gammel vane. Det kræver øvelse. En god hjælp, hvis den dårlige samvittighed kommer på banen, er at tænke over, hvad du siger ja til, når du siger nej til andre. Måske til dig selv, måske til at dit barn får en glad mor med overskud, måske til dit parforhold? 
 
KORT FORTALT – 8 råd til mere overskud
- Accepter din virkelighed. Du har ikke overskud til det hele – vælg det vigtigste
- Drop perfektionismen 
- Læg ordensmennesket bag dig 
- Husk det positive – det hjælper dig et stort skridt mod overskuddet
- Prioriter din søvn
- Husk tid til dig
- Bliv god til at be’ om hjælp –sig ja tak og nyd hjælpen
- Bliv god til at sige fra – tænk over hvad du siger ja til, når du siger nej til andre. 
 
En sidste opfordring herfra, til at tage dig selv og dit overskud alvorlig. Gør alvor af det og prøv 1, 2 eller 3 af de gode råd af. Det er så lidt der skal til!

Læs også: Få svar på hvor god du er til nærvær

 

 

Udgivet i SELVUDVIKLING

Vi lever i et samfund hvor stress og livstils-sygdomme er stadigt stigende og hvor det etablerede system, har et meget fragmenteret og snævert syn på f.eks. fertilitets-problematikker. I Biodynamisk Kranio Sakral Terapi ser man på helheden, og hvordan man kan understøtte helheden til at være så meget i balance så muligt.

Nicolaj Jespersen er eksamineret Kranio Sakral Terapeut og har klinik i Købehavn, hvor han også assisterer og underviser i Biodynamsik Kranio Sakral Terapi for Institut for Biodynamisk Kranio Sakral Terapi

Han fortæller at Biodynamisk Kranio Sakral Terapi,  bygger på de opdagelser Dr. Sutherland gjorde i de sidste år af hans liv, hvor han bevægede sig væk fra sin tidligere tilgang til Osteopati, som var mekanisk.

Dr. Sutherland blev mere og mere overbevist om, at han ikke var den der gjorde noget. At der var en højere intelligens på spil, som benævnte Breath of Life. - At der er en bagvedliggende sundhed, som aldrig går tabt, selv når vi ikke kan mærker den. Terapeutens rolle er i følge Dr. Sutherland derfor ikke at lede efter fejl, men at understøtte sundheden og derved give plads til, at kroppens egen intelligens kan bringe den tilbage i balance.

Navnet Biodynamisk er givet til den måde at udøve Kranio Sakral Terapi, af Franklin Sills og Michael Kern og betgner den måde man udøver Kranio Sakral Terapi på. Ordet er taget fra Embryologen Blechschmidt arbejde, hvor han beskriver de Biodynamiske kræfter der organiserer liv.  

Så i stedet for at bygge på teknikker, som i den biomekaniske tilgang, er ”teknikken” i højere grad terapeutens evne til at være i et omsorgsfuldt nærvær med klienten. Et møde hvor der ikke er nogen dømmen og ingen idé om hvad der er rigtig og forkert.

Camilla Willumsen fra Moderskaber har interviewet biodynamisk kranio sakral terapeut Nicolaj Jespersen. De snakker blandt andet om, hvordan man ved hjælp af Biodynamisk Kranio Sakral Terapi, kan understøtte par der har problemer med at få børn, og hvorfor så mange mennesker i Danmark kæmper med at blive gravide. 



 

Udgivet i SUNDHED
fredag, 08 september 2023 10:53

Find roen på et øjeblik

Er spændinger, forkortet vejrtrækning og tankemylder noget du oplever ofte? Eller er du kort for hovedet, irriteret og let at slå ud af kurs? - Så kan det være, at mængden af stresshormoner i din krop er for høj.

Hver eneste gang du bliver stresset producerer kroppen stresshormoner. Det er helt fint og er en naturlig proces, som kroppen er designet til at varetage. 

Problemet opstår først, når du oplever stress så ofte, at kroppen ikke kan nå at skille sig af med de allerede eksisterende stresshormoner og derved ophober for stor en mængde i din krop.

Når det sker, vil du begynde at mærke en række symptomer på, at du er stresset.


Af stresssymptomer kan nævnes: 

Hjertebanken, åndenød, forhøjet tissetrang, øget svedtendens, irritation, tankemylder og rastløshed m.fl.
Du kan på en nem måde hjælpe dit parasympatiske nervesystem med at få stresshormonerne ud af kroppen og som det bedste kvitterer nervesystemet med, at du bliver mere afspændt rolig og energifyldt. 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. er du en af dem?


Sådan gør du (læs instruktionen igennem inden du går i gang):

  • Sæt dig på en stol, på gulvet eller stå op. Luk gerne øjnene.
  • Læg højre hånd på maven og venstre hånd på brystkassen. Træk vejret roligt og naturligt 10-15 vejrtrækninger.
  • Bliv herefter mere bevidst om din vejrtrækning ved at tage 10 indåndinger helt ned i maven, så du mærker, at din højre hånd bevæger sig udad på indåndingerne og indad på udåndingerne. Lad brystkassen være stille.
  • Byt nu rundt så maven er stille og brystkassen bevæger sig. Tag 10 indåndinger i brystkassen, så du mærker at brystkassen bevæger sig op og lidt udad.
  • Herefter skaber du bevægelse i både maven og brystkassen ved at trække luften dybt ned i maven, så højre hånd bevæger sig udad og herefter lader du luften stige så også brystkassen og venstre hånd bevæger sig.
  • Sid her 10 vejrtrækninger eller så længe du har lyst til. 
  • Lad altid udåndingerne være lange og rolige

Du kan gentage øvelsen så ofte du har brug for det.

Er du meget anspændt og stresset vil du muligvis synes, at det er svært at sidde og trække vejret dybt end i maven. Giv øvelsen tid, så vil du i løbet af en lille uges tid kunne mærke en forskel. 

Åndedrættet er et værktøj du har med dig hvor som helst du befinder dig og du kan til hver en tid berolige dig selv og dit nervesystem ved at tage nogle dybe vejrtrækninger.

Mine egne favorittidspunkter til dybe vejrtrækninger er når jeg står i kø i Netto og når jeg kører bil.

God fornøjelse, Mie

Du kan med fordel også dagligt lytte til en afslappende hypnose i tiden op til din fødsel og også under din fødsel. Her er en effektiv hypnose lavet af psykolog Ane Katrine Beck: https://www.youtube.com/watch?v=ZWNgTaM6FSw&list=PLvflUh1jsNciBg9-YphemLKmHhN1vscSf&ab_channel=Min-Barsel.dk

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yogaøvelser



Udgivet i SELVUDVIKLING

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Udgivet i NYHEDER

Kender du det, at føle skam over ikke at være så glad og overskudsagtig som du havde forestillet dig du ville være som mor? Synes du alle andre gør det bedre end dig – eller at du er en dårlig mor? Har du svært ved at acceptere dine egne følelser af vrede, tristhed og usikkerhed?

At blive nogens mor er ofte forbundet med usikkerhed og stress. Og for langt de fleste også glæde og lykkefølelse – men denne artikel handler om det første. Nemlig usikkerheden og stressen i forbindelse med at blive mor – og hvordan du kan vende det til overskud i hverdagen.

At føle sig drænet, stresset og usikker i forbindelse med morrollen kan have mange årsager. Bla.

  • At du har (for) høje forventninger til dig selv.
  • At du gerne vil gøre det bedre end din egen mor.
  • At egne gamle og ukendte barndomstraumer dukker op.
  • At du er utrænet i at håndtere svære følelser.
  • At du har et spinkelt netværk.
  • At du har svært ved at bede om hjælp.
  • At du ganske enkelt er overrumplet af alt det nye, og lige skal finde dine ben.

Ja listen er lang, og dette er bare et udpluk!


Efter min overbevisning stiller vi alt for høje krav og forventninger til os selv som mødre. Og vores omgivelser har også tendens til at gøre det.

Nutidens mødre skal både klare morrollen, job/uddannelses rollen, partnerrollen, veninderollen, datter rollen…og derudover skal krop og udseende passes. For ikke at tale om det sociale liv, veninder og venner!

Jeg bliver helt stakåndet bare at skulle liste alt dette op.

Når vi skal klare alle disse roller med bravour så er der naturligvis ikke meget overskud tilbage til alt det uforudsigelige. Og tro mig…at blive mor er lidt som at træde ind i uforudsigelighedens land. Vores børn reagerer og responderer ikke altid lige som vi har planlagt, og tidsplaner holder sjældent. Og er vi førstegangsmødre skal vi jo lige lære det!

Det første og vigtigste skridt mod mere overskud og glæde i hverdagen er at sænke barren for dine præstationer.

The good – enough Mother

Den engelske børnelæge og psykiater Donald Winnicott er foregangsmand for begrebet om ”Den gode nok mor”. Allerede i 30’erne bragte han, gennem sin forskning i udvikling og tilknytning begrebet (good-enough Mother) på banen.

Han konkluderede at det ikke kræver noget meget specielt for at være en god nok mor, men at det er tilstrækkeligt at være en helt almindelig hengiven mor, som er opmærksom på sit barn i et helt almindeligt omfang. 

Så jeg understreger lige at vi IKKE skal være perfekte mødre – men gode nok mødre.

Fordelen ved at være opmærksom på denne viden er, at det bliver nemmere at sænke barren for dit præstationspres til dig selv. Du er god nok, selvom:

  • Du ikke altid kører med hjemmelavet mad hele tiden, men køber dig til nem mad.
  • Du ikke ligner en fotomodel når du går rundt på gaden med barnevognen.
  • Du har brug for lidt alenetid ind imellem.
  • Du en gang imellem er den sure mor.
  • …og meget mere..

Ved at acceptere at du blot er et menneske, og at mennesker er uperfekte, tillader du dig selv at sænke skuldrene og VÆRE DIG. Og DET har dit barn brug for. Det skaber tryghed.

Børn har brug for autentiske mødre – ikke perfekte mødre!


Jeg har mange skønne mødre i min klinik, som føler sig stresset, udkørt, omsorgstrætte – og som
den sure mor. De knokler løs for at være den gode mor, og glemmer helt sig selv i regnestykket. Og når der ikke er noget på kontoen, er der naturligvis heller ikke noget at give af. 

Det handler om at turde at slippe de tårnhøje forventninger til dig selv, og sætte dig selv højt på prioriteringslisten. 

Når du tager ansvar for dit eget velbefindende og tillader dig selv at være med det der er, selvom det ikke altid er lige kønt, så begynder du at tanke op på overskudskontoen.

Hvad har du lyst til? 

Dette spørgsmål kan sommetider være svært at svare på, når energikontoen er helt i bund. Men alligevel er det godt for dig at forholde dig til ”hvad har jeg lyst til”. På den måde finder du svar på hvad der lader dig op med god energi. 

Til slut får du et par gode råd som jeg håber du finder hjælpsomme:

  • Lav et skilt med ”Jeg er en god nok mor” og hæng det op et sted du kigger jævnligt. 
  • Husk at alle børn er forskellige. Sammenlign ikke dit barn med andre børn, men kig på om barnet trives. 
  • Snak med din partner om jeres barns trivsel. Og husk også at fokusér på det der fungerer.
  • Tillad dig selv at have dage der er mindre gode end andre. Hvis det varer mere end et par dage, så snak med dit netværk eller fagpersoner om din tilstand.
  • Husk at tage mig-selv tid. Gerne hver dag, om det så kun er 10 min. 
  • Nogle gange må du sige nej til invitationer for at skabe tid til dig. 

Du kan med fordel også dagligt lytte til en afslappende hypnose i tiden op til din fødsel og også under din fødsel. Her er en effektiv hypnose lavet af psykolog Ane Katrine Beck: https://www.youtube.com/watch?v=ZWNgTaM6FSw&list=PLvflUh1jsNciBg9-YphemLKmHhN1vscSf&ab_channel=Min-Barsel.dk

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck

Udgivet i SELVUDVIKLING

Et dansk studie af meget stressede gravide kvinder viser en øget risiko for, at stress under svangerskabet kan resultere i type 1 diabetes hos det ufødte barn senere i livet.

Flere undersøgelser viser, at livet i fostertilstanden bidrager til at forme barnets på en lang række områder, indenfor fysiologi, adfærd og udvikling, også efter fødslen. Hvordan den gravide kvinde har det under graviditeten har betydning for barnet langt ind i voksenlivet på helt specifikke områder. En ny dansk undersøgelse viser for eksempel, at stress hos den gravide øger risikoen for diabetes hos barnet.

Stress-belastningen udløser et signal i hjernen, som påvirker dannelsen af stresshormonet kortisol i binyrebarken, og via blodbanerne føres kortisolen rundt i hele kroppen. Kortisol har den egenskab, at det gør krop og psyke mere robust, men er kortisolniveauet meget højt gennem længere tid, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, som altså kan påvirke fosteret.

Nogle mennesker er meget robuste og kan klare en stor stresspåvirkning, mens der ved andre ikke skal ret meget til. Typisk kan man sige, at stress opstår, når kravene til os er større, end de ressourcer, vi har til rådighed. Men man kan også få stress på grund af følelsesmæssige problemer, spekulationer og frustrationer. 

Forskerne vil nu mere specifik undersøge hvilke former for stress, der udløser diabetes, og hvor kraftig stresspåvirkningen skal være. 

 

Udgivet i NYHEDER

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Udgivet i SAMFUND

Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?

Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.

Benene op ad væggen

Denne nemme restorative yogastilling beroliger sindet og nervesystemet. Den er god at lave, når du trænger til at slappe af, da den bl.a. lindrer på trætte ben og fødder, og giver et blidt stræk af kroppen.

Har du problemer med at sove, er den især god at lave inden sengetid, fordi den virker så beroligende. Når du smækker benene op ad væggen ryger blodet nemlig mod hjernen, og det gør at dit parasympatiske nervesystem sætter igang, så kroppen slapper mere af...

Stillingen kan også hjælpe dig mod hovedpine, migræne, menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Sådan gør du:

Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.

 

 


Understøttet bagoverbøjning:

Denne stilling er fantastisk til at slappe fuldstændigt af i. I denne stilling bygger du nogle puder op, som du læner dig hen over, så du er godt understøttet og kan slippe spændinger i kroppen. Den kan også hjælpe dig af med spændinger i underlivet. Når du giver kroppen og nervesystemet ro på denne måde, kan din krop restituere og heale sig selv.

Sådan gør du:

Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.

Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)

Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.

 

 


Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.

Rigtig god fornøjelse med øvelserne!

 

Hypnose som et redskab til stressreduktion

Forståelse af Hypnose: Hypnose er en terapeutisk tilgang, der adskiller sig fra meditation. Med hypnose fokuseres der på at ændre adfærd og tanker gennem dyb afslapning og målrettet opmærksomhed.

Hypnose til Specifikke Udfordringer: Gravide kvinder kan drage fordel af hypnose til smertelindring under fødsel eller til at håndtere ammeproblemer.
Professionel hypnosevejledning er ofte en afgørende hjælp, men prøv om hypnose er noget for dig ved at bruge denne gratis hypnosetræning som er lavet af den dygtige psykolog Ane Katrine Beck: Gravid eller nybagt mor? Sådan får du ro i nervesystemet

ro i nervesystemet min barsel psykolog Ane Katrine Beck


Du kan med fordel bruge denne hypnose i løbet af dagen, hvor du giver dig tid til at prioritere din metale sundhed og bruger de knap 25 minutter, som hypnosen tager. 

Ane Katrine Beck har ligeledes lavet en hypnose, som er beregnet til at bruge inden man skal sove. Den sindstilstand som vi falder i søvn i, har stor betydning for vores søvn, samt hvordan vi har det, når vi vågner. Her er videoen som du evt. kan bruge til at finde ro og afslapning til natten:

Ro i nervesystemet til natten

Gravid eller nybagt mor sådan får du ro i nervesystemet ane katrine beck min barsel

 

 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?

Læs også: Find roen på et øjeblik

Udgivet i ØVELSER
Side 1 ud af 2



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL