Kender du det, at føle skam over ikke at være så glad og overskudsagtig som du havde forestillet dig du ville være som mor? Synes du alle andre gør det bedre end dig – eller at du er en dårlig mor? Har du svært ved at acceptere dine egne følelser af vrede, tristhed og usikkerhed?

At blive nogens mor er ofte forbundet med usikkerhed og stress. Og for langt de fleste også glæde og lykkefølelse – men denne artikel handler om det første. Nemlig usikkerheden og stressen i forbindelse med at blive mor – og hvordan du kan vende det til overskud i hverdagen.

At føle sig drænet, stresset og usikker i forbindelse med morrollen kan have mange årsager. Bla.

• At du har (for) høje forventninger til dig selv.
• At du gerne vil gøre det bedre end din egen mor.
• At egne gamle og ukendte barndomstraumer dukker op.

• At du er utrænet i at håndtere svære følelser.
• At du har et spinkelt netværk.
• At du har svært ved at bede om hjælp.
• At du ganske enkelt er overrumplet af alt det nye, og lige skal finde dine ben.

Ja listen er lang, og dette er bare et udpluk!

Efter min overbevisning stiller vi alt for høje krav og forventninger til os selv som mødre. Og vores omgivelser har også tendens til at gøre det.

Nutidens mødre skal både klare morrollen, job/uddannelses rollen, partnerrollen, veninderollen, datter rollen…og derudover skal krop og udseende passes. For ikke at tale om det sociale liv, veninder og venner!

Jeg bliver helt stakåndet bare at skulle liste alt dette op.

Når vi skal klare alle disse roller med bravour så er der naturligvis ikke meget overskud tilbage til alt det uforudsigelige. Og tro mig…at blive mor er lidt som at træde ind i uforudsigelighedens land. Vores børn reagerer og responderer ikke altid lige som vi har planlagt, og tidsplaner holder sjældent. Og er vi førstegangsmødre skal vi jo lige lære det!

Det første og vigtigste skridt mod mere overskud og glæde i hverdagen er at sænke barren for dine præstationer.

The good – enough Mother

Den engelske børnelæge og psykiater Donald Winnicott er foregangsmand for begrebet om ”Den gode nok mor”. Allerede i 30’erne bragte han, gennem sin forskning i udvikling og tilknytning begrebet (good-enough Mother) på banen.

Han konkluderede at det ikke kræver noget meget specielt for at være en god nok mor, men at det er tilstrækkeligt at være en helt almindelig hengiven mor, som er opmærksom på sit barn i et helt almindeligt omfang. 

Så jeg understreger lige at vi IKKE skal være perfekte mødre – men gode nok mødre.

Fordelen ved at være opmærksom på denne viden er, at det bliver nemmere at sænke barren for dit præstationspres til dig selv. Du er god nok, selvom:

• Du ikke altid kører med hjemmelavet mad hele tiden, men køber dig til nem mad.
• Du ikke ligner en fotomodel når du går rundt på gaden med barnevognen.
• Du har brug for lidt alenetid ind imellem.

• Du en gang imellem er den sure mor.
• …og meget mere..
  
  

Ved at acceptere at du blot er et menneske, og at mennesker er uperfekte, tillader du dig selv at sænke skuldrene og VÆRE DIG. Og DET har dit barn brug for. Det skaber tryghed.

Børn har brug for autentiske mødre – ikke perfekte mødre!

Jeg har mange skønne mødre i min klinik, som føler sig stresset, udkørt, omsorgstrætte – og som den sure mor. De knokler løs for at være den gode mor, og glemmer helt sig selv i regnestykket. Og når der ikke er noget på kontoen, er der naturligvis heller ikke noget at give af. 

Det handler om at turde at slippe de tårnhøje forventninger til dig selv, og sætte dig selv højt på prioriteringslisten. 

Når du tager ansvar for dit eget velbefindende og tillader dig selv at være med det der er, selvom det ikke altid er lige kønt, så begynder du at tanke op på overskudskontoen.

Hvad har du lyst til? 

Dette spørgsmål kan sommetider være svært at svare på, når energikontoen er helt i bund. Men alligevel er det godt for dig at forholde dig til ”hvad har jeg lyst til”. På den måde finder du svar på hvad der lader dig op med god energi. 

Til slut får du et par gode råd som jeg håber du finder hjælpsomme:

• Lav et skilt med ”Jeg er en god nok mor” og hæng det op et sted du kigger jævnligt. 

• Husk at alle børn er forskellige. Sammenlign ikke dit barn med andre børn, men kig på om barnet trives. 
• Snak med din partner om jeres barns trivsel. Og husk også at fokusér på det der fungerer.
• Tillad dig selv at have dage der er mindre gode end andre. Hvis det varer mere end et par dage, så snak med dit netværk eller fagpersoner om din tilstand.
• Husk at tage mig-selv tid. Gerne hver dag, om det så kun er 10 min. 
• Nogle gange må du sige nej til invitationer for at skabe tid til dig. 

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Er du nybagt mor, er der sikkert en masse følelser, tanker - og hormoner, der vælter rundt i kroppen på dig. Du skal vænne dig til dit nye liv som mor – en ny rolle, der for mange godt kan give følelser af stress og underskud på energikontoen. For hvordan håndterer du denne nye situation på den bedste måde?

Når det hele bliver lidt for overvældende, kan der være kæmpe hjælp at hente i blide yogaøvelser, så du kan bevare din ro, slappe mere af i kroppen, give slip på tankemylder og få mere overskud til dig selv og dit barn.

Her får du 2 nemme yogaøvelser, som kan hjælpe dig godt på vej.

Benene op ad væggen

Denne nemme restorative yogastilling beroliger sindet og nervesystemet. Den er god at lave, når du trænger til at slappe af, da den bl.a. lindrer på trætte ben og fødder, og giver et blidt stræk af kroppen.

Har du problemer med at sove, er den især god at lave inden sengetid, fordi den virker så beroligende. Når du smækker benene op ad væggen ryger blodet nemlig mod hjernen, og det gør at dit parasympatiske nervesystem sætter igang, så kroppen slapper mere af...

Stillingen kan også hjælpe dig mod hovedpine, migræne, menstruationssmerter og fordøjelsesproblemer.

Sådan gør du:

Sæt dig på gulvet (eller din seng) med din ene side tæt ind til væggen. Det laver bedst øvelserne med en rigtig træningsmåtte. Læg ryggen ned på gulvet, og løft dine ben op mod væggen. Forsøg at få bagdelen så tæt ind til væggen, som du kan. Du kan lægge dine arme ud til siden og vende håndfladerne opad. Du kan også placere en lille pude under nakken, og et lille foldet håndklæde eller tørklæde over dine øjne. Slap af i 5-10 minutter – eller så længe du har lyst – og kom langsomt ud af stillingen igen.

 

 

Understøttet bagoverbøjning:

Denne stilling er fantastisk til at slappe fuldstændigt af i. I denne stilling bygger du nogle puder op, som du læner dig hen over, så du er godt understøttet og kan slippe spændinger i kroppen. Den kan også hjælpe dig af med spændinger i underlivet. Når du giver kroppen og nervesystemet ro på denne måde, kan din krop restituere og heale sig selv.

Sådan gør du:

Du kan bruge nogle sofapuder eller en yogapølle og bygge en lille forhøjning. Sørg for, at du har nok puder til at kunne læne hovedet tilbage og hvile nakken. Måske skal du bygge det op, så det er lavere tæt ved din lænd og højere ved dit hovede.

Du kan sætte en timer eller alarm til min. 10 min. (Find gerne en lyd, der er stille og rolig, så du ikke vågner med et chok:)

Saml fodsålerne (læg gerne puder eller andet til at støtte under dine ben) eller stræk dine ben. Sæt lænden tæt ind mod puden/pøllen, og læn dig tilbage. Luk så øjnene, træk vejret stille og roligt, og giv slip på spændinger i kroppen.

 

 

Yoga er et super godt 'våben' mod stress. Og det behøver ikke være svært eller noget du skal sætte flere timer af til. Efter bare 10 min. med disse øvelser, vil du mærke en effekt. Hvis du vil læse mere om hvorfor yoga er så godt mod stress, så læs mere om det her: Yoga mod stress
Er du mere til at kunne se, hvordan øvelserne laves, kan du downloade denne video, hvor du får et fuldt yoga program for gravide.

Rigtig god fornøjelse med øvelserne!

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. Er du en af dem?

Læs også: Find roen på et øjeblik

Er spændinger, forkortet vejrtrækning og tankemylder noget du oplever ofte? Eller er du kort for hovedet, irriteret og let at slå ud af kurs? - Så kan det være, at mængden af stresshormoner i din krop er for høj.

Hver eneste gang du bliver stresset producerer kroppen stresshormoner. Det er helt fint og er en naturlig proces, som kroppen er designet til at varetage. 

Problemet opstår først, når du oplever stress så ofte, at kroppen ikke kan nå at skille sig af med de allerede eksisterende stresshormoner og derved ophober for stor en mængde i din krop.

Når det sker, vil du begynde at mærke en række symptomer på, at du er stresset.

Af stresssymptomer kan nævnes: 

Hjertebanken, åndenød, forhøjet tissetrang, øget svedtendens, irritation, tankemylder og rastløshed m.fl.

Føler du dig stresset kan du teste dit stressniveau via denne stress-test

Jeg møder mange mennesker, som er nået til et sted i tilværelsen, hvor livet er kommet bag på dem. Det, de troede, de skulle være som mennesker, og det, de troede, de skulle fylde livet med, viser sig ikke at være det, de havde håbet på. Det var heller ikke sandheden. Så sidder de midt i livet og føler sig frustrerede og forvirrede.

Gassen går af livets ballon

For mange føles det næsten som en fysisk mavepuster, fordi gassen går af livets ballon, når mennesker ikke længere tror på den retning, de har valgt i livet. De bliver rådvilde og famlende.

De kan mærke at noget ikke er, som det kunne være, eller måske burde være. Men det er ligesom, når det klør på ryggen – det kan være svært at nå det sted, hvor det præcis klør. Der er en sten i skoen, men stenen er ikke til at finde. Og det virker uoverskueligt og krævende overhovedet at gå i gang med at lede.

Ved du at dine tanker stresser din krop lige så meget som fysisk stress? Tænker du over, hvad du kan gøre anderledes for at opnå drømmen: At blive mor? Måske for første gang eller måske for anden eller tredje gang? Og er du måske ved at kaste håndklædet i ringen og droppe mor-drømmen? Vent lidt og læs med her, måske der stadig er håb for dig!

 

Hvad er stress egentligt for en størrelse?

Hvad er det så der sker i din krop når du er stresset? 

Læs også: De fleste mødre er mere stressede end de er klar over.. er du en af dem?

 

Lever din drøm?

 

Min historie

Der var mistanke om PCOS, og tidligere har der været mistanke om endometriose, så løsningen for mig blev hormoner og inseminering - resultatet var (efter at have mistet én graviditet): En graviditet hvor jeg svulmede op, fik bylder i ansigtet og endte med en svangerskabsforgiftning, hvor jeg ikke kunne mærke hvor hårdt belastet min krop var, selvom den skreg på hjælp!

En fødsel, som blev sat i gang 1 måned for tidligt og som endte i akut kejsersnit - hvor både mit og min babys liv var i fare. Hvor jeg vågnede op på intensiv, jeg havde mistet meget blod, mit blodtryk var højt og lever- og nyretal ustabile. I det hele taget ikke en oplevelse, som jeg ønsker nogen skal igennem! 

De fleste af os lever vores liv i hovedet og ikke i kroppen. Jeg tror på, at netop dét er en af de vigtigste årsager til, at vores krop ikke altid lige leverer en graviditet som forventet, fordi der pludselig ikke er forbindelse mellem hovedet og kroppen. Og selvom det ville være fantastisk, så er det ikke muligt at tænke sig gravid. Lige der kan hoved ikke gøre til eller fra. 

Læs også: Stresset? Find ro og overskud med disse yogaøvelser

 

 

Han var træt – virkelig træt. Fortalte mig, at den 5 årige havde haft fødselsdag og at hans kone, der i parentes bemærket stadig var på barsel med nr. 3, havde været projektleder på projekt ”Perfekt fødselsdag” de sidste 14 dage.

Det indebar mange ting som blandt andet en perfekt morgen med hjemmebagte, langtidshævede surdejsboller, flag, vækning af fødselsdagsbarnet med sang og gaver, besøg af børnehaven, der skulle have en ret indviklet form for ”frugttapas” osv. osv. 

Vi kender det godt 

 

Du kan også få mere overskud

 

Accept – af dine egne tanker

Både din tid og dit overskud er begrænset med et lille barn og alt det, det medfører. Det er det vigtigste. Måske tænker du ”Ja, ja …. det ved jeg godt”. Men det er vigtigt, at du får det helt frem i bevidstheden. Accepterer at sådan er det lige nu. 

 

Positive tanker giver dig overskud

 

   

Og hvorfor er det så, så vigtigt? 

Undersøgelser fra den positive psykologi har på smukkeste vis bekræftet, at positive tanker giver ændringer i din hjerne, så du bl.a. bliver bedre til at løse problemer, får flere gode ideer, bliver bedre til at rumme andre mennesker og bliver bedre til at klare forandringer (og livet som nybagt mor er jo netop en kæmpe forandring. Nok en af de største vi kommer ud for i livet). 

 

Søvn skal der til

   

Tid til dig

Det kan være meget forskelligt – småt som stort, hvad der giver dig energi.  Fra et fodbad, til 1 time for dig selv måske på cafe med en veninde, måske tid til at læse i en bog eller til at gå en tur ved vandet (uden barnevogn). 

Læs også: Få svar på hvor god du er til nærvær

 

Stress rammer oftere kvinder, ca. 16-18 % af kvinder mellem 25 og 44 år bliver ramt af alvorlig stress. Og du opdager det ikke, fordi stress kommer snigende. Det er derfor, at man kan falde om af stress, eller pludselig bryder sammen i gråd, uden at man forstår hvorfor.

Læs også: Find roen på et øjeblik

Tænk hvis du kun skulle gøre det, der gør dig glad, i stedet for at gøre det, der gør alle andre glade. Ville det ikke være en befrielse? 

Læs også: Ved du hvilken indflydelse stress har på dine muligheder for at blive gravid?

 

Et dansk studie af meget stressede gravide kvinder viser en øget risiko for, at stress under svangerskabet kan resultere i type 1 diabetes hos det ufødte barn senere i livet.

Flere undersøgelser viser, at livet i fostertilstanden bidrager til at forme barnets på en lang række områder, indenfor fysiologi, adfærd og udvikling, også efter fødslen. Hvordan den gravide kvinde har det under graviditeten har betydning for barnet langt ind i voksenlivet på helt specifikke områder. En ny dansk undersøgelse viser for eksempel, at stress hos den gravide øger risikoen for diabetes hos barnet.

Stress-belastningen udløser et signal i hjernen, som påvirker dannelsen af stresshormonet kortisol i binyrebarken, og via blodbanerne føres kortisolen rundt i hele kroppen. Kortisol har den egenskab, at det gør krop og psyke mere robust, men er kortisolniveauet meget højt gennem længere tid, opstår der en hormonel ubalance i kroppen, som altså kan påvirke fosteret.

Nogle mennesker er meget robuste og kan klare en stor stresspåvirkning, mens der ved andre ikke skal ret meget til. Typisk kan man sige, at stress opstår, når kravene til os er større, end de ressourcer, vi har til rådighed. Men man kan også få stress på grund af følelsesmæssige problemer, spekulationer og frustrationer. 

Forskerne vil nu mere specifik undersøge hvilke former for stress, der udløser diabetes, og hvor kraftig stresspåvirkningen skal være.