Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt ud til de er 6 måneder, bliver færre spædbørn ammet i deres første måneder af livet. Det viser nye offentliggjorte tal for perioden 2012 til 2014 fra DR's Undersøgende Databaseredaktion. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er brystmælk den bedste ernæring for spædbørn og det anbefales, at spædbørn ammes fuldt ud (barnet ernæres udelukkende af modermælk) de første seks måneder af livet. 

Tallene viser, at de børn der blev ammet til de var to uger gamle, udgjorde 86,7% i 2014 mens tallet i 2012 var 89,3%. 
For børn, der var 17 uger gamle, var andelen af børn, der blev ammet i 2012; 55,8% mod 52,7% i 2014. 

Tallene viser desuden, at kun 9,8% blev ammet fuldt ud, altså til de anbefalede seks måneder. Kvinder der ammer delvist, fremgår dog ikke af statistikken.  

Læs også: Undgå dette  - og optimer din ammestart

"Det vides ikke, hvad der er årsag til den nedadgående tendens, men en mulighed kan være, at der i medierne har været tale om miljøgifte, der findes i modermælk", siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitet.

I følge Sundhedsstyrelsen opvejer fordelene ved amning dog stadig langt ulemperne ved, at modermælken indeholder miljøgifte. 

Appetitspring er perioder i barnets liv, hvor det har behov for mere mælk. Man er ikke helt klar over hvad årsagen til appetitspring kan være. Nogle mener at det kan være sammenhængende med at barnet vokser i ryk og derfor pludseligt kan have et større behov for modermælk end normalt. Andre mener at det kan være grundet mentale udviklings- eller tigerspring. Måske er det en kombination. 

Barnet går, de første år af sit liv, igennem flere udviklingsmæssige spring. Eksempler kan være appetitspring eller udviklings-/tigerspring.

Det kan være vanskeligt at adskille springene fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ved udviklings- og tigerspring er barnet generelt meget utilfreds, uroligt og vil gerne være hos forældrene hele tiden. Hyppig amning er ofte tilstede under udviklingsspring. Måske fordi barnet bearbejder indtryk godt ved brystet eller fordi barnet er mest trygt ved brystet. Barnet søger noget trygt og kendt, når det pludseligt udvikler sig, kan noget nyt og derfor oplever verden mere nuanceret.

Appetitspring opleves oftest som handlende mest om amning. Barnet bliver nemt uroligt og vil ammes, helst for 5 minutter siden og gerne kontinuerligt. Hele tiden, og så igen. Dette kan også kaldes klyngeamning.
Klyngeamning er et udtryk for kontinuerlig amning, ofte om aftenen, men det kan også være mere udtalt, særligt under appetitspring.

Klyngeamning er helt normalt og en fantastisk måde at øge sin mælkeproduktion.

Modermælk er meget let fordøjeligt, rigt på næringsstoffer, vitaminer og mineraler – og indeholder således alt barnet under ca. 6 måneder har behov for. Nogle gange har baby bare brug for mere af det. Det er helt normalt og udtryk for et sundt barn, som lærer at give udtryk for, og regulere, sine egne behov.

Vores fornemste opgave som forældre, er at lytte og lade barnet vejlede os i, hvordan vi bedst kan opfylde dets behov.

Appetitsprings hyppighed

Det er individuelt hvor ofte barnet rammer et appetitspring. Mange mødre oplever appetitspring omkring: 

• 7-10 dage
  
  
• 2-3 uger
  
  
• 6 uger
  
  
• 3 måneder
  
  
• 4 måneder
  
  
• 6 måneder
  
  
• 9 måneder og flere gange derefter.
  
  

Husk at barnet ikke kender til tidsregning, så se på dit barn og ikke kalenderen/uret.

 

Tanker og følelser ved appetitspring

Mødrene med børn i appetitspring bliver ofte bekymrede om deres mælk pludselig er forsvundet, om der er noget galt med mælken eller med barnet. Appetitspring bliver således set som et problem eller tegn på at noget er galt.

Der er intet galt med barnet i appetitspring, tværtimod! Barnet i appetitspring vokser og udvikler sig. Barnet i appetitspring er et kompetent individ, der kan fortælle sine forældre, særligt den ammende mor, at det har brug for mere amning og mælk lige nu.

Når barnet bliver ammet hyppigere, vil brystet begynde at producere mere mælk for at tilfredsstille barnets behov. Produktionen af mælk stiger således og efter en lille uge med hyppig amning, er produktionen steget svarende til barnets behov. Stigningen i mælkeproduktionen sker gradvist og starter med det samme barnet ammer hyppigere end det plejer.

Hvis man vælger at give barnet supplering af anden mælk, tager man vigtig suttetid fra brystet. Herved kan appetitspringet forlænges og suppleringen kan påvirke amningen og mælkeproduktionen på længere sigt. Dette kan starte en ond spiral, hvor det kan være svært at slippe af med suppleringen igen.

For lidt mælk

Hvis man oplever at amme hyppigt i længere tid, barnet tager ikke på i vægt, eller måske taber sig, er det en god idé at tale med en ammevejleder. Det er nemlig tegn til at I har brug for hjælp.
Der findes mange redskaber man kan benytte sig af, til at løse de ammeudfordringer der kan dukke op. Der er mange andre løsninger end supplering med flaske.

Læs også artiklen her om Problemer med amningen? – for lidt mælk

 

Hvad kan man gøre?

For at komme godt igennem appetitspringet, kan man lytte til sit barn og friamme, dvs. amme når barnet beder om det. Hvis barnet vil ammes hele tiden, så find den store vandflaske frem, håndmadder fra køleren og netflix på fjerneren – til dig selv, naturligvis. Hvis man skal klyngeamme eller amme hver til hveranden time, kan det lige så godt være hyggeligt – Appetitspring går over igen.

 

Hvis man ammer når barnet har behov for det, oplever de fleste mødre at appetitspringet er ovre efter en lille uges tid, ca. 4 dage i gennemsnit. Det vil sige, at efter ca. 4 dage vil barnet pludselig sove den lange lur igen og måske have tid til at lege og pludre. Tilbage sidder mor med masser af mælk og undrer sig over, hvad der nu er sket, siden barnet ikke vil ammes hver time længere.

Appetitspringet er således overstået. Dit barn har fået øget produktionen og er kommet igennem det spring, som det har været igennem. Du har arbejdet hårdt og det er meget betydningsfuldt for dit barn både på kort og lang sigt. Nu går der længere tid mellem amningerne og pludselig får I en masse tid til andre ting end at amme. Nyd nuancerne i livet med dit barn, når det bliver ældre føles de svære perioder så korte. Pas godt på dig selv undervejs, så du kan passe godt på dit barn.  

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler Min-barsel.dk bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

 

Læs også: Problemer med amningen

 

Indtil dit barn er 6 måneder kan barnets medfødte jerndepoter, sammen med modermælken dække barnets jernbehov.

Når dit barn er 6 måneder anbefaler sundhedsstyrelsen, at barnet får jerntilskud frem til det er fyldt et år.

Selvom barnet er begyndt, eller begynder på mad i denne periode, er optagelsen af jern fra maden stadig begrænset, fordi maden i denne periode ofte kun indeholder meget lidt jern. Barnet er derfor i risiko for at udvikle jernmangel, som kan føre til blodmangel.

Den vigtigste funktion som jernet har er, at jernet via blodet hjælper med at transportere ilten rundt i kroppen.

 

Tegn på jernmangel

Mangler barnet jern vil barnet ofte blive irritabelt og uoplagt. Børn med jernmangel kan også blive forsinket i udviklingen, blandt andet i at tænke og tale. 

Jern fra kosten er hæm-jern fra kød, indmad og fisk og non-hæm jern fra især kornprodukter og grøntsager.

Non-hæm jern optages ikke nær så godt som hæm-jern. Optagelsen kan øges ved at indtage madvarer med et højt indhold af C-vitamin sammen med fødevarer med non-hæm jern. Hav derfor fokus på jernindholdet i kosten og styrk optaget med C-vitamin og C-vitaminrig kost og drikke.

 

Hvor meget jern?

Når du giver dit barn tilskud anbefales det, at barnet  får ca. 8 mg. jerndråber dagligt, såfremt barnet er født til tiden. Hvis dit barn får 400 ml. jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding behøver det ikke jerntilskud.

For tidligt fødte børn. - dvs. med terminsalder under 37. uge, er født med meget lave vitamindepoter og har et særligt behov for tilskud. Tal derfor med din læge eller sundhedsplejerske om kosttilskud, hvis du er forælder til et for tidligt født barn. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn født til termin med fødselsvægt< 2500 g får 8 mg jern dagligt til 6 måneders alderen. Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som jernberiget modermælkserstatning, behøver dog kun halv dosis

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at præmature børn med fødselsvægt < 1500 g får 8 mg jern dagligt til 12 måneders-alderen, mens præmature børn med fødselsvægt > 1500 g skal have 8 mg jern daglig til 6 måneders-alderen.

For begge grupper gælder, at jerntilskuddet halveres, hvis barnet får mere end halvdelen af dets ernæring som jernberiget modermælkserstatning (Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år. 10-07-2015)
Vi anbefaler denne smagsneutrale i dråbeform.

Jern og forstoppelse

Mange oplever at deres barn får forstoppelse af jerntilskud.

Du bør derfor sikre dig, at dit barn får tilstrækkeligt med frugt og væske i dagens løb og at grøden og mosen som barnet får er tilstrækkelig lind. Hjælper det ikke, så kan du eventuelt prøve at skære ned på jernmængden og se, om det gør en forskel. 

Kilde: Lægehåndbogen: Sundhed.dk

 

De fleste spædbørn har ikke brug for anden ernæring de første 6 måneder end modermælk. Modermælk er den bedste ernæring for dit spædbarn, da mælken indeholder en enestående sammensætning af næringsstoffer som er tilpasset dit barns behov i takt med at barnet vokser.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Mælkens indholdsstoffer varierer afhængig af tidspunkt på dagen, f.eks. er mælken mere koncentreret om aftenen, hvilket giver barnet en større mæthed og dermed en bedre søvn. Mælken indeholder antistoffer som beskytter dit barn mod infektioner. Der er utallige undersøgelser der bekræfter, at modermælken styrker banets immunforsvar. Amning mindsker i høj grad barnets risiko for mellemørebetændelse, lungebetændelse og mave- og urinvejsinfektion.

Modermælken formodes også at have en positiv indvirkning på hjernens udvikling.

Mindre risiko for allergi

Desuden er der mindre risiko for udviklingen af visse allergier, især  for de børn der i forvejen er disponeret.

Det gælder for eksempel børneeksem, astma, astmatisk bronchitis og komælksallergi. Dette, hvis barnet samtidig undgår komælks- og soyabaserede modermælkserstatninger og undgår overgangskost de første 4 måneder.

Færre livsstilssygdomme

Herudover tyder meget på, at børn der er blevet ammet er beskyttet mod svær overvægt, visse former for kræft, inflamatoriske tarmsygdomme og beskyttet mod udviklingen af sukkersyge som ikke er insulin krævende(type 1 diabetes). 

For kvinden betyder amningen, at hendes risiko for udviklingen af ikke-insulin krævende sukkersyge nedsættes og at risikoen for blandt andet kræft i æggestokkene samt brystkræft nedsættes.

Mælken er lige ved hånden. Det er praktisk at amme sit barn, da mælken altid er tilgængelig, og mælken altid har den rette temperatur. Når barnet ligger ved dit bryst, får det samtidig opfyldt et stort tryghedsbehov.

Ikke for enhver pris

Det er vigtigt at slå fast, at man ikke skal amme for enhver pris. Det kan være, at der er så store problemer med amningen, at en flaske vil være et bedre alternativ. Det vigtigste, i længden, er, at barnet er mæt og mor har overskud.

Giv amningen en chance, aftal eventuelt med din kæreste en tidsfrist for hvor længe I vil give amning et forsøg, og lad din kæreste bakke dig op og aflaste dig.

Mange spædbørn trives også godt ved, at de først bliver ammet, og så suppleret op med flaske, enten efter hvert måltid, eller med en flaske om aftenen. Så det behøves ikke at være enten eller.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Efter det for nylig er blevet muligt at måle indholdet af B12-vitamin i modermælk viser et ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, at modermælk efter al sandsynlighed ikke dækker barnets behov for B12-vitamin efter barnet er fyldt fire måneder.

Vitamin B12 er blandt andet afgørende for celledeling, nervesystemets funktion og dannelsen af røde blodlegemer og særligt hos spædbørn er vitaminet vigtigt, da mangel på B12-vitamin i yderste konsekvens kan hæmme både fysisk og mental vækst og give nerveskader.

Molekylærbiolog og ph.d.-studerende Eva Greibe, som står bag studiet, kender ikke årsagen til, at indholdet af B12 i modermælken falder i løbet af barnets første måneder. 

Hun peger på, at det kan være hormonelt, eller naturens måde at få barnet til at spise mere. "Vi ved heller ikke, om det skader børnene, hvis de udelukkende får modermælk, indtil de er seks måneder", siger Eva Greibe og tilføjer: "Vi synes bestemt også, kvinderne skal blive ved at amme, men vi mener, at man bør overveje, om man skal indføre et supplement af almindelig mad eller modermælkserstatning, der indeholder meget B12, når børnene når til tre-firemåneders alderen".

Det er ikke kun indholdet af Vitamin B12, der falder i modermælken fra 4 måneders-alderen, men også jern, kobber, natrium, kalium og zink. Forskningen udfordrer den generelle opfattelse af, at modermælk er alt, hvad barnet behøver frem til seksmåneders-alderen.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at udtale sig, før der er forsket mere i sagen.

 

Modermælks genetiske komponenter har en enestående indvirkning på barnets celler. Man finder stadig flere forskellige typer og størrelser på disse genetiske komponenter, og denne viden kan også gøre os klogere på kvaliteten i modermælkserstatning. 

At modermælk er med til at styrke barnet mod allergier, sygdomme og kan medvirke til en højere IQ - det har længe været kendt fakta. Men det har hidtil været ukendt helt præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men forklaringen skal måske findes i modermælkens genetiske komponenter, viser ph.d-afhandling fra Aarhus Universitet. 

Den nye viden kan endda sikre bedre modermælkserstatning fordi vi bliver klogere på modermælkens komponenter og sammestning. 

De genetiske komponenter, som modermælken indeholder, kaldes ekstracellulære vesikler. Der findes flere typer og størrelser af ekstracellulære vesikler, end man tidligere har været bekendt med, som potentielt kan påvirke barnets celler på forskellige måder, fortæller kvinden bag ph.d-afhandlingen, Kristine Blans.

Hun tilføjer, at det kan være én af årsagerne til, hvorfor modermælk har beviselig effekt på barnets helbred og udvikling - sammenlignet med modermælkserstatning, som ikke indeholder vesikler og ikke har nogen bredere indflydelse.

Gennembruddet her kan betyde, at vi kan blive klogere på at lave bedre modermælkserstatning, som på sigt kan komme til at indeholde vesikler.

Komælk indeholder også vesikler, hvilket kan betyde, at køer kan påvirke mennesker med ko-modermælk. Forskningen på området er dog begrænset, men Kristine Blans mener, at det er et rigtigt spændende felt, der skal undersøges nærmere, hvis det kan gøre modermælkserstatningen bedre. 

 

Læs også: Fald i antal af ammende mødre

Kilde: Videnskab.dk: Modermælk sender flere typer af beskeder til baby

Ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger er det først og fremmest vigtigt, at du stræber efter en høj hygiejne når du malker mælk ud, der skal gemmes.

De første par ml mælk bør du kassere.

Hvis ikke mælken skal bruges umiddelbart efter, skal den nedkøles hurtigt.

At amme sit barn er en selvfølge for de fleste kvinder. Det er naturligt og en del af den omsorg man som mor ønsker at give sit barn.

Men mange kvinder bliver overraskede over, at det ikke er så nemt som de havde forventet.

Der kan være flere årsager til, at det ikke er så nemt. Det kan være, at du føler, at mælken er længe om at løbe til, eller føler, at du ikke har mælk nok. Måske bliver du urolig over om du overhovedet er i stand til at amme, - hvilket uheldigvis, i sig selv kan hæmme mælketilstrømningen.

Få aflastning og am

I en sådan situation er det bedste du kan gøre, at blive aflastet med det praktiske, og slappe af og mærke dig selv og dit barn.

Barnet er i stand til at klare sig de første døgn udelukkende på den første råmælk og langt de fleste kvinder har mælk nok! 

Mælken produceres når barnet ammer, og jo mere du lader dit barn komme til brystet, desto mere mælk vil du producere. Det kan gøre ondt i starten, til dine brystere bliver mere hærdede, og du vil kunne opleve at dine brystvorter bliver hudløse.

Spørg en fagperson

Tjek først og fremmest med en kyndig person om barnet bruger den rette sutteteknik og få hjælp af vedkommende til at komme på rette spor hvis barnet ikke sutter optimalt.

Har du lige født, så spørg personalet på fødestedet, om dit barn har rigtig fat om brystet og spørg hvordan de kan se, at barnet sutter rigtig eller forkert, så du selv lærer hvordan det skal se ud.

Er du kommet hjem kan du kontakte din sundhedsplejerske, eller forældre og fødsels ammerådgiverene som du kan ringe til gratis på: 70 23 14 00.

 

Hud til hud med dit barn

Noget der fremmer mælkeproduktionen rigtig, rigtig godt, er at ligge hud til hud med sit barn.

Hiv en dag ud af kalenderen, aflys alle eventuelle barselsbesøg,(- medmindre det er besøgende der vil gå dig til hænde med praktiske ting og opvarte dig), og læg dig i sengen det næste døgns tid hud til hud med dit barn.

Der er sådan set ikke andet du bør fokusere på end at spise rigeligt, drikke rigeligt, sove og amme. Herved giver du din krop de absolut bedste forudsætninger for at producere optimalt med mælk.

Nat-amning er mere effektiv til at sætte produktionen i vejret, end når du ammer i løbet af dagen.

Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Læs også: Appetitspring

 

En ny australsk undersøgelse viser, at der er langt mere gods i modermælk, end hidtil antaget. Stamceller fra modermælken er måske ligeså potente som de kontroversielle stamceller fra fostre, og dermed kan stamceller fra modermælk måske erstatte stamceller fra fostre.

Forskere har nu fundet celler i modermælk, der minder om embryonale stamceller.

Embryonale stamceller har unikke egenskaber da de er pluripotente og kan bruges til at skabe stort set alle celletyper i kroppen.

Man formoder, at de nyopdagede celler i modermælk ligesom embryonale stamceller fra befrugtede æg, kan blive til b.la. knogleceller, fedtceller, leverceller og måske endda hjerneceller. Det betyder altså at disse celler fra modermælken potentielt vil kunne anvendes som reparationsceller.

Celler fra modermælk vil kunne bruges uden at skulle tage hensyn til det etiske perspektiv der idag ligger i at bruge stamceller fra befrugtede æg, der går til grunde når man udtager stamcellerne.

Men i første omgang skal der langt flere forsøg til, inden man med 100% sikkerhed kan fastslå at de embryonal-lignende stamceller rent faktisk er embryonale.