Du er her:min barsel»Artikler»Kost»Hvorfor jerntilskud?

Hvorfor jerntilskud?

Skrevet af 

Indtil dit barn er 6 måneder kan barnets medfødte jerndepoter, sammen med modermælken dække barnets jernbehov.

Når dit barn er 6 måneder anbefaler sundhedsstyrelsen, at barnet får jerntilskud frem til det er fyldt et år.

Selvom barnet er begyndt, eller begynder på mad i denne periode, er optagelsen af jern fra maden stadig begrænset, fordi maden i denne periode ofte kun indeholder meget lidt jern. Barnet er derfor i risiko for at udvikle jernmangel, som kan føre til blodmangel.

Den vigtigste funktion som jernet har er, at jernet via blodet hjælper med at transportere ilten rundt i kroppen.

 

Tegn på jernmangel

Mangler barnet jern vil barnet ofte blive irritabelt og uoplagt. Børn med jernmangel kan også blive forsinket i udviklingen, blandt andet i at tænke og tale. 

Jern fra kosten er hæm-jern fra kød, indmad og fisk og non-hæm jern fra især kornprodukter og grøntsager.

Non-hæm jern optages ikke nær så godt som hæm-jern. Optagelsen kan øges ved at indtage madvarer med et højt indhold af C-vitamin sammen med fødevarer med non-hæm jern. Hav derfor fokus på jernindholdet i kosten og styrk optaget med C-vitamin og C-vitaminrig kost og drikke.

 

Hvor meget jern?

Når du giver dit barn tilskud anbefales det, at barnet  får ca. 8 mg. jerndråber dagligt, såfremt barnet er født til tiden. Hvis dit barn får 400 ml. jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding behøver det ikke jerntilskud.

For tidligt fødte børn. - dvs. med terminsalder under 37. uge, er født med meget lave vitamindepoter og har et særligt behov for tilskud. Tal derfor med din læge eller sundhedsplejerske om kosttilskud, hvis du er forælder til et for tidligt født barn. 

  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn født til termin med fødselsvægt< 2500 g får 8 mg jern dagligt til 6 måneders alderen. Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som jernberiget modermælkserstatning, behøver dog kun halv dosis
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at præmature børn med fødselsvægt < 1500 g får 8 mg jern dagligt til 12 måneders-alderen, mens præmature børn med fødselsvægt > 1500 g skal have 8 mg jern daglig til 6 måneders-alderen.

    For begge grupper gælder, at jerntilskuddet halveres, hvis barnet får mere end halvdelen af dets ernæring som jernberiget modermælkserstatning (Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år. 10-07-2015)
    Vi anbefaler denne smagsneutrale i dråbeform.

    Jern og forstoppelse

    Mange oplever at deres barn får forstoppelse af jerntilskud.

    Du bør derfor sikre dig, at dit barn får tilstrækkeligt med frugt og væske i dagens løb og at grøden og mosen som barnet får er tilstrækkelig lind. Hjælper det ikke, så kan du eventuelt prøve at skære ned på jernmængden og se, om det gør en forskel. 

    Kilde: Lægehåndbogen: Sundhed.dk

     

    Skrevet af