Du er her:min barsel»Artikler»Sundhed»kemi | min barsel
søndag, 31 januar 2016 10:24

Børneværelset flyder med kemikalier

I dagens Danmark er det størstedelen af de danske børn, som har deres eget værelse, og de fleste kommende forældre begynder allerede inden babys ankomst at indrette og designe børneværelset. Det ligger dybt i mange kommende forældre, at give deres barn et værelse med de rette omgivelser til leg og udfoldelse af kreativitet. I mange tilfælde kommer indretning og design før indeklimaet i rummet.

Hvor mange tænker i virkeligheden over, hvilket kemikalieholdige elementer et børneværelse indrettes med? Mange børneværelser er i dag fyldt med kemi på grund af legetøj, tæpper og møbler som sjældent bliver vasket eller luftet af, inden det bliver placeret til et børneværelse.

Som de fleste er bekendte med, så er børn ekstra sårbare overfor kemikalier og dårligt indeklima, hvilket man derfor bør have i mente, når børneværelset skal indrettes til den kommende baby. En analyse fra Det Økologiske Råd viser i en ny rapport, hvor 17 børneværelser er blevet testet, at alle værelserne indeholdte fosfatbaserede flammehæmmere og ftalater. Hvad kan man selv gøre for at mindske risikoen for, at børneværelset får et kemisk indeklima?

Udgivet i SUNDHED

Der fødes færre og færre børn i de industrialiserede lande. Fødselstallene er faldet så drastisk og er så alarmerende lave, at danske, finske og amerikanske forskere har set nærmere på årsagen.

Meget tyder på, at påvirkning fra diverse kemiske stoffer, som kan have hormonforstyrrende effekter, er en hovedaktør i årsagen til de lave fødselstal i industrilandene som fx Danmark.

Fødselsraterne i industrilandene har lige nu en så nedadgående kurve, at man ikke længere kan tilskynde sociologiske og økonomiske faktorer skylden alene. Og ganske rigtigt rammer forskerne hovedet på sømmet, da det viser sig, at man i vestilige lande bliver udsat for store mængder af kemiske stoffer, som man mistænker for at indeholde hormonforstyrrende stoffer. 

De præcise sammenhænge mellem fertilitet og hormonforstyrrende stoffer er dog stadig ukendte. Men forskerne påpeger, at myndighederne i de vestlige lande bør undersøge sammenhængene nærmere, da mænd og kvinder i industrilandene i stigende grad har sværere ved at få børn.

Udgivet i NYHEDER

Ifølge teknologimediet Tech Times er argentinske læger begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er myggene der er skyld i de mange tilfælde af misdannede hoveder (microcephali) hos spædbørn i Sydamerika.

Microcephali er en nervelidelse, der medfører underudvikling af kraniet hos flere og flere sydamerikanske spædbørn. 

Hidtil har zika-virus været udråbt som grunden til de mange misdannede hoveder. Det har været antaget, at det er myg som er bærere af zika-virus, der skyld i de mange deformiteter hos spædbørn. Dette har medført en massiv sprøjtegift-bekæmpelse af zika-myggene i de risikohærgede områder. 

Læs også: Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus

Den argentinske sammenslutning af læger (PCST), der beskæftiger sig med sprøjtegifteskader, mener dog ikke, at de mange tilfælde af børn med microcephali skyldes forgiftet drikkevand.

Udgivet i NYHEDER
lørdag, 07 november 2015 16:27

Ny bog om farlig hjernekemi

Læge og professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, har netop udgivet bogen "kemi på hjernen -overgår enhver forstand" der stiller skarpt på, at kemiske stoffer kan give børns hjerner skader for livet. 

Bogen hviler på mere end 30 års forskning. Ifølge Philippe Grandjean bliver der ved hver eneste fødsel i Danmark tabt knap et IQ-point pga. sprøjtegiftrester. Hans anbefaling går derfor på, at gravide og børn spiser så økologisk som muligt.

Philippe Grandjean advarer om, at en hel generation af børnehjerner kan få alvorlige skader fordi deres mødre har været eksponeret for giftige industrikemikalier. En eksponering som til stadighed forsætter og som er umulig at få reguleret med myndighedernes nuværende tilgang, før det er for sent. 

Udgivet i NYHEDER
tirsdag, 17 april 2012 00:00

Problematisk støv

Vidste du, at hormonforstyrrende ftalater binder sig til støv og at hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være en af årsagerne til tidlig pubertet, lav sædkvaliteten og lav fertilitet?

Miljøstyrelsen anbefaler at vi fjerner støv en gang ugentligt og lufter ud mindst to gange dagligt. Men faktisk er det kun hver ottende kvinde som lufter ud to gange dagligt og vi er heller ikke gode nok til at tørrer støv af og støvsuge hver uge som det anbefales.

Støv er problematisk fordi mange af de elektroniske produkter vi bruger i vores hjem afgiver kemikalier, som binder sig til støv.

Det er kemikalier som er mindst lige så skadelige som de kemikalier vi forsøger at undgå når vi køber madvarer, legetøj, kosmetik, creme mv. 

Især de hormonforstyrrende ftalater binder sig til støv. Hormonforstyrrende stoffer mistænkes kraftigt som en af årsagerne til tidlig pubertet, lav sædkvaliteten og lav fertilitet til følge.

Du kan mindske mængden af kemikalier i dit hjem ved at lufte ud med gennemtræk i fem minutter to gange dagligt, - gerne inden sovetid. Og ved at begrænse brugen af elektriske apparater og slukke disse, når du ikke bruger dem. 

Udgivet i NYHEDER

En ny undersøgelse viser, at gravide kvinder savner vejledning om, hvordan de kan undgå skadelige kemikalier. Derfor er kampagnen "Gravid? Kend Kemien" blevet lanceret. Kampagnen giver syv konkrete råd til gravide for at hjælpe dem med at undgå problematisk kemi.

Størstedelen af gravide er klar over, at de skal undgå rygning og alkohol, men færre ved, hvordan de skal håndtere skadelig kemi. Det viser en ny undersøgelse fra Miljøministeriet, der involverede knap 1.400 danske kvinder, som enten var gravide, forsøgte at blive gravide eller planlagde at blive det inden for de næste par år.

Mens otte ud af ti kvinder undgår alkohol og tobak, er det kun omkring halvdelen, der køber produkter med Svanemærket eller sørger for at lufte ud dagligt. Der er også mange kvinder, der efterspørger konkrete råd til, hvordan de kan undgå skadelig kemi. Derfor har Miljøministeriet nu lanceret kampagnen "Gravid? Kend kemien" med syv specifikke råd.

Gør rent og luft ud

Graviditetsperioden er en følsom tid, hvor fosteret i moderens mave kan være ekstra sårbart over for kemiske stoffer. Derfor er det vigtigt at minimere udsættelsen for unødvendige kemikalier. For eksempel kan regelmæssig rengøring og udluftning begrænse den mængde af kemi, man er udsat for.

Syv råd til dig, der er gravid eller ønsker at blive det:

  1. Undgå tobaksrøg.
  2. Drik ikke alkohol.
  3. Gør rent og luft ud.
  4. Køb produkter med miljømærket.
  5. Minimer kontakt med kemikalier.
  6. Spis varieret.
  7. Minimer indtaget af medicin.

Disse råd er udarbejdet til forbrugere. Hvis du er professionel maler eller frisør, kan du kontakte Arbejdstilsynet for yderligere information om, hvordan du undgår kontakt med og påvirkning fra frisør- og malerprodukter.

Du kan finde mere information på Arbejdstilsynets hjemmeside: Vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø (på amid.dk)

Kilde: https://mst.dk/kemi/kemikalier/saerligt-for-borgere-om-kemikalier/groenne-tips/gravide-og-om-boern/gode-vaner-til-gravide-og-ammende/

Udgivet i NYHEDER



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL