Vidste du, at hormonforstyrrende ftalater binder sig til støv og at hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være en af årsagerne til tidlig pubertet, lav sædkvaliteten og lav fertilitet?
Miljøstyrelsen anbefaler at vi fjerner støv en gang ugentligt og lufter ud mindst to gange dagligt. Men faktisk er det kun hver ottende kvinde som lufter ud to gange dagligt og vi er heller ikke gode nok til at tørrer støv af og støvsuge hver uge som det anbefales.
Støv er problematisk fordi mange af de elektroniske produkter vi bruger i vores hjem afgiver kemikalier, som binder sig til støv.
Det er kemikalier som er mindst lige så skadelige som de kemikalier vi forsøger at undgå når vi køber madvarer, legetøj, kosmetik, creme mv.
Især de hormonforstyrrende ftalater binder sig til støv. Hormonforstyrrende stoffer mistænkes kraftigt som en af årsagerne til tidlig pubertet, lav sædkvaliteten og lav fertilitet til følge.
Du kan mindske mængden af kemikalier i dit hjem ved at lufte ud med gennemtræk i fem minutter to gange dagligt, - gerne inden sovetid. Og ved at begrænse brugen af elektriske apparater og slukke disse, når du ikke bruger dem.