Mangel på D-vitamin er desværre meget almindeligt hos gravide men nu viser et nyt studie, at der er endnu en god grund til at huske at tage det vigtige D-vitamin under graviditeten.
Allerede fra fosterstadiet er D-vitamin meget vigtigt, blandt andet fordi D-vitamin har en positiv indflydelse på barnets hjerneudvikling, knogleudvikling og barnets immunforsvar, herunder har D-vitamin også en forebyggende effekt på udviklingen af astma. Men også for moderen er D-vitaminet vigtigt, og mangel på D-vitamin øger blandt andet risikoen for svangerskabsforgiftning med fem gange.
Et nyt og opsigtvækkende studie foretaget af Odense Børnekohorte og Odense Universitets Hospital, viser nu, at D-vitamin ikke bare har betydning for hjernens udvikling, knogleudvikling og immunforsvar, men også mindsker risikoen for ADHD hos barnet, hvis moderen tager tilskud af D-vitamin under graviditeten.
Forskerne har fundet frem til, at børn i to et halvt års alderen, har færre ADHD symptomer, hvis moderen har fået tilstrækkelig med D-vitamin under graviditeten. Resultatet er fremkommet ved at måle mængden af D-vitamin i navlesnorsblodet hos 1233 børn, og herefter lade forældrene besvare et spørgeskema når barnet var 2,5, hvorudfra man kunne spore begyndende symptomer som ekstra uro, høj impulsivitet og uopmærksomhed.
Dr. Shetreat-Klein fra New York har et radikalt råd til forældre: Lad dine børn spise mere skidt. Lad dem spise jord, lege med mudder, blive beskidte og bekymr dig ikke så meget om bakterier. På den måde vil dine børn være modstandsdygtige overfor skiftende miljøpåvirkninger.
Hvad går det nu ud på? Vi lærer ungerne at børste tænder i anti-bakteriel tandpasta. Sundhedsstyrelsen laver anbefalinger om hvordan og hvor grundigt de små i daginstitutionerne skal vaske hænderne i sæbe, som slår bakterier ihjel. Neglene skal renses hyppigt, mad skal opbevares i et nærmest sterilt miljø, jordbær fra haven skal vaskes grundigt og ikke noget med at spise sand. Efter kontakt med husdyr skal de små næver sprittes af, og etiketterne på rengøringsmidlerne praler af deres bakteriedræbende evner. Men er det nu også sundt at slå alle de bakterier ihjel og skåne vores børn for jord i maden?
Hendes bøger "The Dirt Cure" og ”Healthy Food, Healthy Gut, Happy Child” beskriver, baseret på både hendes egen lægefaglige forskning og erfaring med et astmatisk barn, hvordan kroppens immunforsvar faktisk har godt af at blive udfordret af mange forskelige bakteriestammer og – miljøer. Jo flere, desto bedre.
Læs også: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Når vi gør alting pinligt rent og aldrig ruller rundt i mudderet udenfor, så bliver immunforsvaret slapt og forvirret og begynder at overreagere. Autoimmune sygdomme såsom astma, eksem og kroniske betændelsestilstande er i virkeligheden kroppen, som angriber sig selv i den tro, at der er tale om noget frygteligt farligt. Den forvirring opstår, fordi immunforsvaret – som ”bor” i tarmene – ikke har lært at tackle miljøpåvirkninger og derfor ikke kan skelne mellem ”de gode og de onde”, så at sige.
At vi skal være gode ved vores tarmsystem for at få en godt helbred er også emnet for en dansk nyudgivelse, nemlig ”Tarme med Charme” af Giulia Enders.
Shetreat-Klein skriver, at der i én teske havejord er flere mikrober, end der er mennesker på jorden. Og det er netop den diversitet, vores krop har brug for. Vores vane med at spise højtryksspulet mad uden skræl på, ofte dyrket med brug af sprøjtemidler i monokultur, hvor intet andet liv end lige netop afgrøden kan leve, desinficere vores hjem og kogevaske vores tøj, er tilsyneladende ikke godt for hverken mennesker eller miljø.
Vidste du at B12-vitamin i sin naturlige form faktisk produceres af bakterier som findes i naturen? Vores forfædre fik en stor del af deres B12 vitamin fra naturens bakterie-diversitet. I dag har de industrielle landbrugsmetoder inden for konventionel dyrkning, med brug af kunstgødning og pesticider og effektiv rensning af afgrøderne gjort kål på de fleste af de naturlige B12-producerende bakterier, som førhen fantes på frugt og grøntsager og i naturen i det hele taget. |
Hendes råd til os er at spise økologisk dyrket mad, gerne med lidt jord i gulerodssprækkerne, og at tilbringe så meget tid som muligt og så tidligt i livet som muligt udenfor.
Hendes udsagn underbygges bl.a. af forskning offentliggjort i det anerkendte fagblad Occupational Environmental som viser, at børn, der udsættes for blegemidler i deres hjemmemiljø, faktisk har flere infektioner og oftere influenza, end børn uden blegemidler i deres omgivelser.
Så ud med klorinen og kogevasken, og frem med mudderkagerne. - Hvis du tør.
Se desuden: Lyn-introduktion til bakterier i menneskets krop – en 9 minutters TED-talk
Kilder: Telegraph.co.uk: Let them eat dirt
Politiken: Forskers hyldest til tarmsystemet er en ren bestseller
Børn, der bliver taget ved kejsersnit under fødslen, har større risiko for at få alvorlige sygdomme senere i livet. Det viser et nyt dansk studie med professor i børneastma Hans Bisgaard i spidsen.
Er dit barn født vaginalt, har det gode chancer for at undgå alvorlige sygdomme senere hen. I hvert fald hvis man sammenligner med børn, der er taget med kejsersnit.
Et nyt kæmpestudie fra Danmark viser, at der er større risiko for at få en række kroniske sygdomme såsom astma, tarmsygdomme, allergi og leukæmi, hvis et barn kommer til livet ved hjælp af et kejsersnit.
Undersøgelsen tager afsæt i 2 millioner fødsler i Danmark i en periode på 35 år fra 1973 til 2012.
Det er første gang nogensinde, at man kan bevise, at der er større risici forbundet med et kejsersnit end ved en vaginal fødsel. Farlige sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet, kan altså med større risiko opstå senere i livet, hvis man er født ved kejsersnit.
Der er blandt andet 20 procent større risiko for at få astma senere i livet, hvis man er født med kejsersnit, og der er ca. 40 procent forhøjet risiko for at få immundefekter.
Grundet studiets enorme størrelse og omfang vurderer Niels Heegaard, professor i klinisk biologi og forsker i immunologiske sygdomme ved Statens Serum Institut, at undersøgelsens resultater er meget solide.
Læs også;
https://min-barsel.dk/nyheder/kvinder-der-foder-ved-kejsersnit-skal-tilbydes-genoptraening
https://min-barsel.dk/fodsel/er-dit-barn-en-af-de-fem
https://min-barsel.dk/nyheder/forsker-derfor-skal-antallet-af-kejsersnit-ned
Hvis du gerne vil vide mere, kan du blive ekspert på dit barns immunforsvar ved at læse min bog: Naturligt Sunde Børn. Du kan købe den i boghandlen, i helsekostbutikker eller direkte hos mig.
Det første råd handler om, at du først og fremmest skal have styr på dit barns fordøjelse – og i særdeleshed på alle de gode bakterier, der skal være dernede. Mindst 70 % af immunforsvaret sidder nemlig i dit barns fordøjelse og derfor er fordøjelsen en afgørende nøgle, hvis I vil slippe for snot, feber og øreproblemer.
Læs også: Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem
Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.
Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse.
Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer.
Kodeordet er IMMUNFORSVAR.
Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.
Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.
Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier.
De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet.
Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger.
Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre.
Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.
Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!)
I år 2020 vil 433.000 have astma og 1,7 millioner danskere have allergi, mener sundhedsstyrelsen.
Idag er det sådan at ca. hvert tredje barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis og ca. hvert tredje barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma.
I alt har 8-10 procent af skolebørn i Danmark astma. 80 procent af skolebørn med astma har også allergi, hvilket kan udløse eller forværre symptomerne.
Forskere på området har fundet frem til, at det tilsyneladende er sundt, at vi især som børn bliver udsat for en passende mængde af mange forskellige bakterier og mikroorganismer fordi dette ser ud til at styrke vores immunforsvar.
Det er særligt op til femårsalderen, at immunsystemet dannes og påvirkes.
Forskerne håber nu at få sat navn på, hvilke typer af bakterier børn skal påvirkes med som små, og på den måde finde nye typer af bakteriekulturer, der kan bruges til at bremse astma og allergi.
Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn?
Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål
Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Det skønnes at det i Danmark er omkring 50% af befolkningen der lider af D-vitamin mangel. D-vitamin er afgørende for kroppens evne til at optage kalk og dermed sikre knoglernes robusthed.
Men nu har danske forskere fundet endnu et argument for hvorfor danskerne bør få rettet op på deres D-vitamin mangel.
Det viser sig nemlig, at D-vitamin er helt afgørende for om vores immunforsvar virker og dermed gør os modtagelige over for en lang række sygdomme.
Om sommeren opbygger kroppen selv det vigtige vitamin ved hjælp af solens stråler. Fra maj til september måned er solen den primære og vigtigste kilde til D-vitamin. Hvis man ikke spiser tilskud af D-vitamin de øvrige måneder, er kroppens D-vitamin reserver helt i bund efter en kold og mørk vinter.
Gravide kvinder anbefales af sundhedsstyrelsen at tage tilskud af D-vitamin. Er du gravid, eller planlægger en graviditet, er der derfor nu en ekstra god grund til at få dækket dit D-vitamin behov.
Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt tilskud D-vitamin på 10 mikrogram fra dit barn er 14 dage og formentligt resten af livet.
Sygdom og eksem, astma og andre allergiske reaktioner kan udløses af, at man ikke nedbryder sin mad ordentligt.
Ved en dårlig fordøjelse, kombineret med en utæt tarmslimhinde, som mange har på grund af en uhensigtsmæssig kost, kan man optage protein som ikke er helt nedbrudt, og disse virker som hormonlignende stoffer, der blandt andet forstyrrer immunsystemet.
Men det kan en kur med mælkesyrebakterer altså rette op på.
Alle børn vil have gavn af probiotika, men især børn, der er født ved kejsersnit kan have gavn af bakteriekulturene, fordi børn født ved kejsersnit ikke har været udsat for samme gode bakteriepåvirkning fra sin mor, som hvis de havde været født vaginalt.
Flaskebabyer får heller ikke de gode bakterier når de ikke sutter på deres mors brystvorter. Derfor kan flaskebabyer også have særlig gavn af probiotika.
Ligesom mælkesyrebakterier har vist sig at være gavnligt for mange kolikbørn, hvis kolikken skyldes mavekneb.
Der er flere gode probiotika på markedet som kan gives til til børn fra 4-6 mdrs. alderen, og produktet Bio Gaia dråber endnu tidligere. Gode mærker er fx. Probiotic Panda pulver og Udo's infant pulver. Du kan købe dem i Matas, på apoteker, i den lokale helsebutik eller fra en helsebutik på nettet.
Også hvis du er nød til at tage antibiotika, kan du bygge tarmfloraen op igen med probiotika over en periode på 2-3 uger. (Der skal gå et par timer mellem indtag af antibiotika og probiotika). Gode produkter er Udo's Choice super adult Blend, og Biosym Symbioflor
En anden mulighed er at tage tilskud af Vita Biosa, der indeholder en samling sunde og effektive mikroorganismer, der dels danner mange gode antioxidanter og dels giver en meget sund og god tarmbakterieflora, hvor sygdomsfremkaldende bakterier og svampe ikke kan trives. Vita Biosa kan også købes hos Matas og i helsekostforretninger.