Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»igangsættelse | min barsel
fredag, 06 januar 2023 10:24

Hvad bestemmer, om fødslen går igang?

Fødslen er en spændende og ofte nervepirrende begivenhed, både for den gravide kvinde og hendes partner. Det er ikke altid muligt at forudsige, hvornår fødslen vil gå igang, men der er en række faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang og hvornår den går igang.

Der er særligt tre faktorer der bestemmer, hvornår fødslen typisk er klar til at gå igang.
Hormoner: En af de mest betydningsfulde faktorer, der bestemmer, om fødslen går igang, er hormoner. Når fødslen nærmer sig, frigøres der store mængder af hormonet oxytocin fra hypofysen, hvilket stimulerer livmoderhalsen til at åbne sig og sammentrække sig. Oxytocin spiller også en rolle i at øge produktionen af prostaglandin, et hormon, der hjælper med at løsne op for livmoderhalsen og få den til at åbne sig yderligere.

Modning af fosteret: Modningen af fosteret spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når fosteret er modent nok til at blive født, vil kroppen begynde at forberede sig på fødslen. Fosteret vil være klar til at blive født, når det er fuldt udviklet og har nået en vægt på omkring 2,5-4 kg.

Modning af livmoderen: Modningen af livmoderen spiller også en rolle i, om fødslen går igang. Når livmoderen er klar til at føde, vil den have en mere blød og elastisk livmoderhals, hvilket gør det nemmere for barnet at passere gennem fødselskanalen.

Det er særligt de tre faktorer, der er bestemmende for hvornår fødslen nærmer sig. faktorer, der kan påvirke, om fødslen går igang. Men det er alligevel ikke altid muligt at forudsige præcist, hvornår fødslen vil gå igang, men en sund livsstil og regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen. Det er også vigtigt at huske, at hver graviditet er unik, og at fødslen kan variere fra person til person.



Hvad kan du gøre for at forberede dig på fødslen?

Selvom du ikke kan kontrollere, hvornår fødslen går igang, er der en række ting, du kan gøre for at forberede dig på fødslen. Disse inkluderer:

  • Deltag i fødselsforberedelse: Dette kan hjælpe dig med at lære om fødslen og hvad du kan forvente, samt give dig mulighed for at møde andre gravide og deres partnere.

  • Opret en fødselsplan: En fødselsplan er en liste over dine præferencer og ønsker for fødslen, såsom hvem du vil have til stede, hvad du vil have til at ske med barnet efter fødslen og hvilke smertestillende midler du vil have til rådighed.

  • Få regelmæssigt jordemodertjek: Det er vigtigt at få regelmæssigt fødselskontrol hos en jordemoder, så du kan holde øje med dit barns udvikling og få rådgivning om, hvad du kan forvente under fødslen.

  • Vær fysisk aktiv: Regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at forberede kroppen på fødslen ved at styrke musklerne og øge udholdenheden.

  • Spis sundt: En sund kost kan hjælpe med at sikre, at du og dit barn får alle de næringsstoffer, I har brug for, samt hjælpe med at forberede kroppen på fødslen.

  • Opbyg en supportgruppe: Det kan være hjælpsomt at have support i form af familie og venner, der kan støtte dig gennem fødslen. Dette kan også omfatte en doula, der er en professionel, der støtter og vejleder dig gennem fødslen.

  • Tænk over dine smertestillende muligheder: Der er mange forskellige smertestillende muligheder, du kan overveje under fødslen. Det kan være en god idé at tale med din jordemoder om dine muligheder og hvad der vil være bedst for dig.

    Det er vigtigt at huske, at fødslen er en unik oplevelse for hver person, og det er okay at have ændringer i planen eller at vælge andre muligheder undervejs. Det vigtigste er, at du føler dig tryg og komfortabel under fødslen.

    Der er også en række naturlige metoder, du kan prøve for at fremme fødslen, selv om det ikke er bevist, at de faktisk virker. Disse inkluderer:

    • Gå en tur: Det kan være gavnligt at gå en tur, da bevægelse kan hjælpe med at fremme fødslen ved at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne.

    • Prøv akupunktur: Akupunktur involverer indsættelse af små nåle på specifikke punkter i kroppen for at fremme heling og lindre smerter. Det kan være hjælpsomt for nogle mennesker, men der er ikke nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at det virker for at fremme fødslen.

    • Spis spicy mad: Stærk og meget krydret mad kan hjælpe med at øge blodgennemstrømningen og styrke musklerne, hvilket kan fremme fødslen. Det er dog vigtigt at huske, at det ikke er sikkert for alle og kan forårsage mavesmerter og andre ubehagelige bivirkninger hos nogle gravide.

    • Prøv seksuel aktivitet: Det kan være gavnligt for igangsættelsesprocesserne at have sex tæt på fødslen, da sæd indeholder prostaglandin, der kan hjælpe med at løsne op for livmoderhalsen og derved remme fødslen. 

    Igen er det vigtigt at huske, at der ikke er nok videnskabeligt bevis for at understøtte, at disse metoder faktisk virker for at fremme fødslen.


    Kilder:

Udgivet i FØDSEL
lørdag, 19 august 2023 15:35

Modning og igangsætning af fødsel

 

Måske sidder du som højgravid og er temmelig plaget af gener sidst i din graviditet? Især sommeren kan ”forværre” generne lidt ekstra. Det er du langt fra ene om – og det gode er, at der faktisk er noget at gøre ved det.

 
Som zoneterapeut oplever jeg en stigning i antallet af kvinder, hvor generne sidst i graviditeten er så voldsomme, at det går udover deres livskvalitet, overskud og ikke mindst nattesøvn. Og ingen ønsker, at starte livet som mor med et underskud på energi-kontoen. Især ikke, hvis der er flere børn i familien allerede.

Generne hos højgravide er meget individuelle, dog er der nogle gengangere hos de fleste:

  • Følelsen af, at kroppen er belastet både på grund af den øgede vægt og ikke mindst mavens fylde. Belastningerne kan resultere i smerter og/eller ubehag i hofte/bækken og lænd – både i led, men også muskulaturen; barnets størrelse kan give et tryk/pres på de indre organer (primært mavesæk, nyrer, blære og nederste del af lungerne).
    Presset opleves som ubehageligt og kan give følelsen af at blive forpustet ved den mindste aktivitet eller endda ved bare at sidde stille, at der ikke er plads til at spise eller, at man hele tiden har følelsen af at skulle tisse.
  • En anden, mere ubehagelig gene, er et tryk på den store blodåre, Vena Cava, som fører blodet tilbage til hjertet. Trykket her opleves oftest når den gravide ligger på ryggen, men kan også opleves når hun har stået oprejst i samme stilling i længere tid (ex i køen i supermarkedet). Grundet presset på Vena Cava, vil den gravide opleve et blodtryks-fald og at det ”sortner for øjnene” eller hun bliver svimmel. Det er ubehageligt, men ganske ufarligt, hvis det er kortvarigt. Det kan afhjælpes med et stillingsskift eller lidt bevægelse.
  • Forstyrret nattesøvn. Årsagen til den forstyrrede nattesøvn kan skyldes mange ting; et barn, der er meget aktivt om natten, varme, smerter i kroppen, besvær med at finde en stilling, der er til at holde ud at ligge i i længere tid… eller ovennævnte gener.
  • Rigtig mange kvinder oplever også væskeophobninger, som kan begrænse den gravide i at kunne bevæge sig som hun plejer samt det skaber ubehag og kan være smertefuldt.
  • Karpaltunnelsyndrom (som er en afklemning af følenerverne til hånden) er heller ikke unormalt sidst i graviditeten.
  • Kvalme. Nogle gravide er plaget af kvalme og opkastninger igennem hele graviditeten og andre oplever, at kvalmen kommer tilbage i 3. trimester, ofte på grund af barnets fylde, men også på grund af hormonelle forandringer sidst i graviditeten.


Hvad kan zoneterapi i 3. trimester gøre?

Zoneterapi kan være til gavn under hele graviditeten. Behandlingen kan afhjælpe eller mindske/lindre forskellige gener helt fra start til slut. Hvis du, som gravid i 3. trimester, ønsker støtte til at mindske generne i graviditeten, er dette bestemt også en mulighed med zoneterapi.

Hvis der ikke er tale om en decideret fødselsmodning eller igangsætning, undlades behandling af visse zoner, livmoderzonen og visse akupressur-punkter.

Ønsker du derimod, som højgravid, hjælp til en fødselsmodning samt igangsætning, så er der hjælp at hente ved en zoneterapeut. Selve behandlingen varierer fra behandler til behandler, men

langt de fleste vil indeholde både zoner (for organer) og akupressur-punkter.


Hos Zoneterapeut Rikke Vilain Rikke Vilain anvender jeg følgende:

  • Akupressur-punktet MP6; også kendt som ”kvindepunktet”. Det er et punkt 3 fingersbredder over kvindens indvendige ankelkno lige under skinnebenet. Der løber 3 meridianer igennem dette punkt, nemlig LE (lever), N (nyre) og MP (milt/bugspytkirtel).

Både lever og nyre har indflydelse på de kvindelige kønsorganer (både ydre og indre) og MP (milt/bugspytkirtel) har indflydelse på både hormoner og mælkeproduktionen, men også fordøjelsen, som kan være udfordret i graviditeten.

  • Zonerne for hypofysen, hypothalamus og pineal-kirtlen. Hypofysen danner overordnet hormoner (fabrikken) og hypothalamus styrer hypofysen (sender beskeder om, hvornår hvilke hormoner skal produceres og frigives). Pineal-kirtlen har ansvar for vores søvn og døgnrytme og dermed også den korrekte produktion af hormoner på de rigtige titdspunkter. Alle 3 er, anatomisk placeret i hjernen, og som punkt i zoneterapien, er de alle placeret på storetåen.
  • En grundig afspænding af hofte/bækken- og underlivs-muskulaturen, for at afspænde/klargøre dette til fødslen. En afspændt muskulatur gør udvidelsen af bækkenet mere fleksibelt.
  • Akupressur-punktet for nyren, som har en ve-stimulerende effekt.
  • Zonen for livmoderen. for at forberede denne til fødslen.
  • Akupressur-punktet CO4 (tyktarm) som også benævnes ”uddrivelses-punktet”/at kroppen skal skille sig af med noget. Dette punkt er meget kraftfuldt og anvendes oftest først ved 2. behandling.
  • Undervejs i behandlingen er der også fokus på afspændingsbehandling. Er der tale om kvinder, der er nervøse for den forestående fødsel, er denne del af behandlingen meget vigtig, da den, udover at være yderst afslappende, lægger en dæmper på et nervesystem, der er lidt på overarbejde De gravide får altid et par akupressur-punkter med hjem, som de kan stimulere (eller få andre til at gøre, hvis maven er for meget i vejen) og på den måde kan det blive hele familiens ”projekt” at hjælpe processen i gang. Især kommende søskende synes det er meget sjovt at kunne gøre noget.

Det helt fantastiske ved forestående fødsler er, at barnet selv bestemmer, hvornår det er klar til at holde sin fødselsdag. Der kan altså ikke forceres en fødsel til at ske på en bestemt dag, men zoneterapien skubber lidt til processen, så moderens krop og sind, er klar til den forestående fødsel.

Hvornår kan man lave modning/igangsætning?

Der er altid tale om en individuel vurdering og altid med en jordemoder eller læges tilladelse til, at zoneterapi kan være en mulighed, for at skubbe lidt til processen. Som udgangspunkt kan man tale om modning/igangsætning 14 dage før termin og kun når følgende kriterier er opfyldt:

  • Barnet vender rigtigt og ligger stabilt i bækkenet
  • Der har ikke været alvorlige komplikationer igennem graviditeten (pletblødninger gennem graviditeten, voldsomme smerter, nedsat fødselsvægt hos barnet)
  • Der er ikke noget fysiologisk, der taler imod en naturlig, vaginal fødsel.

Hvad kan du opleve under og efter behandling?

Under behandlingen oplever de fleste kvinder et mere uroligt barn, der kommer flere plukveer, som kan virke kraftigere end de plejer og der kan forekomme en murren i underlivet a la menstruationssmerter. Ovennævnte ”symptomer” kan vare ved også efter behandlingen, men det er blot et tegn på, at behandlingen har igangsat en fødselsforberedende proces. For de fleste kvinders vedkommende anbefales, at de, samme dag, som de er til behandling, går sig en tur, for at præparere bækkenet og den tilhørende muskulatur til den forestående fødsel. Enkelte er så besværede, at de i stedet for, får nogle øvelser, som de kan lave enten liggende eller siddende. Alt sammen er medvirkende til at holde den igangsættende proces i gang.

Hvor meget behandling skal der til?

Igen er det individuelt fra kvinde til kvinde, men min erfaring er, at langt de fleste kvinder, kan nøjes med 2 behandlinger (når der tales om igangsætning/modning). Behandlingerne lægges med 2-3 dages mellemrum for at maximere zoneterapiens effekt. Min behandling kombineres altid med akupressur-punkter, som kvinden selv kan trykke på/få hjælp til at trykke på, og netop denne kombination, er, efter min opfattelse, en meget effektiv behandling.

Tilbagemeldinger efter behandling

De tilbagemeldinger jeg får fra de gravide efter behandlingen fødselsmodning/igangsætning, har været positive. De fleste oplever en ”lindring” af deres gener – mindre smerter, mindre ubehag, mindre kvalme og en noget bedre søvn.

Så er du en af de mange gravide, der lider sidst i graviditeten, så snak med din jordemoder og kontakt en zoneterapeut tæt på dig. Og held og lykke med den lille ny, som kommer til verden lige om lidt.. De er vores største gave.

Se mere om Rikke Vilian

⇒ Se video om hvordan du og/eller din fødselspartner selv kan fremme fødslen og  gøre fødslen mere behagelig og let-  ved at bruge akupressur og zoneterapi-punkter til at booste dit Oxytocin niveau

 

 
Udgivet i FØDSEL
Hvad nu hvis din jordemoder foreslår en igangsættelse, men du ikke ønsker at blive sat igang?

I uge 39, 40 eller 41 i din graviditet er der måske mange omkring dig der spørger om hvornår du skal sættes igang? Og det på trods af, at du og baby har det fint og er sunde og raske. Det er somom, folk tror, at din baby ikke kommer ud uden igangsættelse og det ligger et unødigt pres på dig. Til jordemoderkonsultationen får du at vide, at hvis baby ikke er kommet i næste uge, så vil du få en tid til igangsættelse. Du har hørt en del om igangsættelse, og er ikke opsat på at blive sat igang medmindre det er absolut nødvendigt.

Her er 6 råd fra Australske Kelly Winders' Bellybelly.com, skrevet af Sam Mcculloch til hvordan du kan håndtere presset. Denne artikel er redigeret af Jordemoder Sophie Puck.

Hvis din jordemoder foreslår igangsættelse som en nødvendighed, spørg hvorfor?  Hvis der absolut ikke er nogen medicinsk årsag til igangsættelse, er du i din fulde ret til at afvise eller tøve med igangsættelsen.

I anbefalingerne om igangsættelse af veer som er udstedt af Verdenssundhedsorganisationen hedder det: "Igangsættelse af veer skal kun udføres, når der er en klar medicinsk indikation for den, og de forventede fordele opvejer dens potentielle skader".

Alligevel oplevede mere end 1 ud af 4 kvinder i USA i 2013, at deres jordemoder forsøgte at fremskynde veer. Heraf var næsten halvdelen af ​kvinderne blevet igangsat på baggrund af en ikke-medicinsk årsag.

Spørg dig selv: "Hvem er chefen?"

Det er din jordemoders rolle at hjælpe dig med at træffe velinformerede beslutninger om at blive igangsat. Hvis der ikke er nogen medicinsk årsag til en ignagsættelse og din baby har det fint, er det ikke din jordemoder, eller pres fra andre, der skal bestemme om du skal lade din fødsel starte med en igangsættelse. Som den gravide har du ansvaret for at træffe de bedste beslutninger for din fødsel og for dit barns og dit helbred. Din jordemoder er der for at støtte dig, men husk, at du er den vigtigste beslutningstager med hensyn til din graviditet og fødsel. 

Hvis du bliver presset til at få en igangsættelse af en ikke-medicinsk årsag, skal du huske din jordemoder på, at du har ret til at træffe en velinformeret beslutning.

Tilbud om kompromis

Vær forberedt på, at hvis du takker nej til igangsættelse, er der mulighed for, at du bliver tilbudt et kompromis. Måske kan du blive, at jordemoderen puffer lidt rundt med baby eller prøver at udvide dig. Disse muligheder synes måske at være lavrisiko og enkle, men de har alle deres egne risici og potentielle komplikationer. Der er ingen garanti for, at disse metoder vil fungere, og det kan betyde, at du får brug for flere indgreb for at få arbejdet startet korrekt, hvilket øger din risiko for en assisteret eller kirurgisk fødsel.
Udgivet i FØDSEL

Igangsættelser og kejsersnit er ikke sjældne indgreb i dagens Damnark. Men mange af disse indgreb er slet ikke nødvendige, mener lektor fra jordemoderuddannelsen Eva Rydahl. I december måned modtog hun Hanne Kjærgaards mindelegat for sin forskning i emnet. 

”Primum non nocere - above all, do no harm!”. Disse ord pryder forordet til jordemoder og lektor Eva Rydahls forskningsprojekt, som hun i december måned 2016 modtog Hanne Kjærgaards mindelegat for. Den dybere mening bag ordene i denne sammenhæng, er at det kan være bedre ikke at gribe ind i et ellers naturligt fødselsforløb, frem for at risikere at gøre mere skade end gavn. 

Der er da heller intet sundhedssystem i Norden, der anvender igangsættelse af fødslen så ofte, som det danske sundhedsvæsen gør. Hver fjerde fødsel sættes i gang, og tallet stiger og stiger. Risikoen for kejsersnit stiger, når man vælger at sætte fødslen i gang, og Danmark ligger da også på en førsteplads i Norden med hensyn til antal af kejsersnit.

Siden Eva Rydahl modtog mindelegatet har hendes forskning vakt stor interesse i faglige kredse. Legatet, som selvfølgelig er en stor ære for Rydahl, medfører ikke bare national anerkendelse, men muliggør også et længe ønsket forskningsophold i USA.

Stigende antal igangsættelser i Danmark bekymrer

Jordemoder og lektor Eva Rydahl forsker lige nu i, hvorfor så mange fødsler sættes i gang. Hun startede i 2016 på et 3-årigt forskningsprojekt i denne meget aktuelle problemstilling.

Det er et stort problem med de mange igangsættelser, fordi det er et meget alvorligt indgreb i fødslens forløb, som kan have mange negative og risikofyldte konsekvenser. Herunder risikoen for, at et kejsersnit bliver nødvendigt i et fødselsforløb, som ellers har været ukompliceret, og som muligvis kunne have været endt helt uden indgreb, hvis man blot havde undladt at sætte fødslen i gang.

Læs også: Igangsættelse. Skal jeg det?

Rydahls pointe er selvfølgelig, at vi bør undlade at sætte så mange fødsler i gang. De mange igangsættelser og kejsersnit forklares ofte med, at de fødende fx. bliver ældre og mere overvægtige og derfor har sværere ved at føde uden indgreb. Men det viser sig, at også kvinder, der ikke vejer for meget og er yngre også i stigende grad sættes i gang.

Måske skyldes dette, at kvinderne i hele den måde, den danske model for svangreomsorg er organiseret på, ikke støttes i at tro på sig selv. De lærer i stedet, at graviditet og fødsel er noget farligt og risikofyldt.

Rydahl mener, at de fødende i højere grad bør bakkes op i, at en naturlig fødsel er en reel mulighed, og at indgreb har bivirkninger og medfører øget risiko for yderligere indgreb.

Læs mere om naturlige fødsler og hvad du selv kan gøre

Kilde:Metropol: Igangsættelser kan føre til andet end en fødsel

Udgivet i NYHEDER
søndag, 21 april 2024 00:00

Igangsættelse - Skal jeg det?

Når terminsdatoen nærmer sig, genkender mange gravide, at de bare ønsker at føde. Og med vores videnskab og samfund idag, har vi da også muligheden for næsten selv at bestemme hvornår og hvordan vi vil føde.
 
Bor man fx i Rio, er det helt vanligt at booke sin fødsel på hospitalet mellem pedicuren og aftalen hos frisøren. 93% af alle brasilianere får kejsersnit på mors ønske.
 
Heldigvis er der stadig et stykke vej til de tilstande i Danmark…. endnu! Men customers demand har meget større indflydelse, end man lige skulle tro!

 

Medbestemmelse

Vi vil gerne være medbestemmende i vores fødsel og hvorfor skulle vi ikke det? Det er jo vores krop og vores barn. Men har vi ret til at gøre os klogere på, hvornår og hvordan et barn skal fødes? 
 
I Danmark bliver der født cirka 60.000 børn om året, og heraf får cirka 10.000 kvinder deres fødsler sat i gang. På trods af den udbredte anvendelse er der relativt få bivirkninger og utilsigtede hændelser ved igangsætning af fødsler. (Kilde: Sundhedsstyrrelsen) Så det er vel sikkert at få sat sin fødsel igang? Og er der i modsætning relativt store risici ved at afvente spontan fødsel?
 
Der er rigtig mange faktorer, vi endnu ikke kender til omkring fødsler og vi kender langt fra alle processer, der foregår i livmoderen mellem barn, moderkage, fostervand og mor og samspillet af hormonerne både i mor og barn. Vi kender endnu ikke fuldt ud mysteriet omkring hvordan og hvorfor en fødsel overhovedet begynder. 
 
Kan vi tillade os bare at ignorere alt det, vi endnu ikke forstår? Skal vi lade os styre af frygt, fordi vores videnskab har bestemt, at ud fra de faktorer vi KAN undersøge, så findes der en risiko ved at lade barnet blive i maven på den anden side af uge 42?
 
Hvorfor er der ingen gravide der spørger; “Hvad er de risici og hvor store er de?” Hvorfor står de risici ikke listet i det skriftlige materiale man får med hjem om igangsættelse? Og hvorfor er det ikke vanlig procedure at informere om at der også er en mulighed for at afvente spontan fødsel? Alle relevante spørgsmål som selv jeg som jordemoder kan have svært ved at svare på. Men det jeg kan fortælle er dette:

 

Stress 

Mange gravide begynder langsomt at føle et indre ræs mod tiden når terminsdatoen er passeret. 40+0 så skal den jo komme ud??
 
Jordemoderen informerer om, at de skal komme ind til tjek i uge 41+0, så man kan forsøge en hindeløsning og måske provokere fødslen lidt nærmere. Ofte i samme åndedrag får man at vide, at når “klokken” slår 41+3 så skal man komme til tjek igen, måske en scanning med henblik på fostervandsmængden og derefter får man en plan for igangsættelse oftest omkring 41+5. Der stræbes efter at man har født, inden man når til uge 42+0! 
 
Alt er timet og tilrettelagt. Tør man andet end at sige “Javel!” og give honnør? Man tør ihvertfald ikke bare gå derhjemme og vente, vel? Det må jo være for farligt ikke at gøre noget!? Hvorfor ellers dette kavaleri af planer?

De fleste kvinder vil helst have, at deres krop går igang af sig selv og som tiden går stiger presset og stressen.
 
Det ironiske i dette "igangsætningstilbud" er, at rigtig mange går ud fra, at det er noget man SKAL! Og dette press kan være medvirkende til at den naturlige fødsel hæmmes eller måske helt udebliver. Stress-hormoner og angst, for at man ikke når at gå igang selv, inden planerne for igangsættelse træder i kraft, kan hæmme de hormoner kroppen skal bruge til at skabe veer og dermed føde med, nemlig oxytocin.
 
Det ville måske være rart at vide at det reelt set kun er 2% der føder på terminsdatoen. Faktisk ville det være mere korrekt at give en terminsperiode mellem uge 38-42 istedet for en bestemt dato. Det er helt normalt at føde i alle 4 uger. Dette er noget lægerne bag retningslinjerne for igangsættelse bakker op om. Men sådan er vores samfund og vores arbejdsliv desværre ikke indrettet. 

 

Til og fravalg

Når jordemoderen informerer om tjek-up ved 41+0, 41+3 og mulig igangsættelse, skulle hun egentlig også, ifølge Bekendtgørelse af Sundhedsloven, informere om muligheden for ingen igangsættelse og konsekvenserne ved begge dele. Men den sidste del sker dog sjældent.
 
Langt de fleste gravide opfatter ikke, hvad jordemoder og fødselslæge informerer om, som valg de skal træffe og det er forståeligt, eftersom der kun bliver informeret om indgrebet og ikke om at vælge det fra.
 
Der er for og imod ved begge dele og den gravide skal kunne vælge og helst vælge det bedste for hendes barn.
 
Grundlæggende gælder det, at så længe alt er normalt ved mor og barn, bør man ikke gribe ind og igangsætte en fødsel. Det kan man som gravid roligt stole på.

 

Terminsdato

Kan man regne med at terminsdatoen er rigtig?
NEJ! Der er en relativ usikkerhed i bestemmelsen af terminsdatoen ved ultralyd.
 
For det første er det et personligt skøn når jordemoderen eller sygeplejersken skal sætte de små kryds på skærmen af ultralydscanneren, så maskinen kan regne terminen ud. Lidt mere til den ene eller den anden side af skyggen på billede vil give forskellige resultater.
 
Noget andet er at vi med sikkerhed ved, at børn vokser forskelligt i livmoderen. Nogen vokser langsomt i begyndelsen, dette kunne i teorien resultere i en ultralydsmåling der skubbede terminen nogle dage frem, ligesom andre børn vokser hurtigere i begyndelsen og dette kunne i teorien skubbe terminen et par dage tilbage.
 
Det er velkendt, at selv kvinder der er blevet insemineret, har fået korrigeret deres terminsdato ved ultralyd. Nogen har fået den rykket helt op til 10 dage. (Kilde: kendt af forfatteren).
 
Det lyder absurd, for der ved man med sikkerhed, hvornår graviditeten er begyndt og burde dermed vide helt præcis, hvor mange uger graviditeten er og hvornår terminen ligger. Og ja det er absurd… men ganske sandt.
 
Hmm…. hvordan ved vi så med sikkerhed, at alle kvinder der henvises til igangsættelse faktisk ER 41+3?
 
Tja… det ved vi ikke med sikkerhed!
 
Så hvornår skal man sætte igang?
 
Faktisk kender man ikke det optimale tidspunkt for igangssættelse af fødsler. Dette kunne hænge sammen med, at det simpelthen ikke er til at undersøge helt generelt. Alle kvinder er forskellige og det samme er børnene. Nogle er lidt længere tid om at blive “bagt færdige”. Præcis ligesom der er stor forskellighed når ungerne fx kommer i puberteten; Anton får ikke kønsbehåring og dyb stemme samtidig med at Alma får menstruation og bryster.
 
Men af en eller anden årsag, er det alligevel bestemt, at alle babyer ihvertfald ikke har brug for mere end 287 dage i livmoderen! Det svarer til 41 ugers graviditet. Når de 41 uger er gået har videnskaben besluttet, at barnet har haft “tid nok” til at udvikle sig og det er bedst at barnet er ude af livmoderen, inden graviditeten når til uge 42+0!
 
Men hvad er årsagen? 
 
Spørger man de gravide om denne årsag, så kender de færreste svaret. Nogen har hørt at babyen kan dø, hvis den bliver for længe i livmoderen, andre svarer at det er noget med at barnet kan tabe sig eller moderkagen holder op med at virke?!
 
Nogle af disse svar er som sådan ikke helt forkerte. Der findes en risiko, men det der aldrig bliver informeret om, er hvor stor den risiko i virkeligheden er. Den risiko der optager flest gravide er tanken om, at deres barn kan dø. Det kan få enhver mor til at sige ja til igangsættelse.
 
I 2009 blev der nedsat en arbejdsgruppe der skulle tage stilling til, om igangsættelserne skulle flyttes fra uge 42+0 til uge 41+3 - 41+5. 
 
Arbejdsgruppen skulle se på de risici der var ved at afvente spontan fødsel og fordelene ved igangsættelse. Tovholder og læge Charlotte Wilken udtalte til jordemoderforeningen i 2009 at der var for tyndt et grundlag for at ændre på retningslinjerne og der skulle forskes meget mere i det. 
 
Faktisk konkluderede forskerne i undersøgelserne, at risikoen for at et barn ville dø i livmoderen var ekstrem lille. (Kilde: Tidsskrift for jordemødre.) Med den fosterovervågning vi har idag bliver det endda færre og færre.

 

Customers demand

Så hvorfor ændre retningslinjer? Tjo, lad mig citere Wilken direkte: “…Vi møder en del kvinder, der siger ”det er ikke fordi, jeg gerne vil have kejsersnit, men jeg vil bare gerne føde til tiden og derfor vil jeg gerne sættes i gang”. Og der kan man diskutere, hvor rimeligt det er, at vi siger, ”nej det vil vi ikke”, når vi med den anden hånd siger ja til et selvvalgt kejsersnit. Så ja, customers demand er en væsentlig årsag til at ændre retningslinjer…” (Kilde: Tidsskrift for jordemødre)
 
Brasilien sniger sig langsomt ind i proceduren. Det er ikke videnskaben der styrer fødslerne, men customers demand. Her snart 6 år senere sætter vi stadig fødsler igang efter denne “customers demand”-retningslinje. Skræmmende!
 
Så hvad skal du?
 
Det skal du heldigvis helt selv bestemme. Men det ville være en god idé, at bede om at få al den information, du faktisk har krav på!
 
Dernæst er det dit og din partners valg og ikke lægens eller jordemoderens valg, om I skal igangsættes.
 
Vigtigst af alt er, at du, gravide, mærker efter i din krop og stoler på den. Hverken lægen eller jordemoderen kan mærke, hvad du kan og kun du har føling med dit barn.
 
Der findes rigtig god fosterovervågning idag og det er ikke uansvarligt at afvente spontan fødsel. Man kan komme ind til tjek og blive fulgt tæt med fosterovervågning istedet for at blive sat igang. 
 
Naturen har forfinet vores evne til at bære og føde vores børn i årtusinder. Du kan det her smukke kvinde. Så tal med dit barn. Mærk efter om I sammen er klar og om det føles rigtigt eller er præget af angst.
 
Er angsten til stede, skal der tages hånd om det for det hæmmer fødehormonerne. Men kuren er ikke igangsættelse. Kuren er ro, afslapning. Ud af hovedet og ned i kroppen. Kvinder og deres partner kan selv styrke den naturligt spontane fødsel. 

 

 

Udgivet i FØDSEL

Sundhedsmyndighederne i Frankrig advarer nu landets læger mod at bruge fødselspræparatet Misoprostol.

I Danmark bliver der født cirka 60.000 børn om året, og heraf får cirka 10.000 kvinder deres fødsler sat i gang.

Misoprostol er i Danmark det hyppigste brugte middel til at sætte fødsler igang. Sundhedsmyndighederne i Frankrig mener, at Misoprostol kan medføre alvorlige konsekvenser hos både mor og barn, og de fraråder, at man bruger Misoprostol til igangsættelse af fødsler. I Frankrig har 28 kvinder meldt om alvorlige bivirkninger ved fødsler, der er sat i gang med Misoprostol og nu forlanger de franske myndigheder dokumentation for, at Misoprostol er sikkert at bruge ved fødsler.

Ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil myndighederne se på den franske vurdering. Sundhedsstyrelsen har sat Misoprostol under skærpet overvågning de næste to år, og indtil andet er bevist, anser Sundhedsstyrelsen fortsat lægemidlet for sikkert.

Sundhedsstyrelsen har i kølvandet på de franske advarsler om brug af misoprostol til igangsættelse af fødsler pålagt lægemiddelfirmaet Pfizer at analysere indkomne indberetninger af bivirkninger ved lægemidlet, som Sundhedsstyrelsen modtager, og sammenholde dem med de globale indberetninger.

Udgivet i NYHEDER

Lektorer fra Jordemoderskolen har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at præparatet Misoprostol som hyppigt bruges til igangsættelse af fødsler, har vist sig at være under kraftig mistanke for at have ført til volsomme komplikationer og alvorlige bivirkninger i hele 12 tilfælde.

Sundhedsstyrelsen har nu sendt retningslinier for indskærpet anvendelse af stoffet Misoprostol til alle landets fødeafdelinger. Det sker efter, at to lektorer fra Jordemoderskolen har gjort opmærksom på 12 sager, hvor Misoprostol-præparatet Cytotec er under kraftig mistanke for at have medført voldsomme fødsler med alvorlige bivirkninger.

Stoffet Misoprostol, som anvendes til at sætte fødsler i gang, har muligvis vist sig at kunne give alvorlige bivirkninger, især hvis det anvendes i for høje doser. Blandt andet er der mistanke om, at stoffet kan give ve-storm, risiko for at livmoderen brister under fødslen samt andre meget alvorlige bivirkninger.

En ud af fem kvinder i Danmark bliver sat i gang fordi kvinden går over tiden og her bruges midler med Misoprostol til at modne livmoderen.

Udgivet i NYHEDER