føde hjemme

Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»føde hjemme | min barsel

tirsdag, 01 september 2020 00:00

Både fornuft og følelse talte for en lotusfødsel

For omkring to år siden, fødte jeg mit tredje barn. En lille dreng som ikke blev adskilt fra moderkagen før navlesnoren på tredjedagen var så indtørret at den faldt af helt af sig selv.

Tid! Tre dage, hvad er det i det store regnskab - intet. Det var en magisk overgang og de tre dage var indholdsmæssigt guddommelige og eventyrlige. Det var vidunderligt ikke at forcere noget, bare være til stede sammen. Zappe helt ind i euforien, kærligheden, lykkefølelsen, glæden og stoltheden. Hvor var det en smuk fødsel.

Jeg græd inderligt, da vi efter fem dage, pga. lugtgener måtte tømme fødekarret. Graviditeten og fødslen, var på alle måder helt anderledes end de to foregående.

Et andet spor end det slagne

Jeg havde valgt at følge et helt andet spor, end det slagne.

I denne graviditet gik jeg meget ind i mig selv, for at finde frem til hvordan jeg egentlig ønskede det hele skulle være. Og ikke mindst fødslen.

Det betød f.eks. at jeg reflekterede en del over, om jeg havde brug for alle de tilbud jeg fik i graviditeten. Tilbud om scanninger og ekstra flow målinger. En flow måling, er en scanning, der viser trykket i navlesnoren og derved overførslen af blod; ilt og næring via moderkagen, til barnet.

Vi valgte nakkefoldsscanningen fra. Vi nåede frem til, at vi alligevel ikke ville kunne få fjernet barnet, hvis det nu viste sig at have Downs.

Misdannelsesscanningen valgte vi til – dog uden kønsvurdering. Jeg ville gerne føde dette barn i vores sommerhus, derfor havde jeg brug for, at vide om der var nogle misdannelser hos barnet. Eller jeg følte måske først endeligt, at jeg kunne tage beslutningen om en fødsel i et andet setting, end hospitalets, når jeg vidste med sikkerhed, at barnet ikke ville have særlige behov ved fødslen.

Kønsvurderingen ville vi ikke have. Vi snakkede meget om det. Vi syntes det var spændende at blive overrasket. Vi syntes også det var vigtigt for barnet, ikke at være kønsligt specificeret indtil fødslen. Jeg havde heller ikke de fjerneste skrupler over at ”møde” barnet som både en pige og en dreng, i den tid det boede indeni mig. Tværtimod. Et menneske har jo alligevel både feminine og maskuline anlæg.

Vi sagde nej tak til de ekstra flowmålinger, fordi jordemoderens ”målinger” med hænder og centimetermål, sagtens ville kunne fortælle om en evt. nedsat tilvækst. Især fordi de jordemødre der fulgte os, var de samme fra gang til gang. Dette giver alt andet lige, en mere præcis måling.

Jeg gik også indad, for at finde ud af hvordan vi bedst kunne skabe rammer for at modtage dette barn, som var en lille efternøler og en gave til de større søskende på 17 og 14.

Det norske urinstinkt

Jeg arbejdede på det tidspunkt i Norge som jordemoder, på en lille fødeklinik langt ude i fjeldende. Her traf jeg kvinder, der ofte var vokset op på landet, med dyr omkring sig. De besad de fleste af dem, en ro der viste sig at være forbundet med det at have set dyremødre give liv til små dyreunger. De fleste havde set både større og mindre dyr føde stærke levedygtige unger. Og selvfølgelig havde de også erfaret at ikke alle dyreunger overlever.

Læs også: Flere vælger hjemmefødsel

De havde altså en form for afklarethed eller måske var det ydmyghed, overfor fødslen. En ærbødighed. Dette fandt jeg ud af, fordi jeg spurgte ind til forhold, der for den enkelte skabte tryghed. Her kom der selvfølgelig andet til syne, end blot dette at have set en eller flere dyrefødsler, men det var iøjnefaldende gennemgående, at dette vidne til naturens kraft og magiske livsudfoldelse, gav dem ro og tillid til deres egen graviditet og fødsel.

Jeg var således imens jeg selv ventede mig, jordemoder ved mange vidunderlige fødsler. Det skete bare. Kvindernes kroppe gjorde det helt af sig selv – vi havde masser af tid.

Selvom jeg er jordemoder, var jeg i min graviditet som sådan, ikke meget i kontakt med systemet, blot mine egne jordemødre, når jeg var hjemme i Danmark. Dette kombineret med alle samtalerne og de smukke uberørte fødsler på mit arbejde, satte mig ind i en mere instinktiv følelse af barnet og den fødsel som begyndte at nærme sig. Den tid jeg tilbragte i naturen, når jeg havde fri fra mit jordemoderarbejde, gav mig et meditativt fokus i form af kærlighed, glæde, tillid, luft, fred, tid og naturlighed samt intelligensen i det naturlige.

Da alt viste sig at være 100% fint ved misdannelsesscanningen, bestemte vi os endeligt for, at indrette os i vores sommerhus.

Dette fine fine familiested, var indhyllet i både skov og hav. Stranden lå lige ude på den anden side af hybenbuskene, ti skridt fra terrassedøren.

Her kunne jeg ånde og igen synke ind i min krop og meget tydeligt mærke den ro jeg havde brug for. At komme ind til der hvor jeg kunne være autentisk i mine valg. For at finde modet, måtte jeg gå ind og videre ind og videre ind. Ind til den indre graviditet. Den indre autoritet og visdom. Og skærme denne tilstand.

I svangreomsorgen i dag, bliver vi hele tiden revet ud af kroppen og op i hovedet – ud på et stykke papir. Eksempelvis min svangre journal. Objektivitet kombineret med mangel på tid og evt. fravær, vidste jeg ikke ville være nogen god kombination for mig. Det ville fjerne mig for meget fra den vigtige kropsfornemmelse og tillid, en graviditet kræver.

Min baby var meget livlig. Jeg vidste jo ikke om det var en pige eller en dreng. Jeg følte oftest, det var en pige.

Moderkagen - Det Glemte Chakra

Jeg havde købt og downloaded (derved støttet hendes NGO arbejde på den lille fødeklinik i Ubud på Bali. BumiSeihat www.bumisehatfoundation.org) et kompendium om moderkagen fra en jordemoderkollega Ibu Robin Lim, som jeg gav mig i kast med at læse i de sidste uger inden fødslen.

Kompendiet hed ”Placenta, The Forgotten Chakra” og lokkede mig umådeligt med sin antydning af nogle finurlige sammenhænge. Skulle moderkagen kunne betragtes som et chakra? Spændende, det havde jeg ikke hørt om før.

Jeg slugte den, på stranden, i haven, i hængekøjen, straks jeg var stået op, efter hav bad – tilbage til min bog. Den fortryllede mig - den handlede om hvordan man kunne se på moderkagens funktion, ud fra mange forskellige forståelser; medicinsk, antropologisk, spirituelt og naturvidenskabeligt, og så handlede den om lotusfødslens filosofi samt alt det praktiske du skal overveje ifbm. en lotusfødsel.

Der med ét var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville have en lotusfødsel. Jeg ville ikke aktivt afbryde forbindelsen imellem min baby og moderkagen efter fødslen. Jeg føjede følgende til min fødeplan:

Min fødsel skal være en lotusfødsel, derfor:

Navlesnoren skal ikke på noget tidspunkt klippes over.

Moderkagen skal, når den er født, nænsomt lægges ned i en skål med håndvarmt vand og blive der lidt efter fødslen.

Herefter skal den vaskes, tørres, saltes og ligges på et stykke hvidt bomuldsstof i en kurv med blomster omkring. Måske lavendel.

Og jeg skrev yderligere; ikke fordi det har noget særligt med lotusfødslen at gøre, men mere noget at gøre med den fascination jeg fik af moderkagen imens jeg læste:

Jeg vil gerne indtage et stykke af moderkagen blended med friskpresset økologisk grapefrugtjuice.

Hvorfor havde jeg pludselig lyst til at spise rå moderkage?

Det ved jeg simpelthen ikke, udover at jeg jo godt var klar over, at der skulle være en række ”medicinske” fordele ved det, som nedsat blødning pga. bedre sammentrækning af livmoderen, modermælksboostet og påvirkningen til at undgå fødselsdepression / reaktion.

Jeg tilskriver det nu jeg tænker efter, nok det, at jeg havde givet mig selv plads og mulighed for, at finde helt ind til min egen autoritet og mit mod til fuld ansvarlighed, ifht. min krop, min graviditet og min fødsel. Og derinde. Derinde i instinktet, lå denne længsel efter at spise noget helligt.

For det havde jeg fået fuld forståelse for, ved at læse Ibu Robin Lims ”Placenta, The Forgotten Chakra” at den er. Moderkagen er hellig. Moderkagen er skabt af faderen og moderen til barnet, som en tvilling, der omslutter barnet i tiden i livmoderen, som en søster, som en engel. Som en støtte i den voldsomme overgang en fødsel er for barnet.

Fødslen - et hav af lykke

De to andre børn havde jeg født to uger før min terminsdato. Vi flyttede først ned i sommerhuset ca. fjorten dage inden termin.

Det var lidt nervepirrende, men den lille bønne ventede pænt.

Godt.

Da jeg var 40 + 2 havde vi om dagen været ude at cykle en lang lang tur. Jeg var dejlig træt og havde slet ikke i tankerne at jeg kunne gå i fødsel.

Efter grill i haven lagde jeg mig lidt i aftensollyset, som i overflod strømmede ind på loftet. Lyset faldt omkring mig som en hvid vinge. Ihmmmm jeg var i en ret poetisk stemning den aften, jeg husker det tydeligt.

Jeg havde læst mit moderkagekompendium færdigt og havde intet jeg skulle nå nu. Var det virkelig sådan? Dette gjorde mig rolig. Jeg døsede hen. Åbnede øjnene som små sprækker. Jeg følte mig konturløs og beruset. Om lidt ville min elskede komme op til mig og stilheden ville inspirere os… Jeg kunne høre ham rumstere nedenunder.

Fødekarret havde vi fået med, alle de hvide stofstykker, mine blomsterhomøopatien, alt det bløde tøj i småt. Vi havde lavet mad og raw energikugler. Jordemødrene havde været hos os for et par dage siden, vi havde spist i haven. Min fødeplan havde jeg finjusteret og fortalt dem hvad der virkelig ville betyde noget for mig under fødslen og hvorfor. Jeg havde en rigtig dejlig følelse af tryghed.

Min mand var med på det hele og vi glædede os. Hvem var det mon der var derinde?

Mine større børn ville vist ikke rigtigt med til fødslen, de var inde i byen og den største boede sågar oppe omkring Kulhuse, Jægerspris. Han var på efterskole. De havde så travlt med det der var deres og selvom jeg havde fortalt dem at de endelig måtte komme, komme, komme og være med – at det ville være fantastisk for dem at opleve, var de ligesom et andet sted.

Min store dreng sagde at han da bestemt glædede sig til at være med til en fødsel engang, men at det måske føltes lidt sjovt hvis det skulle være mig der fødte – hans mor.

Den vinkel kunne jeg jo godt følge men jeg følte mig i virkeligheden ikke blufærdig og vidste jo hvor overjordisk en fødsel er og jeg ønskede virkelig at give dem muligheden for at være der når deres lille søskend kom til verden. Vidste det ville give dybde til deres forståelse af fødsel og liv. Men det skulle selvfølgelig være frit.

I dag har min datter lidt fortrudt at hun ikke kom med – det vidste jeg ville kunne ske, men sådan er det jo.

Jeg missede med øjnene. Solens lys var vandret baglæns, havde trukket sig ud over vandet, eller var det månelys. Det var mørkt i rummet. Jeg var døsig. Mærkede mine plukkeveer langt borte i livmoderhulens fjerneste kroge. Var jeg faldet i søvn? Alt var stille og jeg listede nedenunder. Jeg skulle på toilettet.

Tilbage på loftet blev jeg helt blød over synet af min elskede der sov tungt på madrassen. Gardinerne var ikke trukket for og lyset fangede min opmærksomhed. Månen var næsten fuld og lyste op. Det var som om der var undervandslys i en lige linje fra månen som hang derude over de regelmæssige rolige bølger og ind til stranden. Det var enestående, jeg havde virkelig ikke set sådan et lys før. Jeg husker at jeg nåede at tænke; ”Nu kommer de med mit barn” inden jeg faldt i søvn igen.

Kl. 7 vågnede jeg og mærkede at sammentrækningerne i livmoderen stadig var der, som torden langt borte. Mon det var nu? Jeg krøb ikke elegant (væltede) ned til min mand og fortalte ham at det måske var nu, jeg fortalte ham hvordan det føltes og vi snakkede om hvordan vi skulle gribe det an hvis jeg var på vej i fødsel. Vi bed os i læben hver især og kneb os i armen – waaaauw nu var det nok nu. Men først senere for de var så langt borte og stadig plukkeveagtige.

Efter en time stod vi op og jeg var ikke mere end lige kommet nedenunder før jeg overhovedet ikke længere var i tvivl. Nu havde jeg rigtige veer og med ét gik vandet. Veerne blev endnu kraftigere og jeg var ikke længere i stand til at tage deltagelse i nogen som helst praktiske beslutninger, jeg nåede lige at ringe til jordemødrene Anne og Krista inden jeg trak mig ind i mit eget fødelandskab.

Kl. 12 var min dreng født… jeg sprang op i fødekarret lige inden fordi jeg følte en spænding imod mit mellemkød så enorm, at jeg var nervøs for at gå i stykker. Vidste at vandet ville hjælpe mig til at turde give efter og modtage min baby. Jeg havde forinden været både i vandet og rundt på gulvet.

Jeg springer altid omkring, kravler på væggene, griber fat i alt muligt jeg kan hænge i, når jeg er på land, så vandet var en stor støtte for mig. Jeg faldt til ro. Vandet var en stor støtte for mig i enden. Det gav mig mod og tillid i den virkelig krævende overgang.

Jeg tog selv imod vores barn.

Han havde stået stædigt på ikke at ville flektere nakken åbenbart, så han havde en stor kalot øverst oppe på issen. Men hans øjne. Hans læber. Hans fingre. Hans styrke ikke mindst. Det var overvældende. Det havde været barskt for ham.

Jeg var nu mere klar og kunne fokusere på alt det gode vi kunne gøre for ham. En blid velkomst skulle han have. Han var hos mig. Min mand omsluttede os og det føltes så eventyrligt fint at jeg næsten ikke kunne rumme det. Jeg var helt stille. Naturkræfterne der for et øjeblik siden havde været inde i min krop; stormen, bølgerne, den tunge torden, var nu som forsvundet. Afløst af en stille regn af kærlighed. Et hav af lykke.

Moderkagens helligdom og forfald

Moderkagen blev født og vi lagde den i et lille stål fad med lunkent vand – dette for at accelerere overførslen af alt hvad der findes i moderkagen af ilt, næring som vitaminer, mineraler f.eks, jern, stamceller og selvfølgelig den umålbare livsenergi samt varmen ikke mindst fra en ven til en anden, i en svær overgang. Den sejlede rundt på overfladen af det stille verdenshav i fødekarret i en rum tid.

Jeg drak den hellige eliksir og har aldrig nogensinde før smagt noget der føltes så vitalt og opkvikkende. Smagen var - helt ærligt…skøøøøn!

Læs også: Sen afnavling

På et tidspunkt svævede jordemødrene os over på et tillavet leje i stuen i sommerhuset. Nu var solen ved at bryde frem. Det havde ellers været overskyet og det havde regnet. Det var hyggeligt med regn undervejs og det fik ilden i brændeovnen til at virke endnu mere varmende end ellers. Magi!

Nu lå vi der min baby og jeg og alt prikkede i mig. Huden føltes næsten overfølsom og lykken fyldte alle celler ud med lys. Aldrig havde jeg forestillet mig at dette kunne svare til virkeligheden. Jeg kunne simpelthen ikke havde forestillet mig det, for jeg havde aldrig oplevet sådan en grad af velvære før. Nej åbenbart ikke!

Jordemødrene tog sig et havbad, min mand lavede kyllingesuppe til os, den røde naturvin stod og iltede. Lige der besluttede jeg mig for, at jeg i min jordemoderpraksis fremadrettet ville udbrede kendskab til lotusfødslen og selvfølgelig fortsat slå et slag for hjemmefødslerne. Dette skulle mange flere opleve.

Det var eventyr at ligge der med moderkagen i kurven, nu saltet og pyntet med blomster og fint tildækket med hvidt bomuldsstof.

Jeg lå og betragtede navlesnoren der var blevet kold og helt hvid, strømme af taknemmelighed vandrede igennem mine tanker og jeg ærede moderkagen og takkede den for at have skænket barnet den optimale omsorg og næring og for at den havde tjent os så upåklageligt intelligent i alle ni måneder. Vi havde selv lavet den og den var blevet til et selvstændigt lille væsen som jeg på en eller anden måde holdt af som var det en tvilling til min søn.

Jeg følte vemod som den sygnede hen. Strengen blev indenfor det første døgn indtørret og brunlig. Selve moderkagen var virkelig effektivt konserveret af saltet og duftede på sin helt egen måde. Ikke dårligt, men særligt.

Vi fik på tredjedagen besøg af min eksmand og det menneske der nu både var lillesøster og storesøster. Storebror havde allerede været forbi. Han havde grådkvalt, overfor sine lærer på efterskolen, insisteret på at rejse helt fra Kulhuse til Faxe Ladeplads dagen efter fødslen, for at holde sin lillebror i sine arme.

Jeg var stolt af at kunne vise dem at moderkagen kunne bevares i dagene efter fødslen indtil baby selv ville adskilles. Jeg vidste godt at de sikkert ville finde det en kende mærkeligt og måske endda frastødende.

Jeg blev dog også rørt over min piges umiddelbare accept og over hendes nysgerrighed. Hun kiggede på navlesnoren og moderkagen og stillede en masse spørgsmål – Bla. ville hun vide hvor længe der gik indtil navlesnoren faldt af? Tre til ti dage svarede jeg og fortalte videre, at det typisk blot varede tre til fire dage, men en sjælden gang imellem helt op til ti dage.

Hun sad med sin lillebror og betragtede hans små fingre gribe fat i navlesnoren og jeg kunne se at hun forstod og at hun blev rørt. Mon han legede med den? Sikkert. Hun gjorde efter et stykke tid antræk til at ville give lillebror til mig og idet hun rækker ham frem falder navlesnoren af.

Vi kigger på hinanden og mærker et sekund tilfældighedens skønhed sno sig ind og ud af det felt, alle os der sidder ved bordet i dette sekund, udgør. Tre smukke dage var nu kommet til ende. Det var ok. Fremdriften i tiden kan ingen overvinde. Alt er i konstant bevægelse.

Sommeren efter havde jeg stadig ikke fået lavet kapsler af det tilbageblevne af moderkagen. Jeg havde fået lavet homøopatisk modertinktur dog og det til flere år og generationer. Moderkagen havde ligget i fryseren og vi tog den med ned i sommerhuset den sommer.

En aften da vi var alene – bare os tre, besluttede vi os for at svømme sammen ud i havet med moderkagen. Vores søn sov oppe på loftet og vi tog hende – jeg har hele tiden følt at moderkagens stemning var mest som en piges, med ned til stranden, gik ud i vandet og svømmede langt langt ud i aftenrøden.

Det var igen overvældende at mærke hvordan den stadig havde personlighed og hvordan den berørte os begge. Vi skiftedes til at holde hende, svømme med hende og jeg fik opgaven at give slip på hende og lade hende vugge væk fra os i havets mørke. Vi var stille, jeg græd og følte en klump at sorg presse sig på i halsen og i maven. Men det var heller ikke rigtig at hun bare skulle ligge i vores fryser.

Lotusfødslens magiske potentiale

Når jeg er på kant med min mand, lukker jeg, hvis jeg lige husker på det, mine øjne og genkalder mig vores lotusfødsel ved havet en dyb, tåget, guddommelig majdag i 2013.

Det er simpelthen ikke muligt ikke at være i hjertet i forhold til min mand, med hvem jeg har dette lille hjemmefødte lotusbarn.

Derfor er jeg tilbøjelig til at sige at lotusfødslen kan skabe fred på vores jord. Den kan skabe fred i mig og imellem min mand og i vores familie. I alle lotusfamilier vil den have dette potentiale, er jeg sikker på. Lotusfødslen rækker langt ud over barnets første år ved jeg nu igennem min erfaring.

Lotusfødslen er med til at fortælle det lille nye menneske en historie om en verden der anerkender barnet som et visdomsfyldt lille væsen og viser det, at det er kommet til en venlig verden der i fødselsdagsgave skænker det en intakt forståelse af at kærlighed er ikke at separere det fra sin moder. Derved giver vi det modet til senere hen at være sig selv, idet jeg antager at det eneste der kan få os til at fjerne os fra os selv og vores livsopgave, er længslen efter samhørighed og enhed.

Hermed siger jeg at denne første passivitet i fødselsritualet og hele stemningen i en lotusfødsel giver menneskeindividet en mulighed for at blive healet af omsorgen og forståelsen for hvorledes ur-angsten vi oplever i fødslen deles af os alle og at vi alle tager ansvar for at heale det globale fødselstraume.

Jeg har en formodning om, at et menneske født på denne måde, vil have en naturlig sans for at forene hellere end at adskille. En sans for at beskytte og kæmpe for noget hellere end at give op og følge massernes måde at gøre tingene på (som dog kan være meget godt hvis det føles rigtigt) En sans for at gennemskue negativitet og vælge kærlighedens vej fremfor hadets og fortrydelsens. Hmmmm, hvad mere kan man ønske sig for sit barn?

Jeg ønsker alle en rigtig smuk oplevelse med lotusfødslen og vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis nogle har brug for at trække på min erfaring. Jeg vil også meget gerne høre fra andre der har lyst til at beskrive deres oplevelse med denne type fødsel.

Alle billederne er taget af Tara selv.

Her ses storesøster Liva i haven med lotusbarnet Hugo.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

tirsdag, 14 februar 2023 00:00

En Mindful hjemmefødsel

Da de naturlige fødsler blev unaturlige. Der var engang hvor hjemmefødsler var den eneste mulighed for kvinder at føde deres børn på. Så indtog de bedøvende lægemidler fødselsscenen og de naturlige fødsler blev nu unaturlige, fordi bedøvelsen ofte satte fødslen i stå.

Kejsersnit, sugekop, tang m.m. blev nødvendige fødselsredskaber for at få børnene ud.

Fødsler blev hospitaliseret og hjemmefødsler gik næsten i glemmebogen. I mange år blev kvinder, der ville føde hjemme nærmest anset som uansvarlige, for tænk på hvad der dog ikke kunne ske.

Mindful birth metoden understøtter hospitalsfødsler og hjemmefødsler. Faktisk er jeg som grundlægger af Mindful birth metoden, fortaler for, at flere skulle tilbydes hjemmefødsler med en Mindful birth uddannet jordemoder.

Læs også: Flere vælger hjemmefødsel

Tryghed er kodeordet

Mindful birth metoden underviser bl.a. den gravide og hendes partner i hvad utrygge omgivelser gør ved fødsler.

Forestil dig et hvidt malet oplyst rum med en ”seng” der ligner et operationsleje (Eller minder kvinden om gynækologiske undersøgelser) Diverse udtag i vægen med instrumenter, ilt og sug. En stor lampe i loftet, som igen henleder tankerne på en operationsstue. Ind og ud af døren kommer mere eller mindre fremmede mennesker som du ikke kender, og de vil måle dit og dat. De informere om risiko og procedure, for det skal de.

Forestil dig så dit egen rum eller sted, hvor du kan slukke eller dæmpe lyset. Tænde et stearinlys måske. Sætte din egen musik på. Der kommer kun dem som du har inviteret. Mellem bølgerne kan du nusse lidt rundt og gøre lige hvad du vil, for det er dig som bor der. Du er i dit trygge hjem, som du kender.

Hvor ville du føle dig mest tryg?

"På hospitalet", tænker du måske stadig, - fint så er det der du tager hen. Men tænk lige over dette. Hvis du var et dyr (og det er du), hvad ville du så gøre?

Alle dyr søger ro og tryghed inden fødslen

Alle dyr søger hen et sted hvor der er mørkt, en tryg krog eller hule hvor de kan være i fred. De bryder sig ikke om at blive overvåget. Føler de sig truet af noget udefrakommende så føder de ikke.

Du er ikke anderledes indrettet. Dit kamp-/flugtsystem registrerer/vurderer 10 % bevidst og 90 % ubevidst eventuelle fare, og når dit faresystem er aktiveret så producerer du ikke det hormon (Oxytocin) som skal fremkalde bølgerne (veerne) der skal til for at dit barn kan flytte sig fra livmoderen til fødselskanalen og ud til dig.

Med andre ord; Omgivelserne som du vælger at føde i har langt større betydning end du tror.

Mindful Birth metoden

Mindful birth metoden handler om bevidst, at bringe dig selv hen i ro/hvile systemet. Ro/hvile systemet som er din naturlige fødselstilstand. Der hvor din fantastiske og intelligente krop arbejder med fødslen og ikke i mod den. Metoden vil vække den glemte viden inde i dig om naturlige, rolige og fredfyldte fødsler.

Alt taler for, og flere undersøgelser i udlandet og herhjemme, taler for, at vi understøtter flere kvinder til at føde hjemme. Fødsler handler om accept, og det er her Mindful birth metoden og hjemmefødsler kan gå hånd i hånd og forberede den hjemmefødende på en naturlig fødsel.

Faktisk så er 3 jordemødre fra "Kendt jordemoder-ordningen" på Fyn (de står for alle hjemmefødsler på Fyn) i gang med at uddanne sig som Mindful birth undervisere. Intentionen er at tilbyde alle hjemmefødende på Fyn Mindful birth fødselsforberedelse.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

mandag, 01 august 2016 00:24

Flere vælger hjemmefødsel

Flere gravide vælger at føde hjemme i trygge omgivelser istedet for at føde på et af landets travle fødeafdelinger

Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister.

Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.

Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

En jordemoder - en opgave

I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.

Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".

På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold.

Læs også: En mindful hjemmefødsel

Dårlig kapacitet på landets fødeafdelinger

En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel.

En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.

En hjemmefødsel giver færre komplikationer

Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.

Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.

"De gravide skal ikke bekymre sig, - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen.

Læs også: Mit arbejde som doula

Jordemoderforeningen bifalder hjemmefødsler

Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.

Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.

En hjemmefødsel er en familiebegivenhed

Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab.

Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Udgivet i NYHEDER

Læs mere...

fredag, 13 maj 2016 14:12

Kvinder i fødsel sendes ud på landevejen

En fødsel er en voldsom og meget følsom situation, både for mor og barn. Kroppen ved, hvad den skal, men kroppen har brug for ro og trygge rammer for at kunne give sig hen til en naturlig og ukompliceret fødsel. Al erfaring og forskning på området viser ligefrem, at tryghed og ro er alfa og omega for et godt fødselsforløb. Hvad laver fødende kvinder så på vejene i Danmark?

I Danmark sendes kvinder af sted fra fødegang til fødegang midt under fødslen. Mere præcist 66 kvinder blev i 2015 sendt fra Odense Universitets Hospital (OUH) til andre sygehuse, mens de var i fødsel. Det får formand for organisationen Forældre og Fødsel, Sara Persson, til at råber vagt i gevær. Hun advarer om de farlige konsekvenser, en forflytning midt under fødslen kan have.

For veerne kan stoppe eller forværres, hvis omgivelserne pludselig ændres. Utrygheden gør, at kroppen reagerer – for psyke og soma hænger sammen. Vokser antallet af forflytninger under fødslen, kan man frygte for de fødendes sikkerhed.

Udgivet i NYHEDER

Læs mere...

mandag, 29 november 2021 00:36

Mit arbejde som Doula

Flere og flere vælger at få hjælp af en doula når de skal føde, men ordet ”doula” er stadig ikke hverdagskost i Danmark.

Når jeg fortæller om mit arbejde som doula, spørger de fleste: ”Hvad er det?”

Doula er græsk og betyder ”kvinde som tjener/yder omsorg” - en urgammel tradition - jordbunden omsorg og fødselshjælp fra kvinde til kvinde. Kort fortalt er en doula en kvinde der selv har født, og som er uddannet til at støtte, give omsorg og uvildig information under graviditet, fødsel og barsel.

Som doula erstatter jeg hverken jordemoder, partner eller andre pårørende. Jeg er en ekstra ressourceperson til den fødende og hendes nærmeste. Min fornemmeste opgave er at skabe ro og tryghed undervejs. Det gør jeg bl.a. ved at ”holde rummet” – dvs. at sikre den bedst mulige samarbejdsånd mellem alle involverede uanset om det er en hjemmefødsel eller en hospitalsfødsel.

Det er min dybe overbevisning, at jo mere tryg den fødende er, jo bedre kan kroppen gøre sit arbejde og jo mere nænsom en fødsel for barnet. Jo mere positiv fødslen opleves, uanset dens forløb, jo stærkere og gladere mødre og fædre, jo bedre en start for den nyfødte familie.

Undersøgelser har vist, at tilstedeværelsen af en professionel person, som den fødende er tryg ved, under hele fødslen kan reducere frekvensen af kejsersnit med op til 50%, mindske forbruget af smertelindring med 30% og reducere forbruget af vefremkaldende medicin med 40% - den såkaldte doula-effekt.(kilde: Klaus Marshall: Mothering the mother).

Tryghed er Alfa og Omega

Det handler om TRYGHED, tryghed og atter tryghed. Tryghed forudsætter tillid, som skabes inden fødslen fordi jeg kender kvinden / parret på forhånd, kender deres historie, deres overvejelser og ønsker, deres frygt og håb. Nøgleordene er nærvær, støtte, opmuntring og omsorg på kvindens betingelser - der er ikke Én rigtig måde at føde på – kvinder er forskellige og skal mødes hvor de er.

Tryghed forudsætter også kontinuitet. Nogle kvinder kontakter mig tidligt i deres graviditet, andre sent. Det er derfor individuelt hvor langt et forløb jeg har. Men uanset hvad, er jeg på kald 24 timer i døgnet i ugerne før og efter termin og kommer, når den fødende har brug for mig.

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Jeg forlader hende ikke før barnet er født og alle er ”landet” efter fødslen. Det kan være jeg er til fødsel i 7 timer eller gennem 3 døgn. Ethvert forløb afsluttes med en samtale hvor oplevelsen snakkes igennem og evt. yderligere støtte aftales.

Som doula er jeg mao den ”røde tråd” igennem den livstransformerede begivenhed enhver fødsel er…

Støtte til den vordende far

Jeg lægger meget vægt på at støtte manden/partneren i at støtte sin kvinde. Det er jo ikke kun et barn der fødes men både en far, en mor og et par forældre. Forældrenes indbyrdes bonding og oplevelsen af at være fælles om denne store begivenhed er vigtig.

Jeg bliver tit spurgt om hvad jeg egentlig laver under fødslen. Det korte svar: Jeg ER der. Med mit fulde nærvær. Nogle kvinder har brug for mere aktiv støtte, for andre er det ordløse nærvær nok.

Læs også: Mand for en fødsel

Rent praktisk kan det være alt fra at sørge for god energi i teamet, for den fødendes fysiske behov (mad, drikke, temperatur, lys etc.), aflæse den fødende og støtte hende i at ”skifte spor”, hvis der er noget som blokerer eller forstyrrer fødselskræfterne, opfordre til nye stillinger i ve-arbejdet, aflastning af partneren så han kan holde pause med god samvittighed, støtte til vejrtrækning og bevægelse, massage, rebozo, akupressur evt. sammen med partneren, sikre mig at parret er velinformeret om årsagen til evt. indgreb, assistere Jordemoder / fødselslæge aktivt med ekstra hænder. En gang imellem er der brug for støtte og beroligelse til partneren og /eller det nyfødte barn, hvis familien skal adskilles i kortere eller længere tid pga medicinske indgreb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der er en gennemgående person til stede - hele tiden. I Danmark er det desværre de færreste der har mulighed for at føde med en kendt jordemoder eller har en professionel person hos sig hele tiden. Forskningen viser i øvrigt, at effekten rækker langt ud over selve fødslen. Det ser således ud til, at man efter en doula-assisteret fødsel kan se frem til et bedre og længere ammeforløb, færre helbredsproblemer for spædbarnet og bedre psykisk tilstand for moderen, som også udtrykker større tilfredshed med partneren, opfatter barnet som lettere at håndtere og ser sig selv som en bedre mor.

Min beslutning om at uddanne mig til doula har rod i mit arbejdsliv som selvstændig Massageterapeut med særlig fokus på den nyfødte familie.Baggrunden for mit arbejde

I perioder modtog jeg mange gravide som var bange for at føde, nybagte mødre med traumatiske fødselsforløb og spædbørn, som ikke trivedes. Derfor gav det dyb mening at træde endnu et skridt tilbage ad tidslinen for at skabe de bedst mulige betingelser for starten på livet som familie – i stedet for at skulle behandle så mange for så meget…… Det har jeg aldrig fortrudt.

Arbejdet som doula er intet mindre end magisk. Hver eneste gang jeg har oplevet den ære at støtte en vordende familie ind i forældreskabet fyldes jeg med stor ydmyghed og taknemmelighed. Det er så meningsfuldt og så vigtigt at komme godt fra start ;-)

Læs mere om doula, og find en liste over de doulaer der er i Danmark

Nyttige links

Continuous support for women during childbirth
New dads advice: Just hire a damn doula

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

mandag, 30 januar 2023 00:00

Overvejer du en hjemmefødsel?

I dag er hjemmefødsler lige så sikre som hospitalsfødsler, når vi altså har med de såkaldte lavrisikofødende at gøre – dvs. de gravide, som ikke udvikler nogle sygdomme eller andre afvigelser, i graviditeten, som feks. et barn der ligger med numsen nedad.

Ja det er faktisk rigtigt. Hvorfor mon det? Og hvorfor stiller vi aldrig det modsatte spørgsmål, er hospitalsfødsler sikre?

Hvad er det for styrker, der er tilstede, når der vælges en hjemmefødsel? Hvad er det for en viden og praksis, som jordemoderen benytter sig af, når hun sammen med familien lægger planer for en fødsel i hjemmet? Og er det noget af det, der er med til at gøre hjemmefødsler sikre? Denne artikel vil berøre disse spørgsmål.

Den amerikanske hjemmefødselsforkæmper og jordemoder, Ina May Gaskin siger: "The baby must come out the same way it came in”. Med dette mener hun, at der i rummet omkring den fødende skal skabes en stemning, der svarer til et sted, man ville opfatte som trygt og uforstyret, og hvor man ville have lyst til at elske med sin partner – som da barnet blev lavet.

Hvis vi stiller det sådan op, ville mange pege på de hjemlige omgivelser. Alligevel er procentsatsen af kvinder og familier, der vælger at føde hjemme i Danmark hver år, ikke højere end lige knap 2 %.

Det svare til, at kun små 1000 fødsler ud af 60.000 årlige fødsler foregår i hjemmet – trods den meget store sikkerhed.

Her skal igen nævnes, at den gruppe af kvinder, der er tale om, er dem der ved fødslens begyndelse har gennemlevet en sund og rask graviditet og som derfor i udgangspunktet er fuldt ud i stand til at kunne føde uden nogen som helst form for indblanden eller indgreb. Kvinder, der fuldt ud er i stand til at kunne føde selv.

Dette, at andelen af hjemmefødende er så lav, skyldes hovedsagligt, at der ikke informeres om denne mulighed, selvom det er sundhedsstyrelsens anbefaling at alle kvinder får dette tilbud.

Gravide mangler ligeledes oplysning omkring proportionerne af og omkostningerne ved medikalisering og teknologisering af helt normale barnefødsler. Den øgede brug af forskellige indgreb, feks. vestimulerende drop samt det stigende antal af udførte kejsersnit, er et konkret udtryk for dette.

Antallet af hjemmefødsler er igen stigende

I 1968 foregik 39 % af de danske fødsler i hjemmet, men blot fem år senere var andelen af hjemmefødsler skrumpet til 1 %. Her har procentdelen af hjemmefødsler ligget lige siden, bortset fra en større stigning til 1,4% de seneste år.

Det markante skift i slutningen af 1960’erne skyldtes ifølge den tidligere rektor for jordemoderskolen, jordemoder Susanne Houd, at der blev bygget flere hospitaler med nye fødeafdelinger.

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...

fredag, 21 august 2020 08:43

Private doulaer udvikler sig til en trend

Private fødselshjælpere, de såkaldte doulaer, er populære i Danmark som aldrig før.

En graviditet er krævende for alle kvinder, der går igennem det. Den ni måneder lange graviditet, fødslen og den efterfølgende barselsperiode er alle perioder, hvor både den gravide og hendes partner kan have brug for tryghedsskabende omsorg og støtte. Og her kommer den såkaldte doula ind i billedet.

Doulaen er en form for hjælper og ledsager, der kan give den tryghed, som både førstegangsmoderen, men også en erfaren mor, kan have brug for både under og efter graviditeten.

Doulaen, som oftest er en kvinde, tilbyder vejledende samtaler under graviditeten, støtter og rådgiver under selve fødslen, samt giver tips og gode råd til efterfødslen og barslen.

Udgivet i NYHEDER

Læs mere...

fredag, 06 september 2024 00:47

Sen afnavling - Et omdiskuteret emne

Det har i mange år været praksis at klippe navlestrengen, eller afklemme den, så der kunne tages en blodprøve fra den inden den var færdig med at pulsere. Men i de senere år er der kommet fokus på den praksis rundt om på fødegangene, og der er nu en tendens til senere afklemning og klipning af navlestrengen.

I 2009 da jeg skrev min bog om Mindful Birth metoden skrev jeg og medforfatter i bogen, jordemoder Louise Paaske, et lille kapitel om emnet. Kapitlet får du her:

”Lige lidt om navlestrengen som er forbundet til moderkagen, og som forsyner dit barn med ilt og næring.

Navlestrengen forsyner som sagt dit barn med ilt og næring. Den er dit barns ”lever og lunger” og næringskilde imens det ligger inde i din livmoder.

Når dit barn bliver født følger navlestrengen selvsagt med ud. Den vil pulsere et stykke tid, og så længe den gør det, udveksles der fortsat ilt og kuldioxid og tilføres næringsrig blod.

Denne udveksling kan også foregå uden for livmoderen indtil moderkagen har løsnet sig fra livmoderslimhinden. Der er derfor ikke nogen umiddelbar grund til at klippe navlestrengen før den er holdt op med at pulsere.

Pulsationen kan fortsætte i op til 30 minutter, men ophører oftest efter 120 sekunder.

Inden for et minut slår dit barn over på selvstændig cirkulation og begynder derfor naturligt at trække vejret og overgå til sit eget stofskifte. Trods dette kan dit barn fortsat have gavn af, at navlesnoren får lov at pulsere færdig inden at den afklemmes eller klippes over.

Barnet vil herved få tilført en lille mængde ekstra blod, sagt med andre ord vil barnet modtage en lille blodtransfusion af eget blod. Særligt for tidlig fødte børn har god gavn af denne ekstra mængde blod.

Det er blandt for tidlig fødte påvist at kunne mindske behovet for senere blodtransfusion og nedsætte risikoen for blødninger i hjernen.

Blandt børn født til tiden ses højere jerndepoter og derved lavere risiko for jernmangel, men modsat er der også en let forhøjet risiko for behandlingskrævende gulsot. "

Det jeg nu vil fortælle dig, kan du læse at der er delte meninger om blandt fagfolk.

Der er undersøgelser, der taler for og imod. Dette er blot min holdning, som giver mening i mit univers og den er på ingen måde videnskabelig.

Forestil dig hvordan det ville være, hvis nogen kappede/afklemte din ilt- og næringsforsyning før du var klar. Forestil dig også alle de vigtige ting blodet i moderkagen og navlestrengen indeholder (stamceller, næringsstoffer, blodlegemer, antistoffer med mere) som dit barn ikke får med sig i samme mængde, hvis navlestrengen bliver klippet/afklemt for tidligt.

Hvordan tror du en naturlig fødsel ville foregå, hvis den ikke blev assisteret af nogen? Ville navlestrengen være det første du ville tænke på at klippe lige efter fødslen?

Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?

Kunne det tænkes at du fik et mere modstandsdygtigt barn, uden allergi, øreproblemer, med mere – hvis navlestrengen fik lov at gøre sit ”job” færdig – det tror jeg.

I nogle kredse lader man navlestreng og moderkage være forbundet indtil navlestrengen selv falder af barnet, det kaldes en Lotus fødsel.

En Lotus fødsel vil sige at, man undlader at klippe navlestrengen over og bevarer barnet, navlestreng og moderkage sammenhængende efter fødslen. Navlestreng og moderkage tørrer ud, og navlestreng falder af ved babyens navle efter 3-7 dage.

Du kan læse meget mere om Lotus fødsler på nettet, undersøg det hvis det giver mening for dig.

Det er naturligvis op til dig/jer hvad I vælger. Tal med din jordemoder om det og hør hendes holdning. Søg informationer på nettet om emnet inden du tager stilling”

Fra bogen Mindful Birth – en naturlig, rolig, fredfyldt og let fødsel af Bjarne Dam Larsen

Udgivet i FØDSEL

Læs mere...