Sundhedsministeriet kæmper for at så mange som muligt skal amme, fordi det er videnskabeligt bevist, at amning er sundt for såvel barnet som moderen.
Men ammende kvinder er blevet stærkt begrænsede i det offentlige rum. I dag bestemmer caféer og restauranter suverænt om de vil tillade, at kvinder ammer deres børn.
Det er blevet vedtaget ved lov, efter en episode for nylig, hvor en mor blev afvist fra en café i Stormagasinet Illum, fordi hun ammede sin sultne baby. Kvinden forlod Illum og klagede til ligebehandlingsnævnet som besluttede, at restauranter og cafeer er i deres gode ret til at afvise ammende kvinder. Det var det blufærdighedskrænkende aspekt, der blev taget hensyn til. Men Enhedslisten vil have, at der skal tages hensyn til barnets behov, og at det derfor skal være en lovsikret ret, at kvinder kan amme deres børn, også selvom de sidder på en privat café.
Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix, er meget uenig i Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, at folks blufærdighedsgrænse bliver krænket hvis de skulle blive vidne til en mor der ammer sit barn. Hun påpeger, at det er naturligt at amme, og at børn skal have mad, når de har brug for det.
Da Ligebehandlingsnævnet tager udgangspunkt i den eksisterende lov, er der brug for at få lavet lovgivningen om ligesom det er blevet gjort i Skotland, Australien og i mange stater i USA. En lovgivnings-ændring vil gøre det muligt for kvinder at rejse en sag, hvis de bliver afvist på en café eller en restaurant.
Enhedslisten vil nu have ligestillingsminister Manu Sareen til at se på forslaget om at lave loven om.
PRIVAT JORDEMODER |