Du er her:min barsel»Artikler»Barnets udvikling»tryghed | min barsel

Fødsler i Danmark anses mere og mere som værende medikaliserede, systematiserede, fremmedgjorte og ansvarsfralæggende. Vi skal tilbage til der hvor fødslen primært er kvindens opgave, hvor hun oplever sin egen styrke og hvor der er tryghed og ro, mener sociolog Henriette Holm. 

I dag fremstår flere og flere fødsler som rædselsfulde skrigerier fra kvinder, pakket ind i hospitalets sterilitet og drop, hjælpeløse og desperat bedende efter en epidural for at slippe for det smertehelvede, kroppen har placeret dem i.

Vi er bange for at føde, flere og flere oplever komplikationer, fødegangene bryder sammen af stress – den er helt gal med fødselsøjeblikket.

Kaster man et blik på miljøets- og de sociale kontekster, en fødsel foregår i, kan der dog findes nye måder at afhjælpe fødendes frygt og desperation end blot medicin og indgreb.

Sociolog Henriette Bolvig skriver i Information, at både selve hospitalssystemet og den fødende og hendes partner skal stoppe op nu. Vi er nødt til at kigge på den sociale sammenhæng, som en fødsel antager betydning i og udfolder sig i. Den måde, vi iscenesætter en fødsel på, har nemlig afgørende betydning for selve fødslens forløb og for, hvordan den fødende og hendes partner oplever den.

Ro og tryghed har afgørende betydning for, hvordan fødslen forløber – det er både jordemødre og fødende enige om.

Hvorfor arbejdes der så, helt fra den fødende oplever første ve, så hårdt på at fremmedgøre, pacificere og ligefrem sygeliggøre den fødende?

Henriette Bolvig henviser til en fransk fødselslæge, Michel Odent, som i sin forskning har påpeget det sociales store betydning for fødslen. Han argumenterer for, at kvindens idé om, hvorvidt netop hendes fødsel måske eller måske ikke går galt, har stor betydning for, om hendes krop netop kan eller ikke kan klare fødslen naturligt. Hendes frygt og utryghed er i aller højeste grad medvirkende til, at det netop ikke går, som det skal, siger Odent.

Den viden skal vi bruge til noget, mener Bolvig. Nemlig at sørge for, at fødende kvinder oplever egen styrke, tryghed og ro modsat den fremmedgjorthed og travlhed, der er så hyppig på fødegangene, og som også betyder større behov for indgreb og medikalisering af fødende. Flere og flere får ve-drop og epidural, og det hænger måske sammen med, at de fødende er så utrygge, at de ikke tror, at de kan klare fødslen uden. Fødslen opleves generelt ikke længere som noget naturligt, som kvindekroppen kan klare, men noget frygteligt, som kræver professionel intervention uden kvindens aktive deltagen.

Den er helt gal, mener Henriette Bolvig. Vi skal tilbage til den magt over fødslen, som kvinder føler ved fx hjemmefødsler. Ro og tryghed betyder, at kvinder kan langt mere, end de tror. Hun opfordrer til, at kommende forældre spiller en mere aktiv rolle i fødselsforløbet, og at alle fødende gives den ro, omsorg og respekt, som alle fødende bør have krav på.

 

Udgivet i NYHEDER

I Slagelse, Holbæk og Roskilde kan gravide kvinder vælge at føde på en privat fødeklinik frem for på et hospital. Privatklinikkerne oplever voldsom stigning i antallet af gravide og fødende, og det overrasker Louise Zielinski, som er ejer af hele tre private fødeklinikker i Region Sjælland.

Når de kommende forældre opsøger alternativer til at føde på et hospital og derfor henvender sig til en af privatklinikkerne, er det fordi, de på hospitalet føler sig behandlet som endnu et nummer i rækken, mener Louise Zielinski. I dag er det at få et barn et projekt med stort fokus, som mange prioriterer højt. Derfor skal det også være den helt rigtige oplevelse. Manglende tid og ro på hospitalerne virker afskrækkende på mange kommende mødre og fædre, som derfor opsøger de private fødeklinikker.

I 2014 valgte 80 kommende mødre at føde på Storkereden, i 2015 gjaldt det 111 – og her i 2016 er der allerede 115 registrerede gravide på Zielinskis klinikker. Den store stigning i antallet af kommende familier, der ikke ønsker at føde i det offentlige system, forundrer Louise Zielinski. Hun fortæller, at det er lige så godt at føde på et hospital, men at det blot er en anden oplevelse, forældre tilbydes på hendes private fødeklinikker.

De kommende forældre ønsker bl.a. oplevelsen af god tid, og at der hele tiden er en jordemoder ved deres side. Det kan de leve op til på de private klinikker, men det sker ikke altid på hospitalerne.

Det er ikke forbundet med ekstra udgifter for kommende forældre at gå til en privat fødeklinik. Hvis man er bosat i Region Sjælland, hvor landets 3 eneste private fødeklinikker ligger, er det gratis. Hvis man bor i en anden region, og vil føde på en af fødeklinikkerne i Region Sjælland, koster det 25.000 kr.

Det offentlige betaler Storkereden 19.000 kr. pr fødselsforløb med 7 konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og opfølgende barselsbesøg. Til sammenligning indgår der ofte 5 jordemoderkonsultationer i et graviditetsforløb i offentligt regi – dog med regionale variationer.

Der åbner en privat fødeklinik i København til sommer, så også kommende forældre fra Hovedstadsregionen kan vælge en privat klinik fremover. Zielinski håber at kunne åbne endnu flere klinikker i fremtiden; steder, hvor både den fødende og de ansatte jordemødre kan trives.

Liste over privat jordemoder i Danmark


Kilde: TV2 Nyheder: Dropper de store hospitaler: Babyboom hos de private


Udgivet i NYHEDER
mandag, 11 april 2016 05:29

Hvorfor slår børn sig selv?

Vold forskrækker de fleste mennesker. Vold mod børn er særligt alvorligt og giver forældre store bekymringer og vækker uro i hele samfundet. Men hvad gør man som forælder, når det er ens barn, der er voldeligt – og endda bruger fysisk vold mod sig selv?

Forstå børn, der slår sig selv

Den populære sundhedsplejerske og forfatter til en række bøger om familie og børn Helen Lyng Hansen, fortæller på Netsundhedsplejerske.dk, at der kan være mange grunde til, at børn i nogle situationer og faser af barndommen slår sig selv.

 


Som svar til en mor, hvis datter slår sig selv, giver Helen Lyng Hansen en række forslag til, hvordan man som forælder kan forstå barnets selvskadende adfærd:

- Se den smerte, barnet forvolder sig selv, som en fysisk manifestation af stærke følelser indeni: Fysisk smerte er nemmere for barnet at forholde sig til, og nemmere for barnet at se. Det er en form for kommunikation, hvor barnet måske søger forældrenes opmærksomhed om noget, det har svært ved at sætte ord på.

- Børn kan straffe forældre ved at slå sig selv efter logikken ”Se, hvad du får mig til, når jeg ikke må få den is/have Eva på besøg/være sent oppe/få hul i ørene”.

- Barnet kopierer forældrenes opførsel. Hvis man som forælder ofte omtaler sig selv negativt, når noget er gået galt, så kan det betyde, at barnet straffer sig selv fysisk, hvis der er sket noget, som barnet ser som sin fejl.

 
 

Det handler om situationen

Når du vil finde ud af, hvorfor dit barn slår sig selv, så prøv at tænke over, hvilke situationer det sker i. Sker det, mens barnet er alene, i skolen, i trygge rammer eller blandt andre mennesker?

Menneskers reaktioner handler ofte om menneskerne omkring dem – vi er vores relationer. Tænk derfor over, om kommunikationsformen kan laves om i de situationer, hvor barnets slår sig selv.

Du kan også overveje om der bliver givet nok plads og hjælp til, at barnet kan udtrykke sin frustration, sorg eller vrede?

Nærvær og tryghed

Endeligt anbefaler Helen Lyng Hansen, at vi voksne ganske simpelt husker at tale med barnet om, hvorfor det slår sig selv.

At vi skal huske at lade barnet føle sig set og ikke blot suse gennem livet med barnet parkeret foran en skærm. - At vi skal finde tid til at bage en kage og gå en tur. Holde en tæt og tryg kontakt, så barnet føler, at forældrene er der til at hjælpe, når livet er svært. Kombinationen af nærvær og tryghed kan være den bedste medicin - både for børn og voksne.

 
 


Husk, at det altid er muligt at finde råd og vejledning hos din egen sundhedsplejerske eller din kommunale familievejledning.

Læs også: Når mit barn sparker og bider

 

Udgivet i BARNETS UDVIKLING
onsdag, 06 april 2016 09:17

Svendborg fødeafdeling bevares til 2022

Der var glæde hos Jordemoderforeningen og blandt jordmødrene på Svendborg sygehus, mandag, da et politisk forlig i Regionsrådet sikrede, at gravide fortsat kan føde på Svendborg fødeafdeling frem til år 2022. Men det indgåede forlig i Regionsrådet, får ikke Jordemoderforeningen til at hvile på laurbladene.

Kampen for bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg fortsætter uagtet, at et nyt supersygehus vil stå klart i Odense i år 2022. Kampen forsætter, og de gravide har solid opbakning af forskningen. 

Lilian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, vil have mere fokus på nyeste forskning inden for både fødeafdelingernes størrelse samt antallet af fødesteder. Ifølge Lilian Bondo ser man idag mange steder i sundhedsvæsnet en decentralisering og hun er uforstående overfor, at man netop på fødselsområdet fastholder en forældet centraliseringstanke, siger hun til Fyens.dk

Udgivet i NYHEDER

Beskeden er klar. Spædbørn skal sove hos deres mødre, ellers skader det dem for livet. Det viser ny forskning på spædbørnsområdet ifølge den britiske avis The Telegraph.

Der har i mange år været delte meninger omkring samsovning med sit spædbarn og nogle eksperter har ment, at det var decideret skadeligt for barnet at sove i sine forældres seng. Derved har mange anbefalinger gået på, at spædbørn sover bedst i deres egen vugge.  

En ny undersøgelse slår nu imidlertid fast, at det forholder sig anderledes, og at det kan give fatale konsekvenser i tilfælde af, at spædbørn ikke sover hos deres mødre.

Det er tilsyneladende tre gange så stressende for en babys hjerte at sove alene, i modsætning til hvis det sover hos sin mor. Undersøgelsen, som er foretaget af Nils Bergman, der er forsker ved Cape Town University i Sydafrika, viser derved det modsatte af, hvad man hidtil har troet var optimalt for et spædbarns vilkår.

Indtil nu har mange været i troen om, at babyer risikerer vuggedød, hvis de sover med deres forældre i deres seng, fordi der er større risiko for at skade barnet. Det er forsker Nils Bergman ikke enig i. Han mener derimod, at vuggedød skyldes andre årsager som blandt andet giftige dampe, cigaretter, alkohol, store puder samt farligt legetøj.

Læs også: Dit barn elsker at sove sammen med dig











Udgivet i NYHEDER
torsdag, 17 marts 2016 00:16

Esthers første dag i vuggestue

For Anja og Jesper er der ikke noget mere unikt end at sidde med deres nyfødte datter Esther i deres favn. Holde Esther ind til deres krop og mærke Esthers og deres puls synkronisere sig. Mærke nærheden og intensiteten der går op i en højere enhed. Den kontakt kan ikke erstattes af nogen, denne oplevelse eksisterer kun imellem Anja, Jesper og Esther.

I de mange første måneder af Esthers liv er hun tæt knyttet til Anja og Jesper og omgivet af dem konstant. Det er meget afgørende måneder hvor Esther er omgivet af kærlighed og får sine behov dækket. Disse spor sætter sig hos Esther og har betydning for hende. Det er i familien at Esther får viden om værdier og hvordan hun skal forholde sig til verdenen. Det er her hun erfarer hvad en tæt relation betyder.

De fleste børn i Danmark starter i en institution, og det er her Esther møder sådan en som mig. Jeg er pædagog og arbejder i vuggestue afdelingen i et børnehus. Mit arbejde består blandt andet i, at være med til at udvikle Esther så hun kan lære at hvile i sig selv på sigt. Esther har om noget brug for at få udviklet sit sprog, relationer, motorik og udvikle empati for sig selv og ikke mindst for andre børn. Sagt på en anden måde, så har Esther rigtig meget hun skal tillærer sig i de tidlige år af hendes liv. Det er hele Esthers fundament.

Jeg modtager børn som for første gang skal være adskilt fra deres forældre omkring 7-8 timer og andre flere timer om dagen. Nogen børn tager det let at skulle adskille sig fra sin mor og far, mens andre børn har det svært.

Når forældrene møder op i institutionen første dag med Esther, opstår der med det samme et arbejde, for at skabe den nære relation og tryghed til Esther og forældrene. Det er nu vi sammen skal opbygge og give Esther viden om de værdier der er i institutionen, og hvilke værdier familien har.

Læs også: Hvem vil du vinke farvel med? Dig

Anja sidder med Esther på skødet mens vi taler om hvordan barslen har været. Anja holder kærligt om Esther og Anja forsøger hele tiden at have øjen kontakt med mig, mens hun også har fokus på Esther. Esther sidder og følger nysgerrigt med i hvem jeg mon er, mens mor og far sidder og snakker.

Jeg smiler til Esther og tager forsigtig min hånd hen imod Esther for at sige Hej. Mine øjne er smilende og min stemme er lav så Esther ikke bliver bange for mig. "Hej, Esther" "hvor er du kommet hen?" Anja smiler til mig og smiler til Esther. Relationen mellem Esther, Anja, Jesper og mig er igang og nu handler det om, at vi skal have fokus på tryghed og tillid. 

Anja og Jesper kigger på hinanden. De virker lidt usikre og alligevel afklaret med hvad der skal ske. Vi taler om rutiner, mad, søvn og den nære kontakts vigtighed for en god start i Esthers nye hverdag. Anja og jesper skal nu til at vænne sig til ikke at være sammen med Esther hele tiden.

Når jeg arbejder som pædagog arbejder jeg hele tiden ud fra, at alle børn skal være en del af et fællesskab. Et fælleskab hvor Esther er en vigtig brik for at være lige så værdig som menneske som de andre børn. Esther skal kunne navigere i mange forskellige arenaer, og her har Esther om nogen brug for at hvile i sig selv.

Mit fornemmeste job er at fylde Esther med en stor portion selvværd, selvtillid og lære hende hvad empati er. Esther har hver dag brug for at blive set, hørt og rørt i form af kram for at mærke sig selv. Jeg skal som pædagog gå forrest og guide hende og børnene.

Udgivet i SAMFUND
fredag, 21 august 2020 08:43

Private doulaer udvikler sig til en trend

Private fødselshjælpere, de såkaldte doulaer, er populære i Danmark som aldrig før. 

En graviditet er krævende for alle kvinder, der går igennem det. Den ni måneder lange graviditet, fødslen og den efterfølgende barselsperiode er alle perioder, hvor både den gravide og hendes partner kan have brug for tryghedsskabende omsorg og støtte. Og her kommer den såkaldte doula ind i billedet.

Doulaen er en form for hjælper og ledsager, der kan give den tryghed, som både førstegangsmoderen, men også en erfaren mor, kan have brug for både under og efter graviditeten.

Doulaen, som oftest er en kvinde, tilbyder vejledende samtaler under graviditeten, støtter og rådgiver under selve fødslen, samt giver tips og gode råd til efterfødslen og barslen.

Udgivet i NYHEDER
fredag, 09 februar 2024 07:35

Dit barn elsker at sove sammen med dig

I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på egen værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.

Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.

 

Derfor vil dit barn gerne sove sammen med dig

For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt. 

For det andet er dit barn ”hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene - især når det er mørkt.

Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.

Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.


Læs også: Sådan forlænger du dit barns korte lure

En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores ”nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.

Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.

Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.

Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.

Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange at døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.

Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.

Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt. 

Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.

Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende.

Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.

Læs også: Sådan får du dit barn til at sove igennem om natten

Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.

Man kan stille en seng til barnet ved siden at ens egen seng eller en madras på gulvet eller lave en stor seng. I vores familie har vi lagt to 140×200 madrasser på gulvet, der gør, at der er rigeligt plads til os alle tre. Dog vågner jeg altid op med en lille trold tæt op ad mig til trods for, at han startede natten helt over i den anden side med en fuldvoksen mand imellem. De ved, hvad de vil have, de kære unger - og de går målrettet efter det! 

Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse.
Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie.

Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.

Sikkerhed og samsovning

Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:

  1. Lad barnet sove på ryggen
  2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når hun sover
  3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
  4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholder kvælningsrisiko
  5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur
  6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover meget tungt)
  7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (evt. put i en vugge eller tremmeseng og så løft baby op når i selv går i seng)
  8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
  9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
  10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød

Du kan læse meget mere om søvn og meget andet via min side Harmoniske Unger og du kan ligeledes finde mere viden i min bog Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær

Du kan også købe netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bog Børn og Søvn

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

Udgivet i SØVN