Ny forskning peger på at en fast sengetid hver dag spiller den vigtigste rolle når man kigger på førskolebørns generelle udvikling og indlæringsevne. Det viser en meget omfattende amerikansk undersøgelse med 8000 børn.

De børn der kom tidligt i seng, og desuden havde ret faste rutiner omkring sengetiden, så som f.eks børnetv, aftensmad, bad, tandbørstning, godnatlæsning, flaske og andre små faste rutiner før sengetid, klarede sig bedst i test omkring sprogbrug, tidlig matematikforståelse og ordforståelse. 
Når børn tidligt lærer gode søvnvaner, og får støtte fra de voksne til at holde fast i dem, mens de vokser op, er der stor sandsynlighed for, at børnene fortsætter med rutinerne, når de selv skal tage ansvar for søvnvanerne. Det er derfor på flere områder en god og langsigtet investering.

Som forælder kan du allerede fra spædbarnsperioden skabe rutiner for dit barns søvnvaner.

De fleste forældre vil nok mene, at det er hyggeligt at have sit spædbarn liggende i favnen mens det sover, og særligt i den første tid har spædbarnet også meget brug for megen tryghed og kropskontakt.

Men så snart din baby når en alder, hvor det ikke længere sover fra det hele, kan det være uhensigtsmæssigt for barnets rytme, mener sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen, for det giver ikke altid barnet den hvile, som det har brug for. De færreste forældre har nemlig tid til at sidde med barnet i tre timer, indtil barnet vågner af sig selv igen.

Det betyder at barnet ofte bliver flyttet, mens det det sover.

Måske protesterer barnet på flytningen, fordi varmen, hjertelyden og favnen er forsvundet. Barnet er vågent og græder, og så får barnet måske mad igen uden at være rigtig sulten. Herved kan man let komme ind i en dårlig rytme. 

Flyt barnet i tide

Hvis du ved, at du ikke har tid til at sidde med barnet indtil det vågner, kan det være hensigtsmæssigt at prøve at putte dit barn i starten af døsighedsperioden, - eller så snart det er faldet i søvn ved brystet, såfremt barnet har spist tilstrækkeligt.

Når du flytter din baby er det vigtigt, at du tager dig tid til at flytte det på en langsom og nænsom måde.

Opvarm sovepladsen

Det er en stor fordel at bruge en varmepude eller varmedunk til at have opvarmet det sted hvor barnet lægges hen. Man kan også bruge et flonelslagen,- det er varmere at blive lagt på end et bomuldslagen.

Alternativt kan du have viklet dit barn inden du ammede det i søvn, så vil barnet stadig have fornemmelsen af at ligge i en favn, når det bliver lagt. Du skal være opmærksom på at barnet ikke får det for varmt, når det er viklet, da det har sværere ved at komme af med varmen, hvilket kan føre til vuggedød.

Bliv hos barnet til det sover

Når barnet ligger hvor det skal sove, er det vigtigt, at du lige bliver hos barnet, så det kan bevare roen og falde helt i søvn. Du kan f.eks. lægge dine hænder ovenpå barnets krop, gerne med et let tryk, så barnet kan mærke din nærhed.

Du kan også stikke hovedet ned til barnet så det kan mærke dine åndedrag, nynne en sang, vugge barnet blidt, eller hvad du nu synes der skal til for at dit barn kan overgive sig helt til søvnen.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

De færreste af os har et barn der bare lægger hovedet på puden, smiler og siger "Godnat mor!" Rigtig mange forældre oplever putteseancerne som lidt af en udfordring, hvor de bliver testet på tålmodigheden, efter at der er blevet sagt godnat.

Barnet sætter os nu på prøve med alverdens spørgsmål og episoder det lige skal berette om. Så er det tørstigt, så er det sultent, eller ked af det. Herefter reagerer vi måske mere eller mindre hensigtsmæssigt, og hvis vi reagerer uhensigtsmæssigt med f.eks. at skælde barnet ud sidder vi tilbage i stuen med en trist følelse.

Der er meget vi kan gøre, for ikke at nå dertil.

• Sørg først og fremmest for, at barnet har et stabilt blodsukker. Der sker nemlig det, at hvis blodsukkeret drøner op og ned, så kan hjernen ikke falde til ro.
  Derfor er det en rigtig god idé, at aftensmaden både indeholder noget fedt og noget protein, da disse stabiliserer blodsukkeret.
  Er barnet sultent inden puttetid, bør du give det noget der holder blodsukkeret i ro, og undlade at give det noget med mange kulhydrater f.eks.brød eller frugt. I stedet kan du give det en rest fra aftensmaden, eller andet "rigtig" mad. Banan er en frugt-untagelse, som du godt må bruge inden sengetid, da banan faktisk indeholder nogle beroligende stoffer som er gavnlig for søvnen, samtidig med at banan mætter godt.
  
  

   
   

• Det er utrolig vigtigt at dit barn får tilstrækkeligt med sunde omega 3 fedtstoffer fra fisk (eller alger). Undersøgelser har vist, at børn der fik et tilskud af en god kvalitets fiskeolie sov bedre og længere.
  
  

• Vores hjerner svinger med forskellige svingninger i løbet af en dag. Inden sengetid bør du give barnets hjerne mulighed for at geare ned i nogle roligere svingninger, for at barnet har en reel mulighed for at kunne falde i søvn. Begræns Tv, iPad og spillemaskiner før sengetid.
  
  

• Gør brug af det gamle husråd om kamillete. Det har en ganske målbar beroligende effekt. Lav det efter aftensmaden, lad det køle helt ned og tilbyd barnet det, når barnet er tørstigt. De fleste børn kan lide usødet kamillete, men start med meget mildt te, der ikke har trukket så længe, og lad dit barn langsomt vænne sig til smagen. Undgå at søde det (for meget), da det jo ellers går ud over råd nr 1.
  
  

• Giv dit barn lidt massage eller stryg barnet hen over kroppen. Ved berøring udskiller kroppen det beroligende hormon oxytocin. Du behøver ikke massagekundskaber. Bare rør og nus dit barn og/eller giv dit barn godt med kropskontakt inden det bliver lagt. Det er en enestående måde at komme tættere på sit barn både fysisk og psykisk. Brug eventuelt lavendelolie, som virker beroligende.
  
  

• Sidst, men ikke mindst, foreslår Anette Straadt at bruge beroligende musik eller en visualiseringshistorie til dit barn. Der findes indtalte historier, som er tiltænkt som putteritual med henblik på at få børn til at slappe af og falde i søvn. Se f.eks. hjemmesiden stærkforlivet.dk. De helt små børn kan lytte til rolig musik, og også det, kan du finde på Youtube. Prøv f.eks. at søge på lullaby for sleep, eller lullaby baby. Det er vigtigt, at lyden ikke er for høj, men at barnet skal lytte.
  
  

• Hvis alle disse råd er nye for dig, og du ikke allerede praktiserer nogle af dem, anbefaler Anette Straadt, at du prøver dig frem med eet eller to af rådene af gangen, for at det ikke kommer til at virke som et større arbejde at gå i gang med. - Du vil hurtigt mærke effekten.
  
  

• Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

'God putte-fornøjelse!

Allerede fra et barn er ni-ti måneder har det glæde af en simpel godnathistorie. Man kan f.eks. bare tale om billederne, og måske sige dyrelyde som dyrene i bogen. 

Højtlæsningen giver nærvær. Det er en god og hyggelig måde at være sammen på og en god måde at slutte dagen af på.

På sigt bliver godnatlæsningen et vigtigt redskab til at få talt sammen.

Bogen bliver et rekvisit til samtale. Efter højtlæsningen kan man tale med barnet om, hvad barnet har oplevet igennem dagen. Der kan være episoder der vækker glæde, men det er især en god måde at få talt om de eventuelle svære episoder der måtte have været. Hermed har barnet mulighed for at få sine følelser bearbejdet.

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, bliver barnet roligere af en historie, end hvis barnet ser TV inden sengetid.

En undersøgelse viser, at hver femte barn i Danmark i alderen 0-6 år aldrig, eller kun sjældent får en godnathistorie. 

Hos Bogreolen har de et rigtig godt og stort udvalg i bøger til børn fra 0 - 3 år, og det er samtidigt nok det billigste sted du kan købe bøger online.

Blødsøden eller brutal og umenneskelig? Med jævne mellemrum blusser debatten om børns søvntræning og forskellige puttemetoder op i medierne. Det er et emne der virkelig deler vandene og som kan få forældre op på barrikaderne. Bogen "Godnat og sov godt" er et eksempel herpå.

En stor undersøgelse blandt over 1000 familier viste for et par år tilbage foruroligende nok, at et stort flertal af danske forældre lod deres barn falde i søvn, uden at gå ind til det, hvis det græd. Rigtig mange af forældrene, der lod deres barn græde sig selv i søvn, fulgte bogen 'Godnat og sov godt', en bog om søvntræning, der er skrevet af den spanske læge Eduard Estivill og journalisten Sylvia de Béjar.

Bogen foreskriver en metode hvor forældre hele tiden skal øge intervallerne mellem, at de går til og fra barnet - også selv om det græder. Det længste interval er 17 minutter.

Bogen er stadig storsælgende, og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen fraråder på det stærkeste at lade sit barn græde i flere minutter, når det skal sove: 

»Små børn skal være trygge for at kunne slippe verden og sove. Derfor er det vigtigt ikke at lade dem ligge alene i mørket og græde, for de forsøger jo at fortælle deres forældre, at de er bange. Hvis forældrene ikke reagerer, gør de bare deres børn endnu mere urolige og stressede. Metoder med at lade barnet græde sig i søvn er misforståede, for de sender det helt forkerte signal til barnet,« siger Margrethe Brun Hansen. 

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som har skrevet bogen 'Helens bog om børn og søvn- sådan får du dit barn til at sove' er også meget uenig i bogens fremgangsmåde og henviser til forskning som konkluderer, at det skader barnets hjerne, hvis det får lov at græde længerevarende uden at der bliver reageret. Det ødelægger blandt andet barnets evne til senere i livet at tackle stress.

Helen Lyng Hansen fraråder forældre at bruge bogens metoder og uddyber; "Bogen er positivistisk i sit menneskesyn og ser ikke barnet som et lille medmenneske, der skal behandles med omsorg, varme, nærhed og anerkendelse. I bogen anbefales forældre at de ikke rører ved deres barn, ikke kærtegner det, ikke synger for det, ikke vugger det, ikke giver det mælk … mv. Det er for mig ikke omsorg og vi har alle brug for små beroligende ritualer for at sove og for at føle os trygge, når vi går i seng".

Kilde: Jyllandsposten: Små børn tager skade af at græde sig i søvn

Kilde: Netsundhedsplejersken: Trygge børn sover godt

Allerede fra 3-4 måneders alderen kan du begynde at hjælpe din baby med at søvnen bliver mere struktureret. Fra dit barn er 3-4 måneder er det nemlig muligt at arbejde hen mod en døgnrytme hvor barnet sover godt både om dagen, om aftenen og om natten og hvor barnet naturligt er lidt længere vågen i dagstimerne.

Ifølge sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen vil de fleste børn i 4 måneders alderen have behov for at sove omkring 15 timer i døgnet, men det varierer naturligvis og nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. 

Det vil være hensigtsmæssigt for de fleste børn i denne alder, at sove omkring 5 timer om dagen og have en nattesøvn på 10 timer. De fleste børn har dog brug for at blive hjulpet på vej til at få skabt en døgnrytme, og det kan tage tid at få lidt mere struktur på rytmen, så selvom I måske er ved at være desperate med at få fyldt op på jeres egen søvnkonto eller egentid om aftenen, må der ofte en portion tålmodighed til. 

3 lure dagligt

Når dit barn er 3-4 måneder kan du med fordel forsøge at skabe en rutine hvor dit barn sover 3 lure dagligt: En formiddagslur, en middagslur og en kortere lur sidst på eftermiddagen.

Formiddagsluren og middagsluren må meget gerne være to længere lure, hvor barnet tilsammen sover lidt mere end 4, måske 4 1/2 time og den 3. lur kan være en kortere lur på  ca. 30-60 minutters varighed.

Ofte vil den sidste lur ligge så sent på dagen, at dit barn også først er klar til at blive puttet til natten omkring kl. 22.00, hvilket er helt normalt når dit barn er omkring de 4 måneder. 

Ifølge Helen Lyng Hansen, er det en rigtig god idé, at amme eller give flaske før hver putning og det er helt naturligt, at barnet i denne alder har brug for mælk, før det skal sove. Mælken hjælper barnet til at slappe af og giver også mulighed for at sove en længere lur.

Det er dog rigtig godt, hvis du forsøger at putte barnet fra din favn, før han sover helt. Både når du putter barnet i barnevognen, og til natten. Det er en balancegang og kan kræve lidt øvelse, men det er rigtig godt, hvis barnet lige når at registrere, at det ligger i sin seng/jeres (eller i barnevognen) og ikke er i favnen længere. Vågner barnet, kan du prøve at lægge en rolig hånd på den lille krop, eller stryge barnet blidt mellem brynene, det får som regel øjnene til at lukke sig og det virker desuden meget beroligende.

Sørg for at stedet du lægger barnet er varmt og lunt, evt opvarmet med en varmepude, så barnet ikke vågner p.g.a. ubehaget ved temperaturforskellen. Det kan også være en idé at vikle barnet i et svøb eller i en vikle eller lade det sove i en voksipose. Det giver tryghedsfornemmelse hos barnet at føle sig tæt omsluttet som inde i maven eller i en favn. (Vær obs på, at barnet ikke bliver overophedet i viklen eller voksiposen og at barnet kan komme af med sin varme. Mærk efter i nakken hvor barnet skal føles lun og tør og ikke svedigt)

Bliver barnet ulykkeligt over at blive lagt, kan du tage barnet op igen og lulle ham til ro. Sørg for at blive hos barnet, hvis det er ulykkeligt, har det også brug for at du er der og at du giver tryghed.    

Det er helt normalt, at børn i denne alder kan have behov for brystet af to omgange, når de skal puttes, især om aftenen. Modermælk er mere koncentreret om aftenen, så ved at spise lidt hyppigere før putning, så får barnet flere små mængder af koncentreret mælk og dermed mælk, som mætter lidt ekstra, og det er grobund for lidt mere sammenhængende nattesøvn.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer kan du med fordel læse Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Læs også: Kend dit spædbarns søvnmønster

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Det tager dog tid at lære sit barn ordentligt at kende. Sundhedsplejerske Ilse Rytz Hansen taler om de 6 bevidsthedstilstande; stille årvågenhed, aktiv årvågenhed, gråd, døsighed, rolig søvn og aktiv søvn.

Stille årvågenhed

Dit spædbarn iagttager sine omgivelser, reagerer på sine indtryk, og tilpasser sig. Det tilbringer i starten omkring en tiendedel af døgnet i denne tilstand. Det er her dit barn efterligner dine ansigtsudtryk, smiler tilbage til dig eller rækker tunge fordi du har gjort det forinden.

Det er også i denne bevidsthedstilstand, at dit barn følger genstande med øjnene uden at flytte hovedet. Det udvælger billeder og mønstre, som det ligger og kigger på.

Aktiv årvågenhed

Her vil dit barn måske have fred og ro. Når dit barn er i den aktive årvågne tilstand, bevæger det sig hyppigt, kigger rundt, drejer måske hovedet efter ting der bevæger sig der har fanget barnets opmærksomhed og måske kommer det med små lyde.

Tilstanden forekommer ofte lige før, barnet skal spise, eller hvis barnet er lettere irritabelt.

Måske har dit barn oplevet for mange indtryk for megen snak og for meget dikke-dikke. Barnet fortæller dig, at det har brug for fred ved at vende blikket væk.

Måske vil barnet ligefrem vende hovedet væk fra dig. Du bør acceptere dit barns grænse og indstille alle forsøg på at få øjenkontakt og anden yderligere stimuli. 

Gråden

Dit barn fortæller om sine behov. Efter en aktiv periode begynder barnet ofte at græde, fordi det er blevet træt og irritabelt. Barnet, græder også, hvis det er sulten, ønsker nærhed, eller har en ble, der trænger til at blive skiftet.

Det kan også være at dit barn ikke ligger godt, eller måske har det ganske enkelt behov for ro. Du må bruge din intuition og din fornuft og ellers bare prøve dig frem.

Døsighed

Det er her dit barn bør puttes. Døsighed opstår inden barnet falder i søvn og du kan også se denne tilstand når dit barn er ved at vågne. Barnet bevæger sig, smiler måske eller rynker panden og spidser munden.

Øjnene er matte, og barnet fokuserer ikke. barnet blinker langsomt og roligt, og øjnene kan rulle opad, lige før de lukkes i. Når du putter dit barn her får barnet den bedste mulighed for at få en længere sammenhængende søvn og deraf en mere aktiv og positiv vågenperiode.

Dit barn har brug for gode søvnperioder for at fremme sin vækst, sin udvikling og styrke sit immunforsvar.

Du bør give dig god tid til at putte din baby. Når du nusser babyen lidt eller nynner en sang, eller lægger dine hænder fast på den lille krop fornemmer barnet, at du fortsat er i nærheden, hvilket det kan have brug forfor at kunne glide over i søvnen.

Aktiv og rolig søvn

I denne fase sover dit spædbarn skiftevis roligt en halv time og aktivt en halv time.

I den rolige søvnfase er barnets ansigt afslappet, og øjenlågene lukkede og i ro. Kroppen bevæger sig ikke bortset fra nogle sjældne og pludselige ryk. Barnet er i dyb hvile og ånder roligt.

Tager du dit barn op nu og forsøger at vække det, vil det formodentligt være svært. Barnet vil også vise dig, at det synes, at det er ubehageligt. 

Under den aktive søvn er barnets øjne sædvanligvis lukkede, men de kan i korte perioder også være halvåbne. Man kan ofte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Det er denne søvnfase man kalder REM søvn.

REM står for Rapid Eye Movement, altså hurtig øjenbevægelse og det er i denne søvnfase, at dit barn drømmer.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Læs Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen's bog om Børn og Søvn

Ved at have kendskab til de forskellige søvntilstande, kan du bedre og mere følsomt tolke dit barns behov, og herigennem støtte dit barn i at få et godt søvnmønster helt fra spædbarnsperioden. Gode søvnvaner fra barnsben varer hele livet

Små spædbørn sover omkring 16-20 timer i døgnet. Enkelte har brug for mindre søvn. Som regel er spædbørn vågne et par timer eller tre, hvorefter de også sover et par timer.

Barnet ændrer søvnvaner omkring 5-9 ugers alderen

I fem-ni ugers alderen oplever mange forældre, at deres spædbarn ændrer søvn- og spisemønster og tager nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, hvorefter det napper en lang lur.

Ofte tanker barnet op til natten ved at spise mange små måltider hen over aftenen, ofte op til en fem- seks måltider.

Ind imellem måltiderne blunder barnet eller ønsker kontakt. Barnet kan være lidt svær at stille tilfreds. Omkring midnatstid er barnet ved at være tanket op, og måske, får både barn og forældre en god nattesøvn. 

Når barnet sover veksler det mellem aktiv søvn (REM søvn) og dyb søvn, og befinder sig ca. en halv time i hvert stadie. Under denne form for aktiv søvn vil du opleve, at barnet bevæger kroppen.

Læs også: Forflytning af dit sovende spædbarn

Åndedrættet er ikke regelmæssigt som under den rolige søvn og ofte er det hurtigere. Det er også under denne form for aktiv søvn, at barnet smiler, rynker panden, laver suttebevægelser og klynkelyde. Det er i denne periode, dit barn drømmer. Barnet drømmer nemlig cirka halvdelen af sovetiden.

Let opvågning og ny søvnfase

Måske har du antaget, at dit barn var ved at vågne, fordi det lå så uroligt, og det er da også i dette søvnstadie, at barnet vil vågne op, hvis det har sovet tilstrækkeligt. Men hvis det ikke har sovet tilstrækkeligt, vil barnet glide over i en ny runde med dyb søvn. Derfor bør du være lidt afventende og give dit barn tid til at vågne ordentligt hvis det er det, der skal ske. 

Det er ok, at barnet småklynker lidt under den aktive søvn, når det drømmer. Barnets bevidsthedsniveau er på dette tidspunkt lige under den vågne tilstand.

Nogle gange vil du opleve, at barnet under den aktive søvn pludselig bliver ulykkeligt. Det kan være en bøvs, der trykker. Lige så stille vil du kunne tage dit barn op for at bøvse, for at putte det til at sove igen.

Andre gange vågner barnet lidt op, efter at det kun har sovet et øjeblik. Så kan du støtte barnet i at sove videre. Det kan du f.eks. gøre ved at stryge dit barn beroligende på panden og ned mellem øjnene, synge en sang eller vugge barnet.

Hvis du vil vide mere om gode søvnvaner hos babyer og små børn anbefaler vi Børn og søvn af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.

Beskeden er klar. Spædbørn skal sove hos deres mødre, ellers skader det dem for livet. Det viser ny forskning på spædbørnsområdet ifølge den britiske avis The Telegraph.

Der har i mange år været delte meninger omkring samsovning med sit spædbarn og nogle eksperter har ment, at det var decideret skadeligt for barnet at sove i sine forældres seng. Derved har mange anbefalinger gået på, at spædbørn sover bedst i deres egen vugge.  

En ny undersøgelse slår nu imidlertid fast, at det forholder sig anderledes, og at det kan give fatale konsekvenser i tilfælde af, at spædbørn ikke sover hos deres mødre.

Det er tilsyneladende tre gange så stressende for en babys hjerte at sove alene, i modsætning til hvis det sover hos sin mor. Undersøgelsen, som er foretaget af Nils Bergman, der er forsker ved Cape Town University i Sydafrika, viser derved det modsatte af, hvad man hidtil har troet var optimalt for et spædbarns vilkår.

Indtil nu har mange været i troen om, at babyer risikerer vuggedød, hvis de sover med deres forældre i deres seng, fordi der er større risiko for at skade barnet. Det er forsker Nils Bergman ikke enig i. Han mener derimod, at vuggedød skyldes andre årsager som blandt andet giftige dampe, cigaretter, alkohol, store puder samt farligt legetøj.

Læs også: Dit barn elsker at sove sammen med dig