I år 2020 vil 433.000 have astma og 1,7 millioner danskere have allergi, mener sundhedsstyrelsen.
Idag er det sådan at ca. hvert tredje barn under tre år oplever mindst ét tilfælde af astmatisk bronkitis og ca. hvert tredje barn med astmatisk bronkitis får senere stillet diagnosen astma.
I alt har 8-10 procent af skolebørn i Danmark astma. 80 procent af skolebørn med astma har også allergi, hvilket kan udløse eller forværre symptomerne.
Forskere på området har fundet frem til, at det tilsyneladende er sundt, at vi især som børn bliver udsat for en passende mængde af mange forskellige bakterier og mikroorganismer fordi dette ser ud til at styrke vores immunforsvar.
Det er særligt op til femårsalderen, at immunsystemet dannes og påvirkes.
Forskerne håber nu at få sat navn på, hvilke typer af bakterier børn skal påvirkes med som små, og på den måde finde nye typer af bakteriekulturer, der kan bruges til at bremse astma og allergi.
Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn?
Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål
Læs også: Guide: Sådan slipper I for astma, allergi og eksem
Ofte anses bakterier som skadelige og ødelæggende, men i langt de fleste tilfælde er bakterier faktisk gavnlige for vores kroppe, og mange af dem er derfor også nødvendige for, at vores kroppe kan fungere optimalt.
Især i tarmene har vores bakterier en stor indflydelse på vores helbred og velbefindende, og en stor diversitet af vores tarmbakterier betyder, at der er mindre risiko for at få sygdomme.
Ifølge ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet har maden hos børn i overgangsfasen mellem amning og familiekost en speciel stor indflydelse på barnets tarmflora da der her er "et vindue" hvor der er er mulighed for at påvirke, hvilken mikrobiota, der etablerer sig i børnene, og derfor er det altså også specielt vigtigt, at barnet får en nærende og alsidig kost specielt i denne periode.
Forskningen viser, at proteinfyldt mad og kulfibre er med til at øge antallet af bakteriearter i tarmene, og disse energikilder er altså med til at forbedre barnets tarmflora.
Sygdom og eksem, astma og andre allergiske reaktioner kan udløses af, at man ikke nedbryder sin mad ordentligt.
Ved en dårlig fordøjelse, kombineret med en utæt tarmslimhinde, som mange har på grund af en uhensigtsmæssig kost, kan man optage protein som ikke er helt nedbrudt, og disse virker som hormonlignende stoffer, der blandt andet forstyrrer immunsystemet.
Men det kan en kur med mælkesyrebakterer altså rette op på.
Alle børn vil have gavn af probiotika, men især børn, der er født ved kejsersnit kan have gavn af bakteriekulturene, fordi børn født ved kejsersnit ikke har været udsat for samme gode bakteriepåvirkning fra sin mor, som hvis de havde været født vaginalt.
Flaskebabyer får heller ikke de gode bakterier når de ikke sutter på deres mors brystvorter. Derfor kan flaskebabyer også have særlig gavn af probiotika.
Ligesom mælkesyrebakterier har vist sig at være gavnligt for mange kolikbørn, hvis kolikken skyldes mavekneb.
Der er flere gode probiotika på markedet som kan gives til til børn fra 4-6 mdrs. alderen, og produktet Bio Gaia dråber endnu tidligere. Gode mærker er fx. Probiotic Panda pulver og Udo's infant pulver. Du kan købe dem i Matas, på apoteker, i den lokale helsebutik eller fra en helsebutik på nettet.
Også hvis du er nød til at tage antibiotika, kan du bygge tarmfloraen op igen med probiotika over en periode på 2-3 uger. (Der skal gå et par timer mellem indtag af antibiotika og probiotika). Gode produkter er Udo's Choice super adult Blend, og Biosym Symbioflor
En anden mulighed er at tage tilskud af Vita Biosa, der indeholder en samling sunde og effektive mikroorganismer, der dels danner mange gode antioxidanter og dels giver en meget sund og god tarmbakterieflora, hvor sygdomsfremkaldende bakterier og svampe ikke kan trives. Vita Biosa kan også købes hos Matas og i helsekostforretninger.
Hvis dit barn har eksem, har det også større risiko for at udvikle madallergi senere i livet.
Ifølge The Telegraph har børn med eksem hele seks gange så stor risiko for at være overfølsomme over for madtyper, der typisk forårsager allergier.
Ydermere er der en sammehæng i mellem hvor voldsomt barnet er plaget af eksem og hvor følsomt barnet reagerer overfor allergenere. Desto værre eksem des mere følsomme er børnene over for maden.
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Journal of Investigative Dermatology.
Pssst! Kunne du tænke dig at få sparring af naturopath Rikkeliva Holm omkring allergi hos dig og/ eller dit barn?
Så hop over i Klub MB og stil hende et spørgsmål
MEN noget tyder på at amning faktisk er den bedste kur mod disse ’våde lunger’ som det kaldes i fag-slang. Hvis det lykkes barnet at få fat på brystet og sutte, vil de fleste helt af sig selv skubbe vandet helt ud i lungespidserne, hvorfra det optages til det omkringliggende væv.
Bor du i Københavnsområdet anbefaler vi osteopat Birgitte Jalving, som er specialist i mødre og børn.
Find mælkesyrebakterier i din lokale helsekost eller på nettet.
Læs også Boost babys immunforsvar med probiotika
Jo mere børnene får nærvær og beroligelse af deres nervesystem, jo før vil de tilpasse sig livet uden for livmoderen og blive roligere og stærkere dag for dag.
Læs også: Førstehjælp til dit kejsersnit-ar
Læs også: Forstå og styrk dit sensitive barn
Eksem, astma og allergi hos børn er de sidste årtier eksploderet i vores del af verden. Efterhånden er det ganske almindelige sygdomme hos børn. Faktisk er forekomsten af sygdommene steget i takt med, at vi har fået bedre boliger og hygiejnemæssige forhold. Lige præcis disse faktorer bliver jo ofte fremført som årsagen til, at antallet af infektionssygdomme generelt er faldet.
Atopiske sygdomme er kendetegnet ved, at dele af immunforsvaret er aktiveret og skaber en inflammationstilstand i kroppen. De proinflammatoriske stoffer, der udskilles, fremkalder symptomerne i luftveje, hud, øjne og næse.
Men du kan sagtens gøre noget ved årsagerne til dit barns symptomer.
Kodeordet er IMMUNFORSVAR.
Herunder kan du se de vigtigste årsager til, at dit barn udvikler en atopisk sygdom, og hvordan du kan sikre en sund udvikling af immunforsvaret. Hvis du har mulighed for det, så start med dig selv og forebyg allerede i graviditeten.
Det er også vigtigt, at dit barn tidligt i livet kommer i kontakt med virus, bakterier og parasitter fra andre børn.
Så når dit barn får en omgang skoldkopper eller børneorm styrker det rent faktisk immunforsvaret. Bakterierne og virusinfektionerne uddanner den del af immunforsvaret, som beskytter mod infektioner og cancer. Så tag en tur ud i naturen og slap lidt af med bakteriehysteriet og håndspritten.
Noget af det, der kan påvirke udviklingen af sund tarmflora negativt, er manglende amning, kejsersnit eller, at barnet har arvet mors (og indirekte fars) dårlige tarmflora. Vi ved f.eks., at børn af mødre, der under graviditeten har overvækst af candida, har større risiko for at få tilstanden leaky gut (utæt tarm), som netop kan øge risikoen for udvikling af astma, eksem og allergier.
De fleste børn har først en fuldt tætnet tarmvæg, når de er omkring 12 mdr., og nogle børn har det først omkring 2 års alderen. Hvis dit barn har en dårlig tarmflora og får højallergene fødevarer tidligt i livet, kan tætningen af tarmen hæmmes og føre til atopiske sygdomme, autoimmune sygdomme og andre kroniske sygdomme senere i livet.
Hverken gluten eller mælk er nødvendige ingredienser i en sund kost, så du/dit barn kan uden problemer droppe dem helt i nogle måneder til fordel for masser grønt, frugt, kød, æg, fisk, nødder og kerner. For at opleve forbedring i symptomerne, skal de fleste være mælkefri (ALLE former for mælk, smør, ost, yoghurt mm.) i min. 6 uger og glutenfri i min. 12 uger.
Det er derfor en god idé, at sørge for at holde blodsukkeret stabilt ved at droppe (eller skære ned på) alt det raffinerede sukker og hurtige kulhydrater og i stedet erstatte det med naturligt søde frugter og bær. Det er også vigtigt at få nok protein og fedt til at stabilisere blodsukkeret. Mange mennesker har derudover god gavn af et ekstra tilskud af C-vitamin.
Vi ved, at tilskud med D-vitamin især hjælper mange mennesker med atopiske sygdomme til at få det bedre.
Omega 6 fedtsyren gammalinolensyre (GLA) er dog en gavnlig omega 6 fedtsyre og ofte en mangel hos mennesker med atopiske sygdomme. GLA kan tages som tilskud i form af kæmpenatlysolie.
Hvis du ammer, skal du selv tage en god letoptagelig multivitamin, så din modermælk (og du selv) er sprængfyldt med gode næringsstoffer – denne er god (men kun til dig, der ikke er gravid!)
Hvis du gerne vil vide mere, kan du blive ekspert på dit barns immunforsvar ved at læse min bog: Naturligt Sunde Børn. Du kan købe den i boghandlen, i helsekostbutikker eller direkte hos mig.
Det første råd handler om, at du først og fremmest skal have styr på dit barns fordøjelse – og i særdeleshed på alle de gode bakterier, der skal være dernede. Mindst 70 % af immunforsvaret sidder nemlig i dit barns fordøjelse og derfor er fordøjelsen en afgørende nøgle, hvis I vil slippe for snot, feber og øreproblemer.
1. Først og fremmest skal du give dit barn en sund kost med grønt, frugt, sunde fedtstoffer (økologiske koldpressede olier) og proteiner af god kvalitet. Og så skal du sørge for, at dit barns kost hver dag tilfører nogle gavnlige mælkesyrebakterier – det kan være i en god yoghurt f.eks. Acido fra Thica, det kan også være surkål eller andre fermenterede (gærede) grøntsager eller det kan være drikke som kefir og kombucha.
Alternativt kan du hver dag give dit barn et kosttilskud af gavnlige mælkesyrebakterier også kaldet probiotika. Det kan du købe i helsekostbutikken, hos Matas eller på apoteket.
2. Dernæst skal du sørge for at dit barn får tilstrækkeligt med D-vitamin(Prik hul på kapslen og giv indholdet til barnet). D-vitamin er vigtigt for mange ting bl.a. humøret, knoglerne og ikke mindst immunforsvaret. De danske myndigheder anbefaler et tilskud på 10 mcg D-vitamin til børn under et år. Men jeg anbefaler 25 mcg dagligt efter det amerikanske Vitamin D-council, der er eksperter i D-vitamin. Og jeg anbefaler det til alle børn – hele livet. Man kan evt. holde en pause om sommeren, hvis man er ude i solen uden solcreme.
3. Søvn er fantastisk vigtigt for immunforsvaret. For at det har den største effekt, er det vigtigt at der er helt mørkt i det rum, hvor dit barn sover. Hvis dit barn er bange for mørke, så prøv gradvist at vænne det til at der er mere og mere mørkt. Hvis dit barn har svært ved at sove, så prøv at smøre det ind i magnesiumolie inden sengetid. Magnesium er meget effektivt ved søvnproblemer og det optages rigtig godt gennem huden. Magnesiumolie købes i helsekostbutikker. Obs. magnesiumolien kan svide i huden efter nogle sekunder, så hvis du vil være på den sikre side med dit barns sarte hud, anbefaler jeg at bruge magnesiumlotion i stedet, den svider nemlig slet ikke.
Bare med disse tre råd vil du kunne opleve en mærkbar forbedring af dit barns immunforsvar! Det har jeg utroligt mange eksempler på blandt alle de familier, som jeg gennem årene har haft kontakt med.
Læs også: Guide: Sådan slipper I for: Astma, allergi og eksem
Mange kvinder opgiver amning på grund af svampeinfektion i brystet, fordi infektionen kan være meget smertefuld. Men en svampeinfektion kan også være symptomfri for både mor og barn og derfor kan en svampeinfektion være svær at opdage.
Er der tale om svamp, er der stor sansynlighed for at I begge har svamp.
LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh
Svamp i brystet er karakteriseret ved rødme på brystvorten, og ofte er huden opsvulmet og skinnende. Der kan både være smerter i brystvorten ved amning, men også imellem amningerne. Der opleves også af og til stærke smerter inde i brystet, især under amningen.
Dit barn har måske hvide belægninger i munden, som ikke kan fjernes med en våd klud. Måske har barnet en rød numse da svamp ofte sætter sig hele vejen gennem systemet. Barnet kan være irritabelt og tryghedssøgende og have ondt og barnet kan vægre sig mod evt. tandbørstning og fast føde.
At stoppe amningen pga. svamp er ærgeligt, og det er ofte heller ikke uden problemer, da det kan give tilstoppede mælkegange og brystbetændelse. Inden du stopper skal du vide, at der er meget du selv kan gøre for at komme svampen til livs:
Når du har smerter inde i brystet ved svampeinfektionen, skal du behandles indvortes.
Er det et mildt svampeangreb, brug almindelig danskvand på brysterne før og efter hver amning, eller gerne hyppigere, og brug en vatpind med danskvand på barnets tunge før og efter hver amning, da i ellers vil blive ved med at smitte hinanden. Kulsyren i danskvandet hæmmer svampevæksten betragtelig. Drik rigeligt med danskvand.
Du kan også bruge Australian Bodycare Femigel, som er et naturprodukt og kan købes HER
Kokosolie virker også meget hæmmende på svampevæksten. Smør kokosolie på brystvorterne når du har ladet brysterne lufttørre. Hvis du kan lide kokosolie i maden, så spis rigeligt af det. Der er lavet udgaver af kokosolie som reklamerer med at være fremstillet til netop at bruges til madlavningen til at stege i, som fedtstof i bagværk, som smørrelse til brødet i shakes og smooties osv. Men egentlig kan du bruge hvilken som helst til alle formål. Smør-udgaven adskiller sig ved at der er blandet noget af frugtkødet i olien så den får en mere smøragtig konsistens. Bryder du dig ikke om kokossmagen (den forsvinder ved opvarmning) fås også en neutral udgave. At spise kokosolie afhjælper nemlig også svamp og har desuden en super god indvirkning på dit barns generelle sundhed. Vi anbefaler denne kokosolie til generel brug, da det er en koldpresset jomfru kokosolie af høj kvalitet. Læs mere om hvorfor kokosolien er god for dit barns generelle sundhed, og hvorfor det er en god idé at spise kokosolie når du ammer
Undgå for så vidt muligt sukker, da svamp stortrives på - og lever af sukker.
Mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, holder effektivt svampen nede. Mælkesyrebakterier kan købes i pilleform eller som pulver og fås både til voksne og børn fra 6 mdr og nogle typer helt ned til 2 ugers alderen. Læs evt vores artikel Boost babys immunforsvar med probiotika angående probiotika til baby.
Skru op for hygiejnen
Gør meget ud af hygiejnen. Vask hænder med sæbe efter alle bleskift. Kogevask stofbleer, gylpeklude, vaskeklude, sengelinned etc. Håndklæder bør også skiftes hver dag og kogevaskes. Bh'en bør også skiftes hver dag og kogevaskes.
Skru ned for fugtigheden
Svamp stortrives i et fugtigt miljø. Lad derfor brysterne lufttørre efter alle amninger inden du sætter bh'en på plads igen og sørg for at have amme-bh'er der er lavet af åndbart bomuld eller andre matrialer som ikke er syntetiske.
Bruger du ammeindlæg, bør du undgå engangsindlæg, da disse skaber et lufttæt og fugtigt miljø. Brug istedet uld, bambus, bomuld eller et andet materiale, der tåler kogevask.
Ammeindlæg af uld kan godt koges i en gryde vand hvis vandet varmes langsomt op, og hvis ammeindlæg af uld bliver stående i vandet efter kogningen til vandet har nået stuetemperatur. Rør ikke i gryden da det vil få ulden til at filte.
Spørg lægen
Hvis du ikke selv kan få bugt med svampen, skal du søge hjælp hos lægen eller anden fagperson som du har tillid til. Oplever du problemer med at din læge forstår din problemstilling, bør du kontakte en anden læge.
Hvis du gerne vil vide mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.
Læs også artiklen: Spis kokosolie når du ammer
Vi lever i en tidsalder og en verdensdel, hvor der er et stort fokus på det enkelte individ og hvor selvstændighed i den grad hyldes.
Det har grelle konsekvenser for vores børn. Ikke fordi der er noget som helst galt med selvstændighed, hvilket er en meget vigtig og naturlig ”evne” for alle mennesker. Men fordi vi kommer til at overføre vor tids selvstændighedsideal til vores børn i blinde, uden at tage deres udvikling i betragtning.
Det forårsager, at vi ofte kommer til at gøre ting, der modvirker vores børns selvstændighed og dermed vanskeliggør deres naturlige evne til at kunne klare sig i denne verden.
Selvstændighed er nemlig ikke noget der skal læres, men noget der udvikles helt naturligt. Ligesom det at kravle eller at gå.
Men hvordan støtter vi så bedst denne (selvstændige) udvikling?
Ved netop at fokusere på de ting, der i generationer er blevet udskældt for at gøre vores børns uselvstændige.