D-vitaminmangel er udbredt i Danmark. Dels på grund af vores ofte D-vitamin fattige kost og dels på grund af, at vi her i norden ikke udsættes for tilstrækkeligt med sollys.
Vi ved idag, at D-vitamin har stor betydning for, hvor stærke kroppens knogler er, men en større undersøgelse tyder på, at D-vitamin mangel også har en væsentlig indflydelse på sygdomme i graviditeten, for tidlig fødsel og allergi og infektioner hos småbørn.
Undersøgelsen er en del af projektet Odense Børnekohorte, hvor forskere følger 2.500 gravide og deres børn i 18 år.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring D-vitamin tilskud under graviditeten ligger i dag på 10 mikrogram D-vitamin hver dag, men det er tilsyneladende ikke nok til også at dække D-vitaminbehovet hos fostret.
Undersøgelsen fra Odense Universitetshospital, hvor man har målt D-vitamin i blodet fra navlestrengene på 2.500 nyfødte, viser nemlig, at over halvdelen af alle nyfødte spædbørn ligger under det anbefalede niveau for D-vitamin.
Overlæge Henrik Thybo Christesen, som står bag undersøgelsen, er overrasket over resultatet og vil gerne i dialog med myndighederne omkring, at gravide skal anbefales at tage endnu mere D-vitamin end i dag.
Samtidigt påpeger han, at der selvfølgelig også er en gruppe, der slet ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage D-vitamin som kosttilskud, som heller ikke får dækket behovet gennem solys og D-vitamin-rig kost. Læs mere om D-vitamin-rig kost og tilskud her
Du kan læse om studiet på dette link.
En nyligt udgivet live af Camilla Willumsen og Rikkeliva Holm kaster et kritisk lys over Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyre til gravide. Videoen belyser potentielle risici ved folsyre og præsenterer methylfolat som et bedre alternativ.
Rikkeliva Holm, der er ernæringsvejleder med speciale i holistisk sundhed for børn, babyer, gravide og nybagte mødre, deler sin viden om emnet. Rikkeliva Holm er uddannet GAPS-practitioner og holistisk naturopat og har mange års erfaring inden for området. Hun bidrager også med sin ekspertise i Camilla Willumsens bog “Dit barn - dine beslutninger”.
Camilla Willumsen, forfatter og foredragsholder, arbejder for at give forældre kærlig og helhedsorienteret støtte gennem graviditet og forældreskab. I videoen deler hun vigtige erfaringer fra sit arbejde med at hjælpe forældre med at skelne mellem anbefalinger fra både offentlige og komplementære behandlere.
Samtalen er særlig relevant for dem, der ønsker at blive gravide, dem der allerede er gravide, personer, der kender kvinder, som ønsker at blive mødre, og fagfolk, der arbejder med gravide.
Om Camilla Willumsen
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.
Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.
Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.
Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning hvor du fx. kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.
Du kan også købe bogen her
Kilder:
Genetisk variation i MTHFR-genet og folsyre-metabolisme:
Effekter af umetaboliseret folsyre:
Biotilgængelighed af methylfolat:
Når du er gravid og når du ammer, er dit behov for mineraler og vitaminer større end normalt. Især jern, D-Vitamin og folsyre er vigtige.
Sørg for at du får jern, D-Vitamin og folsyre nok under graviditeten. A-vitamin er til gengæld noget du skal holde lidt igen med, da for meget A-vitamin kan skade fosteret, især indenfor de første 12 uger.
Det anbefales at gravide skal tage tilskud af:
Du kan kan tage folsyre og D-vitamin som separat kosttilskud eller ved at indtage en multivitamin/mineralpille (f.eks Baby Me Now, GraVitamin, eller lignende, der er beregnet til gravide) Udover de anbefalede mængder af folsyre og D-vitamin, indeholder multivitamin/mineralpiller til gravide også mindre mængder A-vitamin. Jern tages separat som tilskud, i pille- eller dråbeform.
Det er vigtigt du ikke overskrider de anbefalede doser.
Det anbefales at tage 400 mikrogram folsyre hver dag fra du planlægger graviditeten og 12 uger ind i graviditeten.
Folsyre mindsker risikoen for, at barnet fødes med den sjældne lidelse neuralrørsdefekt. Det kan give misdannelser i hjernen, kraniet og rygmarven (f.eks rygmarvsbrok), og kan resultere i både mindre og svære handicaps.
Det anbefales at man tager 10 mikrogram dagligt fra start til slut af graviditeten
D-vitamin hjælper på barnets vækst og udvikling af knoglerne, og behovet kan være svært at få dækket igennem maden.
Fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten, anbefales det at man dagligt tager 40-50 mg. jern. Pga. optagelsen og udnyttelsen er det bedst af indtage jerntilskuddet imellem måltiderne, evt sammen med frugt- eller grøntsagsjuice. Når den lille vokser inde i maven, stiger behovet for jern, og er meget vigtig for at danne røde blodlegemer og har betydning for centralnervesystemet. Du kan f.eks bruge GraviJern
Det anbefales at gravide evt. kan indtage 500 mg calcium, f.eks Calcium-Sandoz 500mg. Kalcium er vigtigt for opbygning af knoglerne. Sørg for at få masser af bladgrønt. Feks. er spinat mange gange rigere på kalcium end f.eks mælkeprodukter.
Jern og zink må ikke indtages på samme tid, da de hæmmer hinandens optagelse, men zink er god at tage om aftenen. Brug evt. Pureviva Zink med 22 mg zink og B6 vitaminer.
Utallige undersøgelser kan dokumentere Omega3's mange sundhedsfremmende egenskaber for både dig og din baby. Først og fremmest nedsætter omega 3 i særlig grad risikoen for sygdomme som skyldes betændelse og inflamation. Det kan f. eks. være sygdomme som astma, tarmbetændelse, eksem, depression, demens og kræft.
Fiskeolie kan også sænke blodtrykket i væsentlig grad, fordi omega-3 udvider blodkarrene og dæmper betændelse.
Er du gravid, er der selvfølgelig den samme bonus til din baby, hvis du spiser fiskeolie eller fisk.
Men udover ovenstående fordele er omega-3 nødvendigt for at opbygge din babys hjerne. Det skyldes sandsynligvis at 20% af hjernens fedtstoffer allerede består af DHA som er en Omega-3 fedtsyre.Forskning viser desuden at det især de områder i hjernen der vedrører hukommelse og humør der styrkes af fiskeolie.
Vær opmærksom på, at hvis du er gravid er der visse af de større rovfisk som du bør undgå at spise,- eller spise i begrænset omfang, da de kan indeholde for store mængder tungmetaller.
Fiskeolie kan du få i mange varianter, flydende eller i kapsler, med forskelligt indhold af fedtsyrerne, alt efter hvordan olien er fremstillet.
Kig efter olie, der er fremstillet af mindre fisk (giver færre tungmetaller)Vælg feks tilskud fra Nordic Naturals, som pt er de reneste på markedet, og som er renset for tungmetaller.
Selvom det kan virke banalt at huske på, at man som gravid skal sørge for at indtage vitaminer og mineraler til to personer, så er det ikke desto mindre utrolig vigtigt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide dagligt indtager D-vitamin, folsyre og jern. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler kan virke styrkende under graviditeten samt for barnets vækstbetingelser.
Hvorfor er kosttilskud vigtige når man er gravid?
En sund livsstil er utrolig vigtig før, under og efter graviditeten. Det gælder altså både om at være fysisk aktiv, spise sundt og varieret – men derudover også om at tilføre kroppen særligt vigtige mineraler og vitaminer. Hvis du ikke indtager vitaminer og mineraler i tilstrækkelig grad, vil fostret begynde at tappe nærring fra den gravides kropslager, hvilket gør at du selv kan komme i underskud.
Barnet modtager næring via den gravides blod. Det foregår via en hinde i moderkagen, hvor barnet og den gravides blod udveksler stoffer. Dermed deler moderen og barnet ikke direkte blod. Da moderkagen har en forholdsvis stor overflade, påvirkes barnet hurtigt og meget af det du indtager under graviditeten – både på godt og ondt.
Særlige vitaminer til gravide
Som nævnt anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at supplere kosten med kosttilskud af folsyre, D vitamin og jern. Derudover er kalk også vigtigt. Hvis man derfor ikke indtager tilstrækkeligt af dette via kosten, kan kosttilskud ligeledes her være nødvendigt. Herunder beskrives kroppens behov for folsyre, jern og d vitamin.
Folinsyre – for hjernens skyld
Folsyre findes i kost - eksempelvis i broccoli og spinat - men det er meget svært at dække vitaminbehovet tilstrækkeligt gennem kosten alene. Folinsyre er den syntetiske variant af folsyre, der også kaldes B9-vitamin.
For gravide er det vigtigste angående folinsyre at vide, at vitaminet reducerer risikoen for, at barnet udvikler neuralrørsdefekter. Sker dette kan der opstå misdannelser i hjernen, kraniet og rygmarven. Derfor er et tilstrækkeligt niveau af folinsyre utrolig vigtigt for barnets tidlige udvikling. Da folinsyre er vandopløseligt og dermed udskilles af kroppen er det svært at få en decideret overdosering, men det er dog muligt.
Er man i mangel af folinsyre vil det have betydning for ens produktion af røde blodlegemer. Derfor er typiske symptomer øget træthed, hjertebanken, åndedrætsbesvær og svimmelhed. Folinsyre mangel kan også vise sig ved ændrede og forværrede afføringsmønstre – sidstnævnte i form af diarré eller fordøjelsesbesvær.
Terranova har udviklet en folinsyre specielt til gravide, som tilmed er vegansk og fri for tilsætningsstoffer. Du kan læse mere om dette kvalitetsprodukt og folinsyre, i det hele taget, her. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag af folinssyre, som kosttilskud, på 400 mikrogram fra graviditeten planlægges og mindst tre måneder inde i graviditeten.
Jerntilskud til gravide
Jern er en vigtig kilde til ilt, som selvsagt er nødvendigt for den gravide såvel som fostret. Især har jern en vigtig rolle at spille når det kommer til dannelsen af proteinet hæmoglobin, der findes i røde blodlegemer. Jern har dermed til opgave at muliggøre transporten af ilten rundt i blodet. Jernets opgave er at binde ilt til molekylerne. På den måde kan ilten transporteres fra lungerne og ud til musklerne.
Som gravid stiger jernbehovet til det dobbelte, hvilket gør jern som kosttilskud særdeles anbefalelsesværdigt. Uden den rette mængde af jern kan den gravide krop ikke skabe optimale vækstbetingelser for barnet. I forvejen lider hver tredje kvinde, i den fødedygtige alder, af jernmangel.
For at sikre at både den gravide kan minimere hovedpine og kvalme samt, at barnet kan vokse, kan Terranovas jerntilskud Easy Iron være løsningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 mg jerntilskud om dagen fra den 10. graviditetsuge og under af resten af graviditeten. Man skal dog også passe på med at indtage for meget jern, da det er svært for kroppen at komme af med igen.
Den mest optimale måde at indtage jern som kosttilskud er i forbindelse med kostindtag, der er rig på c vitamin. Det kunne eksempelvis være et glas appelsinjuice. Omvendt skal man helst undgå mælkeprodukter og kaffe i forbindelse med indtag af jern, da disse hæmmer kroppens evne til at optage jern.
D vitamin til gravide
D vitamin er nødvendigt for at kroppen kan optage og omsætte kalk. Man kan side at d vitamin regulerer calciumkoncentrationen i vores blod. Derfor er et tilstrækkeligt niveau af d vitamin nødvendigt for at barnet kan udvikle knogler og tænder gennem kalkoptaget. D vitamin kan derudover også være med til at styrke immunforsvaret og opretholde en normal celledeling.
Den mest hyppige kilde til d vitamin er solens stråler. D vitamin dannes når solens uv-stråler rammer huden. Derfor mange danskere generelt i farezonen for at komme i underskud af d vitamin i vinterhalvåret. Således kan d vitamin med fordel blive et vitamin for hele familien.
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder, at man under hele graviditeten indtager 10 mikrogram d vitamin dagligt. Hvis du vil vide mere om kosttilskud til gravide, har Terranova skrevet mere om dette emne. Her kan man også læse om multivitamin til gravide.
Vitamin er ikke bare vitamin
Når du skal vælge kosttilskud, er der et kæmpe marked at fare vild i. Men med Terranovas vitaminer og mineraler kan du altid være sikker. Alle kosttilskuddene er nemlig 100% veganske og baseret på de bedste råvarer naturen har at byde. I en tid, hvor flere vælger kødet fra i kosten, er dette en ideel mulighed for mange.
Derudover er alle produkterne helt fri for tilsætningsstoffer, bindemidler, fyldstoffer, konserveringsmidler og sødestoffer. Gå på opdagelse i Terranovas mange produkter her
Denne artikel er skrevet af Terranova.