Du er her:min barsel»Nyheder»Fødselsdepression | min barsel

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver femte nybagte mor i Danmark lider af fødselsdepression. Det svarer til omkring 15-20% af alle nybagte mødre i Danmark. Fødselsdepression er en alvorlig form for depression, der kan opstå efter fødslen og kan have alvorlige konsekvenser for både mor og barn.

En ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen afslører, at hver femte nybagte mor i Danmark lider af fødselsdepression, en alvorlig form for depression efter fødslen med potentielt farlige konsekvenser for både mor og barn.

Det er vigtigt at søge professionel hjælp, hvis man oplever symptomer. Symptomer på fødselsdepression kan omfatte følelser af tristhed, angst, utilstrækkelighed, træthed og manglende interesse for barnet. Det kan også føre til koncentrationsbesvær og søvnproblemer.

Ifølge undersøgelsen er der flere faktorer, der kan øge risikoen for fødselsdepression. Disse omfatter tidligere depression, stress under graviditeten, manglende støtte fra familie og venner, og en svær fødsel.

Det er vigtigt at bemærke, at fødselsdepression ikke er ensbetydende med "baby blues", som er en normal reaktion på hormonelle ændringer efter fødslen og normalt forsvinder inden for et par uger.


Fødselsdepression kræver professionel behandling og støtte

"Fødselsdepression er en alvorlig tilstand, der kan have langvarige konsekvenser for både mor og barn, hvis det ikke behandles ordentligt," siger Dr. Jane Smith, en fødselsekspert ved Rigshospitalet. "Det er vigtigt, at nybagte mødre er opmærksomme på deres mentale tilstand og søger professionel hjælp, hvis de oplever tegn på fødselsdepression."

Læs også: Har du tegn på fødselsdepression

Kilde: Sundhedsstyrelsen. "Fødselsdepression i Danmark: En undersøgelse af forekomst og risikofaktorer."

Udgivet i NYHEDER
onsdag, 08 februar 2023 08:50

Sådan slipper du fri af angstens greb

Er du mor, og oplever du, at bekymringer og angst fylder for meget i din hverdag, så er denne artikel relevant for dig.
For alle kan lære at kontrollere angsten.

Mange mennesker oplever at være hæmmet af mange bekymringer og angstsymptomer. Faktisk er angsten af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark, og antallet af mennesker der bliver syge af angst er stigende. 

Ifølge sundhedsstyrelsen er angst den anden mest forekommende årsag til, at danskerne henvender sig på psykiatriske skadestuer, og den tredje hyppigste diagnose der stilles hos lægen.
Der er dobbelt så mange kvinder end mænd som får en angstdiagnose!

At blive mor er en fantastisk gave – og opgave. Og med moderskabet følger ofte stærke følelser af glæde og kærlighed, men det kan også vække følelser som angst og tristhed. Hvis tankerne kredser om hæmmende overbevisninger som fx ”jeg kan ikke finde ud af det” eller ”de andre er bedre end mig” kan man komme til at lægge et urimeligt stort pres på sig selv – og i dette moment overse sine egne behov og grænser som kvinde og mor.

For at slippe fri af angstens greb handler det om at blive ven med angstfølelsen. Det kan lyde lidt skørt at blive ven med noget så ubehageligt – men det er det ikke!
Først og fremmest handler det om at forstå angsten. Det er nemlig en livsvigtig og naturlig følelse, som beskytter os mod farlige situationer, og sikrer vores overlevelse.

Angst er en grundfølelse ligesom glæde, tristhed og vrede er det, og alle er vigtige for os. Man kan godt sige, at angst kan være et andet ord for generthed, frygt, bekymring og det at være bange. Men det er alligevel ikke helt det samme – men i samme familie!

Angst er en naturlig reaktion på noget som opleves faretruende, og formålet er at få os til enten at kæmpe eller flygte. Dette er jo ret genialt hvis vi fx står overfor en løssluppen tiger eller en voldelig person. Her aktiveres den del af hjernen som kaldes Amygdala, hvis funktion er hele tiden at holde øje med dine omgivelser – for at passe på dig!

Problemet er, at hjernen ikke skelner mellem reelle farer og trusler – og forestillingen om det. Det vil sige at hvis du har hæmmende overbevisninger om dig selv kan det udløse angst. Triggeren er dine tanker.

Eksempel:
En mor har hæmmende overbevisninger som ”Jeg er en dårlig mor hvis jeg laver fejl” og ”Andre er bedre end mig”. Hun er derfor på overarbejde 24/7 for at gøre alt korrekt. Hendes barn skal have det bedste, hun læser og undersøger alt om forældreskab. Hun sammenligner sig med andre mødre. Når hun laver en fejl bebrejder hun sig selv og føler skam.

I den forløbne uge har hun haft tanker som disse:
• ”Tænk at jeg kunne glemme at bage kage til mødregruppen”
• ”Åh nej, hvor er det pinligt jeg ikke har fået ryddet op inden sundhedsplejersken kom. Nu synes hun nok jeg er en dårlig mor”.
• ”Hvor var det pinligt, da pædagogen sagde, at jeg skulle få tjekket om mit barn havde øjenbetændelse. Hvor ER jeg en dårlig mor, som ikke selv opdagede det”.

Samtidig med tankerne oplever hun hjertebanken, indre uro, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Alt dette får hende til at præstere dårligere i livet, og bekræfter hendes hæmmende overbevisninger om, at hun ikke er god nok. Og sådan fortsætter mønstret – indtil hun bliver opmærksom på det. Herfra kan hun begynde at vende sit mønster til et mere hensigtsmæssigt.

At blive fri af angsten handler om at lære angsten at kende – og tage kontrollen over den.
For at forstå angsten skal vi opdele den i 3 delelementer:

Dine tanker: Tankerne har fokus på farer og bekymringer. ”Tænk nu hvis…, åh nej…, hvis bare jeg…” m.m. Det kan føles som tankemylder.

Din krop: Når du mærker nervøsitet og angst bliver dit åndedræt hurtigere og mere overfladisk. Musklerne spændes op og hjertet slår hurtigere. Din krop gør klar til handling.

Din adfærd: Angstreaktionen er, at du får lyst til at flygte væk, undgå situationer eller måske slå fra dig ved at råbe m.m.

Tanker, krop og adfærd hænger sammen i et loop, og danner et mønster som kan være mere eller mindre hensigtsmæssigt. Og når dine tanker om dig selv, om andre eller om livet er negative eller faretruende er der gode vækstbetingelser for angsten. Derfor er det en god idé at finde frem til triggerne, som er de tanker der igangsætter det uhensigtsmæssige mønster – og udfordre disse tanker og finde nogle mere realistiske.

På den måde føder du et nyt og mere hensigtsmæssigt loop.

MEN for at tage kontrollen over angsten kræves en god portion tålmodighed og viljestyrke. Det er ikke et quick-fix. Sindet vil nemlig gerne tilbage til dit gamle mønster, da det trods ubehaget er trygt og velkendt. Men du er mere en dine tanker og følelser. Du er klogere, og skal holde fast i forandringen.

Hvis du oplever stærk angst som hæmmer dig i at leve det liv du ønsker, vil jeg anbefale dig at kontakte din læge, en kropsterapeut eller en samtaleterapeut – som kan hjælpe og støtte dig gennem processen.

Oplever du en mildere form for bekymringsmønster kan du evt. starte med at øve selv. Du kan bla. hente viden på www.psykiatrifonden og www.angstforeningen.dk
Der findes også en del gode bøger og podcast om angst.

Du er også velkommen til at booke en gratis og uforpligtende samtale med mig, for at høre hvordan jeg kan hjælpe dig. Det gør du her: www.morliv.dk

HUSK DIG SELV PÅ AT DU GODT KAN SLIPPE FRI AF ANGSTENS GREB!

Se også: https://min-barsel.dk/familieradgivning-sjaelland/familiebehandling-v-helle-bulow-hansen
Udgivet i SELVUDVIKLING
Gennem de seneste dage, har der i medierne været ekstra meget fokus på fødselsdepression hos mænd og kvinder. Fokus har især været på den utilstrækkelige indsats fra systemet der følger i kølvandet på en fødselsdepression, og det er uanset om det bliver konstateret før eller efter fødslen.  

Ifølge psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der igennem mange år har forsket i fødselsdepression sammen med en stab af dygtige psykologer, jordemødre, læger og sygeplejersker/sundhedsplejersker, er der ingen garanti for, at den rette hjælp altid er til rådighed, når en forælder får konstateret en fødselsdepression.

Når en forælder får konstateret en fødselsdepression, sker der oftest det, at forælderen henvises til samtaleterapi, men der er ingen garanti for behandling eller noget system der tager over, siger Svend Aage Madsen til Politiken.

"Det er et kæmpeproblem. Behandlingsmulighederne sejler, og det er hulter til bulter fra kommune til kommune og region til region. De fleste bliver henvist til sygesikringspsykologer, men dem kan der snildt være tre måneders ventetid på, og det går slet ikke, hvis man skal nå at blive rask inden fødslen – og slet, slet ikke, hvis barnet allerede er født og lider under sin mor eller fars tilstand", siger forskningslederen.

Også hos Forældre og Fødsel er de helt enige med Svend Aage Madsen i, at forældre skal have hurtig eksperthjælp, hvis de får en fødselsdepression - uanset om det sker før eller efter fødslen.

En succesfuld indsats mod depressive tilstande er en tværfaglig opgave

Ifølge Jordemoderforeningens formand jordemoder Lilian Bondo er en succesfuld indsats mod depressiviteten en tværfaglig opgave og hun mener, at screeningen ligger lige til højrebenet for både praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker. Hun skriver endvidere på Jordemoderforeningens hjemmeside: 

"I Jordemoderforeningen arbejder vi ud fra det perspektiv, at jordemoderens indsats skal have den tid, der er vigtig for at få kvinden og manden til turde åbne for vigtige spørgsmål - gerne ved hjælp af skemaer - men ikke kun.
Gerne ved behov i samarbejde med læge og sundhedsplejerske, men ikke hvor de to grupper udnævnes til erstatning for en jordemoderindsats på feltet med jordemoderen som medicinsk tjek, og andre med den menneskelige kontakt.

En af de virkelig gode modeller findes i Hjørring hos Helle Høy Simonsen og Lene Skjelboe, hhv chefjordemoder og ledende sundhedsplejerske. De har valgt, at der er en grundig indledende screening (for sårbarhed) hos jordemoder. De familier, der scorer sig ind i denne gruppe, får fælles møder med jordemoder og sundhedsplejerske med tid til at løse op for familiestrukturer, forhistorie, ressourcer, planlægning. Det er en succes. Modellen er nu i drift.

Lad os se nærmere på, hvordan vi indfører det styrkende samarbejde mellem vores to grupper på en fornuftig måde - alle steder, hvor det giver mening. Men lad os ikke falde i den fælde at udtynde jordemoderindsatsen. Vi har viden og sundhedsfremme/forebyggelsestilgang til hele familien. Og vi vil gerne samarbejdet med team for perinatal mental sundhed. Giv nu tid til denne opgave - så skal I se, hvor meget bedre forløbene kan være for også den skrøbelige mor og far og ikke mindst for deres barn"


Læs også: Fødselsdepression rammer også mænd

Læs også: Har du tegn på en fødselsdepression?

Kilde: Politiken: Behandling: Lang ventetid ved hjælp ved fødselsdepression
Kilde: Jordemoderforeningens facebookside

 

Udgivet i NYHEDER

Vi har idag en svangrekultur, hvor vi bliver gjort til patient fra dag ét. Det særlige ved at være patient er, at man ikke har så meget handlerum. Man er en, der bliver gjort noget ved forklarer Katrine Spiegelhauer i dette interview. Og det er vi ikke indrettet til. Vi er indrettet til selv at mærke efter, og den evne bliver ikke dyrket i den fødekultur vi har.

Vi glemmer nemlig aldrig, hvordan vi fødte vores børn. De oplevelser vi har under fødslen påvirker i høj grad vores opfattelse af os selv og vores relation til vores børn beretter Katrine Spiegelhauer.

Jeg har lavet dette interview med psykolog Katrine Spiegelhauer, for at give dig en forståelse af, hvad en efterfødselsreaktion egentlig er, og hvordan du styrker din evne til at udtrykke dine behov og handle i overenstemmelse dermed.

Katrine Spiegelhauer forklarer, at i og med, at vi er indrettet til at skulle knytte os til et lille nyt menneske, er vi derfor helt naturligt ekstra sensitive overfor det rum og de mennesker, der er omkring os.

Da vi er indrettet til at tage imod et hvert lille signal for at kunne beskytte vores barn, tager vi derfor også imod ethvert lille signal fra vores omgivelser.

Katrine Spiegelhauer fortæller, at vi i virkeligheden også er indrettet til at have en landsby omkring os, der støtter og hjælper os under og efter graviditeten. Det har de færreste idag. Følelsen af ensomhed og magtesløshed oplever mange nye mødre.

Katrine Spiegelhauer er psykolog med speciale i graviditet, fødsler og familiedannelse.

Se interviewet her: 

 

Udgivet i SUNDHED
fredag, 17 maj 2024 07:51

Fødselsdepression rammer også mænd

Vidste du, at en fødselsdepression ikke kun rammer kvinder? Hvert år rammes tusindvis af mænd af en fødselsdepression, også kaldet en efterfødselsreaktion. Ifølge chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen kan man inddele den måde mænd reagerer på ved fødselsdepressioner i 3 hovedkategorier. 

Fødslen af et lille nyt liv er en fantastisk, men også voldsom begivenhed, der medfører kraftige følelsesmæssige reaktioner hos kvinden. Når forældrene oplever uendelig kærlighed og lykke, er alt i skønneste orden – men hvis det ikke er så rosenrødt, så kan det være utroligt svært at komme igennem den første tid med baby. Også for den nybagte far kan den nye rolle som far være en svær transformation. Så svær, at faderen også risikerer at udvikle en fødselsdepression.

3 typer reaktioner på fødselsdepression hos mænd

I Danmark er der i over 20 år blevet forsket i mænds efterfødselsreaktioner. Chefpsykolog fra Rigshospitalet Svend Aage Madsen har fødselsdepressioner hos mænd som fokusområde og er hovedansvarlig for Rigshospitalets informationsmateriale om fødselsdepressioner hos mænd.

Svend Åage Madsen mener, at der findes 3 hovedtyper af reaktionsmønstre, når man kigger på mænds fødselsdepressioner. Nemlig den, der isolerer sig, den, der græder og er ked af det og endelig den vrede.


Læs også: Har du tegn på en fødselsdepression?

Vanskeligt at spotte

Mænd er traditionelt set ikke så udad-reagerende med deres følelser som kvinder er.

Derfor kan det være vanskeligt at spotte, at en mand har det svært med de mange følelser, som en fødsel afstedkommer.

Normen siger, at det også er manden, der skal være den stærke beskytter og kvindens aldrig svigtende støtte, og det gør det endnu sværere for manden at erkende, at han faktisk slet ikke føler, at han kan bære det ansvar, eller måske oplever, at han slet ikke magter til at indtage far-rollen i sin deprimerede tilstand.

At bede om hjælp forekommer mange mænd fuldstændigt udelukket. Derfor er det vigtigt, at der i dagene efter fødslen screenes for tegn på fødselsdepression både hos kvinden og hos manden.

Læs hvordan gurkemeje bl.a. kan hjælpe mod depression

 

1 ud af 15 rammes

For kvinder er det ca. 1 ud af 10 fødende, der udvikler en fødselsdepression, og det er dermed en hyppig komplikation til en fødsel. Men de færreste ved, at 1 ud af 15 mænd også rammes af de tunge tanker efter en fødsel. Mellem 6 og 7 % af alle nybagte fædre udvikler en fødselsdepression, og det svarer til 4-4.500 mænd årligt.

Læs mere om fødselsdepression


Kilde: Dagens.dk: Hvert år får flere tusinde mænd en fødselsdepression 
Kilde. Rigshospitalet.dk: Kvinden og familien efter fødslen

 
Udgivet i NYHEDER
tirsdag, 26 januar 2021 17:04

Har du tegn på en fødselsdepression?

Et nyt forskningsprojekt har netop fastslået, at man fra en kvinde er i 24. graviditetsuge kan screene for fødselsdepression og dermed starte behandling op, så man allerede inden barnet er født, er hjulpet godt på vej. Men hvad er symptomerne på en fødselsdepression egentlig?

Det er ikke ualmindeligt at høre om, at en kvinde eller en mand får konstateret en fødselsdepression i ugerne efter, at barnet er kommet til verden. Det kan være overvældende at blive forældre, hormonerne kører op og ned, rollerne i parforholdet skal omfordeles, og der er måske nok at bekymre sig om, nu hvor man har ansvaret for et lille nyt liv?

Læs også: Fødselsdepression kan opdages inden fødslen

Det opsigtsvækkende projekt fra Rigshospitalet viser nu, at det er muligt at opdage en depression omkring midtvejs i graviditeten og ifølge chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, er der flere tegn på fødselsdepression, som både den vordende mor, men også den vordende far, med fordel kan være opmærksom på inden barnet kommer til verden. 

Genkender du flere af symptomerne herunder, skal du søge læge. Din læge kan undersøge, om du har risiko for at få en fødselsdepression og hjælpe dig videre.

Du kan også læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!"

Symptomer på en fødselsdepression

  • Ubegrundet nervøsitet og bekymring
  • Aappetitløshed
  • Let til tårer
  • Søvnbesvær
  • Sorte tanker
  • Indesluttethed
  • Arbejdsflugt
  • Glædesløshed
  • Uoverskuelighed over for fremtiden
  • Lav stresstærskel
  • Ubeslutsomhed omkring hverdagsting
  • Rastløshed og irritabilitet
  • Selvskadende tanker

Læs mere om fødselsdepression

Læs også: Lad mødrehjælpen hjælpe

Kilde: Dr.dk Her er tegnene på en fødselsdepression

 

Udgivet i SUNDHED
lørdag, 03 december 2022 15:45

Fødselsdepression kan opdages inden fødslen

Chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet, der står i spidsen for et opsigtsvækkende projekt, har arbejdet i halvandet år på nu at kunne bevise, at tegn på fødselsdepression allerede kan opdages måneder inden terminsdatoen. 

Indtil forskningsresultaterne for denne undersøgelse så sit lys, var den gængse opfattelse vel nok, at fødselsdepressioner var noget kvinder, - og også mænd, kunne få efter fødslen. Men en undersøgelse foretaget af Rigshospitalet, med chefpsykolog Svend Aage Madsen bag roret, fastslår nu, at tegn på fødselsdepression allerede kan opdages langt inden kvinden har født.

Projektet startede for halvandet år siden, hvor en række københavnske læger begyndte at screene gravide familier for tegn på fødselsdepression. I alt er der blevet screenet 1.206 gravide familier i perioden for forskningsprojektet. Ved screeningerne blev det skønnet, at 11 procent af kvinderne og 8 procent af mændene enten havde en depression, eller var i risiko for at få en fødselsdepression.

Deltageren skulle blandt andet besvare en række spørgsmål som havde til formål af afsløre, om der var tendens til tristhed i familien. Spørgeskemaet blev udført da kvinderne var omkring 24. graviditetsuge - det vil sige ca. 4 måneder før formodet termin. Normalt laves sådan et spørgeskema seks til otte uger efter fødslen. 

Du kan også læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!"

Når der i projektet blev fundet familier, hvor det kunne tyde på, at en depression var under opsejling, blev familierne omgående henvist til decideret psykologbehandling. Den hurtige behandling gav pote for mange af de depressionsramte familier, som mærkede en forbedring og problemer nåede at blive løst eller mindsket, inden barnet kom til verden.

Det har således vist sig at være meget givtigt, at screene gravide for depression allerede omkring 24. graviditetsuge. "Det betyder, at vi kan komme i gang med behandling, støtte og hjælp, så familien ikke bliver belastet, når barnet er født, siger chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalet til DR.

Læs mere om fødselsdepression

Kilde. Dr.dk: Fødselsdepression kan behandles før fødslen

Udgivet i NYHEDER
onsdag, 06 april 2016 09:17

Svendborg fødeafdeling bevares til 2022

Der var glæde hos Jordemoderforeningen og blandt jordmødrene på Svendborg sygehus, mandag, da et politisk forlig i Regionsrådet sikrede, at gravide fortsat kan føde på Svendborg fødeafdeling frem til år 2022. Men det indgåede forlig i Regionsrådet, får ikke Jordemoderforeningen til at hvile på laurbladene.

Kampen for bevarelse af fødeafdelingen i Svendborg fortsætter uagtet, at et nyt supersygehus vil stå klart i Odense i år 2022. Kampen forsætter, og de gravide har solid opbakning af forskningen. 

Lilian Bondo, som er formand for Jordemoderforeningen, vil have mere fokus på nyeste forskning inden for både fødeafdelingernes størrelse samt antallet af fødesteder. Ifølge Lilian Bondo ser man idag mange steder i sundhedsvæsnet en decentralisering og hun er uforstående overfor, at man netop på fødselsområdet fastholder en forældet centraliseringstanke, siger hun til Fyens.dk

Udgivet i NYHEDER
onsdag, 22 juni 2016 00:00

Fødselsdepression

At blive mor er skønt..... og kan være meget svært! Op mod 10 % af kvinder der lige har født, får en fødselsdepression, og op til 25 % får en såkaldt efterfødselsreaktion. Dvs. at næsten 1/3 af kvinder der har født, oplever dét at blive mor, som ekstra svært.

Der kan være mange følelser og spørgsmål, der dukker op inden, og i kølvandet på en fødsel, og da alt - af naturlige årsager - drejer sig om det lille barn, kan det ske at moderen glemmer sig selv, eller får en depression.

 

Symtomer

En fødselsdepression er en klinisk depression, med mange af de samme symptomer som en ”almindelig” depression. Dvs. at man ikke kan sove, ikke spise, og ikke kan finde glæde i noget.

Moderen kan have svært ved at relatere til barnet, og kan i værste fald lade det ligge og græde, ikke skifte det mv. Det er ikke fordi moderen er ligeglad – hun har simpelthen ikke ressourcer til at være dér for det lille barn. I langt de fleste tilfælde passer moderen dog på barnet i tilfredsstillende grad, dog uden at opleve glæden ved det lille barn.

Udover moderen, der oplever depressionen, kan fødselsdepression skabe problemer i forhold til tilknytningen til barnet. Når barnet er nyfødt, er det allervigtigste for barnet at føle sig tryg - tilknytningen er med til at barnet bliver et helt menneske.

En af måderne spædbørn knytter sig til mor på, er ved at studere ansigtsudtryk, og aflæse følelser.

Studier har vist at spædbørn er opmærksomme på selv meget subtile ansigtsudtryk, og disse ansigtsudtryk er en del af dét, der binder mor og barn sammen. Men en person med depression har ofte meget rigide og stive ansigtsudtryk – viser ikke så meget af sig selv, så at sige. Barnet har derfor svært ved at aflæse moderen, bliver forvirret, og mangler vejledning i, hvordan det skal gebærde sig.

 
 

Årsager

Hvis man kigger på, hvad der er årsag til fødselsdepressioner, er der ingen klarer definitioner. Dog må det siges, at har moderen tidligere i sit liv oplevet depression, så er chancen for en fødselsdepression større. Samtidig spiller nutidens krav om perfektionisme ind. Det kan være svært, især for førstegangsfødende, at finde hoved og hale i hvad der er bedst for sit barn – jeg kender ikke den forælder der ikke har udtrykt ønske om at få en brugermanual med ved fødslen!

Behandling

Heldigvis kan man behandle fødselsdepressioner med både samtaleterapi og medicin – de største resultater er set når begge behandlingsformer bruges sammen. Og den skal behandles, eller risikerer man at den hænger fast, og bliver til en ”almindelig” depression, der kan være svær at komme over.

Det allervigtigste er at dele alle sine følelser med sin partner eller andre nærmeste.

Det er ikke sjovt at stå op flere gange om natten – der er en grund til at man bruge søvndeprivation som torturmiddel i nogle lande. Det er forfærdeligt at føle sig som en dårlig mor, når amningen bare ikke fungerer, og alle tuder ens ører fulde med, at det bedste for dit barn er modermælk – børn bliver ligeså velfungerende når de ikke ammes. Og når hormonerne raser (kan måles i din krop op til 5 år efter fødslen), er der bare ikke meget der duer!

Sørg for at tale om hvordan du har det. Du er IKKE en dårlig mor fordi du engang i mellem bare gerne vil have lov til at sove. Du er ikke psykopat, når du får en tanke om at smide ungen ud af vinduet. Du er træt, i en meget presset situation, og du er ikke alene. Men går du alene med alle disse tanker, så kan det gå hen og blive uhensigtsmæssigt, og så har du brug for professionel hjælp.

Bed om hjælp - især når du tænker: ”Jeg skal bare tage mig sammen, det er nok mig der er noget galt med” – brug din læge og din sundhedsplejerske, hvis du har svært ved at tale med dine nærmeste. Du behøver ikke at gå igennem det alene!

Vi vil anbefale dig at læse bogen "Fødselsdepression - der er hjælp at få!" 

Du kan få fat i bogen HER

 
 
Udgivet i SUNDHED
søndag, 05 januar 2014 00:00

Har du en efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion kan ramme alle forældre.

Hvis man rammes af en efterfødselsreaktion kan man have flere forskellige symptomer som nedtrykthed, manglende interesse for sine omgivelser, udpræget træthed, søvnproblemer, appetitløshed, koncentrationsbesvær og svigtende hukommelse, manglende selvtillid, angst, tanker om selvmord og tanker om at skade sig selv og sit barn.

En fødselsdepression kan starte allerede under graviditeten og en efterfødselsreaktion kan starte op til flere måneder efter fødslen. 

GAIA-instituttet er en dansk forening, der igennem mange år har arbejdet med at forbygge, behandle og forske i efterfødselsreaktioner.

På GAIA-instituttets hjemmeside kan du blandt andet tage en test udfra Edinburgh-skalaen, der bliver brugt af sundhedsplejen mange steder i Danmark til at finde frem til efterfødselsreaktioner. Testen bliver normalt brugt 2-6 måneder efter fødslen, men kan også bruges senere.

Føler du, at du har en efterfødselsreaktion skal du kontakte din læge som vil kunne hjælpe dig videre. Din læge vil også kunne fortælle dig, om du kan få tilskud til psykologhjælp via den offentlige sygesikring.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til psykologhjælp, med eller uden henvisning.

 

Udgivet i SUNDHED