En ny landsdækkende fødselsaftale bliver udrullet i disse dage og vil ske gradvist fra region til region. Formålet er at give alle fødende ret til hjemmebesøg, fødselsforberedelse i små hold og bedre mulighed for en kendt jordemoder.
En markant styrkelse af det danske fødeområde bliver nu til virkelighed. Den fødselsaftale, som blev indgået i december 2024, træder i disse dage i kraft med større tryghed og forbedret forberedelse for gravide og fødende i hele landet.
Fødselsaftalen er resultatet af bred politisk opbakning og udspringer af et klart behov for at styrke rammerne i det danske fødeområde, efter flere års debat om kvalitet og kapacitet. Udrulningen af de nye initiativer er nu i gang og vil ske gradvist i de enkelte regioner for at sikre en smidig og effektiv implementering.
Den nye fødselsaftale er en del af initiativet "En god start på livet", hvor der i alt er afsat 475 millioner kroner til at forbedre fødeområdet.
Den seneste pulje på 68,2 millioner kroner er målrettet hjemmebesøg, fødselsforberedelse i små hold og styrkelse af kendt jordemoder-ordninger, særligt for sårbare gravide og familier.
Aftalen rummer en række centrale initiativer, der skal sikre bedre støtte og øget kvalitet omkring fødslen:
Fødselsforberedelse i mindre grupper
Som en del af aftalen styrkes tilbuddet om fødselsforberedelse til førstegangsfødende. Undervisningen skal foregå på mindre hold med omkring otte deltagere, hvilket skaber bedre mulighed for nærvær, dialog og individuel støtte.
Lis Munk, der er forkvinde i Jordemoderforeningen hilser de nye tiltag velkommen. ”Det er helt essentielt at være godt forberedt både til selve fødslen, men også til den første tid efter. Det skaber tryghed og bedre forløb, mindre behov for indgreb og en bedre start på forældreskabet.
Forældre- og fødselsforberedelsen er desværre et af de områder, som løbende er blevet beskåret. Derfor er et styrket fokus på, hvor meget denne lavpraktiske indsats gavner, meget velkommen”, siger Lis Munk.
Hjemmebesøg til alle fødende
Alle nybagte mødre får fremover ret til et hjemmebesøg af sundhedsfagligt personale efter udskrivelse fra hospitalet – uanset om det er første, anden eller tredje gang, de føder. Målet er at skabe en mere tryg overgang fra hospital til hjem og at fange eventuelle udfordringer hos mor og barn i tide.
Flere skal have mulighed for en kendt jordemoder
Et andet centralt punkt i aftalen er ambitionen om, at flere gravide skal kunne føde med en jordemoder, de kender i forvejen. Kendt jordemoderordning skal give kontinuitet, skabe tryghed og mindske stress i den afgørende fase før, under og efter fødslen.
Kent jordemoder ordningen, skaber større tillid mellem den gravide og jordemoderen, og herved kan jordemoderen lettere finde og nå ind til de gravide der har brug for særlig støtte.
Lis Munk glæder sig over, at midlerne også skal gå til et styrket tilbud til sårbare kvinder og familier:
”En særlig indsats for de sårbare kvinder og familier, som vi møder på fødeafdelingerne, er helt central for at mindske uligheden i sundhed. Der er et stigende antal kvinder, der har en særlig sårbarhed, det kan være psykisk og socialt, og som har brug for en tættere kontakt med en jordemoder i graviditet, fødsel og barsel. Derfor er jeg rigtig glad for, at der er afsat penge til en styrkelse af kendthed og kontinuitet, så flere for eksempel kan komme ind i det, vi kalder en kendt jordemoder-ordning”, siger Lis Munk.
Trods disse investeringer påpeger Jordemoderforeningen, at der stadig er behov for at forbedre normeringen på fødeafdelingerne.
Lis Munk understreger, at bedre bemanding er afgørende for at sikre kontinuitet og tryghed i fødselsforløbene. Hun fremhæver også behovet for økonomiske incitamenter for at tiltrække og fastholde jordemødre i de offentlige sygehuse.
Kilde: https://jordemoderforeningen.dk/2024/12/17/foedeomraadet-skal-styrkes/
