Du er her:min barsel»Artikler»Fødsel»Gratis fødselsforberedelse – gruppe på Facebook

Gratis fødselsforberedelse – gruppe på Facebook

Skrevet af 

Grundet Covid-19 er al offentlig fødselsforberedelse aflyst/omlagt til online undervisning, og mange gravide føler sig naturligvis utrygge i denne tid.

Jeg er dagligt i kontakt med gravide, nybagte forældre og kvinder i (stillestående) fertilitetsbehandling. Langt de fleste er bekymrede og usikre, fordi der er så mange ubekendte faktorer. ”Må man føde hjemme”, ”skal jordemoderen have visir på”, ”må man have sin doula med til fødslen”, ”hvad hvis jeg er forkølet” osv. Læs evt. Sundhedsstyrelsens retningslinjer her.  

På den baggrund har jeg oprettet en Facebookgruppe, hvor jeg ca. en gang om ugen går live og deler noget om et fødselsforberedende emne. Indtil videre har vi haft ”Fødslen og dens faser samt hormoner” og ”Smerte og smertelindringsteknikker”.  Videoerne ligger tilgængelige i gruppen, selvom man ikke kunne deltage på dagen, hvor det blev sendt.

Jeg tjekker af og til ind i gruppen og ser om jeg kan svare på spørgmål, og de gravide deler tips med hinanden.  

Jeg har undervist i fødselsforberedelse i over 7 år og vælger nogle bestemte emner ud fra det, jeg underviser i på mine hold.

Du er meget velkommen i gruppen, hvis du er gravid og ønsker mere viden og flere værktøjer inden din fødsel.
Du finder gruppen her: Gratis fødselsforberedelse

 

 

Skrevet af