Min Barsel
Spørg jordemoderen, barselsregler, aktikler, graviditetskalender og meget mere

Du er her:min barsel»Nyheder»Rigshospitalet: Fødselsforberedelse skal være netbaseret
 
 
torsdag, 31 august 2017

Rigshospitalet: Fødselsforberedelse skal være netbaseret

Skrevet af 
Rigshospitalet har som led i en større spareplan, hvor alle hospitaler i Region Hovedstaden er pålagt at komme med bud på såkaldte omprioriteringer i effektivitetens hellige navn, kommet med forslag om at spare på jordemoderkonsultationerne og lade fødselsforberedelsen foregå online. 

Region Hovedstaden skal finde besparelser på regionens hospitaler. Ifølge Avisen.dk drejer det sig om hele 323 millioner kroner.  Rigshospitalet skal alene spare 100 millioner, og derfor vil Riget nu lade en del af fødselsforberedelsen foregå online, i modsætning til den fødselsforbedredelse som de har idag hvor fødselsforberedelsen foregår i et auditorium hvor der er en erfaren jordemoder, som kan vejlede, forklare og svare på spørgsmål.

Denne form for fødselsforberedelse afholder Rigshospitalet to gange om ugen og de huser ved hvert arrangement mellem 100-150 kommende forældre. 
 
Tillidsmand og jordemoder ved Rigshospitalet Mette Anker, advarer om udviklingen og mener, at online fødselsforberedelse vil få store konsekvenser for ikke bare familierne men også for personalet på fødegangene. 


Foreningen Forældre & Fødsel skriver på deres facebook side om udviklingen:

"Det er dybt frusterende at være vidne til, at fødselsforberedelsen er skåret ind til en ensrettet, online informationstavle!

Ved fødselsforberedelse i mindre hold sikrer man brugerinddragelse - at der er plads til at tale om det, der betyder noget for de deltagende!

Forskning har blandt andet vist, at man får en bedre fødselsoplevelse samt mindre behov for medicinsk smertestillende under fødslen, når man deltager i mindre fødselsforberedende hold.
Familierne oplever at have mere viden om amning og tro på at kunne mestre dette - efter at have deltaget i fødselsforberedelse i mindre hold.


Sidst men slet ikke mindst er det dokumenteret, at offentligt tilrettelagt fødselsforberedelse mindsker den sociale ulighed i sundhed."

Kilde: Avisen.dk: Rigshospitalet vil flytte fødselsforberedelse til nettet



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL

 
Cron Job Starts