Du er her:min barsel»Nyheder»Privatpraktiserende jordemødre kan nu skrue op for ydelserne
søndag, 26 april 2020

Privatpraktiserende jordemødre kan nu skrue op for ydelserne

Skrevet af 

De privatpraktiserende jordemødre kan nu skrue op for deres ydelser, så de kommer tilbage til normalniveauet. Det sker efter Sundhedsstyrelsen lørdag aften udsendte et notat om håndtering af covid-19.

Lørdag aften sendte Sundhedsstyrelsen et notat ud om nye procedurer for praksissektoren.
Det giver privatpraktiserende jordemødre ret til at øge deres ydelsesaktivitet frem mod et vanligt niveau. De privat praktiserende jordemødre skal dog i hvert enkeltstående tilfælde foretage en faglig vurdering af behovet for ydelsen.

Herudover skal der være fortsat fokus på størst mulig grad af hygiejne samt begrænsning af smitterisiko. På denne baggrund er det Sundhedsstyrelsens opfordring, at der fortsat anvendes video-og telefonkonsultationer, hvor det er muligt. Det er ikke tilladt at afholde gruppeaktiviteter eller åbne konsultationer.

Som udgangspunkt skal der ikke bruges værnemidler ved kontakt til borgere uden symptomer på COVID-19.
Ved ydelser der kræver tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at borgeren anvender maske, eller at behandleren selv anvender ansigtsvisir, eller øjenbeskyttelse og maske.

Borgere med COVID-19 eller mistanke om det skal fortsat ikke ses i praksissektoren.

Læs også: Gravide kan igen føde hjemme

Kilde: Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksissektoren, fraset almen praksis, specialtandlæger og den private tandpleje