Nye tal bekræfter, at danske fædre i stigende grad tager barselsorlov efter indførelsen af den nye barselslov i august 2022. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre er næsten fordoblet. Det er især højtuddannede mænd, der går forrest i denne udvikling.
Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige barselsorlov for fædre (med barselsdagpenge eller løn) steget fra 5,6 uger i 2021 til hele 9,8 uger i 2023. Denne stigning afspejles også i et markant fald i andelen af fædre, der tager ingen eller kun de traditionelle to ugers barsel – fra 49 % i 2021 til blot 17 % i 2023.
Akademikerne viser vejen
En ny medlemsundersøgelse fra akademikerfagforeningen Djøf, som DR Nyheder har omtalt, viser dog, at mænd med en akademisk baggrund tager endnu mere barsel. Fædre i Djøf holder i gennemsnit knap fire måneders barselsorlov (svarende til cirka 16 uger). Dette er betydeligt mere end det generelle landsgennemsnit og understreger en tendens, hvor højtuddannede mænd er pionerer inden for barselsområdet. Allerede før den øremærkede barsel trådte i kraft, holdt Djøf-fædre i gennemsnit tre måneders barsel.
Djøfs formand, Sara Vergo, kalder udviklingen "superglædelig" og understreger, at den øremærkede barsel har været kærkommen og afgørende for at skabe mere ligestilling.
Effekter på ligestilling og fremtidsperspektiver
Lovgivningen, der øremærker 11 ugers barsel til fædre og medmødre, blev indført som et resultat af et EU-direktiv med det formål at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og sikre en bedre balance i familielivet. Forskning bakker op om, at dette allerede har en målbar effekt:
- Kvinder vender hurtigere tilbage: Anne Sophie Lassen, forsker i ligestilling ved Social Science Center Berlin og Copenhagen Business School, oplyser, at kvinder kommer cirka en måned tidligere tilbage på arbejdsmarkedet efter fødslen. Dette medfører, at de tjener mere og får en smule mere ind på pensionsopsparingen.
- Minimal økonomisk effekt for de fleste: Trods kritik om en negativ indvirkning på husstandsøkonomien fastslår Anne Sophie Lassen, at mange ansatte har ret til fuld løn under barsel, hvilket betyder, at den økonomiske effekt for de fleste familier er meget lille.
Ifølge Philip Rosenbaum, adjunkt i økonomi fra CBS, kan Djøf-gruppens adfærd ses som et forvarsel om, hvad der vil ske på tværs af hele arbejdsmarkedet. Historiske eksempler fra Norge, hvor lignende barselsregler blev indført i 1990'erne, viser, at når fædre tager barsel, normaliseres det, og det spreder sig til kolleger – især hvis chefer går forrest som rollemodeller.
Denne positive udvikling skaber forventning om yderligere ligestilling på barselsområdet i de kommende år, selvom Djøf stadig ser en udfordring i anciennitetskrav for fuld løn under barsel i mange private virksomheder.
Kilde: Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
DR.dk: Mænd med lange uddannelser bruger mere tid med deres børn: 'Afgørende for ligestillingen
