Du er her:min barsel»Artikler»Øvelser»zoneterapi | min barsel
mandag, 24 april 2023 03:17

Blid Zoneterapi

Velkommen til Blid Zoneterapi. Babyzoneterapeuter med god erfaring med zoneterapi til baby, børn og kvinder. Vi har klinik i Hillerød, Gentofte, Jyllinge og Århus 


”Hvor tidligt kan man egentlig lave zoneterapi på spædbørn?”, blev jeg spurgt om den anden dag.

I princippet fra det øjeblik barnet har forladt livmoderen – hvilket måske ville være en smule kaotisk på en fødestue, men ikke umuligt. I min klinik har den yngste klient, indtil videre, været blot 2 uger gammel.

Men hvorfor overhovedet give zoneterapi til spædbørn?
- Jo, det kan der være flere årsager til:

En fødsel kan være en voldsom oplevelse – også for barnet, der jo til stadighed deler blod og hormoner med sin mor, indtil navlestrengen klippes over. Og har du, ligesom jeg, oplevet en fødsel på egen krop, så ved du at ligegyldigt hvor nemt, hurtigt eller godt det går - så er det meget krævende for kvindekroppen at føde. Alt andet lige er det jo ikke ligefrem en situation, hvor vi er afslappede og fuldstændig i balance.

Der ryger gerne en ”finke af fadet” når veerne rigtig tager til – og kroppen er stresset. Rent fysiologisk ændres østrogen- og progesteronniveauerne, som ved en voldsom PMS, og ja, så kan vi jo alle blive lidt ”utilregnelige”…

Det gode for alle er, at i det øjeblik barnet er født, fyldes kroppen med dopamin/endorfin og smerte/ubehag afløses af en lykkefølelse og lettelse. Og den umiddelbare hud-hud kontakt og mors hjerterytme beroliger barnets nervesystem igen.


Fødselskanalen er trang og der kan nemt ske små ”forskydninger” af nakkehvirvler eller i bækkenet hos barnet, når det presses igennem.

Disse små forskydninger kan give barnet gener som kommer til udtryk i utilfredshed/klynken trods alle behov er tilfredsstillet (sult, søvn, kontakt). Skæve nakke- eller i lændehvirvler påvirker de omkringliggende muskler. Spændte nakkemuskler kan skabe ubalance i M (mave), da det er dette organ, der styrer nakkemusklerne. Ligeså kan spændte lændemuskler skabe ubalance i MP (milt/bugspytkirtel) og CO (tyktarm), da MP styrer den store lændemuskel Lattisimus Dorsi og CO lændemusklen Quadratus Lumborum.

Alle 3 organer er involveret i fordøjelsen, hvorfor skævheder, indirekte, kan have indflydelse på fordøjelsen. Og hos de helt små er det ofte fordøjelsen, der driller.

 

Hvad kan zoneterapi til spædbørn hjælpe på?

Som tidligere nævnt kan en fødsel være en voldsom oplevelse for barnet. Udfordringen med de små er, at de ikke kan italesætte, hvad der er galt. De kan blot udtrykke sig via gråd eller uro. Det er også det de fleste forældre, der kommer i klinikken oplever. Nogle oplever, at der er langt mellem afføringer eller at barnet virker forpint enten lige efter et måltid eller når de skal af med afføring. Andre kommer med spædbørn, der gylper en del. Fælles for dem alle er, at jeg altid laver en fordøjelsesbehandling, der indeholder zonerne:

· Spiserør
· Mavemund
· Mavesæk
· Maveport (Overgang fra mavesæk til 12 fingertarm))
· 12 fingertarm
· Bugspytkirtel
· Tyndtarm
· IC-klappen (overgang mellem tynd- og tyktarm)
· Tyktarm
· Olesens punkt (en overgang fra tyk- til endetarm)
· Endetarm

Især mavemund er vigtig at bruge tid på, hvis barnet lider af reflux/gylper meget.
Dette skyldes en mavemund, der ikke lukker tæt nok. I princippet består mavemund af 2 ”klapper”, der lukker til, når maden er passeret igennem.
I tilfælde af reflux/gylp er disse klapper blevet for ”slappe” og lukker derfor ikke ordentlig til og i stedet for at spædbarnet blot kommer af med luft, sendes mælken/modermælkserstatningen retur.

Har barnet tendens til forstoppelse er det ikke unormalt, at det enten kommer af med luft eller afføring, når de ligger på briksen.
Er et bleskift nødvendigt, så tager vi lige en pause, mens der bliver ”puslet” og enten fortsættes behandlingen eller også er der tid til rolige øjeblikke med mor/far, en amning eller andet der skaber tryghed.

Hos mig, er det vigtigt, at der er tid og ro til det hele. Det gode ved spædbørn (og børn i det hele taget) er, at de responderer ret godt (og hurtigt) på behandling. Så en behandling på 10-20 min kan sagtens være ret effektiv.
De fleste børn siger selv fra, når de ikke har brug for mere zoneterapi. Dette ses blandt andet ved, at de bliver mere vedvarende urolige eller utilfredse. De kan sagtens være urolige undervejs, men så beroliger jeg via CNS, hvilket er ret effektivt.

Det er meget individuelt, hvordan børnene reagerer på briksen, nogle børn slapper meget af, nogle falder i søvn, mens andre ligger mere uroligt og har brug for mor/far tæt på, for at skabe tryghed. I sjældne tilfælde er det også muligt, at lave behandling mens barnet ligger i mors/fars arme eller på maven af dem.

Det er faktisk også muligt at lave det der hedder en ”symbiose-behandling”. Her ligger barnet hos, typisk mor, og det er mor, der modtager behandlingen. Denne type af behandling anvendes mest, hvis moderen virker utryg eller nervøs, når barnet bliver uroligt. Fordi mor og barn er så forbundne i de første måneder (op til 12 mdr) virker behandling af moren på dem begge.

Punkter til ”hjemme-behandling”

Der er ikke noget værre end følelsen af ikke at kunne skabe ro eller trøste sit barn. Der findes et par simple punkter, som for det meste kan skabe ro hos barnet. Og disse instruerer jeg altid forældrene i, så de selv kan stimulere hjemme for at skabe ro hos deres barn.

Det handler primært om;

· CNS: Central-Nerve-Systemet. Zonen for dette sidder fra storetåens grundled og hele vejen ned på siden af foden. Der laves blide strøg på begge fødder på samme tid. Beroliger nervesystemet.

· Små cirkel-bevægelser rundt om navlen. Med pege- og langfinger laves små cirkulære bevægelser rundt om navlen i urets retning. Skaber ro i maven ved mavekneb i forbindelse med afføring. (især hvis der er tendens til forstoppelse).

· REN-meridianen. Fra brystbenet og ned mod navlen. I en lige linje laves strøg nedad og er især brugbar i forbindelse med mavesmerter/luft i forbindelse med eller lige efter et måltid – eller hvis barnet gylper meget. Strøgene nedad indikerer den ønskede retningen for maden, så den kommer igennem fordøjelsessystemet i stedet for at ”ryge op igen”.

Zoneterapi til babyer (fra ca 3-12 måneder)

Når børnene bliver lidt større og ofte i forbindelse med opstart i institution, eller hvis de har søskende, der er i institution oplever mange forældre, at børnene ”skraber alt til sig” når det kommer til infektioner af den ene eller anden art. Primært forkølelser og andre luftvejs-vira er en plage i opstarten i institutionslivet. Afhængig af hvor generne er størst (hoste, ondt i ørerne, snot-næse) laves en luftvejsbehandling med fokus på et eller flere områder. Galdeblære-meridianen (GB) har ofte indflydelse på ørerne (grundet dens forløb

rundt om øret). Derfor vil mange forældre med ”øre-børn” opleve, at barnet bliver lagt i seng og falder i søvn. Når tiden så nærmer sig deres egen sengetid, begynder barnet at småklynke og det ender ofte i gråd. Årsagen til dette er, at alle organer har et tidsrum, hvor de ”larmer” mest (ifølge organ-uret). Og netop GB har tid fra 23-01. Egentlig er det vand-elementet med nyre og blære, der styrer det indre øre og de har tid mellem hhv 15-17 (blære) og 17-19 (nyre). Så hvis der er ”uro” her, kan det også indikere en nyre/blære ubalance. Det er dog oftest GB, der laver balladen.

Eksempelvis har Mave-meridianen indflydelse på bronkitis, problemer med mandler, bihulebetændelse og lettere luftvejssymptomer, mens Lunge-meridianen har med dybere lungeproblematikker (astma, der er medicinkrævende, lungebetændelser osv).

Jeg behandler ikke børn, der har feber, da behandlingen kan give en lille opblusning/forværring af symptomerne. Det er helt normalt, at der kan komme en reaktion efter behandling (mere hoste, mere snot eller lignende). Dette er helt normalt og blot en del af en ”udrensning” af det sidste sygdom.

Zoneterapi til børn (fra ca 12 måneder)

Børn over 1 år har primært de ovennævnte problematikker.

Når børnene er så store, at de kan svare på enkle spørgsmål, kan man langsomt begynde at arbejde med det der kaldes ”energi-måle-punkter”. De 12 organer er repræsenteret i zoner under/på fødderne og ømheder når der trykkes på zonerne indikerer ubalancer. Ved eks. Forstoppelse vil man typisk trykke på zonen for milt/bugspytkirtel (MP), da den er Herren over fordøjelsen, tyktarm (CO) og/eller mave (M). De fleste børn synes det er spændende og sjovt når de skal mærke efter om de er ømme. Jeg gennemgår aldrig alle 12 organer med børn, da de hurtigt mister koncentrationen – og i princippet skal målingen foretages på begge fødder.

Igen skal oplevelsen helst være af positiv karaktèr, så al ”underholdning” under behandlingen er tilladt. Det være sig tablets, mad, bøger, legetøj osv osv. Det vigtigste er, at både barnet og forældrene får så god en oplevelse som muligt. Og vil have lyst til at komme igen.

Jeg bruger altid en meget livagtig model af en fod (lavet af silikone) til at forklare hvad der skal ske – og det synes de fleste børn er meget sjovt. Jeg har endda en klient på 4 år, der som det første suser hen og finder foden og sætter sig op på briksen med den. Nogle gange trykker vedkommende også selv på den undervejs eller fortæller. Det er rigtig hyggeligt og på den måde får vi en god snak igennem behandlingen og fjerner fokus fra det ”mystiske” eller uvante ved at sidde på en briks ved et menneske man ikke rigtig kender.

Så sidder du som nybagt forældre til dit 1., 2. eller 4. barn og tænker om zoneterapi kunne være noget for dit barn, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Enten via hjemmesiden: https://rikke-vilain-zoneterapeut.dk/ eller på tlf : 42 32 45 57

Jeg vil med glæde hjælpe dig og dit barn…

 

 

Udgivet i SUNDHED
fredag, 28 oktober 2022 15:35

Modning og igangsætning af fødsel

 

Måske sidder du som højgravid og er temmelig plaget af gener sidst i din graviditet? Især sommeren kan ”forværre” generne lidt ekstra. Det er du langt fra ene om – og det gode er, at der faktisk er noget at gøre ved det.

 
Som zoneterapeut oplever jeg en stigning i antallet af kvinder, hvor generne sidst i graviditeten er så voldsomme, at det går udover deres livskvalitet, overskud og ikke mindst nattesøvn. Og ingen ønsker, at starte livet som mor med et underskud på energi-kontoen. Især ikke, hvis der er flere børn i familien allerede.

Generne hos højgravide er meget individuelle, dog er der nogle gengangere hos de fleste:

  • Følelsen af, at kroppen er belastet både på grund af den øgede vægt og ikke mindst mavens fylde. Belastningerne kan resultere i smerter og/eller ubehag i hofte/bækken og lænd – både i led, men også muskulaturen; barnets størrelse kan give et tryk/pres på de indre organer (primært mavesæk, nyrer, blære og nederste del af lungerne).
    Presset opleves som ubehageligt og kan give følelsen af at blive forpustet ved den mindste aktivitet eller endda ved bare at sidde stille, at der ikke er plads til at spise eller, at man hele tiden har følelsen af at skulle tisse.
  • En anden, mere ubehagelig gene, er et tryk på den store blodåre, Vena Cava, som fører blodet tilbage til hjertet. Trykket her opleves oftest når den gravide ligger på ryggen, men kan også opleves når hun har stået oprejst i samme stilling i længere tid (ex i køen i supermarkedet). Grundet presset på Vena Cava, vil den gravide opleve et blodtryks-fald og at det ”sortner for øjnene” eller hun bliver svimmel. Det er ubehageligt, men ganske ufarligt, hvis det er kortvarigt. Det kan afhjælpes med et stillingsskift eller lidt bevægelse.
  • Forstyrret nattesøvn. Årsagen til den forstyrrede nattesøvn kan skyldes mange ting; et barn, der er meget aktivt om natten, varme, smerter i kroppen, besvær med at finde en stilling, der er til at holde ud at ligge i i længere tid… eller ovennævnte gener.
  • Rigtig mange kvinder oplever også væskeophobninger, som kan begrænse den gravide i at kunne bevæge sig som hun plejer samt det skaber ubehag og kan være smertefuldt.
  • Karpaltunnelsyndrom (som er en afklemning af følenerverne til hånden) er heller ikke unormalt sidst i graviditeten.
  • Kvalme. Nogle gravide er plaget af kvalme og opkastninger igennem hele graviditeten og andre oplever, at kvalmen kommer tilbage i 3. trimester, ofte på grund af barnets fylde, men også på grund af hormonelle forandringer sidst i graviditeten.


Hvad kan zoneterapi i 3. trimester gøre?

Zoneterapi kan være til gavn under hele graviditeten. Behandlingen kan afhjælpe eller mindske/lindre forskellige gener helt fra start til slut. Hvis du, som gravid i 3. trimester, ønsker støtte til at mindske generne i graviditeten, er dette bestemt også en mulighed med zoneterapi.

Hvis der ikke er tale om en decideret fødselsmodning eller igangsætning, undlades behandling af visse zoner, livmoderzonen og visse akupressur-punkter.

Ønsker du derimod, som højgravid, hjælp til en fødselsmodning samt igangsætning, så er der hjælp at hente ved en zoneterapeut. Selve behandlingen varierer fra behandler til behandler, men

langt de fleste vil indeholde både zoner (for organer) og akupressur-punkter.


Hos Zoneterapeut Rikke Vilain anvender jeg følgende:

  • Akupressur-punktet MP6; også kendt som ”kvindepunktet”. Det er et punkt 3 fingersbredder over kvindens indvendige ankelkno lige under skinnebenet. Der løber 3 meridianer igennem dette punkt, nemlig LE (lever), N (nyre) og MP (milt/bugspytkirtel).

Både lever og nyre har indflydelse på de kvindelige kønsorganer (både ydre og indre) og MP (milt/bugspytkirtel) har indflydelse på både hormoner og mælkeproduktionen, men også fordøjelsen, som kan være udfordret i graviditeten.

  • Zonerne for hypofysen, hypothalamus og pineal-kirtlen. Hypofysen danner overordnet hormoner (fabrikken) og hypothalamus styrer hypofysen (sender beskeder om, hvornår hvilke hormoner skal produceres og frigives). Pineal-kirtlen har ansvar for vores søvn og døgnrytme og dermed også den korrekte produktion af hormoner på de rigtige titdspunkter. Alle 3 er, anatomisk placeret i hjernen, og som punkt i zoneterapien, er de alle placeret på storetåen.
  • En grundig afspænding af hofte/bækken- og underlivs-muskulaturen, for at afspænde/klargøre dette til fødslen. En afspændt muskulatur gør udvidelsen af bækkenet mere fleksibelt.
  • Akupressur-punktet for nyren, som har en ve-stimulerende effekt.
  • Zonen for livmoderen. for at forberede denne til fødslen.
  • Akupressur-punktet CO4 (tyktarm) som også benævnes ”uddrivelses-punktet”/at kroppen skal skille sig af med noget. Dette punkt er meget kraftfuldt og anvendes oftest først ved 2. behandling.
  • Undervejs i behandlingen er der også fokus på afspændingsbehandling. Er der tale om kvinder, der er nervøse for den forestående fødsel, er denne del af behandlingen meget vigtig, da den, udover at være yderst afslappende, lægger en dæmper på et nervesystem, der er lidt på overarbejde De gravide får altid et par akupressur-punkter med hjem, som de kan stimulere (eller få andre til at gøre, hvis maven er for meget i vejen) og på den måde kan det blive hele familiens ”projekt” at hjælpe processen i gang. Især kommende søskende synes det er meget sjovt at kunne gøre noget.

Det helt fantastiske ved forestående fødsler er, at barnet selv bestemmer, hvornår det er klar til at holde sin fødselsdag. Der kan altså ikke forceres en fødsel til at ske på en bestemt dag, men zoneterapien skubber lidt til processen, så moderens krop og sind, er klar til den forestående fødsel.

Hvornår kan man lave modning/igangsætning?

Der er altid tale om en individuel vurdering og altid med en jordemoder eller læges tilladelse til, at zoneterapi kan være en mulighed, for at skubbe lidt til processen. Som udgangspunkt kan man tale om modning/igangsætning 14 dage før termin og kun når følgende kriterier er opfyldt:

  • Barnet vender rigtigt og ligger stabilt i bækkenet
  • Der har ikke været alvorlige komplikationer igennem graviditeten (pletblødninger gennem graviditeten, voldsomme smerter, nedsat fødselsvægt hos barnet)
  • Der er ikke noget fysiologisk, der taler imod en naturlig, vaginal fødsel.

Hvad kan du opleve under og efter behandling?

Under behandlingen oplever de fleste kvinder et mere uroligt barn, der kommer flere plukveer, som kan virke kraftigere end de plejer og der kan forekomme en murren i underlivet a la menstruationssmerter. Ovennævnte ”symptomer” kan vare ved også efter behandlingen, men det er blot et tegn på, at behandlingen har igangsat en fødselsforberedende proces. For de fleste kvinders vedkommende anbefales, at de, samme dag, som de er til behandling, går sig en tur, for at præparere bækkenet og den tilhørende muskulatur til den forestående fødsel. Enkelte er så besværede, at de i stedet for, får nogle øvelser, som de kan lave enten liggende eller siddende. Alt sammen er medvirkende til at holde den igangsættende proces i gang.

Hvor meget behandling skal der til?

Igen er det individuelt fra kvinde til kvinde, men min erfaring er, at langt de fleste kvinder, kan nøjes med 2 behandlinger (når der tales om igangsætning/modning). Behandlingerne lægges med 2-3 dages mellemrum for at maximere zoneterapiens effekt. Min behandling kombineres altid med akupressur-punkter, som kvinden selv kan trykke på/få hjælp til at trykke på, og netop denne kombination, er, efter min opfattelse, en meget effektiv behandling.

Tilbagemeldinger efter behandling

De tilbagemeldinger jeg får fra de gravide efter behandlingen fødselsmodning/igangsætning, har været positive. De fleste oplever en ”lindring” af deres gener – mindre smerter, mindre ubehag, mindre kvalme og en noget bedre søvn.

Så er du en af de mange gravide, der lider sidst i graviditeten, så snak med din jordemoder og kontakt en zoneterapeut tæt på dig. Og held og lykke med den lille ny, som kommer til verden lige om lidt.. De er vores største gave.

Se mere om Rikke Vilian
 
Udgivet i FØDSEL
fredag, 27 maj 2022 11:18

Zoneterapeut Rikke Vilain

Jeg har egen klinik i lyse og nybyggede lokaler på egen matrikel i Odense SV. Som person er jeg en livsglad, nysgerrig og hjertevarm kvinde og mor, på 45 år, der brænder for at hjælpe både børn og voksne til mere ro og harmoni i krop og sind. 

Udgivet i Zoneterapi Fyn

Hjertelig velkommen til denne hjemmebehandlings-guide i zoneterapi som du kan bruge til din baby eller dit barn når det døjer med ondt i maven eller forstoppelsen. 

Det her er nogle super, super effektive punkter og zoner fra zoneterapiens og akupressurens verden som virkelig kan gå ind og støtte din babys krop og sætte gang og flow i tarmen.

Det er en god måde at hjælpe dit barn på, når det døjer med forstoppelse fordi du kan gøre så meget med disse enkelte tryk og det vil virkelig lindre på en måde der er helt naturligt for kroppen. 

Jeg viser dig hvordan du kan tappe og trykke på et punkt på pegefingeren(begge pegefingre). Det handler egentlig bare om at aktivere punktet. 

Jeg viser dig også et andet punkt der sidder på håndoverfladen(på begge hænder) hvor du kan tappe eller nulre punktet på hånden.
Punktet er effektiv til at få barnet til at give slip. Endelig er der et punkt eller område på ydersiden af underbenet(begge sider), som ikke bare er godt til forstoppelse men som også styrker immunforsvaret og er godt til at hjælpe kroppen med at komme af med infektioner i kroppen. 

Så vil jeg vise dig hvordan du kan hjælpe barnet med at aktivere nogle muskler der er gode at aktivere ved forstoppelse. I zoneterapiens verden har vi muskler tilknyttet de forskellige organer, så når vi giver noget energi til en bestemt muskel, så vil det også give noget energi til tarmen. 

Det er super simpelt og det er muskler der er nemme at komme til hos en baby, fx når det sidder i en slynge, eller bare når vi går og holder det. På siden af lårene og på bagsiden af lårene sidder der også nogle muskler der kan aktiveres til gavn for maven. Det sidste punkt sidder også på barnets lænd. 

Jeg har fået så mange tilbagemeldinger om fyldte bleer efter disse behandlinger.

Her kan du se min video, hvor jeg guider dig hele vejen igennem, hvordan du kan hjælpe din baby af med forstoppelse: 

Video: Her fortæller zoneterapeut Katrine Birk om hvordan du med enkelte tryk på på blandt andet din babys hænder og fødder kan hjælpe din baby af med forstoppelse og ondt i maven.


Læs eventuelt også min artikel og se min video om bedre søvn, for at få skabt noget mere ro i din babys krop. Fordi hvis din baby spænder meget op og det gør ondt, så vil det også holde lidt fast i denne her forstoppelse. Derfor er det en rigtig god måde at supplerer på.
Bedre søvn: De tre bedste punkter til en bedre babysøvn

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Se også: Baby med skæv eller låst nakke - Sådan hjælber du med zoneterapi


Læs mere om Katrine Birk's bog, eller køb den her Tryk og glad

Udgivet i SUNDHED
tirsdag, 24 maj 2022 07:48

Babyzoneterapeut Helle Munk

Babyzoneterapeut Helle Munk giver zoneterapi hjemme hos babyer i Københavns kommune og på Frederiksberg.
onsdag, 18 maj 2022 06:56

Din Zone v/Elna Marie

Din Zone v/ Elna Marie

Udgivet i Zoneterapi Fyn

Hej, jeg hedder Katrine Birk og jeg har udgivet bogen som hedder Tryk og glad babysøvn og derfor så har Chri Chri spurgt mig om jeg kan vise tre af mine bedste akupressur- og zoneterapi fif, som man kan gøre hjemmefra til at få sin baby til at sove lidt bedre. 

Men jeg vil lige sige, at det kan være rigtig, rigtig svært for mig at vælge - for det handler også meget om at finde ud af finde ud af hvorfor sover barnet dårligt? og tilpasse behandlingen lidt mere det ens barn har brug for, og det kan man læse mere om i bogen, men der findes også nogle generelle overordnede gode punkter som langt, langt de flestebabyer og børn - og også voksne for den sags skyld, har det med at slappe rigtig dejlig af med, og det er de punkter jeg vil vise dig her:


Se Katrine Birk's 3 gode fif til bedre søvn

Første punkt jeg vil vise dig er hjernezonen, som sidder på blommen af barnets tommeltot.
Dejligt beroligende punkt der virkelig er med til at få baby eller barnet til at stresse godt af i hele systemet, så din baby bedre kan få bearbejdet alle nye indtryk, da der godt kan komme lidt overload på oppe i hovedet i løbet af dagen.

Næste punkt er pinealkirtlen som sidder på storetåen og som er et punkt der regulerer søvnrytmen. 
Gør det så lang tid det føles rigtigt, det er enormt forskelligt hvor lang tid børn og babyer har brug for behandlingen, måske et sted mellem 30 sekunder og to minutter, men det er i virkeligheden op til dig at mærke efter hvad der føles allermest rigtigt for netop dit barn.

Det sidste punkt er et "udrensningssområde" der også sidder på storetåen.
At trykke og massere på punktet/området er med til at udrense rigtig meget både fysisk og psykisk. Så her kan du hjælpe barnet med at få udrenset dagens indtryk og få støttet kroppens immunforsvar, hvis der er en eller anden sygdom eller et eller andet som kroppen er meget på arbejde med, så kan det også sagtens gå ud over søvnen, så derfor er denne her udrensningsmassage rigtig god. 

Så virkelig, god og rolig og kærlig og blid og dejlig fornøjelse til dig og din baby, eller dit barn eller dig selv, hvis du har tid til at give dig selv lidt forkælelse også. 

 

 

 

 

Udgivet i SØVN

Hej. jeg hedder Katrine Birk, og i den her video, der vil jeg vise dig hvordan du ved hjælp af zoneterapi og akupressur kan hjælpe dig selv hvis du døjer med væske i kroppen.

Det kan være hvis du er gravid, det kan være hvis du lige har født, eller det kan også være, at der bare af en eller anden årsag er meget væske i din krop, så i den her video så vil jeg give dig nogle zoneterapi- og akupressurteknikker som du med stor fordel kan bruge hjemmefra.

Du kan også sagtens supplere det med alle de her andre gode råd, som du sikkert kender til; med at lave venepumpeøvelser, drikke masser af vand og hvad der nu ellers kan være, men med den her måde, kan du også hjælpe dig selv med akupressur og zoneterapi. 

Der er ikke nogle faste regler for hvor lang tid du skal gøre det. Jeg viser dig i videoen hvordan du gør, og så kan du ellers bare fyre den af derhjemme. Dog hvis du er gravid, så husk virkelig, - og det skal man selvfølgelig også selvom man ikke er gravid, men virkelig, virkelig lyt efter dine egne grænser. Så hvis du mærker, at din krop på en eller anden siger fra, - hvis du får hovedpine, bliver svimmel, bliver meget, meget træt, osv, så siger kroppen ligesom, at den har fået nok for nu, og så kan du gøre det igen et par dage efter, afhængig af hvad der ligesom føles godt for dig. 

Så som udgangspunkt kan man sige, at så længe det føles godt, så er det også ligesom din krop, der siger Yes, bare gør det! Og hvis det begynder at føles ubehageligt, så kan der komme nogle forskellige udrensningsprocesser i gang, som vi lige skal give kroppen lov til at have igang før vi giver den mere stimulation på den her måde. Se mere her: 

Se Katrine Birks video her om hvordan du afhjælper væske i kroppen med zoneterapi og akupressur

I videoen viser jeg dig også et par punkter som du kan bruge hvis du ikke er gravid, men som er super, super gode at bruge til efter en fødsel eller hvis du døjer med hormonelle ubalancer. 

Se også: Baby med skæv eller låst nakke - Sådan hjælber du med zoneterapi

Se også: De tre bedste punkter til bedre babysøvn af zoneterapeut Katrine Birk

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer

Læs mere om Katrine Birk's bog Tryk og glad

 

 

 

Udgivet i SUNDHED


Hej, jeg hedder Katrine Birk og i den her video, vil jeg vise dig hvordan du kan teste på din baby - og behandle ved hjælp af zoneterapi og akupressur, hvis din baby er låst i nakken eller skæv i nakken.

For det er sådan at rigtig, rigtig mange babyer faktisk får en skævhed eller en låsthed undervejs når de bliver født, og det vil typisk være omkring nakken eller omkring bækkenet, at der typisk er babyer og børn som har skævheder. 

Det er svært at sige præcis hvor mange, der bliver født med en eller anden form for skævhed eller låsthed, men der er fx. nogle kiropraktorer, som mener, at det er helt op mod 80 % af babyer, som har en låsthed. 

Det er ikke fordi det er noget alvorligt, men det der er ved det er, at det de første måneder faktisk kan gøre en del ondt på baby, og så kan det være ret hårdt at være blevet forældre, fordi barnet fx. græder meget, har svært ved at sove og har ondt og er lidt utilfreds på en eller anden måde.

Det kan være, at man tror, at barnet har ondt i maven, det kan være man tror, at barnet bare ikke kan falde til ro og sove, det kan være at - i værste tilfælde, at det faktisk er det som man kan kalde kolik, fordi barnet græder rigtig meget, så i virkeligheden er det fordi barnet har ondt omkring nakken. 

Så det kan være mange af de her typiske spædbørnsproblemer, som egentlig bare stammer fra, at barnet har ondt i nakken eller der er en eller anden låsthed.

Så jeg vi starte med at vise dig, hvordan du kan teste på din barn, om det har en eller anden låsthed og det er selvfølgelig vigtigt, at du føler dig tryg til at gøre det, der er ikke noget farligt i det, som du kan se når jeg gør det, men hvis du ikke synes det er rart, så tag til en professionel og bliv tjekket igennem, - tag til en osteopat eller en kiropraktor.

Du vil også typisk kunne se det på din baby, hvis nu din baby kun gider at kigge til den ene side, har en favoritside og bliver ked af det, når baby skal kigge til den anden side. Men det er ikke sikkert, at det altid er så nemt at spotte, og så kan man lave den test som jeg viser dig her: 

Se Katrine Birk's video her

Hvis du har testet, at din babys nakke har en skævhed, altså hvis det gjorde ondt på din baby at dreje hovedet, at baby gerne vil dreje hele kroppen med hver gang du drejer hovedet, så kan du gå i gang med den behandling, som jeg viser dig i videoen. 

Det er en let zoneterapibehandling, og hvis det ikke har hjulpet efter 3 gange - gerne med et par dages mellemrum, vil jeg klart anbefale dig at tage til en professionel, og her vil det være fedest for dig at tage til en dygtig osteopat eller en dygtig kiropraktor, som har god erfaring inden for det her med at behandle spædbørn, - mens du så samtidig stadig supplerer med behandlingen hjemmefra. På den måde får du stimuleret på flere måder, og det vil bare virke hurtigere og bedre at gå ind på flere forskellige planer. 

Man kan sige, at jo yngre, jo mere nyfødt din baby er, jo nemmere vil man kunne trænge igennem med denne her zoneterapibehandling.

Hvis din baby er helt op til 1 år, så vil det være klart fedest lige at tage til en kiropraktor eller en osteopat først, og så selv hjælpe til derhjemme med denne behandling. 

Jeg viser også et punkt i øret, som du med fordel kan bruge. 



Hvis din baby døjer med ondt i nakken og fastlåshed eller med andre almindelige, men generende problemer, som uro, feber, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse og meget mere, kan du få råd og vejledning i min bog Tryk og glad

Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Se også: De 3 bedste punkter til bedre babysøvn af zoneterapeut Katrine Birk(video)Birk(video) 
Se også: Væske i kroppen under eller efter graviditet? Sådan hjælper du dig selv med zoneterapi og akupressur
Læs mere om Katrine Birk's bog Tryk og glad

 

Udgivet i MOTORIK
Side 1 ud af 2