Forældre til babyer med søvnproblemer, kolik, ondt i maven og andre utilpasheder skal ikke fortvivle. Hjælpen kan være lige rundt om hjørnet. Babyzoneterapeut Helle Munk har i over 10 år cyklet fra baby til baby. Så hendes ekspertise er blid zoneterapi til babyer i trygge og vante rammer, i familiens eget hjem.
En god start på livet
Det kan være svært at overskue hverdagen som udmattet babyforælder med poser under øjnene efter en stribe af søvnløse nætter. Mavekneb, søvnproblemer, kolik og andet bøvl gør det svært for din baby at finde ro og falde i søvn. Den slags udfordringer har babyzoneterapeut Helle Munk fokus på, og hendes erfaring viser, at det ofte er muligt at komme dem til livs. Ved at behandle baby med zoneterapi gør Helle en positiv forskel for hele familien. Så baby får en god start på livet.
Blid og nænsom babyzoneterapi behandling
For mange forældre er det en kamp at komme ud af døren til et bestemt tidspunkt med en skrigende baby. Den kamp vil forældre helst undgå. Det har den cyklende babyzoneterapeut Helle Munk forståelse for. Det er baggrunden for, at hun på 11. år tilbyder at komme hjem til familien og foretage behandlingen i babyens trygge rammer. Hun cykler rundt i Københavns kommune og på Frederiksberg. Det sparer forældrene for en masse besvær, så de igen kan få veltilpasse børn.
Ligesom da jeg startede op for over 10 år siden, så er følgende fortsat gældende. ”Zoneterapi er en blid, nænsom og effektiv behandlingsform, også til de helt små. Før, under og efter behandlingen fokuserer jeg på at skabe tryghed hos barnet. Mit formål med behandlingen er at skabe ro og balance ved at styrke den lilles krop. Hos mange babyer er der allerede en tydelig reaktion efter første behandling. De fleste babyer er problemet kvit efter 3-5 behandlinger. Med zoneterapi kan du også være med til at tage problemerne i opløbet, ” fortæller Helle Munk om sin behandling.
Zoneterapi er en anerkendt behandlingsform, som flere sundhedsforsikringer støtter helt eller delvist og støttes også af Sygesikringen ”danmark”, og er et supplement til den lægelige behandling. Behandlingen foregår ved, at Helle trykker på zoner under fødderne, der har forbindelse til kroppens forskellige organer. Kort fortalt, når zonerne bliver berørt, så løsnes der op for spændinger i de forbundne organer, og på den måde kan problemerne lindres.
Genvind glæden ved at være forælder
Udfordringen kan være stor, når en lille ny i familien melder sin ankomst, specielt hvis det nye familiemedlem døjer med uro af den ene eller den anden årsag. Helle har erfaring med at behandle mange forskellige slags problemer og hendes erfaring viser, at de fleste lidelser er nemme at få bugt med. Det kan hjælpe nybagte forældre med at genvinde glæden ved at være forældre. Måske også hjemme hos jer. En glad baby er en glad familie.