Alle, der har små børn, babysikrer deres hus i et eller andet omfang og du vil sikkert have brugt mange timer på nettet, for at finde den mest sikre autostol eller den mest ergonomiske højstol. Alt dette gør vi forældre gladeligt, fordi vi gerne vil forsøge at sikre os mod, at vores børn tager skade, eller at vi på nogen måde hindrer deres optimale udvikling.

Det fungerer helt på samme måde i forhold til at sikre, at dit barn udvikler sig følelsesmæssigt og bliver et modent, selvstændigt individ. Her er der flere ting, der direkte skader eller hæmmer denne udvikling, såvel som der er ting, der sikrer, at udviklingen får lov at blomstre.

I denne artikel nævner jeg nogen af de værste myter i forhold til følelsesmæssig udvikling og hvad du i stedet kan gøre.

Myter der modarbejder følelsesmæssig udvikling

Myte 1: ”Dit barn manipulerer dig og derfor skal du tidligt i barnets liv vise, hvem der bestemmer.”

Det er ikke korrekt. Det kræver en veludviklet hjerne at kunne manipulere, fordi du skal kunne sætte dig i en andens sted, udregne dennes behov og sårbarheder og bruge disse imod personen, og det kan et lille barn ikke (og selv hvis det større barn over syv år udviser manipulerende adfærd, handler det typisk om, at han eller hun har oplevet, at det er farligt at udtrykke egne behov, og derfor føler sig tvunget til at forsøge at opfylde legitime behov på andre måder). Det eneste et lille barn kan, er at udtrykke sine behov, så snart de opstår. Det er evolutionært smart, for det sikrer barnets overlevelse.

Et barn, der ikke kan udtrykke behov som sult, kulde og behov for fysisk kontakt via f.eks. gråd, ville hurtigt dø.

Hvis du tror, at et lille barn kan manipulere, kan du komme til at forlade et grædende barn, eller du kan komme til at undlade at gå ind til et grædende barn, og disse situationer vil påvirke barnets følelsesmæssige udvikling negativt.

Gråden er ofte dit lille barns eneste måde at kommunikere sine behov til dig på, og hvis du kommer til at misforstå denne legitime kommunikation som manipulation, hvor du undlader at reagere, tvinges dit barn ud i en tilstand af magtesløshed, som han eller hun hverken kan håndtere eller regulere. Det skaber en stressbelastning i barnets hjerne og nervesystem, som hæmmer den følelsesmæssige udvikling.

Dette kan du gøre:

Vær lydhør over for dit barns behov og vid, at der altid er en legitim årsag bag f.eks. mange opvågninger og anden krævende adfærd.

Det kan være udviklings- og/eller aldersbetinget, at barnet er overstimuleret, stresset eller utryg, eller at barnet måske bakser med et tidligt traume. Dit barn forsøger aldrig at manipulere dig, det er en fejltolkning af børns adfærd, som desværre er gået i arv i generationer, men som heldigvis er blevet tilbagevist via neurologisk og udviklingspsykologisk forskning.

Myte 2: ”Det er nødvendigt at søvntræne dit barn”.

Det er ikke korrekt. Årsagen til, at søvntræning har været så populært i mange generationer, er primært fordi vi voksne gerne vil have at barnet sover på et bestemt tidspunkt, og helst uden at vi skal være involverede. Men det at lære at falde i søvn selv, er noget, der udvikler sig naturligt hos mennesket, det er en naturlig del af det at modnes, men det tager meget længere tid, end vi tror.

Grundet denne myte kan du derfor komme til at forsøge at tvinge et lille barn til at falde i søvn selv, hvor barnet slet ikke er klar til det. For barnet har stadig en hjerne og et nervesystem, der langt fra er færdigudviklede og barnet, afhængig af individuelle forskelle, vil typisk efterspørge dit nærvær ved puttetid til han eller hun er mellem 6 – 8 år (og i nogle situationer længere, også afhængig af om der har været stressende omstændigheder i familien som f.eks. skilsmisse, dødsfald mm.).

Problemet med søvntræning i forhold til følelsesmæssig udvikling er, at det at negligere barnets behov for tryghed og nærvær ved putning vil ramme tilknytning negativt. Du kommer til at bruge tilknytning mod barnet, når du enten truer med at forlade barnet, eller reelt set går, i dit forsøg på at tvinge ham eller hende til at falde i søvn selv.

Dette kan du gøre:

Drop alle former for søvntræning og brug puttetiden til at være sammen med dit barn, læse bog, sludre eller håndtere dagens sidste konflikt (ligger der følelsesrester fra dagen og ulmer i dit barn, vil de komme op ved puttetid, fordi de sætter sig som stress i kroppen, der skal reguleres inden søvn overhovedet er muligt).

Det kan lyde som en stor opgave i så mange år, men du vil sikkert opleve, at det på mange måder gør tingene nemmere.

Et barn, der aldrig har oplevet at blive forladt ved puttetid og som aldrig er blevet afkrævet at falde i søvn selv, før han eller hun er klar til det, sover generelt set ret hurtigt. Og som gevinst har du muligheden for at sikre, at I som familie altid afslutter dagen kærligt, uanset hvor meget kaos eller hvor lidt samvær, dagen har budt på. Se det som en solid, langsigtet investering i din relation til dit barn.

Myte 3:  ”Det er nødvendigt at sætte hårde grænser og bruge f.eks. time-out for at sikre, at børn opfører sig ordentligt”. 

Det er ikke korrekt. Time-out er reelt set bare en videreudvikling af skammekrogen, som måske synes at virke rent adfærdspsykologisk (”dit barn gjorde noget, du ikke ville have, barnet blev sendt på værelset for lidt senere slukøret at komme ud og sige undskyld”), men det gør ikke noget godt for barnets følelsesmæssige udvikling.

For det første er det en skidt måde at lære konflikthåndtering på. Som voksen kan dit barn ikke sende sin partner alle dem, han eller hun er uenige med, på værelset, men er tvunget til at skulle håndtere konflikter på langt mere nuancerede måder.

En anden ting er, at der er mange årsager til, at børn opfører sig på uønskede måder, hvor vi ofte misforstår årsagerne, fordi vi ikke har lært nok om hvordan følelser, umødte behov og stress fungerer.

Problemet med time-out er derfor, at du typisk vil komme til at sende dit barn på værelset i situationer, hvor han eller hun bakser med legitime, følelsesmæssige udfordringer, der bare kommer lidt uhensigtsmæssigt ud (hvilket er naturligt – at mestre stærke følelser tager mange år at lære, og langt de fleste af os voksne bakser stadig med det).

Et barn kan ikke regulere følelser eller stress i isolation, den proces er afhængig af hjælp fra en moden voksen.

Barnet, der kommer og siger undskyld, har derfor ikke fået reguleret sine følelser, eller fået håndteret de umødte behov, der ofte ligger lige under overfladen, men kommer udelukkende for at forsøge at sikre relationen til dig, fordi barnet ved, at han eller hun er dybt afhængig af den relation. Men det betyder, at du er kommet til at lægge tilknytningsansvaret over på dit barn, hvilket er et alt for stort ansvar for barnet at bære, og det vil både påvirke din relation til barnet, såvel som den følelsesmæssige udvikling negativt.

Evolutionært set, er det meningen, at det ældste og mest modne menneske skal bære tilknytningsansvaret, da det sikrer, at næste generation bliver i stand til at gøre det samme for deres egne børn. Det er en af evolutionens geniale måder at sikre fremtiden på, og vi får i den grad lov til at mærke, at vi er på afveje, når vi kommer til at gå imod evolutionen ved at placerer tilknytningsansvaret det forkerte sted.

Dette kan du gøre:

Når dit barn gør noget, du ikke vil have, så vid at alle tilstande trækker sig igen.

Du er den modne af jer to og dit barn er dybt afhængig af, at du holder hovedet koldt og hjertet varmt og hjælper ham eller hende gennem følelserne og videre over i sorgen.

Der er altid sorg gemt under vrede og raseri, men for at regulere følelserne og få hjerne og nervesystem til at fungere optimalt igen, skal vreden trække sig og sorgen og gråden få lov at komme op, hvor den sidste del ideelt set får lov til at udfolde sig i dine kærlige, ikke-dømmende arme.

Det samme gør sig gældende de gange, hvor du som forælder ikke har formået at være rolig og ikke-dømmende overfor dit barn (der havner vi alle til tider).

Dit barn kan sagtens holde til, at du ryger der ud engang imellem, men kan ikke holde til, at du ikke tager ansvar for det. Ansvarsbyrden består i, at det er dig som forælder, der skal sørge for at genetablere tilknytning og tryghed efter en konflikt. Det er aldrig barnets ansvar.

 

 

Vidste du, at din babys hjerte slår meget hurtigere, hvis din baby ikke sover i samme seng som dig?

Når hjertet slår hurtigere betyder det, at barnet bliver lettere stresset og får en dårligere søvn, end ved samsovning. Forskning viser også, at det går ud over forælder-barn tilknytningen når forældre og små børn sover hver for sig, og, at mødre har sværere ved at knytte sig til sit barn, hvis de ikke sover sammen. 

Det er børnelægen Nils Bergmann fra Cape Town Universitet i Sydafrika, som for et par år tilbage kom frem til det opsigtsvækkende resultat, efter, at han havde studeret søvnmønsteret hos 16 spædbørn.

Dr. Nils Bergmann kom frem til, at spædbørns hjerterytme var signifikant hurtigere og, at de små hjerter var udsat for tre gange så meget stress, hvis de sov alene i en seng eller vugge, sammenlignet med, hvis de sov tæt på deres mor. Ændringer i hjernen forårsaget af stresshormonet, vil blandt andet gøre der sværere for børnene at skabe positive forhold til andre senere i livet, påstår Dr. Bergman.

 

Desuden vågnede babyerne der sov alene oftere og den afbrudte naturlige søvnrytme er skadelig for den spæde hjerne, som i høj grad har brug for sammenhængende søvn-cyklusser for at udvikler sig optimalt. Det er en skrøne, at forældrenes snorken skulle forstyrre spædbørns søvn og faktisk er forældrenes små lyde om natten med til at holde børnenes vejrtrækning i gang. 

Nils Bergmann mener, at små børn bør dele seng med deres mor, til de er tre år. 

Mange forældre er bange for at samsovning kan forårsage vuggedød, og denne frygt er muligvis blevet forstærket af, at et engelsk studie for nylig har vist, at to tredjedele af alle engelske tilfælde af vuggedød var sket, når børnene lå i forældrenes seng. Men ifølge den sydafrikanske læge skyldes den slags vuggedød ikke forældrenes tilstedeværelse i sengen, men i stedet cigaretrøg, forældrenes alkoholforbrug, stofmisbrug, store puder eller legetøj i sengen og lignende.

Kilde: Telegraph.uk: Babies should sleep in mother's bed until age three

Læs mere om samsovning og få gode råd til samsovning i artiklen Dit barn elsker at sove sammen med dig af Mette Schatter Carendi fra Harmoniske unger

 

I vores kultur har vi en stærk overbevisning om, at vores børn ret hurtigt skal sove igennem på egen værelse, og helst ikke skal komme ind og forstyrre mor og far om natten.

Det er ret synd, for vores unger elsker at sove sammen med os, eller i samme værelse med os, og jeg oplever, at det skaber unødvendig bekymring hos forældre, fordi mange oplever, at det langt fra er nemt at få børn til at acceptere at sove alene.

Derfor vil dit barn gerne sove sammen med dig

For det første er dit barns søvnrytme helt anderledes end dit og det skyldes primært, at barnets hjerne og nervesystem stadig er umodne og kræver udvikling over tid. Faktisk er menneskebarnet, det mest sårbare og afhængige væsen af alle pattedyr. Dit barn er med andre ord ikke skabt til at sove så dybt eller så længe ad gangen som et voksent menneske – dit barns søvncyklusser er kortere og barnet kommer ikke ned i nær så dyb en søvn, som du gør. Derfor vågner barnet lettere og tiere og alt dette er helt naturligt. 

For det andet er dit barn ”hard-wired” til at reagere prompte, når han føler sig det mindste utryg, og dit barn er utryg, når han efterlades alene - især når det er mørkt.

Menneskets biologi har ikke udviklet sig synderligt, siden vi var jægere-samlere og det ses måske mest tydeligt hos vores børn. Selv om vi har svært ved at forstille os det, har mennesket i de fleste af de år, vi har eksisteret som art, levet i den vilde natur, side om side med rovdyr. Derfor har det ikke blot været naturligt for især mødre at sove sammen med deres børn, det har været livsnødvendigt, for ellers ville barnet have været et alt for let bytte for rovdyr. Det var simpelthen for farligt ikke at være tæt på hinanden.

Barnet ved ikke, qua hendes endnu ikke fuldt udviklede hjerne, at sabletigere for længst er forsvundet. Hun er derimod biologisk udrustet til at være på vagt, så snart hun føler sig det mindste udsat eller utryg. Derfor vil dit lille barn også typisk protestere højlydt over at bliver forladt, når mørket falder på. Men hun vil til gengæld føle sig rigtig tryg i sengen hos jer, hvor hun kan mærke, høre og dufte jer.

 

En tredje ting er, at dit barn ikke er i stand til at tænke i fortid, nutid og fremtid. Det sker først langt senere, når der er etableret væsentligt flere forbindelser til neocortex (vores ”nyeste” del af hjerne, rent evolutionært set). Derfor kan dit barn ikke tænke sig til, at du sidder lige ude i stuen og drikker kaffe, eller at du ligger i sengen i værelset ved siden af, fordi hun endnu ikke kan koble disse erfaringer sammen.

Men hun er til fulde i stand til at føle og kommunikere, om hun er tryg eller ej, for den del af hjernen er skabt allerede før fødslen. Og det er jo smart, for den evne skal hun bruge for at overleve i en verden, hvor hun er 100% afhængig af andre. Derfor oplever forældre også ofte, at deres små børn vågner mange gange, efter de er puttet og inden forældrene selv går i seng.

Så snart barnet hører din stemme og mærke din favn, falder hun tit til ro, fordi hun har fået præcis det, hun behøvede. Børn beder kun om at få opfyldt deres legitime behov. Det at hitte ud af hvad behovet er, kan så være lidt mere svært at hitte ud af for os forældre. Det skyldes primært, at barnets behov glider meget sammen, fordi hun gennemgår en kæmpe transformation i de tidlige år, hvor hjernen og nervesystemet nærmest eksploderer i vækst.

Mange udtaler, at samsovning ikke hører til i vores moderne, civiliserede verden. Der er jeg meget uenig, jeg mener netop, at vi har brug for samsovning, fordi vi lever i en moderne verden.

Bagsiden ved at leve i et industrialiseret, moderne land er, at vi lever meget adskilt og med et stressniveau, der sjældent får lov til at køre ned i gear. Langt de fleste familier har relativt få timer sammen med deres små børn i hverdagene på grund af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Mange at døgnets timer tilbringer barnet i institutioner, der er underbemandede i forhold til børnenes fysiske og psykiske behov.

Det betyder, at børn ikke får nok fysisk kontakt i løbet af dagen, hvilket har store konsekvenser for deres udvikling. Børn har brug for bunkevis af fysisk kontakt for at kunne udvikle hjerne og nervesystem optimalt og samsovning kan hjælpe med at dække lidt af dette underskud på kontoen.

Du har måske endda oplevet at dit barn aktivt forsøger at hente ind på den forsømte konto. Det sker når han i løbet af natten ruller over og ligger som klistret op ad dig. Det gør han ikke for at være irriterende eller vanskelig, men fordi han instinktivt søger at dække sit store, legitime behov for fysisk kontakt. 

Og det er ikke kun dit barn, der nyder godt af den tætte kontakt. Selv om du kan føle dig lidt radbrækket efter en nat med dit barn klistret op ad dig, hjælper den fysiske kontakt også dig med at regulere dit nervesystem og dermed at regulere dit stressniveau. På den måde er det win-win.

Samsovning giver derfor rigtig god mening, så længe barnet har behov for det og hvor længe det er, afhænger helt af barnet, men det kan sagtens være de første 3 – 5 år og måske endda længere. Når barnet har et udviklet sprog og er motorisk udviklet, kan det sagtens være, at han er tilfreds med, at du blot er der, til han er faldet i søvn og så sover gladeligt sammen med f.eks. ældre søskende. Men det kan også være, at han stadig har brug for at komme ind i løbet at natten og putte. Dette er der intet unaturligt i eller galt med – han reagerer helt som han har behov for, så er det mere om I forældre også trives med det og her må man forsøge sig frem.

Det er ikke alle, der trives med at sove i fælles seng, og nogen oplever, at de har svært ved at sove med børn, da de sjældent ligger stille eller i samme stilling! Men samsovning kan tage mange former.

Man kan stille en seng til barnet ved siden at ens egen seng eller en madras på gulvet eller lave en stor seng. I vores familie har vi lagt to 140×200 madrasser på gulvet, der gør, at der er rigeligt plads til os alle tre. Dog vågner jeg altid op med en lille trold tæt op ad mig til trods for, at han startede natten helt over i den anden side med en fuldvoksen mand imellem. De ved, hvad de vil have, de kære unger - og de går målrettet efter det! =)

Som udgangspunkt er det bedste at være i samme rum, indtil børnene selv melder ud, at de ikke har brug for det mere eller at de er ok med at sove sammen med f.eks. søskende på et andet værelse. Det handler om at finde den løsning, der bedst passer til lige præcis din familie. Dine børn skal nok komme ud af soveværelset igen på et tidspunkt, da børn som skrevet kun kræver ind i forhold til deres legitime behov. De vil ikke blive ved med at have brug for at sove med mor og far for resten af deres dage, men de kan have brug for det i længere tid, end vi måske synes om.

 

Sikkerhed og samsovning

Det er vigtigt at sørge for sikker samsovning og her får du derfor 10 gode tips, der især gør sig gældende, når du deler seng med baby, der er under et år:

1. Lad barnet sove på ryggen
2. Sørg for at barnets hoved ikke bliver dækket til, når hun sover
3. Sørg for at barnet ikke kan falde ned eller blive fastklemt mellem seng og væg
4. Sørg for at der ikke er noget baby kan få om halsen – undgå ting der indeholder kvælningsrisiko
5. Sørg for at baby ikke er for varm eller for kold – match tøj til værelsestemperatur
6. Sov kun med baby når du selv er sund og rask (hvis du er syg, ryger, tager medicin, har drukket alkohol, er stærk overvægtig eller lignende, er der risiko for, at du sover meget tungt)
7. Lad ikke baby sove alene i en stor seng (evt. put i en vugge eller tremmeseng og så løft baby op når i selv går i seng)
8. Sikre at større børn ikke kan falde ud af tremmeseng eller familieseng
9. Undlad at putte dit barn på en sofa eller stol (sækkestol og lignende)
10. Am gerne barnet om natten, visse studier viser at brystmælk kan virke beskyttende imod vuggedød
    
    

Du kan læse meget mere om søvn og meget andet via min side Harmoniske Unger og du kan ligeledes finde mere viden i min bog Harmoniske Unger – med kærlighed og nærvær

Du kan også købe netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bog Børn og Søvn

Læs også: https://min-barsel.dk/sovn/effektive-putteritualer-for-born-sadan-sikrer-du-bedre-nattesovn

Når der er et stærkt bånd mellem dig og din baby, giver det din baby en grundlæggende følelse af tryghed og en grundlæggende følelse af styrke. Nogle forældre føler straks et instinktivt stærkt bånd til deres nyfødte barn. Men mange nybagte mødre og fædre har behov for lidt tid, før disse følelser kan indfinde sig.

En måde hvorpå man kan styrke den indbyrdes tilknytning, er når man som forælder dyrker nærheden sammen med sit barn. Barnet er nærheden selv, men for en nybagt træt mor eller far, som skal have hverdagen til at nå sammen, kræver det måske en ekstra indsats at være nærværende sammen med sin baby.

Hvis du synes, at dét at være nærværende er en udfordring, vil det være givtigt for dig, at få skabt nogle gode rutiner, som tilgodeser behovet for nærværet mellem jer.  En behagelig rutine er guld værd, når der skal knyttes bånd, for gode rutiner er med til at skabe ro og harmoni hos små børn. Og netop ro og harmoni er befordrende for nærvær.

En anden måde, hvorpå du kan skabe ro og harmoni er ved kropskontakt og omsorgsfuld berøring. Ved berøring udskilles hormonet oxytocin, og når du rører ved din baby, beroliger det ikke kun din baby, men også dig selv. Din ro påvirker din baby positivt ligesom uro påvirker negativt.

En god rutine der kan skabe ro og nærvær kunne f.eks. være, at du lagde dig sammen med din baby og lyttede til en afspændings CD. Jeg kan varmt anbefale dig Tom Sterns guidede musikalske meditation "Slap af med din baby", som er lavet med det formål; at knytte stærke bånd mellem forælder og barn. CD'en kan også bruges til at knytte bånd med dit barn, mens du venter dig, ligesom den kan bruges til at skabe dybere tilknytning til større børn.

Tom Stern har lavet mange guidede meditationer til både børn og voksne. Meditationerne fåes også på app. Søg efter iMeditation på App Store, Google play eller på Itunes.

Læs også: Slap af kvinde og skub manden frem i skoene