D-vitaminmangel er udbredt i Danmark. Dels på grund af vores ofte D-vitamin fattige kost og dels på grund af, at vi her i norden ikke udsættes for tilstrækkeligt med sollys.

Vi ved idag, at D-vitamin har stor betydning for, hvor stærke kroppens knogler er, men en større undersøgelse tyder på, at D-vitamin mangel også har en væsentlig indflydelse på sygdomme i graviditeten, for tidlig fødsel og allergi og infektioner hos småbørn.

Undersøgelsen er en del af projektet Odense Børnekohorte, hvor forskere følger 2.500 gravide og deres børn i 18 år.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring D-vitamin tilskud under graviditeten ligger i dag på 10 mikrogram D-vitamin hver dag, men det er tilsyneladende ikke nok til også at dække D-vitaminbehovet hos fostret.

Undersøgelsen fra Odense Universitetshospital, hvor man har målt D-vitamin i blodet fra navlestrengene på 2.500 nyfødte, viser nemlig, at over halvdelen af alle nyfødte spædbørn ligger under det anbefalede niveau for D-vitamin.

Overlæge Henrik Thybo Christesen, som står bag undersøgelsen, er overrasket over resultatet og vil gerne i dialog med myndighederne omkring, at gravide skal anbefales at tage endnu mere D-vitamin end i dag.

Samtidigt påpeger han, at der selvfølgelig også er en gruppe, der slet ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tage D-vitamin som kosttilskud, som heller ikke får dækket behovet gennem solys og D-vitamin-rig kost. Læs mere om D-vitamin-rig kost og tilskud her

Du kan læse om studiet på dette link.

En nyligt udgivet live af Camilla Willumsen og Rikkeliva Holm kaster et kritisk lys over Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyre til gravide. Videoen belyser potentielle risici ved folsyre og præsenterer methylfolat som et bedre alternativ.

Rikkeliva Holm, der er ernæringsvejleder med speciale i holistisk sundhed for børn, babyer, gravide og nybagte mødre, deler sin viden om emnet. Rikkeliva Holm er uddannet GAPS-practitioner og holistisk naturopat og har mange års erfaring inden for området. Hun bidrager også med sin ekspertise i Camilla Willumsens bog “Dit barn - dine beslutninger”.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide tager 400 mcg folsyre indtil slutningen af første trimester.

Rikkeliva Holm forklarer i videoen, hvorfor folsyre potentielt kan være skadeligt for omkring halvdelen af befolkningen og argumenterer for, at den organiske form for folat, kaldet methylfolat, er et langt bedre alternativ.

Forskellen på folsyre og methylfolat

I videoen uddybes forskellen mellem folsyre og methylfolat:

Folsyre: En syntetisk form af vitaminet med lav biotilgængelighed.
Methylfolat: En organisk form af vitaminet med høj biotilgængelighed.

Forskning om folsyre og methylfolat

Folsyre, en syntetisk form af vitamin B9, er blevet anbefalet til gravide i mange år for at reducere risikoen for neuralrørsdefekter hos fostre. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager 400 mcg folsyre dagligt indtil slutningen af første trimester. Imidlertid har nyere forskning rejst bekymringer omkring folsyre og dens virkning på visse befolkningsgrupper.

Flere studier har vist, at en betydelig del af befolkningen har en genetisk variation i MTHFR-genet, som påvirker kroppens evne til at omdanne folsyre til dets aktive form, methylfolat.

Ifølge en undersøgelse fra American Journal of Clinical Nutrition kan op til 50% af befolkningen have denne genetiske variation, hvilket gør dem mindre effektive til at metabolisere folsyre. Dette kan resultere i en ophobning af umetaboliseret folsyre i blodet, hvilket potentielt kan være forbundet med negative helbredseffekter, såsom øget risiko for visse typer kræft og kognitive problemer.

På den anden side er methylfolat den naturlige, bioaktive form af folat, som kroppen kan bruge direkte uden behov for omdannelse. Forskning offentliggjort i Journal of Nutritional Biochemistry har vist, at methylfolat har højere biotilgængelighed og bedre optages af kroppen, hvilket gør det til et mere effektivt supplement, især for dem med MTHFR-genetisk variation.

I YouTube-videoen med Camilla Willumsen og Rikkeliva Holm diskuteres disse forskelle dybtgående.
De præsenterer hvorfor methylfolat kan være et mere sikkert og effektivt alternativ til syntetisk folsyre, især for gravide kvinder, der har behov for tilstrækkelig folatindtag for at støtte fosterets udvikling.

Se videoen her: 

https://www.youtube.com/watch?v=VcI3tHFwnM8&ab_channel=Min-Barsel.dk

Styrkelse af skelneevne

Camilla Willumsen, forfatter og foredragsholder, arbejder for at give forældre kærlig og helhedsorienteret støtte gennem graviditet og forældreskab. I videoen deler hun vigtige erfaringer fra sit arbejde med at hjælpe forældre med at skelne mellem anbefalinger fra både offentlige og komplementære behandlere.

Samtalen er særlig relevant for dem, der ønsker at blive gravide, dem der allerede er gravide, personer, der kender kvinder, som ønsker at blive mødre, og fagfolk, der arbejder med gravide.

Om Camilla Willumsen
 
Camilla Willumsen udgav i 2023 bogen “Dit barn - dine beslutninger.

Camilla er uddannet lærer og cand.pæd. og har siden sin første fødsel i 2011 været optaget af præ- og perinatal psykologi, aware parenting og fødselskultur.

Hun samarbejder med helhedsorienterede fagfolk og inspirerer og støtter (kommende) forældre til at træffe bevidste valg og prioritere det, der er vigtigst. Camilla udbyder foredrag, undervisning og rådgivning. Hendes første barn er født på Rigshospitalet og hendes andet barn er født hjemme.

Camilla tilbyder helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Se mere om Camilla Willumsen's rådgivning  hvor du fx. kan booke en online helhedsorienteret rådgivning i indrestyret forældreskab.

Du kan også købe bogen her

 

 

 

Kilder: 

• Genetisk variation i MTHFR-genet og folsyre-metabolisme:

  • American Journal of Clinical Nutrition: Common polymorphisms in methylenetetrahydrofolate reductase (MTHFR) and their impact on folate metabolism

• Effekter af umetaboliseret folsyre:

  • Journal of Nutrition: Unmetabolized folic acid in plasma: the 2001–2002 NHANES data

• Biotilgængelighed af methylfolat:

  • Journal of Nutritional Biochemistry: Methylfolate vs. folic acid: Comparison of clinical pharmacokinetics and pharmacodynamics

Du behøver ikke have travlt på dit barns vegne med at få det op at gå, for jo længere tid dit barn kravler, jo bedre er det faktisk. Man ved i dag, at det har stor betydning for barnets indlæring, at det kan kravle. 

Det der gør det fordelagtigt, at barnet er længst muligt på kravlestadiet, er at barnet bliver trænet i at kryds-koordinere sine bevægelser.

Når børn kravler bruger de skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ben, højre arm og venstre ben, og denne krydskoordinerings bevægelse, betyder at barnets to hjernehalvdele arbejder godt sammen.

At barnets hjernehalvdele kan samarbejde, har blandt andet betydning for, om barnet kan skelne bogstaver og tal, at det kan se forskel på f.eks. p og q eller b og d, eller om det står 9 eller 6 og lignende.

Hvis du har et barn der har sprunget kravlestadiet over skal du derfor være opmærksom på, at barnet skal lære at lave krydskoordinerende bevægelser inden skolestart. 

{link="https://min-barsel.dk/barnets-udvikling/motorisk-legetoj-boost-dit-barns-udvikling-gennem-leg"}

 

Få gang i balancecenteret

Du kan hjælpe dit barn med at styrke de motoriske evner ved at stimulere balancecenteret.

Det gøres helt enkelt ved, at barnet bliver trillet, vugget, vippet, gynget, vendt på hovedet og snurret rundt. Sørg for at barnet bliver bevæget i alle retninger. Jo mere bevægelse, jo bedre motorik.

Blot er det vigtigt, at du går forsigtigt frem, og ikke overskrider barnets grænse for hvad der er rart. Hold øje med barnets signaler. Efterhånden vil du kunne få lov til at gøre det vildere, og der er barnets motorik allerede forbedret.

Læs også: Barnet skal om på maven

 

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet

 

 

Fra den 1. marts 2017 indfører Sundhedsstyrelsen to nye teknikker indenfor fosterdiagnostik. Det sker for at sikre, at der er et ensartet program af høj kvalitet i hele landet. 

Når en kvinde bliver gravid er der mange ting hun og en eventuel partner skal tage stilling til. Det gælder også overvejelser omkring hvor mange informationer man ønsker at vide om det ufødte barn.

Fosterdiagnostik er en betegnelse for teknikker som har til formål at undersøge om fostret udvikler sig normalt eller har forskellige sygdomme og misdannelser.

Tilbuddene inden for fosterdiagnostik i Danmark starter ud med det grundlæggende tilbud som indebærer information og rådgivning om de forskellige muligheder, risikovurdering, samt nakkefoldsscanning i 1. trimester.

I 2. trimester tilbydes der også en scanning. Denne scanning har til formål at undersøge for misdannelser og moderkagens placering. Der kan også her være tale om diagnostiske undersøgelser som omfatter moderkagebiopsi eller fostervandsprøve.

Alle undersøgelse af det ufødte barn er et tilbud som 97% af alle gravide vælger at sige ja tak til. Ved hvert enkelt tilbud gennem graviditeten har den gravide mulighed for at vælge til eller fra.

De to nye teknikker indenfor fosterdiagnostikken kaldes NIPT og kromosom mikroarray.

I Danmark har NIPT allerede været brugt et par år af private klinikker og i forskellige dele af det offentlige sundhedsvæsen, men også brugt på forskellig vis. De nye retningslinjer har til formål at sikre en fælles brug og kvalitetssikring af metoden. Der er også lagt vægt på, at analysen foretages i Danmark fremfor hos private udenlandske firmaer. 

Samtidig er der lagt vægt på, at kommende forældre skal have fyldestgørende information om deres valgmuligheder.

Sundhedsstyrelsen skriver om NIPT:

"Blodprøve (NIPT) I mors blod kan man finde arvemateriale (DNA) fra fostret. På en almindelig blodprøve fra mor kan man undersøge sandsynligheden for de hyppigste kromosomafvigelser. NIPT er uden risiko for mor og barn. Med NIPT finder man ikke alle kromosomafvigelser, men prøven kan med stor sikkerhed teste for de tre mest almindelige, som udover Downs syndrom er Edwards syndrom og Pataus syndrom". Kilde Gravid-  Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen skriver om kromosom mikroarray:

"Non-Invasiv Prænatal Test (NIPT) er en god undersøgelse for især Downs syndrom, og den har den store fordel, at testen foretages på en blodprøve fra moderen, og derfor er den helt uden risiko for fosteret Kromosom mikroarray er en detaljeret kromosomundersøgelse, som kan undersøge for atypiske kromosomafvigelser, men den medfører samtidig en række etiske spørgsmål, blandt andet hvis der kommer uventede fund ved undersøgelsen". kilde Sundhedsstyrelsen - to ny undersøgelsesmetoder bliver en del af retningslinier for fosterdiagnostik

 

Sundhedsstyrelsen vil have de små væk fra skærmen, ved at sætte mere fokus på bevægelse og motorik.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, om at mindre børn skal bevæge sig så meget som muligt er et nyt tiltag. 

Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet anbefalinger om fysisk aktivitet for 5-17-årige og også for voksne, men det er først nu, at der også gives anbefalinger til børn fra 0-4. 

Anbefalingerne skal belyse vigtigheden af at styrke barnets motorik

Sundhedsstyrelsen opdeler anbefalingerne i to kategorier. Dels for de 0-1 årige, hvor Sundhedstyrelsen anbefaler, at barnet skal ligge mere på maven. 

Læs også: Barnet skal om på maven

Dels for de 1-4 årige, hvor det blandt andet handler om at begrænse børnenes tid foran skærmen.