Ifølge teknologimediet Tech Times er argentinske læger begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er myggene der er skyld i de mange tilfælde af misdannede hoveder (microcephali) hos spædbørn i Sydamerika.

Microcephali er en nervelidelse, der medfører underudvikling af kraniet hos flere og flere sydamerikanske spædbørn. 

Hidtil har zika-virus været udråbt som grunden til de mange misdannede hoveder. Det har været antaget, at det er myg som er bærere af zika-virus, der skyld i de mange deformiteter hos spædbørn. Dette har medført en massiv sprøjtegift-bekæmpelse af zika-myggene i de risikohærgede områder. 

Læs også: Ekstra ultralydsscanning til gravide der frygter for zika-virus

Den argentinske sammenslutning af læger (PCST), der beskæftiger sig med sprøjtegifteskader, mener dog ikke, at de mange tilfælde af børn med microcephali skyldes forgiftet drikkevand.

Alle nyfødte børn i Danmark får et par døgn efter fødslen taget en blodprøve (PKU -prøve) fra hælen, som bliver screenet for 17 forskellige medfødte stofskiftesygdomme. Den 17. sygdom i rækken er ny: Nu skal alle nyfødte også undersøges for om de er bærere af genet for sygdommen Cystisk Fibrose. 

Efter Sundhedsstyrelsens bestemmelser, 2008, neonatalscreener Statens Serum Institut alle nyfødte børn via en hælprøve, 2-3 døgn efter fødslen. I februar 2009 blev antallet af sygdomme, der screenes for via en simpel blodprøve i hælen, udvidet fra to til 16 sygdomme. Grundlæggende undersøger man for hormonsygdomme og stofskiftesygdomme.

Siden februar 2009 har SSI altså testet for 16 forskellige medfødte sygdomme men fra 1. maj 2016 screenes der også for sygdommen Cystisk Fibrose. 

Cystisk Fibrose er en arvelig genetisk sygdom, som kan give både ernæringsproblemer og alvorlige luftvejsinfektioner samt kroniske lungeskader. Men en tidlig screening er med til at sikre, at et barn med sygdommen Cystisk Fibrose dels får bedre overlevelsesmuligheder, dels en langt bedre lungefunktion samt bedre muligheder for fokus på ernæring og vækst.

Sundhedsstyrelsens tiltag sidste år, om at fraråde komælk til børn under 1 år blev hilst venkomment af de læger og sundhedseksperter landet over, som ikke mener, at mælk er sundt for hverken spædbørn, børn eller voksne for den sags skyld.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger lader dog meget tilbage at ønske, da Sundhedsstyrelsen udelukkende begrunder deres anbefaling med, at det store proteinindhold i komælk kan lede til overvægt senere i livet.

Ifølge læger og sundhedseksperter der fraråder mælk, er der dog mange andre gode grunde til at undgå komælk.

Småbørnsforældre der gerne helt undgår komælk savner dog alternativer til de mange modermælkserstatninger på det danske marked, der netop alle er baseret på komælk.

De fleste småbørnsforældre kender til de modermælkserstatninger der er på det danske marked som Nan, Allomin, Hipp og Baby Me Organic. De er imidlertid alle baseret på komælk. Produkterne er ofte en blanding af mælk og valle og man har bestræbt sig med at efterligne modermælkens sammensætning i forhold til proteinmængde og langkædede fedtsyrer mm. 

Sundhedsstyrelsen har lavet nye retningslinier i forhold til deres anbefalinger omkring komælk til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen fraråder nu komælk til spædbørn. Det sker mere end ti år efter, at adskillige læger begyndte at gøre opmærksom på de problematikker der er ved danske småbørns indtag af komælk.

Sundhedsstyrelsen skriver således i sin folder:

"Det anbefales, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet”.

Anbefalingen hviler på, at der er risiko for udvikling af overvægt.  

Men der ligger mange omfattende videnskabelige bevismatrialer til grund for, at der er andre gode grunde til at fraråde komælk til spædbørn.

Blandt andet er der større risiko for at udvikle type 1 diabetes, kræft, mellemørebetændelse, ADHD og knogleskørhed hos voksne.

Læs mere om studierne her hos Annette Harbech Olesen fra Mad for livet