Stofferne kan alle have en række alvorlige effekter på mennesker.  Nogle er kræftfremkaldende, nogle kan skade ufødte børn mens andre igen har skadelig påvirkning på vandmiljøet. 

Vær med til at bygge databasen op

Derfor handler det om at få scannet så mange varer som overhovedet muligt.

 

Læs mere om appen her og se hvordan du kan downloade den

De fleste tandlæger anbefaler stadig tandpastaer der indeholder flour, men kan vi være sikre på at flour ikke er skadeligt for vores børns - og vores egne - kroppe? 

Det er ikke meningen at tandpasta skal indtages, og det står også på tandpastatuberne at man skal undgå indtagelse, men hvordan får man en baby til at spytte tandpasta ud igen? De fleste børn er vel omkring de 3 før de kan spytte tandpastaen ud?

Nu er det sådan, at børnetandpasta med fluor(natriumflorid) normalt indeholder 1.000-1.100 ppm. flour, som er det samme som flere voksentandpastaer. 

EU’s videnskabelige komité har tidligere vurderet, at tandpasta med et fluorindhold på op til 1.500 ppm. ikke er farligt for børn at indtage. Men ifølge flere eksperter har ingen andre sporstoffer så lille afstand mellem gavnlig og skadelig dosis som fluor. Derfor hører flour til blandt de giftige mineraler. 

Flour er blandt andet mistænkt for at skabe unormale forhold i skelettet og i områder med drikkevand tilsat fluor er der konstateret en overhyppighed af kræft. 

Tænderne er oppe i mod krop og miljø

Mange tandlæger anbefaler tandpasta med flour for at optimere tænderne uden hensyn til følgeskader på kroppen eller miljøet. Men der er stor uenighed blandt forskere om brugen af flour i tandpasta og indtil det er afklaret bør man som forbruger og forælder overveje om tvivlen bør komme ens families generelle sundhed til gode.

Der findes alternative tandpastaer på markedet uden flour f.eks fra Pure Shop, Urtekram og Weleda.

Alternativt kan man nemt lave sin tandpasta selv, ved hjælp af kokosolie (kan købes med eller uden smag), natron (bicarbonat) og evt en aroma fra helsekostbutikken (den type der må komme i forbindelse med huden og indtages). Se mere her

Læs mere om flour på Sund Forskning

H&M indvilger nu i at udfase brugen af farlige kemikalier inden år 2020.

Det sker efter en målrettet opmærksomheds-kampangne der har været ført imod tøjgiganten i løbet af de sidste måneder.

Aftalen er kommet i stand efter en storstilet Greenpease-kampangne, efter at det kom frem, at H&M ligesom 14 andre internationale selskaber, bruger giftig kemi som forurener søer og vandløb. Ikke blot under produktionen, men også når forbrugere vasker tøjet.

Kampangnen gik i al enkelhed ud på at der blev sat klistermærker med teksten "Detox vores vand" på vinduerne i H&M-butikker rundt om i verden.

Som en af verdens største forhandlere af tøj kan H&M forhåbentlig være med at trække hele tekstil-industrien væk fra brugen af farlige kemikalier. Adidas, Nike og Puma, er andre store tøjgiganter der i de seneste måneder har lovet, at de vil afgifte tøjproduktionen

Siden marts 2010 har man ikke kunne finde sutteflasker og tudekopper der indeholder bisphenol A i de danske butikker. Der indførte regeringen nemlig et forbud mod bisphenol A i produkter som kommer i kontakt med fødevarer og som henvender sig til børn mellem 0-3 år. EU-Kommisionen forbød i marts 2011 bisphenol A i sutteflasker i alle EU-lande.

Men nu viser en ny rapport fra EU-Kommissionens institut for sundhed og forbrugerbeskyttelse, at de nye produkter, som erstattede de sundhedsskadelige sutteflasker og tudekopper, blot indeholder andre problematiske kemikalier. Det drejer sig f.eks. om det kræftfremkaldende stof benzen.

Forbrugerrådet TÆNK har netop offentliggjort en test med 25 forskellige slags vådservietter på det danske marked og finder producenternes lovprisninger misvisende.

Flere af produkterne har f.eks. påtrykt tekst med ordene "milde som vand", "dermatologisk testet", "med beroligende kamille" osv, og det giver altså et indtryk af, at servietterne er uproblematiske at anvende. 

Men der er desværre ingen specifikke kriterier til betegnelsen "dermatologisk testet" og kamille er blomsterpollen som kan øge risikoen for allergi og selv de mildeste vådservietter indeholder konserveringsmidler og rengørende og fugtgivende stoffer.

Vådservietterne var indkøbt i supermarkeder, helsekostbutikker, på apoteker og i Matas-butikker.

Ud af 25 indeholder 6 problematiske stoffer i form af parfume og allergifremkaldende stoffer, eller hormonforstyrrende stoffer som f.eks. parabener. 

10 af produkterne har en Astma-Allergimærkning, 12 af produkterne er svanemærket. Et enkelt produkt er mærket "Ecocert", der er et økologimærke.

Vær opmærksom på, at det ikke anbefales at bruge vådservietter til hverdag, men kun hvis du ikke har mulighed for at komme i nærheden af rent vand.

Brug istedet engangssvampe, vatrondeller eller engangsklude og rent vand. 

Hvis du køber vådservietter tænk over, at købe et produkt der er miljø- og astma-allergimærker. Det er din sikkerhed for at vådservietterne er uden problematiske indholdsstoffer.