Det er en lettelse at hjælpe sin baby af med maveproblemer - og det lærer du nu! Ved hjælp af zoneterapi og akupressurpunkter, kan du behandle hjemmefra ganske ufarligt og enormt effektivt.
I nedenstående guide får du nogle af de mest effektive punkter til hjemmebehandling af forstoppelse, luft i maven og mavekneb. Du behøver ikke følge en bestemt rækkefølge med disse punkter, og du må gerne udvælge dem der fungerer bedst for netop din baby.
Grundreglerne for hjemmebehandling
Se video om hvordan du hjemmebehandler din baby med simple tryk her:
https://www.youtube.com/watch?v=6fAVYvLAnTE&ab_channel=Min-Barsel.dk
Find den rette underholdning frem - bøger, sange, legetøj m.m. Prøv dig frem. Du kan evt. behandle mens din baby sover. Og nogen gange må man bare acceptere at det ikke kan lade sig gøre, prøv igen på et andet tidspunkt eller en anden dag.
Virkning: Dette punkt stimulerer tyktarmens energibane, og virker derfor på alle problemer omkring tyktarmen. Det kan være forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré.
Tip: Brug gerne dette punkt når din baby presser, men har svært ved at komme af med afføringen. Du vil med det samme give energi til tyktarme og hjælpe din babys afføring lettere ud.
Virkning: Dette punkt afstresser og beroliger hele mave/tarmsystemet. Det er derfor effektivt ved alle smerter i maven såsom forstoppelse, luft i maven, kramper, kolik og diarré.
Når du behandler dette punkt, “trøster” du tarmsystemet, og får det til at slappe fuldstændig af. De fleste babyer bliver helt salige, når man trykker dem her, og det er også meningen at det skal være rart.
Sådan gør du: Punktet sidder på indersiden af foden ved hælkanten. Lav små cirkulerende tryk på punktet.
Punktet sidder på begge fødder. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være grundigere og behandle i begge sider.
Info: Hvis din baby har haft voldsomme mave/tarm smerter, kan det stresse psykisk. Dette punkt healer de psykiske mén efter smerter, der kan sidde tilbage i maven.
Virkning: Dette punkt afhjælper smerter og infektioner i maven, som kan give kvalme, opkast, nedsat appetit og diarré.
Selvom dette er et mavepunkt, hjælper det på en masse andre funktioner i kroppen. Punktet fodrer kroppen med energi og stimulerer hele immunforsvaret. Du kan bruge dette punkt, når du vil forstærke effekten af de andre punkter og styrke din babys krop.
Sådan gør du: Punktet sidder lidt under knæet på den laterale side (væk fra kroppens midte). Du finder punktet helt præcist 4 baby-fingres bredde under knæskallen og 1 baby tommelfingers bredde ved siden af skinnebenet i musklen. Massér med cirkulerende bevægelser i området.
Punktet sidder på begge ben. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være grundigere og behandle i begge sider.
Info: Punktet bruges også mod hoste, astma og andre vejrtrækningsproblemer.
Virkning: Denne massage virker stimulerende på din babys mave/tarm system, og er god for fordøjelsen. Du kan bruge massagen, når din baby har forstoppelse, luft i maven, kramper og kolik.
Sådan gør du: Lav små cirkler med dine hænder rundt omkring navlen og lav gradvist cirklerne større så du massere hele maven.
Det er vigtigt at du massere i retning med uret, da det er den vej, maden løber i tarmene.
Gør det blidt og roligt - det skal være rart og lækkert.
Tip: Massagen kan bruges som en hyggestund, selvom din baby ikke har ondt. Når babyer bliver rørt ved, nusset og masseret, danner de hormonet oxytocin. Dette vil give ro og velvære i kroppen og få din baby til at føle sig endnu mere elsket.
Virkning: Dette punkt stimulerer tyndtarmens energibane. Det virker mod kolik og mavekneb, som kan opstå af krampe i tyndtarmen. Det virker også mod øre-, hals-, øjenproblemer og hovedpine.
Sådan gør du: Punktet sidder på lillefingerens kant i negleroden - væk fra de andre fingre. Lav små blide bank på punktet med din ene finger.
Punktet sidder på begge hænder. Du kan vælge at behandle punktet i den ene side eller være mere grundig og behandle i begge sider.
Info: Tyndtarmen er energimæssigt forbundet til taleevnen. Hvis dit større barn har talevanskeligheder, så kan du behandle dette punkt.
Hvis du har fået mod på selv at behandle den lille som døjer med almindelige, men generende problemer, som f.eks. uro, feber, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse og meget mere, kan du få råd og vejledning i min bog Tryk og glad
Læs mere her om Katrine Birk's bog Tryk og glad inden du køber den.
Vi kender dem godt. De forstoppede babyer, babyerne der har hård mave eller babyerne der vrider sig i smerte uden mor og far lige kan regne ud hvad der foregår? Det er babyer med mavebøvl – et ord jeg vælger at bruge som en fællesbetegnelse for de mange babyer jeg møder på min vej rundt på cykel for at give babyzoneterapi. Og der er mange af dem – dem med mavebøvl.
En del af de bøvlende babyer har forstoppelse eller hård mave. I denne her artikel vil jeg som babyzoneterapeut komme med nogle fif til, hvad du kan gøre for at undgå at din baby får hård mave eller forstoppelse. Jeg vil også fortælle dig hvad du kan gøre, når din baby først har fået forstoppelse eller hård mave.
Hvis en helt lille baby får ondt i maven
Hvis dit spædbarn får hård mave eller forstoppelse, så tilbyd lidt lunket kogt vand. Ifølge en jordemoder jeg en gang talte med, så må de få kogt lunkent vand fra starten.
Du kan også servere fennikelte for dit barn fra det er 5-8 uger gammelt. Og som ammende mor kan du med fordel drikke en kop fennikelte om dagen, for løbende at afhjælpe dit barns mave – for så kommer fennikelen til dit barn via mælken.
En anden mulighed er hjemmelavet økologisk sveskesaft. Opskriften finder du her. Det er et stort hit hos mange små børn og er samtidig et godt middel, når dit barns mave er blevet hård eller barnet har forstoppelse.
Flere af ”mine” babyer har endvidere haft glæde af det homøopatiske middel Cichorium cum stanno fra Allergica. Cichorium cum stanno er et middel der ofte virker overraskende godt på spædbørn. Det virker på den måde, at det styrker kroppens energi.
Gode råd til en lidt større baby
Når din baby har alderen til det, så begynd på at introducere mere grød, frugt- og grønsagsmos i hverdagen. Find noget der er rigt på fibre og på den måde kan være med til at modvirke forstoppelse og hård mave. Der er en masse frugt såsom vindruer, blommer, nektariner og kirsebær, der er kendt for at sætte godt gang i maven.
Er den helt galt, så giv din baby hjemmelavet sveskegrød eller måske endnu bedre sveskesaft én gang om dagen i en periode på cirka 7-14 dage. Sveskesaft, er en rigtig god booster til en hård eller forstoppet mave. Giver du sveskesaft, så er der en god chance for, at den lille får sat godt gang i det indre maskineri.
Figensaft har også hjulpet flere babyer mod forstoppede eller i kampen mod en hård mave, der gør ondt. Jeg vil i den forbindelse altid anbefale dig at købe figensaften i en helsekostforretning. Der er mange forskellige slags figensirup. Se på den enkelte figensirup hvornår producenten anbefaler, at de små må få det.
Jeg har også læst, at der er forældre der med succes kommer lidt olie i maden til de større børn fra 4-6 måneder. Det kan være med til at sætte gang i maven.
Husk det skal være i meget små mængder – start med en dråbe eller to og af en god kvalitet. Ved at tilsætte lidt olie i babymaden så tilføjes flere af de gode fedtsyrer og vitaminerne bliver optaget lidt bedre. Smags-neutrale olier som rapsolie eller solsikkeolie er velegnede og har en god balance mellem alle fedtsyrer. Firmaet Holle har fx en god babytilskudsolie (blanding af raps, solsikke- og hampolie).
Generelle gode råd uanset alder
Andre gode ting at huske er, at det er vigtigt at give din baby rigeligt med væske. Uanset alder, så er det afgørende at du er opmærksom på, at dit barn får nok væske og især om sommeren.
Du kan gøre det til en vane at tilbyde dit barn lidt kogt afkølet vand mellem måltiderne. Når barnet er fire måneder gammel, så er det i orden at tage vandet fra den kolde hane, da vandet ikke længere behøver at være kogt.
Mavebøvl kan også med succes afhjælpes ved at massere maven. Husk det altid skal være i urets retning. Er det hvis du sidder overfor barnet? JA Og i urets retning for dig eller barnet? Det er i urets retning FOR DIG! Det kan også hjælpe at massere rundt om endetarmsåbningen fx med lidt madolie.
En varm hånd på din babys mave, mens du flytter benene op til maven virker ofte også og endelig kan ”cykling” med benene også give et godt resultat i bleen.
Her er et zoneterapi-punkt der virker godt mod forstoppelse:
Lad babyen ligge foran dig. Hold om babys fødder og lad dine tommeltotter glide ned langs indersiden af babys fødder til du støder på hælkanten. Hold på dette punkt på begge babys fødder i 10-20 sekunder. Kig på baby. Baby skal have det godt med det.
PLUS; Hold om babys højre fod. Typisk med din venstre hånd. Masser blidt med cirkelbevægelser i det bløde område på foden, mellem trædepuden og hælen, i urets retning. Bagefter masserer du i cirkelbevægelser på babys venstre fod. Foden til højre for dig, når du sidder foran din baby, der ligger på ryggen.
Og nu er jeg så nysgerrig…
D-vitamin optages normalt igennem sollyset, men da det frarådes at spædbørn kommer i kontakt med direkte solstråler, får de ikke tilstrækkeligt lys til at kunne danne D-vitamin.
De fleste voksne mennesker der bor under nordlige himmelstrøg, får dog heller ikke tilstrækkeligt med D-vitamin, sådan set over en års-cyklus. Det vil faktisk sige, at vi næsten 3/4 af året er i underskud af D-vitamin, da vi ikke får tilstrækkeligt med sollys udenfor sommerperioden.
Vær også opmærksom på, at de danske anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er meget lave i forhold til, hvad der anbefales i andre lande. Mange danske ernæringseksperter anbefaler langt mere. Du må følge de eksperter som du har størst tiltro til.
D-vitamin gives til spædbørn for at undgå at de får D-vitaminmangel, der blandt andet kan føre til sygdommen rakitis, som er en børnesygdom i knoglerne.
D-vitamin sikrer også den rette balance i immunforsvaret og meget tyder på at D-vitaminet også regulerer humøret og blodsukkeret.
Forskning tyder også på at D-vitamin har en væsentlig evne til at forebygge visse kræftformer.
Ved D-vitaminmangel sker der en opblødning af knoglerne hos børn, der kan føre til brud og deformitet. D-vitamin letter optagelsen af kalk, som er nødvendig for dannelsen af knogler, mens D-vitaminmangel blokerer for optagelsen af kalk.
Børn i alderen 6 måneder til 24 måneder er i størst risiko, da deres knogler vokser ekstremt hurtigt.
Når du ammer dit barn får det ikke tilstrækkelig D-vitamin gennem mælken.
Giver du dit barn modermælkserstatning, anbefaler sundhedsstyrelsen stadig, at du giver dit barn D-dråber. D-vitamin dråber bør gives fra dit barn er to uger, og formodentligt resten af livet.
Mange forældre synes at de oplever en sammehæng mellem D-vitamindråber og mavekneb hos deres spædbarn. Især synes der at være en sammenhæng ved D-vitamindråber der er lavet på kokosolie.
Flere sundhedsplejersker peger dog på, at de fleste spædbørn har mavekneb. Spædbarnets tarme skal vænne sig til mælken og der kan være luft i tarmene der gør ondt.
Sundhedsplejerskernes tese er, at hvis man får at vide at der er en sammenhæng mellem mavekneb og dråberne, vil man måske tro, at det er det man selv oplever hos sit spædbarn, uden at det nødvendigvis har noget med D-dråberne at gøre.
Derfor gælder det om at være opmærksom og prøve til og fra.
Hvis du oplever en sammenhæng kan du prøve de dråber/eller bløde kapsler der er lavet på olivenolie, f.eks. D-Pearls
D-pearls er små kapsler som du kan prille hul på, og herefter give din baby dråberne på en finger eller en ske. D-vitamin er fedtopløseligt, og skal derfor indtages med måltider der indeholder fedt, for at kunne optages i kroppen.
Du kan også vælge at holde en pause på et par uger med D-vitamindråberne, og så starte op igen. Dit barns tarme udvikler sig og bliver i bedre stand til at klare dråberne.
Fødevarer der indeholder D-vitamin er f.eks. økologisk smør, æg, fisk, lever, olier, margarine og fede fisk som f.eks. ål, makrel, tun, sild og laks, hvad enten det er fersk, røget eller på konserves. Man kan også købe mælk og brød tilsat D-vitamin.
Sørg også for selv at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Se her hvor meget D-vitamin du anbefales
Kilde: Sundforskning.dk: D-vitamin
Kilde: Naturli.dk: D-vitamin er livets vitamin
At være Zoneterapeut og Nullermand er et givende job! For det meste er jeg zoneterapeut, men der er også tider hvor jeg er “nullermand”. Det er f.e.ks. når en 3- 4 årig dreng med tilbagevendende mellemørebetændelse eller forstoppelse kommer på klinikken. Når så drengen har spurgt om han da ikke snart skal ud til nullermanden igen, ja, så er jeg gerne nullermand på fuld tid!
Det unikke ved zoneterapi er den interaktion man kan opleve ved at give og modtage behandling på fødderne. Der opstår en energi/varme, der strømmer i kroppen, altså fornemmelsen af at blive rørt fysisk på fødderne, og at det så sætter noget i gang et andet sted i kroppen er ret unikt.
Zoneterapiens grundforståelse bygger på at man anskuer foden som et spejlbillede af den samlede krop og herigennem kan behandle for hvad kroppen nu fejler. Zonerne ligger sådan fordelt at zoner der hører til højre side af kroppen ligger på højre fod, og zoner / punkter der svarer til venstre side af kroppen ligger på venstre fod.
Disse hormoner kender de fleste kvinder som det hormon der får mælken til at løbe til brystet, men det har også den effekt at det fremmer fordøjelsen og giver en afslappethed i kroppen. Det er i denne tilstand at kroppen restituerer allerbedst i, f.eks efter sygdom, så det er givetvis én af grundene til zoneterapiens gavnlige virkning.
Genforsker Bruse Liptons banebrydende forskning i celllers kommunikation (læs evt hans bog "De intilligente celler") klarlægger begrebet energi i en mere fysisk foreståelse. For at forestå hvordan energierne virker i kroppen, skal man måske have tungen lige i munden, men jeg vil prøve at beskrive det sådan her:
Forestil dig en tsunami-bølge der bliver skubbet igang og bevæger sig igennem havet. På samme måde kan man forestille sig zoneterapi; når man bliver trykket på foden sætter det en bølge af energi igang som så bølger igennem kroppen. Denne nye foreståelse af zoneterapi gør mig som zoneterapeut glad, da det derved forhåbentlig bliver nemmere at opnå forståelse og anderkendelse for vores fag blandt den traditionelle lægeverden.
Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Se video om hvordan du hjemmebehandler din baby med simple tryk
Min mobil bipper nat og dag. Det er verdens bedste lyd, for den betyder der er brug for det jeg kan – give babyer zoneterapi, for at højne deres trivsel. Jeg er kørende babyzoneterapeut – jeg kommer rundt til mine små kunder på cykel.
Den megen bippen på min telefon er beskeder fra forældre, der har brug for hjælp til deres babyer. Det kan for eksempel være en sms fra en frustreret mor eller far, der har en baby der bøvler med maven. Jeg svarer altid, og så får vi som regel lavet en aftale om, at jeg kigger forbi.
Jeg kommer altid hjem til folk privat. Det er tryggest for både forældre og barn.
Mange forældre synes det er rart, at de ikke skal ræse afsted for at nå en aftalt tid. En aftalt tid kan være yderst udfordrende for en lille baby, der skal have mad på bestemte tidspunkter og pludselig er træt. Ekstra udfordrende er det for en baby, der bøvler med maven.
Alt efter din babys udfordringer kommer jeg gerne med et par gode råd, eksempler herpå kunne være;
Træk vejret: Når din baby bliver ked af det, så bliver I som forældre også kede af det. Og det kan babyen fluks mærke. Øv dig i at trække vejret helt ned i maven. Dybe vejrtrækninger signalerer ”jeg har styr på det” og det kan din baby mærke. Med en rolig vejrtrækning kan du være med til at tage toppen af gråden.
Giv varme: Din baby ligger på ryggen. Læg din varme hånd på din babys mave. Med din anden hånd presser du din babys ben op til babys mave, så din babys numse er uden berøring med underlaget. Kig på dit barn. Hvis der ikke er protest, så fortsæt.
Aktiver pruttepunktet: Din baby ligger foran dig. Du tager en babyfod i hver hånd. Du lader hver af dine tommeltotter glide ned langs indersiden af babys fødder til de når hæl-kanten. Her trykker du blidt. Et blidt fast tryk. Eller små blide tryk. Punktet er godt til at løsne prutter og sætte gang i afføringen.
Kropskontakt og ro: Jeg plejer altid at sige, at babyernes mantra er berøring, berøring og berøring.
Skab tryghed: Din baby har ligget i din eller din partners mave. Her har han eller hun været vant til at kunne mærke livmodervæggen. Det var trygt. Noget der kan minde en om livmodervæggen er en stofble. Derfor sætter de fleste babyer pris på en stofble eller en anden klud ved hovedet og de kan også godt lide at blive lagt helt op til kanten i liften. Det er små ting, der kan gøre stor forskel.
Har du erfaringer med babyzoneterapi?
Hvis ja, hvad er dine erfaringer?
Hvis nej, hvad skal der til, at du aftaler tid med en babyzoneterapeut?
Læs også: Derfor virker zoneterapi
Læs også: 5 magiske punkter mod din babys maveproblemer
Der er mange meninger om, hvad du ikke må spise, når du ammer, hvis du vil undgå at dit barn får ondt i maven.
Det er en god idé at gøre sig sine egne erfaringer, for der er forskel på, hvad babyer reagerer overfor. Der er dog nogle fødevarer der ofte går igen, når mødre taler om, hvilke fødevarer der giver deres baby uro.
Det er især: Kål, løg, spinat, druer, jordbær, citrusfrugter, nødder, chokolade, kaffe, cola og rødvin.
Har du mistanke om, at en eller flere af de fødevarer, du har spist, giver din baby ondt i maven, så prøv at lade være med at spise disse fødevarer i nogle dage.
Hvis din baby bliver roligere, kan du vente et par uger og så forsøge at spise dem igen. Hvis dit barn får ondt i maven igen, så må du lade være med at spise fødevaren.
Har du meget svært ved at skulle opgive f.eks. kaffe eller chokolade helt, kan du begrænse indtaget til et minimum i en periode, og herefter øge mængden efterhånden så din baby stille og roligt tåler lidt større mængder.
Men tænk altid over at give dit barn sunde næringsstoffer gennem mælken.
Som ammende bør du spise varieret og sundt, spare på sukkeret, spare på det mindre gode fedt og få rigeligt af de gode fedtstoffer (raps, kokosolie, olivenolie, fiskeolie) og slukke tørsten i rigeligt med vand.
Hvis du gerne vil vide endnu mere om amning og få en masse gode råd og tips, anbefaler vi bogen Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.
Læs også: Kokosolie når du ammer