Med tidlige indsatser allerede under graviditeten kan Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital hjælpe familien, så barnet får de bedste muligheder.
Regionsrådet har med Budgetaftalen 2025 prioriteret 2 mio. kr. til at udvide Familieambulatoriets tilbud, så endnu flere sårbare familier kan få hjælp. Regionsrådsmedlem Bergur Løkke Rasmussen (M) udtaler:
"Vi kan se, at der kommer flere gravide familier, som har behov for hjælp under graviditeten, og her har Familieambulatoriet vist sig at være en stor succes med deres omsorg og indsats til vordende forældre. Vi vil gerne udbrede hjælpen til endnu flere sårbare familier, og derfor var der i regionsrådet også stor enighed om at finde flere penge, så Familieambulatoriet kan fortsætte og udvide det gode arbejde."
Familieambulatoriets indsats er en del af Region Hovedstadens fødeplan fra 2023, som skal sikre familier i regionen et fødetilbud af høj faglig kvalitet med den enkelte familie i centrum. I alt er 5,5 mio. kr. afsat til fødeplanen med fokus på styrket bemanding på In-house fødeklinikker og udvidelse af Familieambulatoriets tilbud.
Med de ekstra midler kan Familieambulatoriet fortsætte med at tilbyde gravide familier hjælp gennem skræddersyede forløb. Indsatsen omfatter blandt andet gruppeforløb, mindfulness-baseret stressreduktion og screening for vold i nære relationer. Et vigtigt element er også brobygning til kommuner og civilsamfund, der sikrer et sammenhængende forløb for familierne.
Familieambulatoriet har gennem projektet God Start på Familielivet hjulpet gravide og nybagte forældre i sårbare situationer siden 2018. Projektet er udviklet i partnerskab med Østifterne, Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness og Dialog mod Vold. Indsatsen har fokus på at forberede familierne på livet som forældre gennem en kombination af psykoeducation, konflikthåndtering og støtte til psykisk trivsel.
Chefjordemoder og fungerende afsnitsleder Katrine Hornum-Stenz forklarer:
"Familierne har meget forskellige behov, og derfor tilbyder vi skræddersyede løsninger. Vi arbejder tæt sammen med kommuner og andre aktører for at sikre et sammenhængende forløb før og efter fødslen. God Start på Familielivet er en samlet indsats, hvor vi finder og hjælper familier, der har vold, stofmisbrug og psykiske udfordringer inde på livet."
De ekstra midler gør det muligt at etablere et regionalt kompetencecenter, der skal sprede Familieambulatoriets ekspertise til andre hospitaler og fødeafdelinger i Region Hovedstaden.
Kompetencecentret sikrer, at alle gravide familier med særlige behov får adgang til hjælp – uanset hvor i regionen de er bosat.
Med denne styrkelse kan Familieambulatoriet fortsætte med at gøre en forskel for gravide familier med særlige behov og sikre en tryg og stabil start på livet for børnene.
Læs mere:
Mens 622 gravide havde en hjemmefødsel i 2006, så er tallet for 2014 oppe på 886, viser det Medicinske Fødselsregister.
Hjemmefødslerne i 2014 svarer til godt 1,5 procent af alle fødsler i Danmark mod 0,99 procent i 2006.
Det er især de travle forhold på hospitalerne, der er årsag til den makante stigning - og stigningen har været ventet, fortæller Birgit Petersson til DR. Birgit Petersen er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I forlængelse af den seneste tids debat om travlhed på fødegangene, kan stigningen i antallet af hjemmefødsler altså skyldes, at kvinderne har lyst til at føde med en privat jordemoder, som kun har én opgave, nemlig den opgave det er, at hjælpe mor og barn sikkert igennem fødslen.
Et anden vigtig faktor, der hører ind under en god og tryg fødsel, er "kendthed".
På fødeafdelingerne kender den fødende ofte ikke på forhånd den jordemoder, der er tilstede under fødslen, hvorimod det i hjemmet oftest er en kendt jordemoder, der støtter og hjælper under rolige og velkendte forhold.
Læs også: En mindful hjemmefødsel
En ting er travlheden. Kapaciteten på fødeafdelingerne er også blevet dårligere, og et stigende antal gravide oplever at blive sendt rundt på andre fødeafdelinger, end der hvor de havde regnet med at skulle føde. Tanken om ikke at vide hvor man skal føde sit barn giver utryghed hos de gravide, og det kan også være en af årsagerne til, at flere vælger en hjemmefødsel.
En hjemmefødsel er dog ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, for nogle kvinder vil det være omvendt, - de vil stadig føle sig mere trygge på et hospital.
Undersøgelser viser, at hvis man sammenligner raske kvinder, som føder på sygehuset med raske kvinder, der føder hjemme, så er risikoen den samme.
Det er netop faktorer som "trygge rammer" og "kendtheden til jordemoderen" som i væsenlig grad øger muligheden for, at kvinden kan føle sig tryg, og dermed sker der færre indgreb ved en hjemmefødsel end der sker på et hospital.
"De gravide skal ikke bekymre sig, - for sikkerheden ved at føde hjemme er god", siger Birgit Petersson. "I Danmark er det meget sikkert. Er der risikofaktorer hos mor eller barn, bliver man visiteret til hospitalsfødsel. Vi skal til stadighed huske, at en fødsel er en hel normal ting, som kvinder til alle tider har kunnet gennemføre", fastslår Birgit Petersen.
Læs også: Mit arbejde som doula
Også Jordemoderforeningen bakker op om udviklingen. "Jeg synes, at der er god grund til at sige, at vi i Danmark kan anbefale kvinder at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik", siger formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.
Lillian Bondo henviser til store, internationale undersøgelser, der især anbefaler flergangsfødende med en ukompliceret graviditet, en ukompliceret fødehistorie bag sig og et barn i hovedstilling at føde hjemme eller på en jordemoderledet klinik.
Kendthed, egen jordemoder, færre komplikationer, der er mange fordele ved en hjemmefødsel. Par, der vælger at føde hjemme, oplever også typisk en større ro, og især mændene lægger ofte vægt på, at de er hjemme i eget territorium. Parrene får en styrkende oplevelsen af, at fødslen er en familiebegivenhed, som de selv kontrollerer og søskendebørn kan være en del af dette fælleskab.
Ifølge sundhedsloven har alle raske kvinder ret til at føde hjemme med en jordemoder, og gravide skal oplyses om muligheden for det.
Læs også: Overvejer du en hjemmefødsel?
En fødsel er unik, en fødsel er en af de oplevelser der følger os og ændrer vores liv for evigt, - et af de minder vi virkelig forandres af. Og som ikke kan gøres om.
Læs også: Fødselsforberedelse for mænd
En fødsel starter enten med veer, vandafgang eller tegnblødning (ikke at forveksle med kraftig blødning) og for nogen startes den med hjælp til igangsætning hos jordemoderen.
Vandafgang sker ikke så ofte, ca. 10-15 % oplever, at fødslen starter med vandafgang. Ved vandafgang og tvivl om vandafgang skal man altid ringe til jordemoderen, så hun kan give vejledning og man bliver mange steder inviteret ind til undersøgelse.
Læs også: Få fødselshjælp af en Doula
Graviditeten og det første år som nybagt mor kan både være en smuk og turbulent tid.
Man udsættes for store kropslige forandriger, følelsesmæssige svingninger og ens daglige rutiner og prioriteter forandres markant. Det kan på mange niveauer være en udfordrende tid.
Grundet disse forandringer kan gravide og nybagte forældre være ekstra sårbare for stress, angst og depressive lidelser.
Der findes mange lydbøger du selv kan downloade og høre når du har ro
.
Projektet 'God Start på Familielivet', der kombinerer mindfulness og konflikthåndtering for sårbare gravide, bliver nu permanent forankret i Region Hovedstaden. Dette sikrer, at den forebyggende indsats, som har været under udvikling de seneste fem år, kan fortsætte og hjælpe endnu flere familier.
En social effektinvestering er en finansieringsmodel, hvor investorer bidrager med kapital til sociale projekter, der har en dokumenteret positiv effekt. Investeringen fokuserer på at skabe sociale forbedringer – f.eks. bedre trivsel for sårbare gravide – samtidig med at investorerne kan få en økonomisk tilbagebetaling baseret på de opnåede resultater.
I dette tilfælde betyder det, at projektet God Start på Familielivet får finansiering fra Den Sociale Investeringsfond og andre partnere, og hvis projektet opnår de ønskede mål (f.eks. færre tilfælde af stress og bedre trivsel for de gravide), kan investorerne få delvist eller fuldt afkast på deres investering. Modellen bruges ofte til at finansiere forebyggende sociale indsatser, der på sigt kan reducere offentlige udgifter og forbedre livskvaliteten for de berørte grupper.
Bag indsatsen står Familieambulatoriet på Amager og Hvidovre Hospital, Mary Fonden, Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og Dialog mod Vold. Med støtte fra Den Sociale Investeringsfond, Region Hovedstaden, Østifterne og Social- og Boligstyrelsen videreføres projektet gennem en social effekt-investering.
Lone Fjordbak er leder af Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og har stor erfaring med mindfulness som et redskab til mental sundhed. Hun har været en drivkraft i udviklingen af 'God Start på Familielivet' og arbejder for at styrke sårbare familiers trivsel gennem evidensbaserede metoder.
Michelle Skop Kolls fra Den Sociale Investeringsfond har spillet en central rolle i at sikre projektets videreførelse via social effektinvestering. Camilla Dolberg Schmidt og Sine Skovbjerg har sammen med Michelle Skop Kolls bidraget til projektledelse og implementering af indsatsen.
"Jeg er ikke den eneste med armene over hovedet. Dette betyder, at vores arbejde med målrettet forebyggelse og behandling kan fortsætte," udtaler Lone Fjordbak fra Dansk Center for Mindfulness.
Overgangen til forældreskabet kan være en udfordrende tid, og for sårbare gravide kan det øge risikoen for stress, angst og depression. 'God Start på Familielivet' tilbyder derfor:
Over de næste tre år vil indsatsen hjælpe mere end 2.000 sårbare gravide og deres familier til en bedre start på familielivet.
Den Sociale Investeringsfond understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af sektorer for at skabe varige forandringer.
"Vi ser frem til samarbejdet og takker alle involverede for deres insisteren på, at forebyggelse og partnerskaber kan skabe positiv impact for vores familier og allermindste børn," siger Michelle Skop Kolls fra Den Sociale Investeringsfond.
Projektet er Danmarks første sociale effektinvestering med en region og markerer en vigtig milepæl for forebyggende indsats over for sårbare gravide.
Kilde: Den Sociale Investeringsfond
En nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet har påvist en sammenhæng mellem moderens stressniveau under graviditeten og tidspunktet for børns pubertetsudvikling.
Forskningen indikerer, at børn, hvis mødre oplevede stress under graviditeten, går tidligere i puberteten.
Studiet er baseret på data fra den danske nationale fødselskohorte, hvor næsten 16.000 børn og deres mødre blev fulgt over tid. Mødrene rapporterede deres stressniveau under graviditeten, og børnenes pubertetsudvikling blev senere vurderet gennem spørgeskemaer.
Resultaterne viste, at både drenge og piger, hvis mødre oplevede stress under graviditeten, gik tidligere i puberteten sammenlignet med børn af mødre uden stress.
Dette tyder på, at prenatal stress kan have en langvarig indvirkning på børns udvikling.
Forskerne bag undersøgelsen understreger vigtigheden af at håndtere stress under graviditeten.
Tidlig pubertet er forbundet med en øget risiko for sundhedsproblemer senere i livet, herunder hormonelle forstyrrelser.
Derfor er det essentielt at støtte kommende mødre i at reducere stress for at fremme børns langsigtede sundhed.
Læs også: Indsats for sårbare gravide forankres i region hovedstaden
For mere information, læs den fulde artikel fra Aarhus Universitet: Health Aarhus Universitet