Måske sidder du med en fornemmelse af, at du er den eneste forælder, der af og til mister småkagerne og skælder ud i kampens hede?

ALLE andre…

Du tænker måske: "ALLE andre kan styre sig og er tålmodigheden selv... de er mind-fulde og rolige, i totalt balance og harmoni med sig selv og verden. Deres børn lytter og gør, som de voksne forventer... bliver aldrig vrede og slår eller kalder deres forældre for "Din store l*rt"... eller siger ALDRIG "Jeg hader dig, dumme mor!", når de er vrede".

Og ved GUD, det er da også virkeligt sårbart at skulle stille sig frem og stå ved, at glansbilledet ikke holder... der er jo INGEN, der lægger et billede på Facebook af de "tabte småkager", vel?

Nej, vi fremstiller ofte vores virkelighed fra dens allerpæneste og mest perfekte side, ik?

Vær ærlig og bliv befriet

Det er lidt, som den lille dreng, der skreg om kejseren, at han jo ikke havde noget tøj på. Jeg forestiller mig at dem, der kunne høre drengen, har tænkt: "Nej, det er da også rigtigt. Han HAR jo ikke noget tøj på.

Hvilken befrielse - det havde jeg tænkt, men jeg ville ikke ødelægge den gode stemning. Jeg troede, at jeg var den eneste, der kunne se det... ".

Men lad mig komme med en afsløring: jeg har endnu ikke mødt en eneste familie, hvor der ikke var konflikter af og til.

Konflikter er uundgåelige

Og ved du hvad? Konflikter er faktisk med til at udvikle vores indbyrdes relationer, især hvis vi ved, hvordan vi løser konflikterne på en måde, hvor alle vinder og ingen taber.

Konflikter kan bringe os endnu tættere sammen, hvis vi formår at løse det problem der ligger til grund for dem. Konflikter, der løses på den gode måde, er med til at forberede dit barn på voksenlivet.

Så spørgsmålet er altså ikke, hvordan du undgår konflikter. Spørgsmålet er, hvad du stiller op, når der er optræk til ballade?

Hvad stiller du op?

Og lad mig komme med endnu en afsløring: jeg har mødt mange familier, der ikke vidste, hvad de skulle stille op med konflikter og især de vrede følelser, der ofte ledsager konflikter.

De manglede simpelthen de gode metoder, der kunne give dem en følelse af lederskab og ansvar i familien, i stedet for en situation, hvor de følte sig magtesløs og ude af kontrol, som om det var situationen, der styrede dem og ikke omvendt.

Hvis du også mangler gode metoder, så er du altså ikke alene. Den største fejl, du som forælder kan begå er at lade tingene stå til og ikke forsøge at handle anderledes. Fejlen består altså ikke i, at du kommer til at gøre noget, du bagefter fortryder, men hvis du undlader at forsøge at blive klogere, vil du kunne forvente endnu mere ballade og konflikt i din familie fremadrettet.

Det er skruen uden ende med endnu flere tabte småkager...

Det vigtigste for børn er at opleve, at de har værdi for deres forældre. Børn, der får meget skældud og som bliver mødt af forældre, der er irritable, stressede og kritiserende næsten dagligt, oplever ikke, at de er værdifulde for deres forældre. De får indtryk af, at de er til besvær og dumme, fordi de ikke kan finde ud af at gøre, som deres forældre beder dem om.

Børn føler stort ansvar for det, der sker i deres familier, så når vi skælder ud og ikke magter at tale ordentligt til dem, så er de tilbøjelige til at tro, at det er deres skyld. Derfor bliver det vigtigt, at vi som forældre sørger for at lære nyt eller skifte spor, når vi ikke tager vores lederskab ordentligt på os. Det gør vi for eksempel ikke, når vi siger:

 -  Hvorfor skal du altid være så besværlig!
 -  Kan du for en gangs skyld ikke bare gøre, som jeg siger!?
 -  Hvad er der galt med dig!?
 -  Kan du ikke høre?
 -  Hvorfor skal jeg sige tingene så mange gange!

I den slags formuleringer giver vi børnene skylden og ansvaret for samspillet.

Det går ikke.

Det er altid os voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet. Altid.

Børn lider, når vi ikke tager det ansvar på os, fordi de hverken har erfaringen eller magten til at gøre det og ændre det, der ikke fungerer.


Det er vores erfaring på Family-lab, at mange forældre nikker genkendende til ovenstående. De ved det godt - men mangler de tangenter på deres klaviatur, der kan bevare et konstruktivt og ikke-krænkende samspil, når børnene ikke gør, som vi vil have dem til, når vi med andre ord har en konflikt.

Og konflikter er der masser af hver eneste dag i en familie – og det er lige, som det skal være.

Det afgørende er, hvordan vi vælger at håndterer dem. Det er vores lederskab, der afgør om relationen til vores børn styrkes eller svækkes i samspillet.

Selvregulering og farfundamentet

Selvregulering er en kraftfuld evne i alle relationer. I familien gør det os til en stærk tilknytningsfigur, fordi vi bliver forudsigelige og bedre kan bevare roen, når børnene har brug for at læne sig ind i os og genfinde trygheden og balancen.

I mit forløb for fædre - Farfundamentet, (<--- du finder information om forløbet, nederst i artiklen efter at du har klikket på linket her) sætter jeg også fokus på, hvordan du kan tage hånd om dig selv i kontakten til dit barn. Det er vigtigt, fordi det er kontakt til dig selv, der er afgørende for, hvilken kontakt du er i stand til at skabe med dit barn og uden kontakt, vil du ikke kunne guide eller gøre indtryk.
OBS holdopstart i KBH primo november 2022

 

Forestil dig følgende: I er på besøg hos nogle venner og skal hjem. Du spørger dit barn: ”Skal du lige have flyverdragten på?”. Du mener det dog ikke som et spørgsmål, men som en konstatering. Dit barn siger måske "nej", eller svarer nej, ved at løbe væk. Du jagter barnet rundt, og bliver irriteret. Barnet græder og vrider sig mens du giver det flyverdragten på.

Faktisk er der rigtig mange forældre der har denne måde at kommunikere med deres børn på, hvor de altså stiller spørgsmål i stedet for at fortælle hvordan det skal være. 

Også selvom barnet er for lille til at sige ja eller nej, kan det have en mening om det du spørger om. 

Måske spørger du barnet om det skal have en ren ble, og barnet tænker ”nej”,- du skifter barnet alligevel. Barnet har måske ikke reel indflydelse på disse ting, men det er det der signaleres og det kan have konsekvenser for barnets selvværd ind i voksenlivet. Barnet lærer jo, at det ikke er vigtigt, hvad det mener, og at det ikke nytter noget, at have en mening.

Ifølge Sundhedsplejerske og forfatter Lena Dyhrberg er det en rigtig dårlig måde at kommunikere på når forældre konstant stiller spørgsmål. Barnet skal hele tiden tage ansvar og stilling: 

  - Skal vi læse en bog!?
  - Skal vi køre nu!?
  - Skal du have en ren ble!?
  - Du er vist træt nu, skal vi lige få børstet tænderne!?

 

Lena Dyhrberg skriver i sin bog Født Klog: 

”Det er så vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret for børnene. At vi siger, hvordan vi skal have det, for ”jeg er den voksne”. Jeg sad på en hospitalsseng og ventede for et stykke tid siden. Så kom en lille dreng med sin mor i hånden. Han var iklædt sygehusskjorte i voksenstørrelse. Han var en lille mand. Han havde brækket armen. De kom hen til stolene i venteværelset. Moderen spurgte: ”Skal vi sidde her?” Den lille mand svarede, at det kunne de godt.

Jeg så en mor der gav drengen ansvaret. Den lille episode viste mig at moderen havde sluppet ansvaret og givet det til drengen. Drengen, der var patient på sygehuset, havde brug for omsorg, brug for at blive taget af og taget om. Brug for at være barn uden ansvar. Moderen skulle have holdt lidt om ham i stedet for at gå lidt bag ved ham. Og hun skulle have sagt: ”Kom, vi sætter os her”. Et meget enkelt eksempel.”

Lena Dyhrberg anbefaler kraftigt, at forældre ikke spørger deres børn om helt selvfølgelige ting i dagligdagen. Det letter barnet at være fri for at tage de mange beslutninger.

Hvis du er en af de mange forældre der stiller mange spørgsmål overfor dit barn, så overvej, hvordan du formulerer dig i hverdagen.

Vær bevidst om hvor du ønsker, at dit barn skal have indflydelse. For det to årige barn kan det f.eks. være at vælge mellem leverpostej og makrel på rugbrødet (samt selv at mærke efter, hvornår det er mæt) Det vigtigste for barnet i den alder er trygheden i, at mor og far viser vejen. 

 

Vidste du, at Lena Dyhrberg sidder parat i Min-Barsel.dk's ekspertpanel, og er klar til at besvare spørgsmål fra dig? 

Her kan du få fat i Lena Dyhrbergs bog Født Klog

Læs også: Lad dit barn mærke sine følelser