Du er her:min barsel»Artikler»Pædagogik»Tag ansvaret fra barnet

Tag ansvaret fra barnet

Skrevet af 

Forestil dig følgende: I er på besøg hos nogle venner og skal hjem. Du spørger dit barn: ”Skal du lige have flyverdragten på?”. Du mener det dog ikke som et spørgsmål, men som en konstatering. Dit barn siger måske "nej", eller svarer nej, ved at løbe væk. Du jagter barnet rundt, og bliver irriteret. Barnet græder og vrider sig mens du giver det flyverdragten på.

Faktisk er der rigtig mange forældre der har denne måde at kommunikere med deres børn på, hvor de altså stiller spørgsmål i stedet for at fortælle hvordan det skal være. 

Også selvom barnet er for lille til at sige ja eller nej, kan det have en mening om det du spørger om. 

 

Måske spørger du barnet om det skal have en ren ble, og barnet tænker ”nej”,- du skifter barnet alligevel. Barnet har måske ikke reel indflydelse på disse ting, men det er det der signaleres og det kan have konsekvenser for barnets selvværd ind i voksenlivet. Barnet lærer jo, at det ikke er vigtigt, hvad det mener, og at det ikke nytter noget, at have en mening.

Ifølge Sundhedsplejerske og forfatter Lena Dyhrberg er det en rigtig dårlig måde at kommunikere på når forældre konstant stiller spørgsmål. Barnet skal hele tiden tage ansvar og stilling: 

  - Skal vi læse en bog!?
  - Skal vi køre nu!?
  - Skal du have en ren ble!?
  - Du er vist træt nu, skal vi lige få børstet tænderne!?

 
 

Lena Dyhrberg skriver i sin bog Født Klog: 

”Det er så vigtigt, at vi som voksne tager ansvaret for børnene. At vi siger, hvordan vi skal have det, for ”jeg er den voksne”. Jeg sad på en hospitalsseng og ventede for et stykke tid siden. Så kom en lille dreng med sin mor i hånden. Han var iklædt sygehusskjorte i voksenstørrelse. Han var en lille mand. Han havde brækket armen. De kom hen til stolene i venteværelset. Moderen spurgte: ”Skal vi sidde her?” Den lille mand svarede, at det kunne de godt.

Jeg så en mor der gav drengen ansvaret. Den lille episode viste mig at moderen havde sluppet ansvaret og givet det til drengen. Drengen, der var patient på sygehuset, havde brug for omsorg, brug for at blive taget af og taget om. Brug for at være barn uden ansvar. Moderen skulle have holdt lidt om ham i stedet for at gå lidt bag ved ham. Og hun skulle have sagt: ”Kom, vi sætter os her”. Et meget enkelt eksempel.”

Lena Dyhrberg anbefaler kraftigt, at forældre ikke spørger deres børn om helt selvfølgelige ting i dagligdagen. Det letter barnet at være fri for at tage de mange beslutninger.


Hvis du er en af de mange forældre der stiller mange spørgsmål overfor dit barn, så overvej, hvordan du formulerer dig i hverdagen.

Vær bevidst om hvor du ønsker, at dit barn skal have indflydelse. For det to årige barn kan det f.eks. være at vælge mellem leverpostej og makrel på rugbrødet (samt selv at mærke efter, hvornår det er mæt) Det vigtigste for barnet i den alder er trygheden i, at mor og far viser vejen. 

 
 


Vidste du, at Lena Dyhrberg sidder parat i Min-Barsel.dk's ekspertpanel, og er klar til at besvare spørgsmål fra dig? 

Her kan du få fat i Lena Dyhrbergs bog Født Klog

Læs også: Lad dit barn mærke sine følelser

 

 
Skrevet af