Du er her:min barsel»Artikler»Samliv»Græd ikke over tabte småkager – den mest effektive metode til bedre konflikthåndtering

Græd ikke over tabte småkager – den mest effektive metode til bedre konflikthåndtering

Skrevet af 
Måske sidder du med en fornemmelse af, at du er den eneste forælder, der af og til mister småkagerne og skælder ud i kampens hede?

ALLE andre…

Du tænker måske: "ALLE andre kan styre sig og er tålmodigheden selv... de er mind-fulde og rolige, i totalt balance og harmoni med sig selv og verden. Deres børn lytter og gør, som de voksne forventer... bliver aldrig vrede og slår eller kalder deres forældre for "Din store l*rt"... eller siger ALDRIG "Jeg hader dig, dumme mor!", når de er vrede".

Og ved GUD, det er da også virkeligt sårbart at skulle stille sig frem og stå ved, at glansbilledet ikke holder... der er jo INGEN, der lægger et billede på Facebook af de "tabte småkager", vel?

Nej, vi fremstiller ofte vores virkelighed fra dens allerpæneste og mest perfekte side, ik?


Vær ærlig og bliv befriet

Det er lidt, som den lille dreng, der skreg om kejseren, at han jo ikke havde noget tøj på. Jeg forestiller mig at dem, der kunne høre drengen, har tænkt: "Nej, det er da også rigtigt. Han HAR jo ikke noget tøj på.

Hvilken befrielse - det havde jeg tænkt, men jeg ville ikke ødelægge den gode stemning. Jeg troede, at jeg var den eneste, der kunne se det... ".

Men lad mig komme med en afsløring: jeg har endnu ikke mødt en eneste familie, hvor der ikke var konflikter af og til.

Konflikter er uundgåelige

Og ved du hvad? Konflikter er faktisk med til at udvikle vores indbyrdes relationer, især hvis vi ved, hvordan vi løser konflikterne på en måde, hvor alle vinder og ingen taber.

Konflikter kan bringe os endnu tættere sammen, hvis vi formår at løse det problem der ligger til grund for dem. Konflikter, der løses på den gode måde, er med til at forberede dit barn på voksenlivet.

Så spørgsmålet er altså ikke, hvordan du undgår konflikter. Spørgsmålet er, hvad du stiller op, når der er optræk til ballade?

Hvad stiller du op?

Og lad mig komme med endnu en afsløring: jeg har mødt mange familier, der ikke vidste, hvad de skulle stille op med konflikter og især de vrede følelser, der ofte ledsager konflikter.

De manglede simpelthen de gode metoder, der kunne give dem en følelse af lederskab og ansvar i familien, i stedet for en situation, hvor de følte sig magtesløs og ude af kontrol, som om det var situationen, der styrede dem og ikke omvendt.

Hvis du også mangler gode metoder, så er du altså ikke alene. Den største fejl, du som forælder kan begå er at lade tingene stå til og ikke forsøge at handle anderledes. Fejlen består altså ikke i, at du kommer til at gøre noget, du bagefter fortryder, men hvis du undlader at forsøge at blive klogere, vil du kunne forvente endnu mere ballade og konflikt i din familie fremadrettet.

Det er skruen uden ende med endnu flere tabte småkager...

Puds brillerne – om den mest effektive metode

Den metode, der i min erfaring, har den allerstørste effekt er egentligt ikke en metode, men nærmere en holdningsændring hos dig som forælder.

Det er giver en enorm frihed, når du opdager og slutter fred med, at du slet ikke har mulighed for at ændre på dit barn, men kun har reel indflydelse på, hvordan du selv opfatter og agerer i relation til dit barn.

Når dit barn lægger sig som en spændt flitsbue på gulvet, så er det super nemt at komme til at tænke: ”Jamen, mit barn vil jo bare ikke… det er lige meget, hvad jeg stiller op!” Men prøv at læg mærke til, hvad du så efterfølgende tænke, føler og gør.

Hvis du er, som vi forældre er flest, så får du trang til at råbe: Så kan du godt stoppe, rejs dig op…. Vi bliver provokerede og får lyst til at sætte hårdt mod hårdt. Det løser ingen problemer, og jeg vil gætte på, at du bagefter, når du selv er faldet til ro igen, bitterligt fortryder at du var så hård.

Fra vil ikke til kan ikke

Den mest effektive ændring, du kan foretage dig, er at gå fra en opfattelse af ”vil ikke” til ”kan ikke”.

Spørg dig selv, hvad det er for et krav, som du har stillet, som dit barn ikke magter at indfri. Det er jo, når vi har forventninger, som vores børn ikke indfrier, at der er optræk til konflikt. Hvis vores børn gjorde som vi forventede, var der jo ingen konflikter!

Hvis du tager udgangspunkt i holdningen om, at børn gør det godt, hvis de kan (jf. Dr. Ross. W. Greene), så vil dine tanker, følelser og adfærd ændre sig markant. Du vil få trang til at hjælpe dit barn eller stiller kravet på en måde, så dit barn faktisk får mulighed for at indfri det. Altså en mere omsorgsfuld måde at være i situationen på.

Så spørg altid dig selv: Hvad er det mit barn ikke kan endnu i fht. det krav, jeg stiller.

Zonen for nærmeste udvikling

Børn udvikler sig, når vi stiller krav til dem, som de næsten kan selv, altså alt det de kan med vores hjælp. Det er også det, der kaldes zonen for nærmeste udvikling. Når dit barn med din hjælp har øvet sig tilstrækkeligt, så kan det lige pludseligt det, som det før ikke kunne.

Det handler om at få øje på de færdigheder, som dit barn endnu ikke har fuldt udviklede, som skaber problemer i forskellige situationer.

F.eks. vil du med al sandsynlighed blive meget skuffet og måske også vred, hvis du forventer, at dit barn på 2 år kan sidde stille og spise pænt ved bordet i hele måltidets længde, og det så ikke er tilfældet!

Små børn kan endnu ikke fastholde deres opmærksomhed ret længe af gange og bliver meget nemt afledt af omkringliggende lyde, bevægelser eller ting, de finder spændende.

Krav kan forstås bredt og altså ikke kun, som noget du siger. Et krav er også at kunne være fleksible og stoppe med en lystbetonet aktivitet, når den voksne siger det. F.eks. slukke iPad/tv, når der er aftensmad (en klassisk situation, som for mange ender i konflikt!).

Hvad er et krav

  • at vente på, at det bliver ens tur

  • at kunne forstå og huske lange sætninger

  • at kunne sige pyt

  • at lade være med at gøre nogen, man har lyst til

  • at gøre noget, der er kedeligt

  • at kunne sortere og tolke mange sansemæssige indtryk (f.eks. i en forlystelsespark)

  • osv.

Betyder det så, at vi slet ikke skal stille krav til vores børn? Nej, bestemt ikke. Vores opgave som forældre er jo at lære børn at mestre det liv de er i her og nu og det liv, der venter dem, så de kan få et godt liv på den lange bane.

Pointen er, at vi skal stille krav, som vores børn rent faktisk har mulighed for at indfri. På den måde opnår vi en større grad af ro og samarbejde i vores hverdag.

Bær over med dig selv

Er det nemt at pudse brillerne og se med andre øjne på dit barns adfærd? Er det en nem øvelse at bevare roen, når dit barn forvandler sig fra et blidt lam til en ildsprudlende drage? Nej, bestemt ikke.

Er det den mest effektive strategi? Helt bestemt.

Det er muligt at lære at mærke din egen vrede og så ikke bare reagere i dine følelsers vold; men vælge, hvordan du vil give udtryk for din vrede.

Det mest essentielle er din egen evne til at reflektere over, hvordan du kan forebygge, at konflikter opstår igen. Det kræver, at du laver en analyse af, hvorfor situationen udviklede sig, som den gjorde. Dernæst er det muligt at lave en plan, så konflikten ikke opstår igen.

Spørg dig selv-tjekliste til analyse

Når dine egen følelser er bruset af, og du igen er i ro, kan du bruge denne tjekliste og stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvilket krav var det egentligt, jeg stillede til mit barn?

  2. Har mit barn færdighederne til at indfri mit krav?

  3. Hvordan kan jeg stille kravet, så mit barn kan lykkes?

  4. Hvordan kan jeg forebygge, at en lignende konflikt i fremtiden opstår?

Når det ikke lykkes, så bær over med dig selv. Sig til dig selv, at du faktisk er ved at øve dig. Find en måde, hvorpå du kan tage dig venligt af dig selv, når du så alligevel bliver for vred.

Øvelse gør mester, også når det kommer til konflikthåndtering!
Skrevet af