Puds brillerne – om den mest effektive metode
Den metode, der i min erfaring, har den allerstørste effekt er egentligt ikke en metode, men nærmere en holdningsændring hos dig som forælder.Det er giver en enorm frihed, når du opdager og slutter fred med, at du slet ikke har mulighed for at ændre på dit barn, men kun har reel indflydelse på, hvordan du selv opfatter og agerer i relation til dit barn.
Når dit barn lægger sig som en spændt flitsbue på gulvet, så er det super nemt at komme til at tænke: ”Jamen, mit barn vil jo bare ikke… det er lige meget, hvad jeg stiller op!” Men prøv at læg mærke til, hvad du så efterfølgende tænke, føler og gør.
Hvis du er, som vi forældre er flest, så får du trang til at råbe: Så kan du godt stoppe, rejs dig op…. Vi bliver provokerede og får lyst til at sætte hårdt mod hårdt. Det løser ingen problemer, og jeg vil gætte på, at du bagefter, når du selv er faldet til ro igen, bitterligt fortryder at du var så hård.
Fra vil ikke til kan ikke
Den mest effektive ændring, du kan foretage dig, er at gå fra en opfattelse af ”vil ikke” til ”kan ikke”.Spørg dig selv, hvad det er for et krav, som du har stillet, som dit barn ikke magter at indfri. Det er jo, når vi har forventninger, som vores børn ikke indfrier, at der er optræk til konflikt. Hvis vores børn gjorde som vi forventede, var der jo ingen konflikter!
Hvis du tager udgangspunkt i holdningen om, at børn gør det godt, hvis de kan (jf. Dr. Ross. W. Greene), så vil dine tanker, følelser og adfærd ændre sig markant. Du vil få trang til at hjælpe dit barn eller stiller kravet på en måde, så dit barn faktisk får mulighed for at indfri det. Altså en mere omsorgsfuld måde at være i situationen på.
Så spørg altid dig selv: Hvad er det mit barn ikke kan endnu i fht. det krav, jeg stiller.
Zonen for nærmeste udvikling
Børn udvikler sig, når vi stiller krav til dem, som de næsten kan selv, altså alt det de kan med vores hjælp. Det er også det, der kaldes zonen for nærmeste udvikling. Når dit barn med din hjælp har øvet sig tilstrækkeligt, så kan det lige pludseligt det, som det før ikke kunne.Det handler om at få øje på de færdigheder, som dit barn endnu ikke har fuldt udviklede, som skaber problemer i forskellige situationer.
F.eks. vil du med al sandsynlighed blive meget skuffet og måske også vred, hvis du forventer, at dit barn på 2 år kan sidde stille og spise pænt ved bordet i hele måltidets længde, og det så ikke er tilfældet!
Små børn kan endnu ikke fastholde deres opmærksomhed ret længe af gange og bliver meget nemt afledt af omkringliggende lyde, bevægelser eller ting, de finder spændende.
Krav kan forstås bredt og altså ikke kun, som noget du siger. Et krav er også at kunne være fleksible og stoppe med en lystbetonet aktivitet, når den voksne siger det. F.eks. slukke iPad/tv, når der er aftensmad (en klassisk situation, som for mange ender i konflikt!).
Hvad er et krav
- at vente på, at det bliver ens tur
- at kunne forstå og huske lange sætninger
- at kunne sige pyt
- at lade være med at gøre nogen, man har lyst til
- at gøre noget, der er kedeligt
- at kunne sortere og tolke mange sansemæssige indtryk (f.eks. i en forlystelsespark)
- osv.
Pointen er, at vi skal stille krav, som vores børn rent faktisk har mulighed for at indfri. På den måde opnår vi en større grad af ro og samarbejde i vores hverdag.
Bær over med dig selv
Er det nemt at pudse brillerne og se med andre øjne på dit barns adfærd? Er det en nem øvelse at bevare roen, når dit barn forvandler sig fra et blidt lam til en ildsprudlende drage? Nej, bestemt ikke.Er det den mest effektive strategi? Helt bestemt.
Det er muligt at lære at mærke din egen vrede og så ikke bare reagere i dine følelsers vold; men vælge, hvordan du vil give udtryk for din vrede.
Det mest essentielle er din egen evne til at reflektere over, hvordan du kan forebygge, at konflikter opstår igen. Det kræver, at du laver en analyse af, hvorfor situationen udviklede sig, som den gjorde. Dernæst er det muligt at lave en plan, så konflikten ikke opstår igen.
Spørg dig selv-tjekliste til analyse
Når dine egen følelser er bruset af, og du igen er i ro, kan du bruge denne tjekliste og stille dig selv følgende spørgsmål:- Hvilket krav var det egentligt, jeg stillede til mit barn?
- Har mit barn færdighederne til at indfri mit krav?
- Hvordan kan jeg stille kravet, så mit barn kan lykkes?
- Hvordan kan jeg forebygge, at en lignende konflikt i fremtiden opstår?
Øvelse gør mester, også når det kommer til konflikthåndtering!