Du er her:min barsel»Artikler»Amning»graviditet | min barsel
onsdag, 26 april 2023 06:45

Gravid - Hvad nu?

Forberedelser til graviditet

Sund livsstil

Når du lige har fundet ud af, at du er gravid, er det vigtigt at fokusere på en sund livsstil. Det betyder at undgå rygning, alkohol og narkotika, og sørge for at få regelmæssig motion. En sund livsstil hjælper både dig og dit barn med at få en god start på graviditeten.

Lægebesøg og forundersøgelser

Det er en god idé at tage til lægen så snart du opdager, at du er gravid. Lægen vil kunne vejlede dig omkring de nødvendige forundersøgelser, herunder blodprøver og ultralydsscanninger. Disse undersøgelser hjælper med at sikre, at både du og dit barn er sunde og raske gennem hele graviditeten.

Økonomiske overvejelser

Graviditet og forældreskab kan medføre økonomiske udfordringer. Det er en god idé at lave et budget og overveje eventuelle besparelser, som kan hjælpe med at dække omkostningerne ved et nyt barn. Husk at tage højde for ting som barselsorlov, daginstitution og de nødvendige babyudstyr.

 

Kost og kosttilskud under graviditeten

Sund kost

Under graviditeten er det vigtigt at spise en sund og varieret kost. Det betyder at vælge sunde fødevarer, der er rige på næringsstoffer, herunder frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter, magre proteiner og sunde fedtstoffer. Undgå tomme kalorier fra slik og sodavand, og skær ned på koffein og råt eller underkogt kød og fisk. Det er også vigtigt at drikke rigeligt med vand for at holde dig selv og dit barn hydreret.

Anbefalede kosttilskud

Under graviditeten kan det være nødvendigt at tage kosttilskud for at sikre, at både du og dit barn får alle de nødvendige næringsstoffer. Folsyre - f.eks Solgar Folsyre 400 mcg, jern og D-vitamin - f.eks Baby-me-now er nogle af de mest almindelige tilskud, som gravide kvinder anbefales at tage. Tal evt. med din læge om, hvilke tilskud der er relevante for dig og din graviditet.

 

Fysiske og følelsesmæssige forandringer

Kropslige forandringer

Under graviditeten vil din krop gennemgå en række forandringer for at kunne nære og beskytte det voksende foster. Du vil sandsynligvis opleve vægtøgning, ømme bryster, træthed og hævede ankler og fødder. Det er vigtigt at lytte til din krop og hvile, når du har brug for det.

Emotionelle forandringer

Det er helt normalt at opleve følelsesmæssige forandringer under graviditeten. Hormonelle forandringer kan føre til humørsvingninger, angst og træthed. Det er vigtigt at tale med din partner, familie eller venner om, hvordan du har det, og søge professionel hjælp, hvis du oplever vedvarende eller alvorlige følelsesmæssige problemer.

 

At tage højde for graviditeten i hverdagen

Arbejdsmæssige overvejelser

Under graviditeten er det vigtigt at tage højde for, hvordan det påvirker dit arbejdsliv. Du skal måske overveje at reducere dine arbejdstimer eller finde alternative arbejdsopgaver, hvis dit job kræver fysisk anstrengelse. Det er også vigtigt at planlægge din barselsorlov og informere din arbejdsgiver om din graviditet.

Sociale forandringer

Graviditeten kan også føre til sociale forandringer. Du vil måske opleve, at dine prioriteter skifter, og at du har mindre tid og energi til sociale aktiviteter. Det er vigtigt at opretholde et støttende netværk af venner og familie, der kan hjælpe dig gennem graviditeten og forberede dig til forældreskab.

 

Håndtering af graviditetens udfordringer

Kommunikation med partneren

Graviditet kan påvirke dit forhold til din partner på forskellige måder. Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om, hvordan I har det, og hvad I forventer af hinanden under graviditeten. Arbejd sammen om at løse problemer og støtte hinanden gennem denne spændende og udfordrende tid.

Støtte fra familie og venner

Det er vigtigt at søge støtte fra familie og venner under graviditeten.

De kan være en værdifuld ressource, når det kommer til at dele erfaringer, give råd og hjælpe med praktiske opgaver. Det kan også være en god idé at deltage i en mødregruppe eller graviditetsklasse for at opbygge et netværk af støtte fra andre, der går igennem lignende oplevelser.

 

At blive gravid er en spændende og udfordrende tid i dit liv. Det er vigtigt at forberede sig på de forskellige aspekter af graviditeten, herunder at følge en sund livsstil, spise en nærende kost, tage højde for de fysiske og følelsesmæssige forandringer samt håndtere de praktiske og sociale udfordringer, der følger med graviditeten. Ved at søge støtte fra din partner, familie, venner og sundhedsprofessionelle, kan du sikre, at både du og dit barn får den bedst mulige start på denne nye fase i livet.

 

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan ved jeg, om jeg får nok næringsstoffer under graviditeten?
    Tal med din læge eller jordemoder om din kost og eventuelle kosttilskud, du tager. De kan vejlede dig om, hvordan du sikrer, at både du og dit barn får de nødvendige næringsstoffer.

  2. Hvornår skal jeg begynde at tage folsyre? 
    Det anbefales at begynde at tage folsyre, f.eks Solgar Folsyre 400 mcg mindst en måned før graviditet og fortsætte gennem første trimester.

  3. Hvordan kan jeg håndtere morgenkvalme?
    Morgenkvalme kan lindres ved at spise små, hyppige måltider, undgå krydret og fedtholdig mad, drikke rigeligt med vand og få nok hvile. Nogle kvinder oplever også lindring ved at tage ingefær eller B6-vitamin.

  4. Hvordan kan jeg håndtere træthed under graviditeten?
    Sørg for at få nok søvn, og hvil dig, når du har brug for det. Det kan også være en god idé at reducere stress og finde tid til afslapning og selvpleje.

  5. Er det sikkert at dyrke motion under graviditeten?
    Ja, moderat motion er generelt sikkert og anbefales under graviditeten. Men det er vigtigt at konsultere din læge og tilpasse din træningsrutine efter din individuelle situation og eventuelle komplikationer.

  6. Hvordan kan jeg reducere risikoen for præeklampsi? 
    Præeklampsi er en graviditetskomplikation, der kan have alvorlige konsekvenser for både mor og barn. For at reducere risikoen er det vigtigt at følge en sund livsstil, herunder en balanceret kost, regelmæssig motion og undgå rygning og alkohol. Desuden er det vigtigt at deltage i regelmæssige lægebesøg for at overvåge blodtryk og andre tegn på præeklampsi.

  7. Hvornår skal jeg informere min arbejdsgiver om min graviditet?
    Du kan informere din arbejdsgiver om din graviditet, når du føler dig klar til det. Det er dog vigtigt at gøre det i god tid inden din barselsorlov for at give dem mulighed for at planlægge og finde en passende afløser.

  8. Hvad er nogle af de mest almindelige graviditetsrelaterede udfordringer, og hvordan kan jeg håndtere dem?
    Nogle af de mest almindelige udfordringer under graviditeten inkluderer træthed, kvalme, ryg- og bækkensmerter samt følelsesmæssige forandringer. For at håndtere disse udfordringer er det vigtigt at lytte til din krop, søge støtte fra andre og tale med din læge eller jordemoder om eventuelle bekymringer.

  9. Hvilke fødevarer skal jeg undgå under graviditeten? 
    Undgå råt kød, upasteuriserede mejeriprodukter, rå fisk og skaldyr samt visse fisk med højt indhold af kviksølv (som tun og haj).

  10. Hvordan kan jeg reducere hævelse og væskeophobning under graviditeten?
    For at reducere hævelse og væskeophobning, prøv at drikke masser af vand, spis en sund kost med lavt saltindhold og hvil med benene hævet, når det er muligt.

  11. Hvor meget vægt skal jeg forvente at tage under graviditeten?
    Den anbefalede vægtøgning under graviditeten varierer afhængigt af din vægt før graviditeten. Generelt bør normalvægtige kvinder forvente at tage mellem 11 og 16 kg, mens undervægtige kvinder måske skal tage mellem 13 og 18 kg. Overvægtige kvinder bør begrænse deres vægtøgning til mellem 7 og 11 kg. Tal med din læge for at få vejledning om passende vægtøgning for dig.


Udgivet i GRAVIDITET
tirsdag, 28 marts 2023 12:52

Gravid uge for uge

En graviditet er en kompleks og vidunderlig proces, hvor kroppen gennemgår bemærkelsesværdige forandringer for at støtte og beskytte den voksende baby. Gennem de ni måneder af graviditeten gennemgår både mor og baby en række fysiske og følelsesmæssige forandringer.

Fysisk forandringer:

I løbet af graviditeten forandrer kroppen sig på mange måder for at understøtte og beskytte den voksende baby. En af de mest tydelige fysiske forandringer er, at maven vokser, og brysterne bliver større og mere ømme. Livmoderen udvider sig gradvist for at give plads til den voksende baby, hvilket kan forårsage ubehag og tryk i bækkenet. Mange kvinder oplever også øget træthed, åndenød og hyppig vandladning, da kroppen arbejder hårdere for at opretholde en sund graviditet. Kvinder kan også opleve hævede fødder og ankler, halsbrand, forstoppelse, kramper i benene og andre fysiske symptomer i løbet af graviditeten.

LÆS OGSÅ: Gravid - Hvad nu?

Følelsesmæssige forandringer:

Graviditeten kan også påvirke en kvindes følelsesmæssige tilstand og humør. Det er normalt at opleve en bred vifte af følelser i løbet af graviditeten, herunder glæde, spænding, usikkerhed, angst og tristhed. Hormonelle forandringer kan forårsage humørsvingninger og følelsesmæssige udbrud. Mange kvinder kan også føle sig mere bekymrede eller stressede under graviditeten, især hvis de har haft tidligere graviditetskomplikationer eller andre sundhedsproblemer. Det er vigtigt at huske på, at det er normalt at føle sig forskelligt fra dag til dag under graviditeten og at søge støtte, hvis man føler sig overvældet eller har brug for hjælp til at håndtere følelsesmæssige udfordringer.

I løbet af graviditeten vil en kvinde opleve mange fysiske og følelsesmæssige forandringer, og det er vigtigt at huske på, at hver graviditet er unik. Det er afgørende at tage sig godt af sig selv og sin baby, spise en sund og afbalanceret kost, få regelmæssig motion og søge støtte fra en sundhedsprofessionel, hvis der er bekymringer eller spørgsmål. Med den rette pleje og opmærksomhed kan en graviditet forløbe glat og resultere i fødslen af en sund baby. 

 

Gravid uge for uge


Uge 1-4:
Graviditeten starter to uger efter den sidste menstruation, når et æg befrugtes af sædceller. I uge 1-4 er det stadig tidligt i graviditeten, og kvinden er muligvis ikke klar over, at hun er gravid endnu. Embryoet er lille og kun omkring 0,1 cm i længden, men hjernen og rygmarven begynder allerede at danne sig.

Uge 5-8:
I uge 5-8 begynder hjertet at slå, og embryoet vokser til omkring 1,5-2,5 cm i længden og vejer cirka 1 gram. Organer som leveren og nyrerne begynder at udvikle sig, og fosteret ligner nu mere en lille person. Kvinden kan opleve morgenkvalme, træthed og ømme bryster.

Uge 9-12:

I uge 9-12 bliver embryoet til et foster, og kønsorganerne begynder at udvikle sig. Fosteret vil være omkring 5-6 cm i længden og veje cirka 14 gram i slutningen af denne periode. Organerne er næsten færdigudviklede, og fosteret kan nu bevæge sig. Kvinden kan stadig have morgenkvalme og træthed.

Uge 13-16:
I uge 13-16 vil fosteret vokse til cirka 8-10 cm i længden og veje omkring 100 gram. Bevægelserne bliver mere koordinerede, og fosteret kan nu suge på sin tommelfinger. Kvinden kan opleve en forbedring i morgenkvalme og træthed og begynde at føle sig mere energisk.

Uge 17-20:
I uge 17-20 vil fosteret vokse til omkring 16-18 cm i længden og veje omkring 300 gram. Hårvæksten begynder, og fosteret kan nu høre og reagere på lyde. Kvinden kan begynde at mærke bevægelserne fra fosteret, kendt som "quickening". Hun kan også opleve hævede fødder og ankler.

Uge 21-24:
I uge 21-24 vil fosteret vokse til omkring 27-30 cm i længden og veje omkring 600 gram. Hjernen vokser og udvikler sig hurtigt, og fosteret kan nu åbne og lukke øjnene. Kvinden kan opleve halsbrand og forstoppelse, da livmoderen begynder at presse på tarmene.

Uge 25-28:
I uge 25-28 vil fosteret vokse til omkring 35-38 cm i længden og veje omkring 1,2 kg. Fosteret begynder at tage mere plads op i livmoderen, og kvinden kan opleve mere åndenød og behov for at tisse hyppigere. Fosterets organer og kropsfunktioner bliver mere modne, og det kan nu regulere sin egen temperatur.

Uge 29-32:
I uge 29-32 vil fosteret vokse til omkring 39-42 cm i længden og veje omkring 1,8 kg. Det kan nu skelne mellem lys og mørke og reagere på berøring. Kvinden kan opleve mere ubehag, da livmoderen presser på hendes ribben og forårsager åndedrætsbesvær og halsbrand.

Uge 33-36:
I uge 33-36 vil fosteret vokse til omkring 44-47 cm i længden og veje omkring 2,4 kg. Det begynder at positionere sig for fødslen og sænker sig ned i bækkenet. Kvinden kan opleve mere ubehag og hyppigere sammentrækninger, kendt som "Braxton Hicks"-sammentrækninger.

Uge 37-40:
I uge 37-40 vil fosteret være klar til at blive født. Det kan veje mellem 2,8-4,0 kg og være mellem 48-53 cm i længden. Kvinden kan opleve flere sammentrækninger og muligvis tegn på fødsel. Hun kan også opleve hævelse i hænder og fødder, kramper i benene og søvnbesvær.

Under hele graviditeten er det vigtigt for kvinden at tage sig godt af sig selv og spise en sund og afbalanceret kost. Hun bør undgå alkohol, tobak og stoffer og tage regelmæssige vitaminer og mineraltilskud. Det er også vigtigt at få regelmæssige undersøgelser hos en læge eller jordemoder for at sikre, at både mor og baby er sunde.

Graviditeten uge for uge er en fascinerende rejse, hvor et lille frø bliver til et lille mirakel. Det er en tid fyldt med forventning og glæde, men også med usikkerhed og bekymringer. Men når den lille nyfødte endelig er ankommet, vil alle de lange nætter og fysiske udfordringer have været det hele værd.

 

Udgivet i GRAVIDITET

Mavemusklerne mødes alle i et bindevævs flag, en aponeurose som kan ses som et intrikat vævet netværk af bindevæv i mavens midtlinje. Dette bindevæv sørger for at der kan stabiliseres imod et øget bugtryk ved en belastning som f.eks. løft eller løb, og beskytter dermed både tarme, rygsøjle og bækken.

En vigtig del af dette bindevæv kaldes Linea Alba og findes i mavens midtlinje fra brystben til kønsben. Det er designet til at kunne give sig i længderetning (en bagovebøjning), men ikke i bredden (som elastikken i dine børns bukser).

I graviditeten bliver mavens bindevæv i midtlinjen udsat for så store indre kræfter der udvider den i bredden, at 27 % af alle kvinder har en Rectus Diastase i 2. trimester og 100 % har en Rectus Disastase 3. trimester.

 

Hvad er Retus Diastase?

Rectus diastase er en unaturlig afstand mellem højre og venstre muskelbug i midtlinjen af din mave, altså i din Rectus Abdominis, eller six-pack.

Unaturlig afstand er den rigtige benævnelse fordi – din Rectus Abdominis aldrig har været samlet, men dannes af et muskelpar bestående af højre og venstre muskelbug – som bliver holdt sammen af bindevæv – kaldt Linea Alba. Det er altså ikke din muskel der har delt sig, men en svaghed i bindevævet.

                                                          

Denne svaghed gør, at maven stabiliserer dårligere mod øget bugtryk og belastning, og det er det der f.eks. sidst i graviditeten giver maven den karakteristiske toublerone-form, hvis du f.eks. løfter hovedet i rygliggende.

Ofte ses den unaturlige afstand (RD) mest omkring navleområdet, andre gange ses den længere oppe mod brystbens spidsten, eller under navlen, og nogle gange er der også et brok. (En RD kan også skyldes at det kun er den enes sides muskelbug der trækkes væk fra midtlinjen, og ikke den anden.)

Man kan godt have en Rectus Diastase mange år efter man har været gravid.

Selv om det ofte ses efter en graviditet, er tilstanden dog ikke begrænset tilkvinder der har født. Det ses også hos mænd og andre kvinder – ofte som et symptom på uhensigtsmæssig belastning gennem den måde man bevæger sig på, eller har trænet.

Det er normalt at have en Rectus Diastase i 3. trimester og lige efter en fødsel.

Hos de fleste vil maven i løbet af de første 8 uger efter fødselen spontant finde tilbage til sin oprindelige form, og Rectus Diastasen vil hele med tiden som hjælp. Men hvis der stadigvæk er en Rectus Diastase 8 uger efter fødsel, kan det være et tegn på, at maven ikke selv finder tilbage til sin oprindelige form og styrke, men skal have hjælp.

Symptomerne kan være en mave der bliver ved med at se gravid ud til trods for at ellers være slank, især om aftenen eller efter et måltid. Der kan også være lænde- og bækkensmerter, påvirket fordøjelse eller symptomer på dysfunktionel bækkenbund, f.eks. urinlækage. Det kan også genere hvis bukser eller stramme elastikker presser mod maven.

 
 

Mavebøjninger er ikke løsningen – og for hård træning kan gøre det værre

Den første indskydelse mange måske får når maven ikke bliver flad hurtigt nok er, at der skal laves flere mavebøjninger. Men det er faktisk noget der kan gøre det værre! Det er ikke fordi du ikke må træne maven når du har en Rectus Diastase. Men det er vigtigt at undgå de belastninger der gør det værre, og finde de øvelser og bevægelser der støtter helingen i bindevævet.

Det der kan forværre en Rectus Diastase:

Hvis en øvelse eller belastning overskrider bindevævets belastningstolerance, eller øger bugtrykket samtidigt med at kræfterne trækker diastasen mere åben, vil den ikke gøre din mave stærker eller fladere, og det er det der f.eks. sker ved en traditionel mavebøjning, eller curl-up.

Hvis du har en Rectus Diastase skal du undgå disse øvelser indtil du er stabil igen: 

  • Mavebøjninger, også dem hvor du træner de skrå mavemuskler
  • Planke-øvelser
  • Push-ups
  • Strakte benløft, evt. også benløft med bøjede knæ
  • Andre øvelser, f.eks. yogaøvelser som bagoverbøjninger, hvor du oplever at du ikke formår at stabilisere i maven. Det kan du se hvis maven indtager en toublerone-form, eller fransbrødsform under belastningen, evt. at din mave står mere udad efter belastningen.

     
     

Dette skal du fokusere på i din træning hvis du har en Rectus Diastase

At lave øvelser der styrker de dybe kerne øvelser som din dybe tværgående mavemuskel, samtidigt med at du bruger åndedrættet aktivt
At du får din bækkenbund med på vognen.
  • Bækkenbunden sammen med din dybe tværgående mavemuskel er de faktorer der er med til at opbygge spænding i dit bindevæv, så dette styrkes over tid
  • Det vil sige, at du måske fuldstændigt skal ændre dit fokus når du træner – og lære nye maveøvelser, hvor du arbejder med meget større kropsbevidsthed og kvalitet på dine bevægelser
At du øger belastningen langsomt og over tid, uden at overskride bindevævets stabilitet, så du ikke overbelaster og gør ondt værre.
  • Det kan tage tid, faktisk kan det tage op til 2 år at ændre bindevævets opbygning fuldt ud.
At træne i funktionelle bevægelser – så du samtidigt træner de bevægelser hvor du i hverdagen skal stabilisere og hjælpe dit bindevæv til at hele, og ikke overbelastes.
  • F.eks. når du løfter dit barn, gynger dit barn eller gør rent. 


Sådan checker du om du har en Rectus Diastase

 

Det skal du gøre hvis du har en Rectus Diastase

Hvis du skal fikse din Rectus Diastase er du nødt til at holde op med tro på, at det er træning og øvelser alene der fikser den– og i stedet begynde at se øvelserne som et middel til at også bevæge dig mere hensigtsmæssigt i din hverdag.

Stimuli der giver spænding og styrke til dette bindevæv i dine vågne timer, gennem mere hensigtsmæssig belastning af din kerne, er en forudsætning for, at det nytter noget at lave dine øvelser.

Prøv dette næste gang du løfter noget tungt, eller skubber dit barn på gyngen:

Ånd ud når belastningen er størst, mens du aktiverer din bækkenbund og lader bækken og rygsøjle beholde sin neutrale stilling – mærk at du kan holde rygsøjle og bækken stabilt og stærk.

Næste gang du rejser dig fra liggende til siddende:

Rul over på siden, ånd ud og aktiver samtidigt bækkenbunden mens du skubber dig op til siddende ved hjælp af armene.

Læs mere på www.elinsolheim.dk om at have en stærk krop til livet med børn  

 

Udgivet i ØVELSER
mandag, 27 marts 2017 10:47

En god ammestart

En god ammestart begynder allerede i graviditeten og under fødslen.

Viden om amning i graviditeten

Det har vist sig, at hvis man tilegner sig viden om amning allerede i graviditeten, vil man få et mere vellykket ammeforløb.

Partnerens holdning og viden om amning har også betydning for længden af ammeperioden. Man kan altså allerede i begyndelsen af graviditeten med fordel tilegne sig viden om amning.

Man kan følge sit fødesteds undervisning i amning, eller man kan henvende sig til en uddannet ammekonsulent og få individuel, intensiv oplæring i amning både før og efter fødslen.

LÆS OGSÅ: Alt du skal vide om valg af amme bh

Ligeledes kan man hente information på nettet, hvis man blot sikrer sig, at informationen er skrevet eller godkendt af en jordemoder, en sundhedsplejerske eller andre uddannede ammespecialister.

Der findes også forskellige ammefora på f.eks. på facebook – her gælder det samme: man bør sikre sig, at administratorerne som minimum har gennemgået en ammeuddannelse.

Faren ved ukritisk at tage alverdens ammeinformation til sig er, at amningens mange myter fylder forholdsvis meget, og de er meget svære at komme til livs. Se her mere om amning og myter

 

Fødslens betydning for amningen

En anden ting, man kan gøre for at sikre et godt ammeforløb, er at bevare fødslen så naturlig som muligt. Et godt ammeforløb er nemlig baseret på mange af de samme hormoner, som frigives under den naturlige, ukomplicerede fødsel.

Det har vist sig, at kvinder med traumatiske fødselsforløb (som faktisk udgør 10 - 30%) har større udfordringer med amningen end kvinder, der har haft en god fødselsoplevelse.

Hud mod hud-kontakt lige efter fødslen

Det har også vist sig, at hud mod hud-kontakt lige efter fødslen fremmer det gode ammeforløb. Ud over, at hud mod hud holder barnet varmt og trygt, fremmer det også barnets suttereflekser, som hurtigt kommer op i fuldt gear, hvis den lille ligger i frøstilling på mors mave. Læs her om hud mod huds mange effekter

Derudover opnår barnet en korrekt sutteteknik, hvis det selv får lov at tage fat om brystet de første gange, og barnet får netop bedst fat, hvis det lige efter fødslen får lov at ligge i frøstilling hud mod hud på mors bryst.

Når barnet fatter om brystet første gang, afkoder det automatisk teknikken, så derfor er det vigtigt, at den lille får en korrekt sutteteknik allerede første gang den sutter hos sin mor.

Den nybagte mor ved den lille har korrekt fat, når hun kan mærke at barnet laver vacuum om brystvorten, uden det gør ondt.


 
 

Barnets vej til brystet

For ganske få år siden var det almen opfattelse, at amning var noget, en mor skulle lære. I dag ved vi, at så længe en mor har mælkekirtler (hvilket næsten alle kvinder har), kan hun rent fysiologisk amme, så længe hun ”lægger” krop til; og barnet kan allerede sutte, når det kommer ud, da det er udstyret med en række veludviklede reflekser.

Det vigtigste, mor skal gøre lige efter fødslen, er at lægge sig i en behagelig, tilbagelænet stilling med puder eller tæpper under arme, hoved og ben. Far er medspiller og hjælper med at proppe puder ned de rigtige steder og tjekke, at mor nu også sidder godt. Han sørger for, at hun har det vand eller saft, hun har brug for, og hjælper med at skaffe den nødvendige ro på stuen.

Umiddelbart efter, at barnet er kommet ud af maven, vil det ligge og sunde sig på mors mave eller bryst. Nogle børn skriger, og andre ligger helt stille og bare kigger. Begge dele er lige rigtigt.

Efter nogen tid begynder barnet at røre på sig, og især, hvis det ligger i frøstilling og understøttes under fødderne (hvor der er reflekser), vil det begynde at ”kravle” op mod brystet.

Barnet orienterer sig ved hjælp af synet - vorten er mørkere end resten af brystet - og ved at dufte sig vej, idet der sidder små duftkirtler på vorten.

Når barnet har nået hen til brystvorten, begynder det at slikke og smage på vorten, og det forsøger at svøbe om vorten med munden. Det vil tage fat og give slip for til sidst at forfine sin teknik og fatte om vorten med et effektivt vakuum.

Barnet koder teknikken, som i langt de fleste tilfælde vil være korrekt, hvis mor har ligget tilbagelænet og slappet af.

”Rejsen til brystet” kan nemt tage mellem 1-2 timer, og den lille kan endda undervejes lægge sig til at sove lidt, for derefter at vågne op og fortsætte orienteringen mod brystet.

Lige efter fødslen, især hvis det har været en ukompliceret vaginal fødsel, vil barnet være pumpet fuld af hormonet adrenalin, som gør, at barnet er vågent og klart til at amme. Det kan sagtens holde sig vågen 3-4 timer for derefter at falde i en dybere søvn.

Det bedste sted barnet kan være, de første tre døgn efter fødslen eller indtil mælken er faldet til er hud-mod-hud hos mor eller far. Det fremmer amningen og stimulere alle barnets sanser.

Læs også: Undgå dette - og optimér din ammestart

Læs mere om amning i Alt om Amning af Stine Roldgaard & Christina Tatarczuk.

Udgivet i AMNING

Under graviditeten er fødderne hårdt belastede og det giver så meget mening og så meget nydelse at bruge tid på et forfriskende fodbad, hvad enten du er gravid eller nybagt mor. 

Når man er gravid og især når man er nybagt mor, skal man have ekstra meget fokus på sig selv, så det hele ikke ender med at gå op i babymos og bleskift.

Det gælder om at finde små oaser af egentid til forkælelse og nydelse, for det er her, du bliver tanket op til at kunne klare strabadserne i hverdagene og i de sene nattetimer. 

Et fodbad er relativt let at gå til, og mens du alligevel sidder med fødderne i vand, kan du jo lave en liste over de ting du elsker, og måske få sat tid af til, at de bliver realiseret. 

Du skal bruge

  • en kande med frisklavet varm stærk kamillete
  • et par håndfulde groft salt
  • et par skefulde citronsaft

Kamille opfrisker og fjerner tendens til fodsved, mens salt og citron renser og blødgør hård hud.

Hvis du vil have en variant, kan du i stedet for salt og citron bruge pebermyntedråber, som også har en rensende, blødgørende og opfriskende virkning på huden. 

Sæt dig nu med fødderne i blandingen i 10 minutters tid. 

 

Sukkerskrub

Efter fodbadet kan du fjerne hård hud med denne sukker-olie skrubbecreme:

Bland 3 tsk. granuleret sukker med 3-5 tsk. olivenolie og massér fødderne grundigt. Skyl herefter godt i varmt vand og dup fødderne tørre.

Læs også: Naturlig afblegning af håret