Du er her:min barsel»Artikler»Naturlig skønhed»Førstehjælp til trætte fødder under graviditeten

Førstehjælp til trætte fødder under graviditeten

Skrevet af 

Under graviditeten er fødderne hårdt belastede og det giver så meget mening og så meget nydelse at bruge tid på et forfriskende fodbad, hvad enten du er gravid eller nybagt mor. 

Når man er gravid og især når man er nybagt mor, skal man have ekstra meget fokus på sig selv, så det hele ikke ender med at gå op i babymos og bleskift.

Det gælder om at finde små oaser af egentid til forkælelse og nydelse, for det er her, du bliver tanket op til at kunne klare strabadserne i hverdagene og i de sene nattetimer. 

Et fodbad er relativt let at gå til, og mens du alligevel sidder med fødderne i vand, kan du jo lave en liste over de ting du elsker, og måske få sat tid af til, at de bliver realiseret. 

Du skal bruge

  • en kande med frisklavet varm stærk kamillete
  • et par håndfulde groft salt
  • et par skefulde citronsaft

Kamille opfrisker og fjerner tendens til fodsved, mens salt og citron renser og blødgør hård hud.

Hvis du vil have en variant, kan du i stedet for salt og citron bruge pebermyntedråber, som også har en rensende, blødgørende og opfriskende virkning på huden. 

Sæt dig nu med fødderne i blandingen i 10 minutters tid. 

 

Sukkerskrub

Efter fodbadet kan du fjerne hård hud med denne sukker-olie skrubbecreme:

Bland 3 tsk. granuleret sukker med 3-5 tsk. olivenolie og massér fødderne grundigt. Skyl herefter godt i varmt vand og dup fødderne tørre.

Læs også: Naturlig afblegning af håret

 

 

Skrevet af