Vi bør omtænke hele den måde fødsler foregår på, mener privatpraktiserende jordemoder Anne Ruby. En fødsel i Danmark er blevet alt for systematiseret, og et samfundsanliggende, mere end det er den enkeltes ansvar og opgave, og det koster kassen. 

Efter sidste uges drama på Rigshospitalet, hvor klinikchef Morten Hedegaard valgte at sige sin stilling op i protest mod de stærkt forringede arbejdsforhold og manglende ressourcer, står det klarere end nogensinde før, at det må ske noget på landets fødegange.

Den kommende sparerunde, hvor sundhedsvæsnet skal finde 600 mio kr., slipper de fødende ikke fra, uden forhøjede sundhedsrisici for både mor og barn; og kke mindst for personalet, som er ved at segne under det høje arbejdspres. Ifølge Anne Ruby, som er privat jordemoder på Frederiksberg, bør man dog heller ikke drage den fejlslutning, at det hele kan afværges ved at tilføre obstetrikken flere penge. Det skriver hun i et indlæg i Politiken i går.

Ifølge den private jordemoder vil en tilførsel af yderligere ressourcer til den nuværende måde at organisere fødsler på, blot være symptombehandling. Hele systemet modarbejder sig selv ved at skabe dyre fødsler og det må laves om, mener hun.

Flere ressourcer risikerer blot at skabe flere problemer, fordi vi simpelthen anvender pengene på en helt forkert måde, fx. foretages der flere og flere planlagte kejsersnit, men også akutte kejsersnit. Fødsler i Danmark er blevet alt for dyre, fordi vi prioriterer højtspecialiseret akutpersonale og udstyr, istedet for en nærværende og kompetent jordemoder, skriver hun i Politiken.

Nu bakker kollegerne op om klinikchefen for fødegangen på Riget, efter han forlod jobbet i protest over besparelser. 

Der er dramatiske begivenheder i gang på Rigshospitalet. Alvoren af den besked, som klinikchef og overlæge på obstetrisk klinik Morten Hedegaard i forgårs gav om sin afsked, bliver nu understreget af andre højtstående kolleger.

I alt 6 formænd for overlægerådene i Region Hovedstaden skrev i går i en mail til TV 2 Lorry, at der ikke kan ske flere besparelser på hospitalerne, uden at det kommer til at betyde alvorlige forringelser af behandlingen. Det er overlægerådene på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet, der har skrevet mailen.

I mailen står blandt andet: "Vi står nu i en situation, hvor kommende besparelser i personalebudgettet vil føre til forringelser i kvaliteten af behandlingen på sygehusene”. Den sætning i sig selv lyder måske ikke alarmerende, da besparelser jo ofte medfører forringelser, kunne man indvende. 

Men alvoren i både Morten Hedegaards afsked og overlægeformændenes frustration skal ses i lyset af, at lægestanden generelt kun sjældent udtaler sig kritisk til pressen om arbejdsforhold. Loyaliteten til politikerne og regionerne, som er lægernes arbejdsgivere, er oftest stor, og lægerne bruger som regel deres kræfter på at behandle patienter og ikke på at opponere mod politiske beslutninger. Når de nu vælger at give klar besked om deres yderst vanskelige arbejdsforhold, så er det altså fordi, at skruen virkelig ikke kan strammes mere. Det er alvor, og besparelserne frygtes at komme til at betyde farlige situationer for patienterne og nedslidte ansatte.

- Sygehusene har gennem de sidste ti år leveret en markant stigning i antallet af behandlinger, uden at bevillingerne er fulgt med, men vi er nu nået til et punkt, hvor der ikke er plads til yderligere besparelser på personaleområdet, står der videre i mailen til TV 2 Lorry. Tidligere sparerunder har skabt så hårde vilkår for personalet på hospitalerne, at det i følge Morten Hedegaard ikke længere er muligt både at bekymre sig om medarbejdernes trivsel og kvaliteten af patienternes behandling. Den vurdering af situationen er overlægeformændene enig i. 

Men besparelserne på ialt 600 mio kroner står ved magt i følge Regionrådsformand Sofie Hæstorp Andersen (S). Ingen afdelinger eller områder i sundhedssektoren kan gå fri, når sparekniven igen skal svinges. 

Ifølge lægerne er en væsentlig grund til, at hospitalerne nu er så presset, at politikerne vil spare uden at ville prioritere mellem hospitalernes opgaver.

Overlægeformændene, som har skrevet mailen til TV 2 Lorry er:

• Lars Bo Krag Møller, formand for Overlægerådet Amager Hvidovre Hospital
• Peter Sommer Ulriksen, formand for Overlægerådet Herlev Hospital
• Jannick Rune Frederiksen, formand for Overlægrådet Nordsjællands Hospital
• Gitte Elisabeth Meldgaard Ahle, forkvinde for Overlægerådet Region Hovedstadens Psykiatri
• Mikael Sander, formand for Overlægerådet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
• Fin Biering-Sørensen, formand for Overlægerådet Rigshospitalet.

Klinikchef for Rigets fødegang går i protest over uansvarlige besparelser. Morten Hedegaard, som gennem de sidste 14 år har været leder af Rigshospitalets fødeafdeling, meddelte i går sine medarbejdere, at han fratræder sig sin stilling ved årsskiftet.

Rigshospitalets klinikchef for fødeafdelingen Morten Hedegaard har meldt sin afgang. Årsagen er, at han ikke længere mener at kunne løfte ansvaret for patienternes behandling og medarbejdernes trivsel, skriver han i en mail til sine ansatte.

Min-barsel har i det forløbne år belyst i flere artikler nævnt herunder, hvordan gentagne besparelser og nedskæringer på landets fødegange har medført vanskelige, endsige umulige, arbejdsvilkår for de ansatte og øget risici for komplikationer for de fødende. Kulminationen på de svære kår er nu for Rigshospitalets fødegang, som er en af landets travleste og største af slagsen, at chefen ikke vil være med længere. Morten Hedegaard forlader sin toppost som klinikchef og efterlader en stor gruppe frustrerede fødselslæger og jordemødre, som stort set hele sommeren har været under så voldsomt arbejdspres, at de må forlade fødende kvinder i potentielt risikofyldte situationer.

Morten Hedegaard forklarer, at det sidste skub mod hans fratrædelse var, da besparelser betød, at barselshotellet på Aldersrogade, hvor nybagte forældre kunne modtage livsvigtig vejledning i trygge rammer i den første, usikre tid, måtte lukke.

Morten Hedegaard er højt respekteret indenfor sit fag, og det er intet tilfælde, at han er kongelig fødselslæge for Kronprinsparret. Hans store kompetence vil dog ikke længere være at finde i Rigets stab, og det ærgrer Kurt Stig Jensen, Centerdirektør på Rigshospitalet. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen(S) forklarer besparelserne de trængte fødeafdelinger med, at man med krav om en besparelse på 600 mio. Kr. ikke kan friholde særskilte sundhedsfaglige områder.

Kilde: http://politiken.dk/indland/ECE3491491/rigets-foedselschef-gaar-i-protest/

http://min-barsel.dk/samfund/stressede-jordemodre-bryder-sammen-i-grad

http://min-barsel.dk/samfund/professionelle-plages-af-skyldfolelse-nar-fodsler-gar-galt

http://min-barsel.dk/nyheder/jordemoderformand-sundhedsokonomerne-regner-forkert

Nedskæringer gør, at kommende og nybagte forældre i højere grad betaler sig fra ting, hvor det offentlige ikke kan følge med. Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at det skaber ulighed. Hvad synes du? Kender du nogen eller har du selv betalt for professionel pleje og omsorg før, under eller efter en fødsel?

Ifølge Lillian Bondo er der rundt omkring i landet, både i hjemmene og på fødegangene, alt for mange kommende og nybagte forældre, der ikke får den omsorg og vejledning, som de har brug for.

De mange besparelser, som barselsafdelingerne i de sidste mange år har været ramt af, medfører, at der ikke er hænder og tid til fx et godt graviditetsforløb, amme-vejledning og daglig jordemoderkontakt i de første dage efter fødslen. Disse jordemoderfaglige arbejdsopgaver er med til at sikre en god start på livet for barnet, og det bør derfor absolut indgå i den offentligt betalte orkestrering af en fødsel, siger Bondo til en artikel i Berlingske.

Den ofte haltende kvalitet af barselsforløbet i den offentlige sektor betyder, at flere og flere kommende forældre vælger at gå til en privat jordemoder eller fx at hyre en doula (læs evt Mit arbejde som doula) , der kan være tilstede under hele fødslen. Den tendens til selvbetalt barselsomsorg mener Bondo imidlertid skaber øget ulighed. For alle har ret til et godt barselsforløb og en fødsel i gode, trygge rammer.