Gennem de seneste dage, har der i medierne været ekstra meget fokus på fødselsdepression hos mænd og kvinder. Fokus har især været på den utilstrækkelige indsats fra systemet der følger i kølvandet på en fødselsdepression, og det er uanset om det bliver konstateret før eller efter fødslen.  

Ifølge psykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der igennem mange år har forsket i fødselsdepression sammen med en stab af dygtige psykologer, jordemødre, læger og sygeplejersker/sundhedsplejersker, er der ingen garanti for, at den rette hjælp altid er til rådighed, når en forælder får konstateret en fødselsdepression.

Når en forælder får konstateret en fødselsdepression, sker der oftest det, at forælderen henvises til samtaleterapi, men der er ingen garanti for behandling eller noget system der tager over, siger Svend Aage Madsen til Politiken.

"Det er et kæmpeproblem. Behandlingsmulighederne sejler, og det er hulter til bulter fra kommune til kommune og region til region. De fleste bliver henvist til sygesikringspsykologer, men dem kan der snildt være tre måneders ventetid på, og det går slet ikke, hvis man skal nå at blive rask inden fødslen – og slet, slet ikke, hvis barnet allerede er født og lider under sin mor eller fars tilstand", siger forskningslederen.

Også hos Forældre og Fødsel er de helt enige med Svend Aage Madsen i, at forældre skal have hurtig eksperthjælp, hvis de får en fødselsdepression - uanset om det sker før eller efter fødslen.

En succesfuld indsats mod depressive tilstande er en tværfaglig opgave

Ifølge Jordemoderforeningens formand jordemoder Lilian Bondo er en succesfuld indsats mod depressiviteten en tværfaglig opgave og hun mener, at screeningen ligger lige til højrebenet for både praktiserende læger, jordemødre og sundhedsplejersker. Hun skriver endvidere på Jordemoderforeningens hjemmeside: 

"I Jordemoderforeningen arbejder vi ud fra det perspektiv, at jordemoderens indsats skal have den tid, der er vigtig for at få kvinden og manden til turde åbne for vigtige spørgsmål - gerne ved hjælp af skemaer - men ikke kun.
Gerne ved behov i samarbejde med læge og sundhedsplejerske, men ikke hvor de to grupper udnævnes til erstatning for en jordemoderindsats på feltet med jordemoderen som medicinsk tjek, og andre med den menneskelige kontakt.

En af de virkelig gode modeller findes i Hjørring hos Helle Høy Simonsen og Lene Skjelboe, hhv chefjordemoder og ledende sundhedsplejerske. De har valgt, at der er en grundig indledende screening (for sårbarhed) hos jordemoder. De familier, der scorer sig ind i denne gruppe, får fælles møder med jordemoder og sundhedsplejerske med tid til at løse op for familiestrukturer, forhistorie, ressourcer, planlægning. Det er en succes. Modellen er nu i drift.

Lad os se nærmere på, hvordan vi indfører det styrkende samarbejde mellem vores to grupper på en fornuftig måde - alle steder, hvor det giver mening. Men lad os ikke falde i den fælde at udtynde jordemoderindsatsen. Vi har viden og sundhedsfremme/forebyggelsestilgang til hele familien. Og vi vil gerne samarbejdet med team for perinatal mental sundhed. Giv nu tid til denne opgave - så skal I se, hvor meget bedre forløbene kan være for også den skrøbelige mor og far og ikke mindst for deres barn"


Læs også: Fødselsdepression rammer også mænd

Læs også: Har du tegn på en fødselsdepression?

Kilde: Politiken: Behandling: Lang ventetid ved hjælp ved fødselsdepression
Kilde: Jordemoderforeningens facebookside

 

Skal du føde hjemme eller på et hospital? Hvis du er opvokset og bor i Holland, er sansynligheden for at du svarer, at du skal føde hjemme 10 gange så stor, som hvis du er opvokset og bor i Danmark.

Der er store nationale kulturforskelle på, om gravide foretrækker at føde hjemme eller på hospitalet. Herhjemme i Danmark foregår kun en forsvindende lille del af fødslerne i hjemmet, nemlig 1.5 %. Antallet af hjemmefødsler er svagt stigende, men det ligger langt under niveauet for hjemmefødsler i Holland, som på mange andre måder ellers har meget tilfælles med Danmark, kulturelt set. I Holland er det nemlig 16 % af alle fødsler, der foregår i hjemmet. 

En del af denne forskel handler om forskellige organisering af sundhedsvæsnet i hhv Danmark og Holland. Mens det i Danmark er gratis at føde på hospitalet, så er det i Holland ikke gratis at føde på hospitalet, med mindre der er tale om en kompliceret graviditet eller fødsel. At skulle føde anses i Holland ikke for at være noget, der nødvendigvis hører hjemme blandt syge mennesker på et hospital.

Nedskæringer gør, at kommende og nybagte forældre i højere grad betaler sig fra ting, hvor det offentlige ikke kan følge med. Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo mener, at det skaber ulighed. Hvad synes du? Kender du nogen eller har du selv betalt for professionel pleje og omsorg før, under eller efter en fødsel?

Ifølge Lillian Bondo er der rundt omkring i landet, både i hjemmene og på fødegangene, alt for mange kommende og nybagte forældre, der ikke får den omsorg og vejledning, som de har brug for.

De mange besparelser, som barselsafdelingerne i de sidste mange år har været ramt af, medfører, at der ikke er hænder og tid til fx et godt graviditetsforløb, amme-vejledning og daglig jordemoderkontakt i de første dage efter fødslen. Disse jordemoderfaglige arbejdsopgaver er med til at sikre en god start på livet for barnet, og det bør derfor absolut indgå i den offentligt betalte orkestrering af en fødsel, siger Bondo til en artikel i Berlingske.

Den ofte haltende kvalitet af barselsforløbet i den offentlige sektor betyder, at flere og flere kommende forældre vælger at gå til en privat jordemoder eller fx at hyre en doula (læs evt Mit arbejde som doula) , der kan være tilstede under hele fødslen. Den tendens til selvbetalt barselsomsorg mener Bondo imidlertid skaber øget ulighed. For alle har ret til et godt barselsforløb og en fødsel i gode, trygge rammer.

De seneste tre år har Arbejdstilsynet haft et skærpet øje på fødeafdelingen på Herlev sygehus og har givet indtil flere påbud og været tæt på politianmeldelse. Det er sket fordi arbejdsforholdene truer jordemødrenes sundhed, lyder det fra Arbejdstilsynet. 

Arbejdsforholdnene på det storkøbenhavnske fødested Herlev har oplevet massiv bevågenhed fra Arbejdstilsynet de seneste tre år på grund af deres arbejdsmiljøproblemer.
Ifølge lektor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC Klaus T. Nielsen, er der tale om alvorlige problemer. Problemer som Herlev iøvrigt ikke er alene om.

- Jordemødrene har et kæmpe ansvar for mødrene og fædrene og børnene. Der er nogle særlige udfordringer forbundet med jordemoderarbejdet, som gør, at det er værre, at jordemødrenes er stressede, end hvis det var dig og mig, der blev stressede og ikke havde kontrol over vores arbejde, siger lektoren til DR.

- Første skridt for Herlev er at anerkende, at problemet er reelt - og ikke bare en oplevelse af travlhed, som Priess nåede at sige tre gange. Problemet på Herlev med travlhed – og på de andre fødesteder i regionen i øvrigt – har stået på i lang tid og er ikke noget, man ordner overnight. Der findes ikke enkle løsninger, siger Lis Munk til DR.

Ligesom forholdene var for tre år siden, oplever jordemødrene den dag i dag stadig, at de må tilsidesætte deres basale behov for mad og drikke, hvile og toiletbesøg fordi der simpelthen er perioder med så meget spidsbelastning, at det ikke kan lade sig gøre. 

- Alle fødeafdelinger i Region Hovedstaden er pressede på arbejdsmiljøet og det er vi i dialog med regionen omkring. Så vi må erkende, at løsningen er ikke bare at sende fødsler fra Herlev ud på de andre afdelinger, slutter Lis Munk.

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.