Der findes så utrolig mange forskellige kulturer, familiekonstellationer og levemåder på denne smukke planet. Så uendelig mange gaver at hente i hinandens forskelligartetheder og verdenssyn. Den diversitet, der findes er som en uudtømmelig kilde af visdom, men med verdensbefolkningens konstante vækst og det store ressourceforbrug, der kommer i kølvandet heraf, er der fare for, at mange stammesamfund og dermed deres skatkammer af hemmeligheder bliver en saga blot.
Vi er en familie med stor tiltro til det naturlige og vores iboende instinkter, som stadig findes inde bag de konstruerede moderne lag, og da vi for fire år siden blev forældre, havde vi en stærk tro på vores egne instinktive reaktioner og følelser og fulgte den vej, vi mente var den rigtige for vores familie. Men da vi var førstegangsforældre, og til tider stod i situationer, hvor vi var frustrerede, trætte, forvirrede og lette ofre for (mis-)vejledning, kom vi ind imellem på afveje og trådte skævt. Ofte endte det i gråd og endnu større frustrationer og afmagt, hvorfor vi hurtigt fandt op af grøften og atter fortsatte ud af den for os logiske vej.
I årene, der siden er gået, har vi gjort os en masse erfaringer, så da vi for lidt over et halvt års tid siden blev forældre til vores andet barn, var vi meget bevidste omkring, at der var ting, vi ville tage med os og gøre som sidst og andre som vi ville ændre markant på.
I tråd med den bekræftede tiltro til vores iboende instinkter som forældre, stødte jeg på et tidspunkt på en interessant person; den engelske fotograf Jimmy Nelson, der har gjort det til sin livspassion at samle visuel dokumentation af jordens mange stammesamfunds levevis for at viderebringe denne viden til os og fremtidige generationer.
I sit arbejde fandt han frem til nogle ligheder, der løber som en ubrydelig snor, mellem de mange forskelligartede samfund - nogle ligheder som jeg mener er værd at reflektere over, og måske i bedste fald tage til sig og inkorporere i en travl, hektisk og til tider egocentreret moderne hverdag.
Hvad han fandt var:
- Alle babyer får modermælk:
Modermælk er den perfekt kombinerede kost til spædbørn og babyer og er unikt sammensat efter det enkelte barns behov, og det synes at være en ur-viden, da samtlige stammefolks babyer/børn ammes. I mange af de observerede samfund bliver børn ammet indtil de er 4-5 år gamle. De spiser når de er sultne, og måltiderne er derfor ikke skemalagt, som det ofte gør sig gældende i Vesten, og som ligefrem anbefales af bl.a. sundhedsplejersker.
- Børnene får konstant kropskontakt:
Kropskontakt er lige så essentiel og livsvigtig som føde, væske og søvn - uden den, dør et spædbarn! I de observerede stammer er babyer (indtil kravlealderen, hvor de naturligt bevæger sig væk fra forældrene) i konstant kropskontakt med et andet menneske. De bliver båret af forældre, søskende eller andre stammemedlemmer fra solen står op til den går ned, og når natten falder på sover de op og ned af familiemedlemmerne.
- Babyerne græder aldrig, hvis deres behov for kropskontakt bliver mødt:
Blandt stammefolk er det en intuitiv viden, at barnet har behov for kropsvarmen og kropskontakten for at trives, og når dette behov opfyldes forekommer ingen gråd. - Der ammes efter barnets ønske:
Når et barn er sultent, ammes det - om det er om dagen eller natten. Barnets ønske bliver mødt, og derfor høres sjældent gråd i et stammesamfund.
- Børn bliver båret:
Stammefolk bærer deres børn i vikler eller på armen, hvilket giver dem den nødvendige tryghed, varme og sikkerhed. De ser verden fra de voksne perspektiv, og udvikles derved hurtigere til selvstændige og selvsikre individer. De voksne, der bærer i vikler, har desuden den fordel, at de har mulighed for at arbejde mens de imødekommer barnets behov.
- At sove sammen er en naturlig ting:
Familierne sover sammen, hvilket giver nogle stærke og intense familiebånd, der igen resulterer i mere selvstændige børn. Nat-amningen bliver nemmere og både børn og voksne opnår derved en bedre søvn.
Når det er koldt, opretholder de den optimale kropstemperatur ved at placere hænder og fødder ved hinandens skridt og armhuler.
- Forældreskabet deles samfundet imellem:
At opfostre, opdrage og passe børnene er et kollektivt ansvar i stammerne - ansvaret ligger ikke kun på forældrenes skuldre.
- Der opdrages ikke med straf:
Der hersker en stærk tro på, at et barn lærer af sig selv, og at denne læring sker hurtigst uden indblanding i den naturlige proces (så længe, at denne proces ikke indebærer fare for barnet).
De anerkender og roser ved den positive adfærd frem for at lægge vægt på og straffe ved den uhensigtsmæssige adfærd.
Hvad fotografen fandt, vidner i min optik om en naturlig og dybtliggende sandhed - en menneskelig medfødt adfærd, som i den moderne verden er blevet fortrængt og undertrykt af behovet for mere bekvemmelige, praktiske og nødvendige løsninger så dagligdagen med børn kan harmonere med ønsket om en karriere og anden selvrealisering samt imødekomme de af samfundet opstillede kriterier for, hvordan man bør gøre.
Mange af lighederne stemmer godt overens med mine egne overbevisninger og bekræftede min allerede etablerede viden om de naturlige forældre-instinkter. Og selv om det ved første øjekast muligvis synes svært at leve i overensstemmelse med de otte ligheder i en moderne verden er det muligt, hvis man ønsker det - det er et spørgsmål om lyst og vilje.
Det handler om at række ud efter en underliggende visdom som alle er udstyret med fra naturens side, mærke en dybt klingende sang fra fordums tid, danse efter trommernes dundrende slag og turde folde urinstinkterne ud i en verden, der langt hen ad vejen synes styret af effektivitet frem for kærlighed.
At min mand og jeg deler samme overbevisninger om, hvad der er det vigtige i vores liv og familie, føler jeg mig utrolig heldig over - jeg ved, at det ikke er alle par, der er enige på ovenstående punkter/ønsker at leve på den måde og at der findes mange familiekonstellationer, som kan vanskeliggøre en sådan livsstil.
Helt lavpraktisk er vi en familie, der lever i tråd med stammernes levevis ved, at vi sover sammen med vores børn, hud mod hud. Vores datter bliver ammet, når hun er sulten, søger tryghed eller blot hudkontakt - om det er dag eller nat - jeg følger ikke et skema, kigger ikke på klokken for at regulere eller kontrollere måltidernes hyppighed eller varighed. Er hun sulten om natten, rækker hun ud efter mig, og når hun er lagt til, falder vi hurtigt i søvn i tæt omfavnelse, og vores begges søvn forstyrres der ved minimalt. 
Siden vores datters fødsel er barnevognen skiftet ud med en vikle/slynge, og vores erfaring har været, at hun herved får stillet sit behov for nærhed og tryghed, og vi er overbevist om, at den har stor del i, at hun er et utroligt nemt, roligt og gladt barn, der stort set aldrig græder og som nemt falder i søvn. Vi er himmelhenrykte over viklens fordele, vi anbefaler du selv finder en vikle der passer dig
Ydermere har vi været så privilegerede, at vi har haft/skabt muligheden for at have vores børn hjemme siden de blev født - godt nok har vi ikke én hel landsby i ryggen, men vi har fået den gave at være primær-voksne i vores børns liv, at opleve deres udvikling på nærmeste hold og at dele al tid sammen - på godt og ondt. 
Vi forsøger at føre en anerkendende dialog med vores børn og hinanden, hvor man taler med hinanden, respekterer hinanden og lytter til hinanden; vores ord som forældre bliver til vores børns indre stemme.
I sidste instans tror vi på, at “leading by an example” er vejen frem, og at børn er som frø, der skal have næring, omsorg, kærlighed og trygge rammer for at kunne spire og sidenhen vokse sig til sit fulde potentiale.
Det være sagt, så mærker vi i stor grad rigtigheden i disse urgamle sandheder; og jeg vil på det kraftigste anbefale andre at prøve kræfter med ovenstående, da det for os har lettet hverdagen, givet en større ro og forenklede alt både tidsmæssigt, økonomisk og følelsesmæssigt.
Alt det, og meget mere, kan du læse mere om på vores blog.
