Rigshospitalet har vigtig information om ændringer i fht. fødselsforberedelse, konsultationer og besøg i sengeafsnit og ambulatorier pga. corona-virus i Danmark.
Fødsel på Rigshospitalet
Du kan tage din partner med til fødslen, hvis vedkommende ikke er syg eller har symptomer. f.eks. feber, hoste, forkølelse eller utilpashed.
Hvis din partner er syg eller har symptomer, kan du tage en anden rask ledsager med til fødslen.
Alle andre pårørende må vente med at besøge jer til I er hjemme igen, da de ikke må komme ind på hospitalet.
Disse tiltag er indført for at forhindre at smitte kommer ind på hospitalet. Jo flere mennesker der kommer ind, jo større risiko er der for at nogen bliver smittet.
Rigshospitalet gør dette for at undgå at personalet bliver smittet, da det er ekstremt vigtigt at jordemødrene kan møde på arbejde og passe fødegangen og andre akutte funktioner.
Pga. situationen med COVID-19 ser vi os nødsaget til at ændre følgende konsultationer til telefonkonsultationer. Vi gør dette ud fra et forsigtighedsprincip, så vi passer bedst muligt på jer og på sundhedspersonalet, så sundhedsvæsnet kan blive ved med at fungere.
Rigshospitalet har ændret konsultationer til telefonkonsultationer
Alle andre gravide der har en tid til jordemoder, læge eller skanning skal komme som planlagt. I skal komme alene, dvs. uden partner, pårørende og børn. Kan du ikke få passet dine børn, så ring til Rigshospitalet inden dit besøg. Har du spørgsmål til fødslen og fødselsforløbet kan du altid skrive til foedselsforberedelse.rigshospitalet@regionh.dk Rigshospitalet besvarer dit spørgsmål så hurtigt som muligt, og mailen er åben døgnet rundt.
-
Første jordemoderbesøg:
Gravide der skal til deres FØRSTE besøg i graviditeten skal blive hjemme. Vi ringer jer op til en telefonkonsultation i stedet.
-
Forsamtaler til kejsersnit
Har du en tid til samtale om kejsersnit skal du blive hjemme. Du vil blive ringet op af en jordemoder og derefter en anæstesilæge til en telefonkonsultation. Du vil få al den information du har brug for via telefonen.
-
Ammekonsultationer:
Har du tid til en samtale med en jordemoder om amning, vil du blive ringet op af jordemoderen på det tidspunkt, din aftale er sat til
-
Efterfødselssamtaler
Hvis du har fået en tid til at tale dit efterfødselsforløb igennem, skal du ikke møde op, men vil blive ringet op af en jordemoder på det tidspunkt, din aftale er planlagt til.
Undgå at tage pårørende med i ambulatoriet
Du skal komme alene til besøg i ambulatoriet, dvs. uden partner, pårørende og børn. Dette for at minimere risikoen for smitte med corona-viurus i både venteværelset, ambulatoriet og på hospitalet generelt. Dette gælder også Jordemodercenteret i Aldersrogade. Kan du ikke få passet dine børn, så ring til os inden dit besøg.
I særlige tilfælde kan din partner/pårørende deltage i undersøgelsen, men skal vente uden for hospitalet, dvs. ikke i venteværelset, indtil det bliver jeres tur.
Kilde: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/obstetrisk-klinik/Sider/covid-19.aspx
Tag testen og find mere info på https://www.regionh.dk/Sundhed/Akut-hj%C3%A6lp/1813/Sider/default.aspx