Du er her:min barsel»Artikler»Kost»vitaminer | min barsel
mandag, 15 marts 2021 00:00

Kosttilskud under graviditet og amning

Når du er gravid og når du ammer, er dit behov for mineraler og vitaminer større end normalt. Især jern, D-Vitamin og folsyre er vigtige.

Sørg for at du får  jern, D-Vitamin og folsyre nok under graviditeten. A-vitamin er til gengæld noget du skal holde lidt igen med, da for meget A-vitamin kan skade fosteret, især indenfor de første 12 uger.  


Det anbefales at gravide skal tage tilskud af:

  • Folsyre
  • D-vitamin
  • Jern
  • evt kalk
  • gerne zink

Du kan kan tage folsyre og D-vitamin som separat kosttilskud eller ved at indtage en multivitamin/mineralpille (f.eks Baby Me Now, GraVitamin, eller lignende, der er beregnet til gravide) Udover de anbefalede mængder af folsyre og D-vitamin, indeholder multivitamin/mineralpiller til gravide også mindre mængder A-vitamin. Jern tages separat som tilskud, i pille- eller dråbeform.

 

Det er vigtigt du ikke overskrider de anbefalede doser.

 

Folsyre

Det anbefales at tage 400 mikrogram folsyre hver dag fra du planlægger graviditeten og 12 uger ind i graviditeten.

Folsyre mindsker risikoen for, at barnet fødes med den sjældne lidelse neuralrørsdefekt. Det kan give misdannelser i hjernen, kraniet og rygmarven (f.eks rygmarvsbrok), og kan resultere i både mindre og svære handicaps. 
 

D-vitamin

Det anbefales at man tager 10 mikrogram dagligt fra start til slut af graviditeten
D-vitamin hjælper på barnets vækst og udvikling af knoglerne, og behovet kan være svært at få dækket igennem maden. 
 

Jern

Fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten, anbefales det at man dagligt tager 40-50 mg. jern. Pga. optagelsen og udnyttelsen er det bedst af indtage jerntilskuddet imellem måltiderne, evt sammen med frugt- eller grøntsagsjuice. Når den lille vokser inde i maven, stiger behovet for jern, og er meget vigtig for at danne røde blodlegemer og har betydning for centralnervesystemet. Du kan f.eks bruge GraviJern
 

Kalcium

Det anbefales at gravide evt. kan indtage 500 mg calcium, f.eks Calcium-Sandoz 500mg. Kalcium er vigtigt for opbygning af knoglerne. Sørg for at få masser af bladgrønt. Feks. er spinat mange gange rigere på kalcium end f.eks mælkeprodukter. 
 

Zink

Sundhedsstyrelsen er ikke nået til at anbefale zink, men flere eksperter anbefaler ekstra zinktilskud under graviditet og så længe der ammes. Du kan evt. tage en zinktest som indikerer om du er i underskud, men de fleste danskere er i underskud med zink.
 
Anbefalingerne på zink ligger på 20-25 mg dagligt. Når du ammer, er dit daglige zinktab dobbelt så stort som hvis du ikke ammede. Zink er gavnlig for mælkemængden, ømme brystvorter, generel trivsel og også god i forhold til at forebygge fødselsdepression og spontan abort. 

Jern og zink må ikke indtages på samme tid, da de hæmmer hinandens optagelse, men zink er god at tage om aftenen. Brug evt. Pureviva Zink med 22 mg zink og B6 vitaminer.

Omega 3 fra fisk

Utallige undersøgelser kan dokumentere Omega3's mange sundhedsfremmende egenskaber for både dig og din baby. Først og fremmest nedsætter omega 3 i særlig grad risikoen for sygdomme som skyldes betændelse og inflamation. Det kan f. eks. være sygdomme som astma, tarmbetændelse, eksem, depression, demens og kræft.

Fiskeolie kan også sænke blodtrykket i væsentlig grad, fordi omega-3 udvider blodkarrene og dæmper betændelse.

 

Omega-3 er også med til at stabilisere hjerterytmen og reducere fedtindholdet i blodet. Omega 3-fedtsyrerne indgår i opbygningen af alle kroppens celler, og er specielt nødvendige i nerveceller og i øvrigt har stor betydning for hjernens kemiske forhold. Omega-3-fedtsyrerne har en meget positiv indflydelse på hjernens produktion af lykkehormonet serotonin. De gyldne dråber har også vist sig at have en meget positiv indflydelse på stress, dels fordi blodets indhold af langtidsstresshormonet kortisol falder markant når du indtager fiskeolie. 

Fiskeolie er inflammationshæmmende og derfor er dråberne guld værd for mennesker der døjer med ømme led, eksem, astma, nældefeber eller gigtsygdomme.  

Er du gravid, er der selvfølgelig den samme bonus til din baby, hvis du spiser fiskeolie eller fisk.

Men udover ovenstående fordele er omega-3 nødvendigt for at opbygge din babys hjerne. Det skyldes sandsynligvis at 20% af hjernens fedtstoffer allerede består af DHA som er en Omega-3 fedtsyre.Forskning viser desuden at det især de områder i hjernen der vedrører hukommelse og humør der styrkes af fiskeolie. 

Udover, at styrke hjernen viser forskning også, at indtag af fiskeolie fremmer barnets intelligens og nedsætter risiko for astman og allergi med helt op til 30 procent. 

Vær opmærksom på, at hvis du er gravid er der visse af de større rovfisk som du bør undgå at spise,- eller spise i begrænset omfang, da de kan indeholde for store mængder tungmetaller.

Fiskeolie kan du få i mange varianter, flydende eller i kapsler, med forskelligt indhold af fedtsyrerne, alt efter hvordan olien er fremstillet.

Kig efter olie, der er fremstillet af mindre fisk (giver færre tungmetaller)Vælg feks tilskud fra Nordic Naturals, som pt er de reneste på markedet, og som er renset for tungmetaller.   

 

 

 

Udgivet i KOST
lørdag, 20 august 2016 09:24

Stop ikke med at give D-vitamin

Professor og overlæge Henrik Thybo Christesen, manden, der opdagede de fejlproducerede D-vitamindråber med et foruroligende højt D-vitamin-niveau, der endte med at forgifte en række spædbørn, opfordrer nu forældre til ikke at ikke at droppe D-vitaminer til spædbørn.

De fejlproducerede D-vitamindråber fra firmaet Inno Pharma, der fejlagtigt var så stærke, at de anbefalede 5 dråber dagligt svarede til 375 dråber dagligt, har forskrækket mange forældre så meget, at de enten undlader at give D-vitamindråber eller er blevet usikre i forhold til brug af D-vitamindråber. 

Henrik Thybo Christensen fremhæver, at det var en helt enestående fabrikationsfejl fra firmaet Inno Pharma, og at alle andre D-vitamindråber i de danske butikker er i orden.

I følge overlægen, kan det have alvorlige konsekvenser, hvis man undlader at give sit spædbarn D-vitamin. Mangel på D-vitamin kan være med til at svække immunforsvaret, så barnet ikke er så modstandsdygtigt over for infektioner og immunologiske sygdomme. Desuden kan D-vitaminmangel gå ud over knogleopbygningen og forårsage bløde knogler.

Udgivet i NYHEDER
mandag, 05 august 2019 10:36

Vigtige kosttilskud til gravide

annonce billede

Gravide anbefales kosttilskud for at sikre, at graviditeten forløber så godt som muligt. Det handler dog lige så meget om at give barnet den bedste start på livet. Herunder kan du læse om de kosttilskud, der er særligt relevante for gravide.

Selvom det kan virke banalt at huske på, at man som gravid skal sørge for at indtage vitaminer og mineraler til to personer, så er det ikke desto mindre utrolig vigtigt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide dagligt indtager D-vitamin, folsyre og jern. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler kan virke styrkende under graviditeten samt for barnets vækstbetingelser.

Hvorfor er kosttilskud vigtige når man er gravid?

En sund livsstil er utrolig vigtig før, under og efter graviditeten. Det gælder altså både om at være fysisk aktiv, spise sundt og varieret – men derudover også om at tilføre kroppen særligt vigtige mineraler og vitaminer. Hvis du ikke indtager vitaminer og mineraler i tilstrækkelig grad, vil fostret begynde at tappe nærring fra den gravides kropslager, hvilket gør at du selv kan komme i underskud.

Barnet modtager næring via den gravides blod. Det foregår via en hinde i moderkagen, hvor barnet og den gravides blod udveksler stoffer. Dermed deler moderen og barnet ikke direkte blod. Da moderkagen har en forholdsvis stor overflade, påvirkes barnet hurtigt og meget af det du indtager under graviditeten – både på godt og ondt.


Særlige vitaminer til gravide

Som nævnt anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at supplere kosten med kosttilskud af folsyre, D vitamin og jern. Derudover er kalk også vigtigt. Hvis man derfor ikke indtager tilstrækkeligt af dette via kosten, kan kosttilskud ligeledes her være nødvendigt. Herunder beskrives kroppens behov for folsyre, jern og d vitamin.

Jerntilskud Terranova
Folinsyre – for hjernens skyld

Folsyre findes i kost - eksempelvis i broccoli og spinat - men det er meget svært at dække vitaminbehovet tilstrækkeligt gennem kosten alene. Folinsyre er den syntetiske variant af folsyre, der også kaldes B9-vitamin.

For gravide er det vigtigste angående folinsyre at vide, at vitaminet reducerer risikoen for, at barnet udvikler neuralrørsdefekter. Sker dette kan der opstå misdannelser i hjernen, kraniet og rygmarven. Derfor er et tilstrækkeligt niveau af folinsyre utrolig vigtigt for barnets tidlige udvikling. Da folinsyre er vandopløseligt og dermed udskilles af kroppen er det svært at få en decideret overdosering, men det er dog muligt.

Er man i mangel af folinsyre vil det have betydning for ens produktion af røde blodlegemer. Derfor er typiske symptomer øget træthed, hjertebanken, åndedrætsbesvær og svimmelhed. Folinsyre mangel kan også vise sig ved ændrede og forværrede afføringsmønstre – sidstnævnte i form af diarré eller fordøjelsesbesvær.Folat Terranova

Terranova har udviklet en folinsyre specielt til gravide, som tilmed er vegansk og fri for tilsætningsstoffer. Du kan læse mere om dette kvalitetsprodukt og folinsyre, i det hele taget, her. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt indtag af folinssyre, som kosttilskud, på 400 mikrogram fra graviditeten planlægges og mindst tre måneder inde i graviditeten.


Jerntilskud til gravide

Jern er en vigtig kilde til ilt, som selvsagt er nødvendigt for den gravide såvel som fostret. Især har jern en vigtig rolle at spille når det kommer til dannelsen af proteinet hæmoglobin, der findes i røde blodlegemer. Jern har dermed til opgave at muliggøre transporten af ilten rundt i blodet. Jernets opgave er at binde ilt til molekylerne. På den måde kan ilten transporteres fra lungerne og ud til musklerne.

Som gravid stiger jernbehovet til det dobbelte, hvilket gør jern som kosttilskud særdeles anbefalelsesværdigt. Uden den rette mængde af jern kan den gravide krop ikke skabe optimale vækstbetingelser for barnet. I forvejen lider hver tredje kvinde, i den fødedygtige alder, af jernmangel.

For at sikre at både den gravide kan minimere hovedpine og kvalme samt, at barnet kan vokse, kan Terranovas jerntilskud Easy Iron være løsningen. Sundhedsstyrelsen anbefaler 40-50 mg jerntilskud om dagen fra den 10. graviditetsuge og under af resten af graviditeten. Man skal dog også passe på med at indtage for meget jern, da det er svært for kroppen at komme af med igen.

Den mest optimale måde at indtage jern som kosttilskud er i forbindelse med kostindtag, der er rig på c vitamin. Det kunne eksempelvis være et glas appelsinjuice. Omvendt skal man helst undgå mælkeprodukter og kaffe i forbindelse med indtag af jern, da disse hæmmer kroppens evne til at optage jern.


D vitamin til gravide

D vitamin er nødvendigt for at kroppen kan optage og omsætte kalk. Man kan side at d vitamin regulerer calciumkoncentrationen i vores blod. Derfor er et tilstrækkeligt niveau af d vitamin nødvendigt for at barnet kan udvikle knogler og tænder gennem kalkoptaget. D vitamin kan derudover også være med til at styrke immunforsvaret og opretholde en normal celledeling.Multivitamin til gravide

Den mest hyppige kilde til d vitamin er solens stråler. D vitamin dannes når solens uv-stråler rammer huden. Derfor mange danskere generelt i farezonen for at komme i underskud af d vitamin i vinterhalvåret. Således kan d vitamin med fordel blive et vitamin for hele familien.

Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder, at man under hele graviditeten indtager 10 mikrogram d vitamin dagligt. Hvis du vil vide mere om kosttilskud til gravide, har Terranova skrevet mere om dette emne. Her kan man også læse om multivitamin til gravide.


Vitamin er ikke bare vitamin

Når du skal vælge kosttilskud, er der et kæmpe marked at fare vild i. Men med Terranovas vitaminer og mineraler kan du altid være sikker. Alle kosttilskuddene er nemlig 100% veganske og baseret på de bedste råvarer naturen har at byde. I en tid, hvor flere vælger kødet fra i kosten, er dette en ideel mulighed for mange.

Derudover er alle produkterne helt fri for tilsætningsstoffer, bindemidler, fyldstoffer, konserveringsmidler og sødestoffer. Gå på opdagelse i Terranovas mange produkter her

Denne artikel er skrevet af Terranova.

Terranova kosttilskud

Udgivet i KOST



HERUNDER FINDER DU DIN PRIVATE JORDEMODER, DIN DOULA, DIN SCANNINGSKLINIK M.M. - UANSET HVOR DU BOR I DANMARK.

PRIVAT JORDEMODER
DOULA
GRAVIDITETSSCANNING
ZONETERAPEUT
FØDSELSFORBEREDELSE
EFTER FØDSEL