Professor Christopher Exley og hans team fra Keele University i Staffordshire hævder, at hjerner hos børn som var diagnosticeret med autisme havde ekstraordinært høje niveauer af aluminium. 

Tilføjelse efter publiceringen: Efter denne artikel er blevet publiceret, har kilden der bliver linket til nederst, trukket sin artikel tilbage. Andre eksperter, har nu stillet spørgsmålstegn til Professor Christopher Exley's videnskabelige tilgang. Se bl.a. her: https://www.theguardian.com/education/2021/feb/09/keele-university-accepting-funds-for-researcher-who-shared-vaccine-misinformation

På grund af sin alsidighed, er aluminium det næst mest anvendte metal i verden, kun overgået af stål.

Vi bliver dagligt bombarderet med aluminium gennem en bred vifte af produkter. Mange af vores vacciner, fødevarer, medicin, babyprodukter, kosmetik, rengøringsmidler og endda møbler indeholder aluminium. Det sker på trods af, at aluminium er alment kendt som et meget giftigt stof som udgør en potentiel sundhedsfare (ifølge New Jersey Department of Health and Senior Services). Solcreme til baby kan indeholde aluminium. Når det påføres barnet i form af spray, kan aluminium inhaleres og bl.a. trænge igennem næseslimhinden og direkte til hjernen (på samme måde, som indtagelse/sniffe en bane af amfetamin.

Professor Christopher Exley som forsker i aluminium har sammen med sit team fra Keele University i Staffordshire netop afsluttet et studie hvor de har undersøgt hjernevævet på mere end hundrede børn, hvoraf de 5 havde autisme. Ifølge Exley indeholdt hjernevævet på de børn, der havde en diagnose af autisme, langt de højeste niveauer af aluminium. Faktisk var det de højeste niveauer som holdet nogensinde havde set med undtagelse af patienter, der havde en diagnose af Alzheimers sygdom.

Mikroskopi-undersøgelser gjorde det muligt for holdet at identificere, hvor aluminiummet var i hjernevævet. Når holdet kiggede på hjernen hos personer med autisme, fandt de noget som de aldrig havde set før i andre menneskelige hjerner, de fandt nemlig frem til, at størstedelen af ​​aluminiummet faktisk var inde i cellerne.

Hvor kommer aluminiumet fra?

Aluminium-holdige stoffer er meget almindeligt i nogle vacciner, hvor det anvendes som såkaldte adjuvanter, det vil sige hjælpestof. Så her bruges aluminium som et element, som får immunsystemet til at reagere kraftigere på vaccinen.

Exley er bekymret over aluminium-indholdet i vacciner. Før han påbegyndte denne undersøgelse, havde Exley troet, at der ikke var noget sikkert alternativ til aluminium som adjuvans i vaccinationer. Men siden han begyndte at studere aluminium i forhold til autisme har hans holdning ændret sig.

Han mener, at lægerne skal tænke sig meget omhyggeligt om, hvem der modtager en vaccine, som omfatter en aluminium adjuvans, og uddyber:

"Fordi jeg har set de samme celler som ses på injektionsstedet, bærer aluminium ind hjernevævet hos personer, der er døde med diagnosen autisme, vil jeg nu sige, at vi skal tænke grundigt over, om vaccinen er en livreddende vaccine eller ej. Hvis det ikke er tilfældet, skal man ikke modtage en vaccine med en aluminium adjuvans. Resultatet af aluminiums toksicitet er simpelthen afhængig af hvordan det akkumuleres i menneskeligt væv. Det er så biologisk reaktivt, at det kan forstyrre mange, mange biokemiske veje. "

Studiet blev delvis finansieret af Children's Medical Safety Research Institute (CMSRI), som er en organisation, hvis medlemmer i mange år har troet, at aluminium har været årsag til neurologiske lidelser.

Deres formål er at belyse de signifikante stigninger i løbet af de sidste 30 år, der har været i immun-, inflammatoriske og kognitive forstyrrelser hos børn og voksne, der spænder fra astma og neuro-udviklingsmæssige lidelser til fremkomsten af ​​tidligere sjældne men alvorlige autoimmune sundhedsforhold og aldersrelaterede lidelser i nervesystemet. 

Kilde: medium.com: New study: Massive Aluminum levels in Autism brains, is this the smoking gun for vaccines?

Patienterstatningen oplever en stadig stigning i erstatningssager indenfor Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen. Et rekordhøjt antal sager behandles i disse dage og flere er på vej. 

De mange sager kommer efter en intensiv medieomtale af problemer med vacciner, som ikke mindst er båret frem af diskussionerne omkring HPV-vaccinen.

Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen skal beskytte mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, hib-meningitis og strubelågsbetændelse.

Vaccinen gives af tre omgange. Første gang omkring 3 måneders alderen, anden gang ved fem måneders alderen, og sidste gang ved de 12 måneder. Ved femårsalderen gives der revaccination.

Udløser aluminiumsallergi

Vaccinen indeholder et aluminiumsholdigt stof, som kan give allergiske reaktioner som kontaktallergi eller kløende knudedannelse på huden efter, at barnet har fået vaccinen. 

Disse bivirkninger er forholdsvis lette at fastslå, og medhold kan ofte komme på tale. Anerkendelsesprocenten ligger helt oppe på 96.

Patienterstatningen har fået 271 klager og de har indtil videre behandlet 177 af sagerne. Ud af de 177 har 171 personer fået tilkendt en erstatning på typisk 25.000 kroner.
 

Flere politikere kræver kortlægning

Du kan blive klogere på problematikkerne på vaccineinfo.dk

I Danmark foretages der over 160.000 vaccinationer om året med den stærkt omdiskuterede vaccine Di-Te-Ki-Pol-Hib. Patienterstatningen oplyser til Berlingske Tidende i en artikel fra 12. april, at der nu er 373 mennesker, der har fået eller får økonomisk kompensation pga. allergiske reaktioner efter vaccinationen. 

Det er ikke særlig sjovt at blive vaccineret. Mange børn har tappert siddet og ømmet sig efter deres Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn får. Vaccinen gives ved 3 mdr., 5 mdr. og sidste gang ved 12 mdr og igen når barnet bliver 5 år. 

Men nogle børn er så uheldige at opleve udslet, kløende knuder og andre gener efter vaccinen. For de fleste forsvinder symptomerne indenfor 5 år, fortæller Karen-Inger Bast, som er direktør i Patienterstatningen. Der er dog enkelte tilfælde, hvor de allergiske reaktioner er mere alvorlige og medfører store gener for børnene.

Men kan der ikke gøres noget ved vaccinen, så vi undgår allergi?

Desværre ikke lige nu, for der forskes ikke i alternativer til det aluminium i vaccinen, som er årsag til de allergiske reaktioner.

Nils Strandberg Pedersen, administrerende direktør for Statens Serum Institut, som producerer vaccinen, fortæller til Berlingske, at aluminiums rolle som hjælpestof ikke kan erstattes af andre hjælpestoffer. Andre stoffer er ikke nær så effektive og har flere bivirkninger, og der foregår pt. ikke forskning i udskiftning af aluminium i Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinen.

Artiklen fortæller ikke over hvor mange år, de 373 personers sager fordeler sig på – men med 160.000 årlige vacciner, så er 373 ikke et overvældende antal, mener Nils Strandberg Petersen.