Foreningen Forældre og Fødsel ser gerne at vordende og nybagte forældre kommer med deres stemme i forhold til den gode fødsel, når der skal kigges på vilkårene for de fødende.

Forleden var der åbent samråd med sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) hvor der var fokus på de fødendes vilkår. Ministeren skulle give en afklaring på, om vilkårene for de fødende matcher Sundhedsstyrelsens anbefalinger og om tilbuddene kan klare endnu mere travlhed på fødegangene som det forventes under sommerens babyboom.

Ved samrådet henviste ministeren til Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) – Fødende 2015, der vidner om, at de fødende generelt er tilfredse med fødselsforløbet.

Men både Jordemoderforeningen og Forældre og Fødsel mener, at tallene fra LUP - Fødende 2015, er misvisende fordi tallene kan være et resultat af, at kvinderne når de besvarer spørgeskemaet et par måneder efter fødslen, har lagt fødslen godt og grundigt bag sig og nu sidder med deres lille vidunder i armene, samt, at kvinderne ikke selv er bevidste om, om fødselsforløbet var præget af for lidt viden hos dem selv, for stor usikkerhed, for meget travlhed hos personalet, for lidt rådgivning i forhold til ammestart m.v. Samtidig med, opleves det som normen, at der laves indgreb under fødslen, det vil sige; kvinden ved ikke, at det kan være anderledes.

LUP fødende 2015 dokumenterer, at forældre generelt er usikre på ernæringen, når de udskrives fra hospitalet. 

Forældre og Fødsel som er representant for de fødende og som var tilhørere ved samrådet, savnede forældrenes stemme i debatten. De skriver på deres facebookprofil: "Efter dagens samråd må vi erkende, at forældrenes stemme i denne debat var savnet. Jordemoderforeningen gør et fantastisk stykke arbejde, men vi, som forældre, må stå sammen med dem - for det er også os, det handler om"

Og de fortsætter i artiklen Forældre og Fødsels kommentar til dagens samråd med sundhedsministeren: "..Det er os, de fødende kvinder, det handler om. ..For det er os, der skal ligge krop til det, der lige nu må kunne betegnes, som mildest talt uhensigtsmæssige forhold. Det er os, der risikerer at skulle overflyttes midt i en fødsel, og i yderste konsekvens måske ud på en 40 minutternes taxatur, med veer, som vi kunne læse for nyligt i Politiken. Det er os, der risikerer at stå med en fødsel, der går i stå på grund af stress fordi hormonbalancen forstyrres ved overflytningen. Det er os, der derfor risikerer ve-drop, uønskede epiduralblokader og kejsersnit, som en direkte konsekvens af den manglende ro og tryghed under ve-arbejdet. Og det er os der skal bære på fødselsoplevelsen resten af livet."

Der er ingen tvivl om, at sundhedspersonalet på fødestederne gør mere end deres ypperste med de ressourcer, de har til rådighed, for at give de fødende de bedst mulige forhold. Men Forældre og Fødsel mener, at det er alarmerende, at det personale, der skal passe på de fødende i en sårbar situation, er presset ud i forhold, der er så kritiske at arbejdstilsynet påtaler det.

Ansvarsfordelingen

Regionerne hævder, at de mangler 1,5 mia, før de kan leve op til kravene på sundhedsområdet.

I samrådets debat om ansvarsfordeling påpegede Susanne Eilersen (DF) ifølge Forældre og Fødsel, at regionernes selvbestemmelse udvasker gennemsigtigheden og ligheden i tilbud til de fødende. Det skyldes, at der kan være store regionale forskelle på brugen af blandt andet Kendt Jordemoderordning, brugen af fødselsklinikker og hjemmefødselsordninger mv.

Derfor mener Forældre og Fødsel også, at debatten om økonomiske bevillinger og de øremærkede midler er helt central. 

Læs også: Fødende kvinders vilkår - åbent samråd

Formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, kritiserer sundhedsøkonomerne for at opstille et helt misvisende regnestykke, når de argumenterer for, at der ikke er behov for flere jordemødre på fødegangene rundt om i landet. Der er ganske vist færre fødende og flere jordemødre i fastansættelser i dag, men det stigende antal arbejdsopgaver og langt flere komplicerede fødsels- og efterfødselsforløb kræver flere hænder, hvis vi skal undgå nedslidte jordemødre og traumatiske fødsler, siger Lillian Bondo til Altinget.

Det ser da ellers godt ud på papiret, at der i dag er flere jordemødre pr fødende, end der var for nogle år siden. De faldende fødselstal betyder, at regeringen ikke behøver at tilføre fødeafdelingerne flere penge, for der er jo ikke behov for det, når der er færre og færre kunder i butikken. Sådan er logikken hos de sundhedsøkonomer, der vejleder regeringen i fordelingen af de sparsomme ressourcer, der er øremærket til sundhedssektoren.

Men så enkelt er det bare ikke, siger Lillian Bondo. Det er helt misforstået, og det viser, hvor lidt viden om hverdagen på en fødegang, sundhedsøkonomerne har. Jordemødrene løber i dag hurtigere end nogensinde, selvom regnestykket med flere jordemødre og færre fødende ser simpelt ud.

Årsagerne til, at jordemødrene i den grad har brug for flere hænder og ressourcer i dag, er:

1: De udfører langt flere arbejdsopgaver i dag, end de gjorde tidligere. Både ved skriveborde med registrering og administration, men også med et øget antal indlæggelser af gravide, ultralydsundersøgelser og barselsarbejde. Dermed kan man ikke udregne en jordemoders arbejde ved blot at dividere med antallet af fødende – de bruger tid på mange andre ting.

Fra mange sider kommer der nu vidnesbyrd efter vidnesbyrd fra frustrerede pædagoger, der slider sig selv op i forsøget på at gøre deres job. Nærværet har vanskelige kår i danske institutioner. Gruppen af professionelle omsorgspersoner, som skal tage sig af danske børn i størstedelen af deres vågne timer, har alt for længe råbt vagt i gevær. Elastikken kan ikke strammes mere. Vi har effektiviseret og uddannet og lavet læreplaner – men nærvær, det kræver flere hænder, end der er til rådighed nu.

I et debatindlæg i Politiken skriver en frustreret vuggestuepædagog, Cindie Christoffersen, om sin morgen med den 1,5 årige Johannes. Hun tager imod ham i fred og ro som et af de første børn på stuen. Det er tidligt om morgenen, moderen skal af sted før morgentrafikken, men der er ro på i institutionen, og pædagogen kan nusse om Johannes. Men lige så snart der kommer flere og flere børn, begynder manglen på hænder at vise sig.

Med eksemplet fra morgenafleveringssituationen viser Cindie os, hvordan børnene må parkeres og forsøgt selv-underholdt, mens de kun 2 ansatte haste-trøster det ene barn efter det andet. Der er ikke tid eller ro eller skød nok til at tage ordentligt og kærligt imod alle børn, selvom mange af dem bliver kede af det, når forældrene skal sige farvel i al hast på vej videre på job.

Gråd og snøften over at blive efterladt på gulvet med en bamse er hverdag i danske institutioner, fordi vi ikke er nok personale, skriver Cindie.

Der er for mange tidspunkter, hvor det er ren overlevelse. Hun peger på, at vi som samfund bør prioritere mere omsorg og tid til trøst og ro for vores yngste, hvis vi gerne vil have, at de vokser op til at blive aktive medborgere. Deres sociale og individuelle udvikling skal sættes højere op på prioriteringslisten, for børn skal ikke overlades til sig selv, skriver hun.

De drøner rundt for at nå rundt om alle de fødende, og der er ikke tid til at følge de korrekte procedurer i løbet af en vagt. Jordenmødrene er nedslidte og stressede. Arbejdstilsynet har været på besøg på Odense Universitetshospital, og det var ikke et kønt syn, der mødte dem, fortæller rapporten.

På en fødegang er det umuligt at forudse, hvor mange fødende, der kommer ind i løbet af en jordemodervagt. Fødsler er uforudsigelige, og der er hverken tegn i sol eller måne på, om 10 eller 100 kvinder går i fødsel lige om lidt. Det er arbejdsvilkårene for jordemødre, at der er et element af uforudsigelighed, og sådan har det altid været. Det ligger i fødegangens DNA, fortæller Chefjordemoder på Odense Universitetshospital, Anette Frederiksen.

Men interviews med de ansatte på fødegangen samt interviews med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelse, som Arbejdstilsynet har udført i forbindelse med deres vurdering af afdelingen, fortæller om voldsomt pressede medarbejdere, der oplever at græde af udmattelse og utilstrækkelighed. Når de opgaver, der skal løses, alle er af så afgørende betydning for de fødende og ikke mindst for de spæde små børn, er det meget frustrerende at måtte droppe nogle opgaver for at nå at udføre andre.

Der er mange mere medicinske og mekaniske opgaver, som af hensyn til sikkerheden og sundheden for mor og barn skal udføres af jordemødrene i tiden op til, under og efter fødslen. Men en af hovedopgaverne for denne faggruppe er at skabe tryghed. Det er en af de vigtigste elementer i en god og sikker fødsel. Og når der er for travlt til at skabe tryghed, resulterer det i flere komplikationer, ligesom det slider voldsomt på jordemødrene selv. Derfor begræder tillidsrepræsentanten på afdelingen, Lene Møller Andersen, at jordemødrene fx ikke har tid til at tage ordentligt imod de fødende, der kommer ind.

Indholdet af denne artikel kommer delvist eller i sin helhed fra foreningen Forældre og Fødsel. Foreningen arbejder bl.a. for bedre vilkår på fødeområdet, yder gratis ammerådgivning og repræsenterer brugerne af svangreomsorgen både overfor politikere og forskellige fora. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem for kun 30 kr. om måneden.

Svigt i sundhedssystemet under graviditet og fødsel fordrer handling, ikke passivitet. Lektor Marie Hald Thisted og hendes kollegaer reagerer på over 120 vidnesbyrd, der kaster lys over smertelige oplevelser af svigt. Analyserne afslører fem gennemgående temaer, der kaster et skarpt lys over de berørtes lidelser – fra manglende omsorg til overgreb mod egen krop.

"Konsekvensen af oplevelsen af svigt er for stor til at man kan tillade sig at gøre ingenting", siger lektor Marie Hald Thisted, som sammen med to kollegaer, har analyseret de over 120 vidnesbyrd Forældre og Fødsel i 2020/2021 indsamlede fra fødende, der havde oplevet svigt fra sundhedssystemet i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel.

Indsamlingen af vidnesbyrd resulterede i hundredevis af siders materiale, som kan fortælle os om hvad der er spil, når kommende og nye familier oplever svigt. Materialet brugte vi som grundlag for at stille borgerforslaget om rettigheder til fødende, i debatindlæg, og på en temadag om kulturen i svangreomsorgen. Men vi ønskede også en systematisk og videnskabelig analyse af materialet. Det har en gruppe forskere fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) nu gennemført, og vi har talt med lektor Marie Hald Thisted om deres fund, som blandt andet er disse fem temaer, som kendetegner oplevelserne af svigt:

• Manglende anerkendelse og omsorg
• Nedsættende verbale og nonverbale udtryk
• Indgreb og undersøgelser uden samtykke
• At blive overladt til sig selv
• Udfordrede fysiske rammer

Læs det fulde interview og find link til publikationen her.

Følg også med på vores sociale medier, hvor vi den kommende tid vil poste opslag om hvert enkelt tema fra analysen af de indsamlede vidnesbyrd.

Igen i år har de danske fødegange været ramt af ekstrem travlhed på grund af undernormering, ubesatte stillinger og utilstrækkelig forberedelse på sommerens højsæson for både ferie og fødsler. En travlhed, som har konsekvenser for både fødende og personale.  

Lina Aziza mistede sin søn Musa i juli måned, hvor flere tiltag i forbindelse med hendes igangsættelse blev udsat, angiveligt på grund af travlhed.

 "Travlhed må ikke koste liv" Sådan indleder Lina Aziza sit opslag på sociale medier, som hun postede den 12. juli, tre dage efter hun havde født sin søn, som døde i hendes mave fredag den 7. juli.

Lina var om tirsdagen blev sat i gang med lægemidlet Angusta og blev sendt hjem for at afvente veer. Onsdag begynder pillerne så småt at virke, hun kommer ind til tjek, og får en tid til at få taget vandet torsdag kl. 9.30.
Natten mellem onsdag og torsdag begynder veerne og hun kommer ind på fødemodtagelsen tidligt torsdag morgen, hvor hun undersøges indvendigt og med CTG, og får besked på at komme tilbage kl. 9.30 til den planlagte aftale.
Aftalen forsinkes, veerne går i stå og planen ændres flere gange i løbet af dagen, og Lina sendes endnu engang hjem og får besked på at møde ind kl. 12.00 fredag for at få taget vandet.
Fredag morgen starter med at Lina mærker sin søn sparke, men på vej til hospitalet er maven stille, og da hun kommer ind på fødegangen, kan man ikke længere finde hjertelyd. Hun skriver i opslaget, at:

Jordemødrene bekræfter overfor mig og min mand, mens de er meget kede af det og beklager at det er sket, at grunden til at de ikke overvågede os da jeg kom ind med veer, og at jeg ikke fik taget vandet dagen forinden er grundet travlhed. 

Linas opslag gik viralt med mere end 6.000 delinger og historien blev taget op af flere medier. Regionen kan ikke bekræfte at travlhed var en medvirkende årsag til dødsfaldet, det vil en nærmere analyse af hændelsesforløbet vise om det var. 

Uanset hvad der er den endelige årsag til Musas død, viser Linas oplevelse en uacceptabel travlhed. Det bekræftes også af jordemødrenes tillidsrepræsentant på Hvidovre Hospital, som til Go' morgen Danmark kunne fortælle, at de op til uge 30 stod med 63 udækkede vagter ud af 210, og som til Femina beskrev et arbejdsmiljø som føltes som at stå i en krigszone.

Siden blev vikarstoppet på Hvidovre og Herlev Hospital suspenderet, men om det lykkedes at få besat alle vagter, ved vi ikke. 

Forældre og Fødsel kræver politisk handling

Linas historie er endnu et vidnesbyrd om et system, der ikke hænger sammen. Et ubærligt og uacceptabelt svigt, som skete trods advarsler og forsikringer om at patientsikkerheden har "højeste prioritet", som de ansvarlige politikere i Region Hovedstaden svarede til vores bekymringshenvendelse i efteråret sidste år.

Historien er desværre ikke enestående. Det er sket før og vil ske igen, hvis ikke der snart bliver sat ind med virksomme og tilstrækkelige løsninger.

Forkvinde Mie Ryborg-Larsen har i et debatindlæg bragt i Politiken den 2. august, beskrevet hvad der skal til:

Vi kræver, at de politisk ansvarlige på Christiansborg og i regionerne tager ansvaret på sig og sætter handling – ægte handling – bag det, de tilsyneladende alle sammen er enige om: At det skal være sikkert og trygt at føde i Danmark.

Handlingsplanen er klar: 

1. Hæv grundnormeringen på fødestederne
2. Hæv lønnen
3. Indfør rettigheder til fødende
4. Organiser området efter faglige anbefalinger og familiernes behov
5. Finansier området, så det kan leve op til de første 4 punkter

En tilstrækkeligt bemandet og optimalt organiseret svangreomsorg kan ikke redde alle børn. Men det kan sikre, at ekstrem travlhed ikke forhindrer sundhedspersonalet i at udføre deres arbejde fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt på landets fødegange. Raske babyer skal ikke dø på grund af travlhed i Danmark. Løs det!

Læs det fulde indlæg på vores hjemmeside her.

Massiv deling og støtte berører Lina

Vi har været i kontakt med Lina i forbindelse med delingen af hendes opslag og brugen af hendes historie i debatindlægget, og har også talt med hende om hvilken betydning opmærksomheden har haft for hende:

Reaktionerne har betydet, at jeg er blevet bekræftet i at det berører alle, og det gør mig så taknemmelig, at opslaget er blevet delt så viralt som det er, for det var aldrig nået så langt ud, uden alle de mennesker i Danmark bag skærmen, som er berørte og enige i at dette aldrig burde være sket. Vores historie bekræfter desværre endnu engang det, som jordemødre har råbt højt om i årevis.
Jeg har kastet bolden op i luften ved at fortælle åbent om vores historie, men befolkningen greb den og førte debatten videre. Det er jeg meget rørt og dybt taknemmelig over.

Den massive støtte og opbakning, har også givet Lina indblik i mange andres fødselsberetninger, og det har ikke været rar læsning:

Jeg blevet meget overrasket og skræmt over alle de fødselsberetninger, jeg har modtaget, hvor jeg hurtigt kan konstatere, at vores historie ikke står alene.

Lina fortæller, at hun har fået beskeder fra mange, som har oplevet travlheden både på fødegangen, men også på barselsgangen. Det er beretninger om fødsler, som pludselig blev traumatiske oplevelser både for den fødende kvinde, for fødselspartneren og for de små børn, som bliver bragt til verden gennem en stressfyldt og kaotisk fødsel. Det er fortællinger om fødsler, som kunne være endt grueligt galt, og desværre også mange fødsler som endte galt, på baggrund af travlheden og manglende hænder på fødegangene. 

Det arbejde I laver hos Forældre og Fødsel, betyder alverden for mig, og det kunne jeg også kun forestille mig at det gør for andre. Både for sundhedspersonalet som i årevis har råbt op, men også for kommende forældre, gravide og små babyer der i fremtiden vil takke jer for at kæmpe kampen for vores alles fremtid og håb om bedre forhold.
I kæmper en kamp og trækker i nogle tråde, som jeg ikke har mulighed for eller kompetencerne til at kunne handle på. 

Lina håber, at den kamp, der kæmpes, vil skabe store forandringer i fremtiden, i vores lille velfærdssamfund i Danmark.