"Bvadr, det kan jeg ikke li'": Som forælder har du sikkert oplevet, hvordan en hyggelig aften ved spisebordet kan udarte sig til skænderi, skrig og skrål.

Mange børn er kræsne, og ligeså mange forældre har ingen idé om, hvad de skal gøre ved det.

Det behøver imidlertid ikke være så svært at få børnene til at spise både broccoli og andre sunde sager. Familierådgiver Camilla Justesen giver her tre gode tip til dig med kræsne børn.

 

Tip 1: Anret maden som en lækker børnebuffet

 

Tip 2: Undgå at rejse jer under måltidet

 

Tip 3: Lav en liste over mad, børnene kan lide

Det sker ofte i familier med små børn, at aftensmåltiderne kører af sporet. Måske nægter jeres lille tumling at spise, spiser meget selektiv, kaster med maden, eller andre ting der kan gøre det at spise til et mareridt.

For det bliver meget hurtigt udmattende og frustrerende for alle parter, når det ikke fungerer ved middagsmåltiderne, for måltidet skal jo netop danne ramme for hyggeligt samvær og tid til hinanden.

Der kan være flere årsager til, at måltiderne er kørt af sporet, men I kan højst sandsynligt få rettet op på det igen, ved at være opmærksom på følgende:

• Hold fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at, barnet har appetit og er parat til at spise, når I sætter jer ved bordet.
• Skab en hyggelig stemning omkring bordet. Undgå diskussioner og irettesættelser. Tænk positivt, tal positivt, vær rolig. Det skal være hyggeligt og motiverende for barnet at spise.
• Giv så vidt muligt, altid barnet alle måltider ved bordet, så barnet ved, at det er der man spiser.

• Undgå omvendt at give barnet mellemmåltider i hånden mens barnet leger, for så vil barnet naturligt tro at leg og mad hører sammen.
  
  

   
   

• Hold fast i de små regler I skaber og har, f.eks., at barnet får vasket hænder, selv kravler op i sin høje stol, sætter sig ved bordet, spiser der, får tørret hænder bagefter, selv tørrer sig om munden og lignende. Forudsigelighed giver ro og tryghed hos barnet.

• Giv gerne barnet maden adskilt, f.eks. på en tallerken som er opdelt i rum. Hermed kan barnet lettere overskue hvad det spiser.

• Sørg altid for, at der mindst er en ting på tallerkenen, som barnet er glad for. Det vil lette barnet i at begynde at spise, og når først barnet er i gang, glider der også andet ned.

• Vil man introducere nye madvarer er det altid en god idé at give barnet noget som det godt kan lide og servere en enkelt ny ting ved siden af.

• Hvis der er problemer i familien vil det for det lille barn ofte gå ud over appetitten. Børn reagerer promte på dårlige stemninger ved ikke at ville spise. Det kan være en måde for barnet at fortælle, at det ikke trives.

• Der kan også være andre årsager til at barnet ikke vil spise, f.eks svamp i barnets mund, eller tandfrembrud, hvor det gør ondt på barnet at spise. 

Læs også: Ro ved middagsbordet

 

Måltidet handler alt for ofte om, hvad vores børn spiser, og hvordan de spiser. Vi glemmer det vigtigste: Stemningen – og hvordan vi har det. 

Måltidet i familien kan hurtigt komme til at handle om andet end mad. Alt, hvad der er af små konflikter, sårede følelser eller ubalancer i familien lander ofte på middagsbordet.
 Så middagsbordet er et godt sted at tage temperaturen på sin familie og få svar på, hvordan har vi det egentlig sammen for tiden? 

Når vi krydrer følelserne fra dagen med forventningerne om, hvad der er sundt og godt at spise, hvor meget og hvor lidt, samt hvordan vi skal spise, helst pænt og mens vi sidder stille, er der alt for mange forventninger, værdier og behov i spil.

Det er næsten dømt til at fejle på forhånd, og derfor bliver det ofte svært for både børn og voksne at nyde måltidet og al den mad, vi har brugt tid på at lave. 

Spørgsmålet:

”Hvordan vil vi gerne have det, når vi sætter os til bords?”

– er derfor relevant at stille sig selv.
 
Måltidet er ofte et sted, hvor børn udtrykker mistrivsel ved ikke at ville spise, ikke gide at snakke eller sidde ved bordet ret længe. Når børn lukker munden i eller ikke vil sidde med ved bordet, er det tid til at lytte efter og tænke grundigt over, hvad der kan være grunden til, at barnet føler, det er nødt til at gøre sådan.

Det er nemlig et signalflag.

Der kan være mange grunde til, at børn ikke vil spise eller deltage i det fælles måltid. Nogle af dem kan findes i alt det, der ofte bliver sagt rundt om bordet til børn fx:

"Sæt dig så op. Sid nu stille. Ti stille, når vi spiser. Tag det nu roligt, du skal nok få. Hold så op med at skændes ved bordet. Lad være med at snak med mad i munden. Må vi andre også få lov at være her? Smag nu lige på det, før du siger, at du ikke kan lide det. Hvorfor kan du ikke sidde stille bare et øjeblik? Spis lige en kartoffel mere. Hvis du ikke spiser op, så får du ingen dessert. Det er da utroligt, at man ikke kan få lov at spise sin mad i ro. Hvor tror du, du skal hen? Du skal ingen steder, før du har spist op. Hvad hedder det, når man går fra bordet? "
 
Når vi som forældre bliver så optaget af hvad, hvor lidt/meget og hvordan vores børn spiser, glemmer vi at se og høre, hvordan barnet har det lige nu. Vi glemmer også os selv, og hvordan vi egentlig gerne vil have det, mens vi sidder, denne ene gang om dagen sammen med vores familie. Vi glemmer relationen.
 
”Måltidet er ikke det rette sted at opdrage og ændre sine børn. Som voksne ved vi selv, hvor ubehageligt det er at blive stirret og rettet på, mens vi spiser. Vi mister både appetitten og lysten til at være sammen med den, der gør det.”


Hvorfor gør vi det egentlig?

Fordi vi bliver automatiserede. Vi får ikke rigtig mærket efter og lyttet til, hvad vi selv siger, og hvordan det må være at høre på. Vi kopierer ofte blot det, vi selv fik af vide som børn omkring middagsbordet.

Derfor er det så værdifuldt for familien at give det fælles måltid et eftersyn og få spurgt os selv om de omstændigheder og holdninger, der sætter rammen om det fælles måltid overhovedet skaber nogle betingelser, der giver os lyst til at spise? Eller om vi i højere grad mister appetitten?

 Er det med andre ord rart at sidde om middagsbordet hjemme hos jer? 

Og hvad skal der eventuelt justeres på?

Opdragelse og bordmanerer handler dels om, at vores børn skal kunne være omgængelige i familien i al almindelighed og om, at andre skal kunne være sammen med vores børn.

Dels handler det om, at vi gerne vil kunne tage vores børn med på restaurant eller på besøg og vide, at vores børn kan finde ud af at sidde ordentligt ved bordet.

Det er som forældre vores ansvar at sikre, at barnet kan dette.

Når det er sagt, bør opdragelse i bordmanerer selvfølgelig altid tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Men hvad kan man forvente sig af barnet?

 

Under to år

Små børn under 2 år spiser med alle sanser og eksperimenterer med maden. Derfor er det også begrænset, hvor mange bordmanerer man kan give børn under 2 år.

Børn der har fået lov til at lege og undersøge mad, spise med hænderne osv. vil ofte spise pænere, når de bliver ældre end børn som aldrig har fået lov, men det er selvfølgelig en balancegang.

På den ene side er det vigtigt, at barnet får tilfredsstillet sin trang til at udforske. På den anden side, er det vigtigt, at barnet spiser maden, og ikke konstant smider maden på gulvet, maser maden ud mellem fingerne, eller hamrer tallerkenen i bordet. Vi har alle bestemte regler omkring vores måltider, som barnet skal kende.

 

Trangen kan mættes

Det man kan gøre for det mindre - og meget eksperimerende barn, er at sørge for, at barnet især får tilfredsstillet sin trang til at eksperimenterer når barnet ikke skal spise.

Det vil sige; hvis barnet konstant sidder og hamrer tallerkenen i bordet, kan du give barnet lov til at hamre på gryder og andre ting i en periode indtil barnet mister fascinationen for de forskellige lyde.

Eller hvis barnet f.eks altid leger med maden, har barnet brug for, i en periode at mærke og smage på forskellige konsistenser f.eks., når det hjælper dig med at lave mad, eller f.eks med at bage boller. Giv barnet lidt dej at fingererer med, en skål vand at pjaske i, nogle druer i et glas vand, lidt havergryn på bordpladen, osv.

 

Vær positiv i dine irettesættelser

Sig f.eks "Maden skal i munden, sådan! Det var godt!"  Ved en positiv tilgang, får du det hurtigst som du vil havde det. Ros barnet, for det barnet gør rigtigt og for det du gerne vil have mere af.

Bliver barnet ved, må du konstatere overfor barnet, at det er færdigt ved bordet og handle på det.

Læs også: Gør spisesituationerne lettere

 

Lad barnet hjælpe til

Allerede fra barnet er omkring 1½ år, kan det hjælpe til.

Barnet kan f.eks være med til at dække bord, bære sin tallerken og kop til bordet og fra bordet, ligesom barnet kan være med til at lave mad.

Det er selvfølgelig de simple ting som f.eks. at putte salat, agurk, tomat osv. i skålen, prøvesmage maden, eller som nævnt være med til at bage boller mv.

Jo mere barnet inddrages fra start, jo mere naturligt falder det for barnet at;  "vi hygger os med noget vi er fælles om" - og dermed vil barnet naturligt også have større lyst til at deltage og være ved bordet, når der skal spises.