"Bvadr, det kan jeg ikke li'": Som forælder har du sikkert oplevet, hvordan en hyggelig aften ved spisebordet kan udarte sig til skænderi, skrig og skrål.

Mange børn er kræsne, og ligeså mange forældre har ingen idé om, hvad de skal gøre ved det.

Det behøver imidlertid ikke være så svært at få børnene til at spise både broccoli og andre sunde sager. Familierådgiver Camilla Justesen giver her tre gode tip til dig med kræsne børn.

 

Tip 1: Anret maden som en lækker børnebuffet

 

Tip 2: Undgå at rejse jer under måltidet

 

Tip 3: Lav en liste over mad, børnene kan lide

Det sker ofte i familier med små børn, at aftensmåltiderne kører af sporet. Måske nægter jeres lille tumling at spise, spiser meget selektiv, kaster med maden, eller andre ting der kan gøre det at spise til et mareridt.

For det bliver meget hurtigt udmattende og frustrerende for alle parter, når det ikke fungerer ved middagsmåltiderne, for måltidet skal jo netop danne ramme for hyggeligt samvær og tid til hinanden.

Der kan være flere årsager til, at måltiderne er kørt af sporet, men I kan højst sandsynligt få rettet op på det igen, ved at være opmærksom på følgende:

• Hold fast i nogenlunde faste spisetider, så du er sikker på at, barnet har appetit og er parat til at spise, når I sætter jer ved bordet.
• Skab en hyggelig stemning omkring bordet. Undgå diskussioner og irettesættelser. Tænk positivt, tal positivt, vær rolig. Det skal være hyggeligt og motiverende for barnet at spise.
• Giv så vidt muligt, altid barnet alle måltider ved bordet, så barnet ved, at det er der man spiser.

• Undgå omvendt at give barnet mellemmåltider i hånden mens barnet leger, for så vil barnet naturligt tro at leg og mad hører sammen.
  
   

• Hold fast i de små regler I skaber og har, f.eks., at barnet får vasket hænder, selv kravler op i sin høje stol, sætter sig ved bordet, spiser der, får tørret hænder bagefter, selv tørrer sig om munden og lignende. Forudsigelighed giver ro og tryghed hos barnet.

• Giv gerne barnet maden adskilt, f.eks. på en tallerken som er opdelt i rum. Hermed kan barnet lettere overskue hvad det spiser.

• Sørg altid for, at der mindst er en ting på tallerkenen, som barnet er glad for. Det vil lette barnet i at begynde at spise, og når først barnet er i gang, glider der også andet ned.

• Vil man introducere nye madvarer er det altid en god idé at give barnet noget som det godt kan lide og servere en enkelt ny ting ved siden af.

• Hvis der er problemer i familien vil det for det lille barn ofte gå ud over appetitten. Børn reagerer promte på dårlige stemninger ved ikke at ville spise. Det kan være en måde for barnet at fortælle, at det ikke trives.

• Der kan også være andre årsager til at barnet ikke vil spise, f.eks svamp i barnets mund, eller tandfrembrud, hvor det gør ondt på barnet at spise. 

Læs også: Ro ved middagsbordet

 

Måltidet handler alt for ofte om, hvad vores børn spiser, og hvordan de spiser. Vi glemmer det vigtigste: Stemningen – og hvordan vi har det. 

Måltidet i familien kan hurtigt komme til at handle om andet end mad. Alt, hvad der er af små konflikter, sårede følelser eller ubalancer i familien lander ofte på middagsbordet.
 Så middagsbordet er et godt sted at tage temperaturen på sin familie og få svar på, hvordan har vi det egentlig sammen for tiden? 

Når vi krydrer følelserne fra dagen med forventningerne om, hvad der er sundt og godt at spise, hvor meget og hvor lidt, samt hvordan vi skal spise, helst pænt og mens vi sidder stille, er der alt for mange forventninger, værdier og behov i spil.

Det er næsten dømt til at fejle på forhånd, og derfor bliver det ofte svært for både børn og voksne at nyde måltidet og al den mad, vi har brugt tid på at lave. 

Spørgsmålet:

”Hvordan vil vi gerne have det, når vi sætter os til bords?”

– er derfor relevant at stille sig selv.
 
Måltidet er ofte et sted, hvor børn udtrykker mistrivsel ved ikke at ville spise, ikke gide at snakke eller sidde ved bordet ret længe. Når børn lukker munden i eller ikke vil sidde med ved bordet, er det tid til at lytte efter og tænke grundigt over, hvad der kan være grunden til, at barnet føler, det er nødt til at gøre sådan.

Det er nemlig et signalflag.

Der kan være mange grunde til, at børn ikke vil spise eller deltage i det fælles måltid. Nogle af dem kan findes i alt det, der ofte bliver sagt rundt om bordet til børn fx:

"Sæt dig så op. Sid nu stille. Ti stille, når vi spiser. Tag det nu roligt, du skal nok få. Hold så op med at skændes ved bordet. Lad være med at snak med mad i munden. Må vi andre også få lov at være her? Smag nu lige på det, før du siger, at du ikke kan lide det. Hvorfor kan du ikke sidde stille bare et øjeblik? Spis lige en kartoffel mere. Hvis du ikke spiser op, så får du ingen dessert. Det er da utroligt, at man ikke kan få lov at spise sin mad i ro. Hvor tror du, du skal hen? Du skal ingen steder, før du har spist op. Hvad hedder det, når man går fra bordet? "
 
Når vi som forældre bliver så optaget af hvad, hvor lidt/meget og hvordan vores børn spiser, glemmer vi at se og høre, hvordan barnet har det lige nu. Vi glemmer også os selv, og hvordan vi egentlig gerne vil have det, mens vi sidder, denne ene gang om dagen sammen med vores familie. Vi glemmer relationen.
 
”Måltidet er ikke det rette sted at opdrage og ændre sine børn. Som voksne ved vi selv, hvor ubehageligt det er at blive stirret og rettet på, mens vi spiser. Vi mister både appetitten og lysten til at være sammen med den, der gør det.”


Hvorfor gør vi det egentlig?

Fordi vi bliver automatiserede. Vi får ikke rigtig mærket efter og lyttet til, hvad vi selv siger, og hvordan det må være at høre på. Vi kopierer ofte blot det, vi selv fik af vide som børn omkring middagsbordet.

Derfor er det så værdifuldt for familien at give det fælles måltid et eftersyn og få spurgt os selv om de omstændigheder og holdninger, der sætter rammen om det fælles måltid overhovedet skaber nogle betingelser, der giver os lyst til at spise? Eller om vi i højere grad mister appetitten?

 Er det med andre ord rart at sidde om middagsbordet hjemme hos jer? 

Og hvad skal der eventuelt justeres på?

 
Et godt måltid er en skønsom blanding af god nærende mad, engagement, nære relationer, sanseoplevelser, æstetik og uforudsigelige menneskelige følelser og stemninger.

Det betyder, at der er stor forskel fra familie til familie på, hvad vi oplever som et vellykket måltid, både hvad angår mad og samvær.

Spiser vi for at overleve? Eller lever vi for at spise?

Sådan som vi gør én ting, gør vi ofte alt andet.

Så hvis måltidet foregår i et hektisk tempo som noget, der bare skal overstås, vil stemningen om bordet afspejle den mangel af kvalitet og nærvær, som kendetegner overlevelsen og ikke livet.
 

Hvad er et godt måltid for jer i jeres familie? 
 
Vil I eksempelvis skabe en kultur i familien, hvor alle bliver siddende til alle er færdige med at spise?

Og hvis ja, hvorfor?

Skal det være fordi, det er en norm som vi bare retter os efter, eller fordi børnene finder det meningsfuldt og rart at sidde der?

Gælder samme norm for voksne?

Også når telefonen ringer eller en mail tikker ind?

Eller hvis mor er ved at være sent på den til en venindeaften eller et møde?

Kan man få lov at gå fra bordet, hvis man spørger?

Og er der forskel på svarerne alt efter, om man er 3, 13 eller 35 – eller efter om man har spist meget eller lidt?

Hvad nu, hvis man slet ikke er sulten, skal man så sidde med?

Lige så vigtige disse spørgsmål er, lige så sjældent er det, at vi rent faktisk får taget stilling til, hvad vi vil, og hvad vi synes, der er vigtigt i vores familie, også når det handler om måltidet. 
 

Klarhed giver tryghed

Derfor er det vigtigt at reflektere over sine svar på disse spørgsmål. Og flere til, så vi som forældre har en klarhed omkring, hvad vi gerne vil. Ikke fordi, det så død og pine altid skal være sådan, men for at undgå, at det er ubevidste og gamle normer, der styrer vores måltid og samvær med familien.

Så hvordan skaber vi nogle rammer om måltidet, der rent faktisk giver os lyst til at spise og ikke mindst være sammen? 
 

Invitér til måltidet

En invitation giver nemlig de inviterede friheden til også at sige nej tak. Som en 3 årig pige udtrykte det:

– Man skal kunne sige nej til mad. 

Hvis vi kigger på det fælles måltid som en invitation til medlemmerne i familien, skaber vi nogle helt andre betingelser for vores samvær omkring middagsbordet.

Der er mange ting, der nødvendigvis må elimineres fra måltidet med sådan en holdning.

Som vært er det f.eks. ikke i orden at nedstirre de inviteredes tallerkner, rette på dem eller presse dem til at smage eller spise mere, end de har lyst til. Det ville være uhøfligt.
Samtalen rundt om bordet ville være ligeværdig, og værtsparret ville gøre sit til, at stemningen var god.

Det betyder ikke, at familien ikke er sammen om at lave mad og rydde op, for det kan gæster sagtens deltage i. Det kan ligefrem styrke samhørigheden.

At være inviteret til bords betyder heller ikke, at man ikke kan blive vred og tage en rask diskussion. Det er mor og far, der har værtskabet. Det er dem, der sætter rammen for, hvad der serveres, hvordan det serveres, og hvornår det serveres. Naturligvis med et blik for alle i familien. Og det er mor og far, der lægger stilen og sætter tonen – fordi det er dem, der har ansvaret for relationens kvalitet.

Har vi en værdi, der hedder, at vi gerne vil spise sammen med vores børn og gerne vil lade det være en invitation kan vi sige:

”Det er sådan, at vi gerne vil spise sammen med jer, fordi vi ikke ser jer eller er sammen hele dagen”.


Her får du 7 råd til, hvordan du kan skabe bedre rammer for måltidet i din familie:

1. Fjern øjnene fra deres tallerken.

2. Gør bordet smukt – hvis det er vigtigt for dig.
Lad være med at kommentere på hvad de spiser og hvordan de spiser.

3. Fortæl børnene, at de er velkomne, men om de vil spise eller ej er op til dem.
(Husk, at hvis stemningen er god, kommer de fleste børn efter 5-7 minutter)

4. Hav evt. tegneting og papir stående på bordet, så børnene kan tegne, hvis du gerne vil have, at de bliver siddende. Ofte bliver stemninger løftet, og der kommer gode samtaler.

5. Leg lege: 20 spørgsmål til professoren eller lign.

6. Undgå at gør samtalen til et forhør. Sig noget om dig selv og din dag. Fx: ’Ved i hvad jeg oplevede i dag’ eller ’Jeg havde et virkeligt sjovt/mærkeligt møde i dag’.

7. Hvert 10. måltid kan du sige, hvad du gerne vil have. Fx, at du gerne vil have at dit barn bruger sin gaffel, lukker munden når de tygger, koncentrerer sig om at holde på sit glas osv. Og herfra er de andre måltider træning, hvor de øver sig i fred og ro.


I mange familier er aftensmåltidet det eneste tidspunkt på dagen, hvor alle er samlet. Det kan som nævnt netop derfor være af stor betydning for os, at det er hyggeligt og giver os indblik i, hvordan dagen er gået for os hver især.

Men så opstår der måske en konflikt, og den konflikt kan komme til at ødelægge den forestilling, vi havde om, hvordan det skulle være.
Livet i familien er uforudsigeligt, og det bekræfter os blot i, at den er levende. Det er først, når vi favner uforudsigeligheden og møder vores familie, hvor den er, at det bliver nemmere at være sammen og lære hinanden at kende som dem, vi er uden pres og tvang.

Nogle dage går snakken ubesværet og humøret er højt, og andre gange er vi trætte og mere indadvendte. Det er lige præcis sådan, det er at være en familie.

Når vi lader det fælles måltid være en invitation, er der mange konflikter, der vil forsvinde fra bordet, og det giver en større ro og lyst til at indtage den mad, som vi er samlet for spise og nyde.

 

 

 

Opdragelse og bordmanerer handler dels om, at vores børn skal kunne være omgængelige i familien i al almindelighed og om, at andre skal kunne være sammen med vores børn.

Dels handler det om, at vi gerne vil kunne tage vores børn med på restaurant eller på besøg og vide, at vores børn kan finde ud af at sidde ordentligt ved bordet.

Det er som forældre vores ansvar at sikre, at barnet kan dette.

Når det er sagt, bør opdragelse i bordmanerer selvfølgelig altid tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Men hvad kan man forvente sig af barnet?

 

Under to år

Små børn under 2 år spiser med alle sanser og eksperimenterer med maden. Derfor er det også begrænset, hvor mange bordmanerer man kan give børn under 2 år.

Børn der har fået lov til at lege og undersøge mad, spise med hænderne osv. vil ofte spise pænere, når de bliver ældre end børn som aldrig har fået lov, men det er selvfølgelig en balancegang.

På den ene side er det vigtigt, at barnet får tilfredsstillet sin trang til at udforske. På den anden side, er det vigtigt, at barnet spiser maden, og ikke konstant smider maden på gulvet, maser maden ud mellem fingerne, eller hamrer tallerkenen i bordet. Vi har alle bestemte regler omkring vores måltider, som barnet skal kende.

 

Trangen kan mættes

Det man kan gøre for det mindre - og meget eksperimerende barn, er at sørge for, at barnet især får tilfredsstillet sin trang til at eksperimenterer når barnet ikke skal spise.

Det vil sige; hvis barnet konstant sidder og hamrer tallerkenen i bordet, kan du give barnet lov til at hamre på gryder og andre ting i en periode indtil barnet mister fascinationen for de forskellige lyde.

Eller hvis barnet f.eks altid leger med maden, har barnet brug for, i en periode at mærke og smage på forskellige konsistenser f.eks., når det hjælper dig med at lave mad, eller f.eks med at bage boller. Giv barnet lidt dej at fingererer med, en skål vand at pjaske i, nogle druer i et glas vand, lidt havergryn på bordpladen, osv.

 

Vær positiv i dine irettesættelser

Sig f.eks "Maden skal i munden, sådan! Det var godt!"  Ved en positiv tilgang, får du det hurtigst som du vil havde det. Ros barnet, for det barnet gør rigtigt og for det du gerne vil have mere af.

Bliver barnet ved, må du konstatere overfor barnet, at det er færdigt ved bordet og handle på det.

Læs også: Gør spisesituationerne lettere

 

Lad barnet hjælpe til

Allerede fra barnet er omkring 1½ år, kan det hjælpe til.

Barnet kan f.eks være med til at dække bord, bære sin tallerken og kop til bordet og fra bordet, ligesom barnet kan være med til at lave mad.

Det er selvfølgelig de simple ting som f.eks. at putte salat, agurk, tomat osv. i skålen, prøvesmage maden, eller som nævnt være med til at bage boller mv.

Jo mere barnet inddrages fra start, jo mere naturligt falder det for barnet at;  "vi hygger os med noget vi er fælles om" - og dermed vil barnet naturligt også have større lyst til at deltage og være ved bordet, når der skal spises.