Min Barsel
Barselsregler, graviditetskalender, fødselsberetninger, nyheder, artikler m.m.

Du er her:min barsel»Samliv»Hvordan vil vi gerne have det, når vi sætter os til bords?
 
 

Hvordan vil vi gerne have det, når vi sætter os til bords?

Skrevet af 
Måltidet handler alt for ofte om, hvad vores børn spiser, og hvordan de spiser. Vi glemmer det vigtigste: Stemningen – og hvordan vi har det. 

Måltidet i familien kan hurtigt komme til at handle om andet end mad. Alt, hvad der er af små konflikter, sårede følelser eller ubalancer i familien lander ofte på middagsbordet.
 Så middagsbordet er et godt sted at tage temperaturen på sin familie og få svar på, hvordan har vi det egentlig sammen for tiden? 

Når vi krydrer følelserne fra dagen med forventningerne om, hvad der er sundt og godt at spise, hvor meget og hvor lidt, samt hvordan vi skal spise, helst pænt og mens vi sidder stille, er der alt for mange forventninger, værdier og behov i spil.

Det er næsten dømt til at fejle på forhånd, og derfor bliver det ofte svært for både børn og voksne at nyde måltidet og al den mad, vi har brugt tid på at lave. 

Spørgsmålet:

”Hvordan vil vi gerne have det, når vi sætter os til bords?”

– er derfor relevant at stille sig selv.
 
Måltidet er ofte et sted, hvor børn udtrykker mistrivsel ved ikke at ville spise, ikke gide at snakke eller sidde ved bordet ret længe. Når børn lukker munden i eller ikke vil sidde med ved bordet, er det tid til at lytte efter og tænke grundigt over, hvad der kan være grunden til, at barnet føler, det er nødt til at gøre sådan.

Det er nemlig et signalflag.

Der kan være mange grunde til, at børn ikke vil spise eller deltage i det fælles måltid. Nogle af dem kan findes i alt det, der ofte bliver sagt rundt om bordet til børn fx:

"Sæt dig så op. Sid nu stille. Ti stille, når vi spiser. Tag det nu roligt, du skal nok få. Hold så op med at skændes ved bordet. Lad være med at snak med mad i munden. Må vi andre også få lov at være her? Smag nu lige på det, før du siger, at du ikke kan lide det. Hvorfor kan du ikke sidde stille bare et øjeblik? Spis lige en kartoffel mere. Hvis du ikke spiser op, så får du ingen dessert. Det er da utroligt, at man ikke kan få lov at spise sin mad i ro. Hvor tror du, du skal hen? Du skal ingen steder, før du har spist op. Hvad hedder det, når man går fra bordet? "
 
Når vi som forældre bliver så optaget af hvad, hvor lidt/meget og hvordan vores børn spiser, glemmer vi at se og høre, hvordan barnet har det lige nu. Vi glemmer også os selv, og hvordan vi egentlig gerne vil have det, mens vi sidder, denne ene gang om dagen sammen med vores familie. Vi glemmer relationen.
 
”Måltidet er ikke det rette sted at opdrage og ændre sine børn. Som voksne ved vi selv, hvor ubehageligt det er at blive stirret og rettet på, mens vi spiser. Vi mister både appetitten og lysten til at være sammen med den, der gør det.”


Hvorfor gør vi det egentlig?

Fordi vi bliver automatiserede. Vi får ikke rigtig mærket efter og lyttet til, hvad vi selv siger, og hvordan det må være at høre på. Vi kopierer ofte blot det, vi selv fik af vide som børn omkring middagsbordet.

Derfor er det så værdifuldt for familien at give det fælles måltid et eftersyn og få spurgt os selv om de omstændigheder og holdninger, der sætter rammen om det fælles måltid overhovedet skaber nogle betingelser, der giver os lyst til at spise? Eller om vi i højere grad mister appetitten?

 Er det med andre ord rart at sidde om middagsbordet hjemme hos jer? 

Og hvad skal der eventuelt justeres på?


 
Et godt måltid er en skønsom blanding af god nærende mad, engagement, nære relationer, sanseoplevelser, æstetik og uforudsigelige menneskelige følelser og stemninger.

Det betyder, at der er stor forskel fra familie til familie på, hvad vi oplever som et vellykket måltid, både hvad angår mad og samvær.

Spiser vi for at overleve? Eller lever vi for at spise?

Sådan som vi gør én ting, gør vi ofte alt andet.

Så hvis måltidet foregår i et hektisk tempo som noget, der bare skal overstås, vil stemningen om bordet afspejle den mangel af kvalitet og nærvær, som kendetegner overlevelsen og ikke livet.
 

Hvad er et godt måltid for jer i jeres familie? 
 
Vil I eksempelvis skabe en kultur i familien, hvor alle bliver siddende til alle er færdige med at spise?

Og hvis ja, hvorfor?

Skal det være fordi, det er en norm som vi bare retter os efter, eller fordi børnene finder det meningsfuldt og rart at sidde der?

Gælder samme norm for voksne?

Også når telefonen ringer eller en mail tikker ind?

Eller hvis mor er ved at være sent på den til en venindeaften eller et møde?

Kan man få lov at gå fra bordet, hvis man spørger?

Og er der forskel på svarerne alt efter, om man er 3, 13 eller 35 – eller efter om man har spist meget eller lidt?

Hvad nu, hvis man slet ikke er sulten, skal man så sidde med?

Lige så vigtige disse spørgsmål er, lige så sjældent er det, at vi rent faktisk får taget stilling til, hvad vi vil, og hvad vi synes, der er vigtigt i vores familie, også når det handler om måltidet. 
 

Klarhed giver tryghed

Derfor er det vigtigt at reflektere over sine svar på disse spørgsmål. Og flere til, så vi som forældre har en klarhed omkring, hvad vi gerne vil. Ikke fordi, det så død og pine altid skal være sådan, men for at undgå, at det er ubevidste og gamle normer, der styrer vores måltid og samvær med familien.

Så hvordan skaber vi nogle rammer om måltidet, der rent faktisk giver os lyst til at spise og ikke mindst være sammen? 
 

Invitér til måltidet

En invitation giver nemlig de inviterede friheden til også at sige nej tak. Som en 3 årig pige udtrykte det:

– Man skal kunne sige nej til mad. 

Hvis vi kigger på det fælles måltid som en invitation til medlemmerne i familien, skaber vi nogle helt andre betingelser for vores samvær omkring middagsbordet.

Der er mange ting, der nødvendigvis må elimineres fra måltidet med sådan en holdning.

Som vært er det f.eks. ikke i orden at nedstirre de inviteredes tallerkner, rette på dem eller presse dem til at smage eller spise mere, end de har lyst til. Det ville være uhøfligt.
Samtalen rundt om bordet ville være ligeværdig, og værtsparret ville gøre sit til, at stemningen var god.

Det betyder ikke, at familien ikke er sammen om at lave mad og rydde op, for det kan gæster sagtens deltage i. Det kan ligefrem styrke samhørigheden.

At være inviteret til bords betyder heller ikke, at man ikke kan blive vred og tage en rask diskussion. Det er mor og far, der har værtskabet. Det er dem, der sætter rammen for, hvad der serveres, hvordan det serveres, og hvornår det serveres. Naturligvis med et blik for alle i familien. Og det er mor og far, der lægger stilen og sætter tonen – fordi det er dem, der har ansvaret for relationens kvalitet.

Har vi en værdi, der hedder, at vi gerne vil spise sammen med vores børn og gerne vil lade det være en invitation kan vi sige:

”Det er sådan, at vi gerne vil spise sammen med jer, fordi vi ikke ser jer eller er sammen hele dagen”.


Her får du 7 råd til, hvordan du kan skabe bedre rammer for måltidet i din familie:

1. Fjern øjnene fra deres tallerken.

2. Gør bordet smukt – hvis det er vigtigt for dig.
Lad være med at kommentere på hvad de spiser og hvordan de spiser.

3. Fortæl børnene, at de er velkomne, men om de vil spise eller ej er op til dem.
(Husk, at hvis stemningen er god, kommer de fleste børn efter 5-7 minutter)

4. Hav evt. tegneting og papir stående på bordet, så børnene kan tegne, hvis du gerne vil have, at de bliver siddende. Ofte bliver stemninger løftet, og der kommer gode samtaler.

5. Leg lege: 20 spørgsmål til professoren eller lign.

6. Undgå at gør samtalen til et forhør. Sig noget om dig selv og din dag. Fx: ’Ved i hvad jeg oplevede i dag’ eller ’Jeg havde et virkeligt sjovt/mærkeligt møde i dag’.

7. Hvert 10. måltid kan du sige, hvad du gerne vil have. Fx, at du gerne vil have at dit barn bruger sin gaffel, lukker munden når de tygger, koncentrerer sig om at holde på sit glas osv. Og herfra er de andre måltider træning, hvor de øver sig i fred og ro.


I mange familier er aftensmåltidet det eneste tidspunkt på dagen, hvor alle er samlet. Det kan som nævnt netop derfor være af stor betydning for os, at det er hyggeligt og giver os indblik i, hvordan dagen er gået for os hver især.

Men så opstår der måske en konflikt, og den konflikt kan komme til at ødelægge den forestilling, vi havde om, hvordan det skulle være.
Livet i familien er uforudsigeligt, og det bekræfter os blot i, at den er levende. Det er først, når vi favner uforudsigeligheden og møder vores familie, hvor den er, at det bliver nemmere at være sammen og lære hinanden at kende som dem, vi er uden pres og tvang.

Nogle dage går snakken ubesværet og humøret er højt, og andre gange er vi trætte og mere indadvendte. Det er lige præcis sådan, det er at være en familie.

Når vi lader det fælles måltid være en invitation, er der mange konflikter, der vil forsvinde fra bordet, og det giver en større ro og lyst til at indtage den mad, som vi er samlet for spise og nyde.
Fie Hørby

 

 

Fie Hørby er cand.mag., MPF, familieterapeut, forfatter og direktør i Family-lab.

Hjemmeside: www.fiehoerby.dk